V 70 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2017-18
Status: Fremsat

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
30-05-2018
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at regeringen har skruet ned for Danmarks grønne ambitioner til skade for både klima, borgere og erhvervsliv. Folketinget pålægger regeringen at gå forrest i EU og føre en energi- og klima- og miljøpolitik, der understøtter Parisaftalen og FN's 17 verdensmål og derved bringer Danmark tilbage på et ambitiøst spor gennem brede politiske forlig. Folketinget opfordrer regeringen til at ændre kurs, så Danmark igen kan blive en grøn stormagt. Det kræver bl.a. flere havvindmølleparker, et ambitiøst mål for energieffektivisering, udbredelse af elbiler, flere midler til energiforskning, omlægning af mindst halvdelen af al statsskov til urørt skov, øget bekæmpelse af plastikforurening, prioritering af rent drikkevand samt flere, store og sammenhængende naturområder, der understøtter biodiversitet. Folketinget konstaterer, at den grønne omstilling har brug for ambitiøse og langsigtede rammebetingelser, så vi i fremtiden får flere grønne arbejdspladser i Danmark. Folketinget pålægger desuden regeringen at mindske uligheden og bekæmpe fattigdom.
Fremsat under: