Spm. nr. US 10

Mine to spørgsmål kommer til en start til at dreje sig om public service og de medieforhandlinger, som vi skal til at i gang med. Og allerede nu er der jo kommet en række udmeldinger fra en række partier om, hvad man gerne så skete på det her område. Og det, der forbavser mig, faktisk, er, at det ser ud, som om der er skabt en konsensus om, at der skal skæres på Danmarks Radio.

Altså, Dansk Folkeparti har været ude og sige, at der skal skæres 25 pct. Andre har sagt: Arh, det er lidt for meget; der skal skæres 15 pct. Andre igen siger 8 pct., og det handler altså om, hvor meget der skal skæres, uden at vi har en diskussion om, at hvad det så er, der skal skæres, hvis der skal skæres. Hvad er det, Danmarks Radio skal producere mindre af? Hvad for en rolle skal Danmarks Radio have i fremtiden, hvis man går ind og skærer? Så det virker, som om det i sig selv er blevet en ambition at skære i Danmarks Radio, og det undrer mig meget, at det er den måde, man åbner forhandlingerne på.

Derfor er mit spørgsmål til statsministeren: Ønsker statsministeren, som jo også er pressens minister, at man skal skære på Danmarks Radio? Og hvis det er en ambition, hvad er det så, Danmarks Radio skal producere mindre af? Hvad er konsekvenserne for den danske befolkning, hvis man ønsker at nedprioritere Danmarks Radio?

Værsgo, statsminister.

Tak for spørgsmålet. Det er måske lige en postgang for tidligt, for forhandlingerne om et nyt medieforlig er ikke gået i gang, og regeringen har ikke spillet ud endnu. Det gør vi senere på foråret, så det skal jeg ikke foregribe.

Men det er klart, at noget af regeringens udgangspunkt jo er at sørge for, at der er mediediversitet. Og ved siden af en diskussion, der handler om, hvad der skal skæres, står der jo også en diskussion om, hvem det er, der producerer. Altså, man kan jo godt have et Danmarks Radio, selv om f.eks. egenproduktionen justeres ned for at skabe et større marked og noget mere konkurrence og noget mere åbenhed om, hvem der skal producere til public service-forpligtelsen. Regeringen ønsker at få en diskussion om netop det, altså måske at få et mere fokuseret Danmarks Radio.

Tak. Hr. Uffe Elbæk.

Det fuldstændig rigtigt, at forhandlingerne jo endnu ikke er gået i gang, og at vi heller ikke har set udspillet fra regeringen, men alligevel har medieordførerne fra en række partier været ude med deres position, og Alternativets kommer også, og jeg regner med, at det bliver i eftermiddag, men meldingerne kommer. De kommer også fra statsministerens eget parti, hvor man er gået ind og har sagt, at jamen om det lige er 10, 20 eller 30 pct., der skal skæres i Danmarks Radio, er ikke det, der er spørgsmålet, men man går ind på præmissen, kan man sige, og det undrer mig, at man går ind og diskuterer Danmarks Radios betydning og rolle i det danske samfund ved at tage udgangspunkt i, at der skal skæres.

Mit andet spørgsmål er, at det billede, vi ser i Danmark, jo ikke er et unikt dansk billede. Man ser for øjeblikket, at public service rundtomkring i verden på den ene side er under pres i forhold til fake news og politiske interesser og på den anden side af nogle meget, meget store globale spillere som Google og Facebook og YouTube. Derfor undrer det mig oprigtigt, at diskussionen ikke går på, hvordan vi styrker public service i en tid, hvor en så vigtig demokratisk institution er under pres fra flere sider. Hvad er statsministerens holdning til det?

Værsgo.

Jeg har fuld respekt for, at hr. Uffe Elbæk har besluttet, at Alternativet så i eftermiddag fremlægger Alternativets medieudspil. Det gør regeringen ikke med sit udspil, det gør den senere, og det ønsker jeg sådan set ikke at foregribe her, for jeg tror, det står meget bedre i sin helhed.

Må jeg ikke sige omkring public service, at nu er det ikke sådan, at man bare kan sige, at fordi ting er sendt ud via en DR-kanal eller betalt via licensen, rammer det altså bull's eye, hvad vi forstår ved public service. Det er jo bl.a. den debat, vi har brug for, og det er jeg jo ikke den eneste, der har efterspurgt, jeg har bl.a. på det seneste noteret mig, at Socialdemokratiets gruppeformand dog via et helt andet medie har forsøgt at rejse en debat om, hvordan f.eks. den politiske journalistik er indrettet.

Så der udestår jo en god debat om: Hvad er public service? for at sætte det igennem. For jeg er enig i, at det skal vi værne om, og at det skal vi ikke mindst gøre i det internationale mediebillede, hvor vi kommer under pres. Der bør også være en diskussion om: Hvordan udleves det bedst? Udleves det alt sammen bedst via egen produktion i Danmarks Radio? Eller er det i virkeligheden sådan, at vi kunne nå længere ad den vej ved at have en friere, og misforstå ikke ordet, men altså en friere konkurrence om, hvad der skal leveres ind til f.eks. den mediemæssige platform eller andre platforme?

Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Altså, man kan jo vælge at tolke statsministerens udmelding her som positiv for Danmarks Radio, altså at man gerne vil stå op for public service, og også at man ser Danmarks Radio spille en fuldstændig afgørende demokratisk rolle i det samfund, vi er en del af. Men jeg synes oprigtigt, at det, der sker for øjeblikket på det her område, er dybt bekymrende, for der er skabt nærmest konsensus om, at udgangspunktet er, at der skal skæres i Danmarks Radio, uden at man har diskuteret, hvad konsekvenserne af de procentsatser, som partierne kommer med, er.

Det sidste spørgsmål er fra medlemmerne og handler om biodiversitet. Danmark har jo både i 2001 og senest i 2010 sammen med 192 andre lande skrevet under på, at man ønsker at sikre biodiversiteten, og at den ikke bliver forringet. Og man har sat sig selv en deadline, der hedder 2020.

Sidste år gik Danmarks Naturfredningsforening og WWF de her tal igennem, og man kunne se, at der virkelig var plads til forbedringer. Derfor er mit spørgsmål til statsministeren: Hvilke initiativer vil regeringen tage for at overholde den deadline, som Danmark selv har været med til at sætte?

Værsgo, statsministeren.

Tak for det. Jamen det er jo bl.a. med afsæt i sådan nogle overvejelser, at regeringen tilbage i 2016 med et flertal, der bestod af mit eget parti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti lavede en naturpakke, hvorefter der, tror jeg, investeres 350 mio. kr. i natur, bl.a. jo med 10.000 ha urørt skov og med 3.300 ha – hvad hedder det – anden biodiversitetsskov. Det betyder jo, at 20 pct. af statens skove vil have biodiversitet som hovedformål, altså ikke skovdrift, men biodiversitet – for nu bare at nævne en ting.

Tak for det.

Så er der en ny til spørgetimen. Hr. Morten Østergaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.