Spm. nr. S 370

17) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Når statsministeren i sin nytårstale siger, at vi skal afvikle ghettoerne ved at bryde betonen op og rive bygninger ned, kan ministeren så bekræfte, at det allerede er en mulighed, som boligselskaberne gør brug af i dag?

Værsgo for oplæsning, hr. Kaare Dybvad.

Tak for det, formand. Når statsministeren i sin nytårstale siger, at vi skal afvikle ghettoerne ved at bryde betonen op og rive bygninger ned, kan ministeren så bekræfte, at det allerede er en mulighed, som boligselskaberne gør brug af i dag?

Ministeren.

Undskyld, jeg har lige lidt problemer. Vil spørgeren gentage spørgsmålet?

Når statsministeren i sin nytårstale siger, at vi skal afvikle ghettoerne ved at bryde betonen op og rive bygninger ned, kan ministeren så bekræfte, at det allerede er en mulighed, som boligselskaberne gør brug af i dag?

Så er papirerne i orden. Værsgo, minister.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg kan bekræfte, at boligorganisationerne har mulighed for at foretage nedrivninger af almene boliger. Ved boligaftalen i 2014 blev det bl.a. aftalt, at der kan ydes støtte til nedrivning af almene boliger i perioden 2015 til 2018 inden for en samlet ramme på 600 mio. kr. Støtten ydes af Landsbyggefonden og gives i tilfælde af udlejningsvanskeligheder, byggetekniske problemer og/eller ved løft af udsatte boligområder. Flere boligorganisationer benytter nedrivninger, og specifikt i ghettoområderne benyttes nedrivninger ofte i samspil med andre indsatser for at løfte et område. Et eksempel er Gellerupparken i Aarhus, hvor nedrivninger, fysiske omdannelser og boligsociale indsatser skal ændre området markant. Det er noget, som jeg gerne vil have udbredt til flere udsatte boligområder, fordi det har en god effekt, når fysiske forandringer og sociale indsatser spiller sammen.

Der er fortsat et behov for at fokusere indsatsen og hæve ambitionsniveauet i ghettoområderne, da vi stadig ser, at visse almene boligområder har store problemer. Udfordringerne i de udsatte boligområder skyldes ofte en kombination af fysiske forhold og beboersammensætning, hvorfor nedrivninger er en del af løsningen, hvis vi skal nedbryde parallelsamfund. Men det er klart, at nedrivninger ikke kan stå alene. Det handler om at få en blandet beboersammensætning og få skabt nogle boligområder, der er attraktive at bo i og færdes trygt i. Her kan f.eks. opførelse af andre boligformer, salg af almene boliger og muligheden for at få arbejdspladser ind i de belastede boligområder også hjælpe.

Det er klart, at vi ikke bare skal rive ned med hovedet under armen. Der skal være en helhedsorienteret tilgang til at få brudt ghettoerne op, og her skal nedrivninger være et instrument, som kan anvendes, hvis der er behov for at åbne op, eller at bygningerne ikke er af en passende kvalitet.

Spørgeren.

Mange tak for det svar. Jeg skal også som det første sige, at jeg jo synes, at det var en dejlig nytårstale. Der var nogle rigtig gode formuleringer, f.eks. da statsministeren sagde, at man ville skabe blandede kvarterer, hvor man møder hinanden på kryds og tværs. Det er jo sød musik i en socialdemokrats øre, det må jeg sige. Også tak for uddybningen nu her.

Ministeren siger, at der er 600 mio. kr. i den pulje, som der blev sat af i Landsbyggefonden. Vil ministeren oplyse, hvor mange af de penge der resterer? Altså, hvor mange af dem er brugt, og hvor mange af dem er ikke brugt, sådan som det ligger nu? For jeg kan sige, at jeg umiddelbart har hørt om fire projekter, hvor man har revet boliger ned – på Motalavej i Korsør, i Askerød, i Taastrupgaard og i Gellerupparken i Aarhus – men de beløb husker jeg som noget mindre. Så hvor meget er der egentlig tilbage af de penge fra dengang?

Ministeren.

Det tal har jeg ikke med her i dag, men jeg kan tilslutte mig ønsket om, at der skal være en mere blandet beboersammensætning. Man kan også sige, at det, vi gør, når vi siger, at vi gerne vil have en mere blandet beboersammensætning, er at rydde op efter fortidens fejl.

Det er jo især i kommuner, som er under socialdemokratisk ledelse, at man har bygget meget store områder, hvor der netop ikke er en blandet sammensætning af hverken boligformer eller af beboere, men hvor der er hundredvis og sågar også i nogle tilfælde tusindvis af almene boliger. Man placerer folk med boligsociale problemer i socialdemokratiske kommuner og mener, at det er løsningen på problemet.

Det er det, vi forsøger at rydde op i i dag, og jeg er glad for, at Socialdemokratiet vil være med til det.

Spørgeren.

Socialdemokratiet foreslog det første gang under den daværende boligminister Jytte Andersen i år 2000, så det er ikke så nyt for os på den måde. Men i al almindelighed kan jeg da oplyse ministeren om, at mange af de områder, der er på den her liste – Taastrupgaard blev vedtaget under en Venstreborgmester i Høje Taastrup Kommune, Egedalsvænge i Karlebo Kommune var også styret af en borgerlig borgmester, og det samme i Ringsted – faktisk i reglen styres af lige så mange borgerlige som socialdemokrater.

Men det er jo ikke noget, jeg forventer at ministeren har hundrede procent styr på, altså hvor det præcist er bygget. Men fortidens fejl må vi under alle omstændigheder gøre op med, og jeg synes da, at det kunne være interessant at høre, hvad ambitionen egentlig er her. Hvad for nogle tal taler vi om? Er det endnu en omgang med dialogkonsulenter og streetbasket, eller har vi reelt ambitioner bag det?

Så er det ministeren. Værsgo.

Ingen af de tre boligområder, som man i det daglige taler om har de største problemer, er bygget under borgerlige borgmestre. Hverken Mjølnerparken, Vollsmose eller Gellerupparken er noget, som borgerlige borgmestre har stået bag. Det er et gennemsocialdemokratisk styre, der har bygget de områder, herunder nogle meget store områder – Vollsmose og Gellerupparken – hvor der netop ikke er en blandet sammensætning af boformer eller beboere. Det skal vi nu prøve at rydde op efter, og det er der jo ikke nogen der har gjort før os.

Jeg kan ikke nu løfte sløret for, hvad vi vil gøre, men jeg har et klart billede inde i mit hoved af, hvad vi vil gøre, for vi har snakket om det i regeringen, men vi er ikke klar til offentliggørelse. Men det vil være noget, som i modsætning til de mange år, hvor der har været socialdemokratisk regering, vil gøre noget ved det problem.

Spørgeren.

Bortset fra 3½ år har vi haft en borgerlig regering siden 2001, så det kan ikke være socialdemokrater, der er skyld i det hele, men jeg synes da, at ministeren skulle kigge på sin egen ghettoliste og se, at store byggerier som Taastrupgaard er bygget under borgerlige borgmestre. Mange af vestegnskommunerne var jo borgerlige, da man byggede de her byggerier.

Så ministeren må hjem og læse på lektien, og så må vi jo se, om der er noget i skuffen den her gang, eller om det bare er endnu en borgerlig regerings plan for at rykke lidt rundt og lave nogle projekter, hvor man lærer at cykle eller sidder og spiser sammen eller laver branding af et område. Det glæder jeg mig i hvert fald til at se.

Ministeren.

Det er, fordi hr. Kaare Dybvad sagde, at det var fru Jytte Andersen, der først foreslog, at man skulle have en ændret sammensætning af boformer og beboere. Det er mange, mange år siden, at fru Jytte Andersen var boligminister i det her land, og der har været flere socialdemokratiske regeringer siden, og man har ikke gjort noget ved problemet.

Men det kan da godt være, at borgerlige regeringer heller ikke har gjort noget ved problemet. Men jeg kan sige så meget: Der har aldrig før været en regering med Liberal Alliance som deltager, og der har aldrig før været en boligminister fra Liberal Alliance. Det er der nu, og nu bliver der gjort noget ved problemet.

Vi siger tak til hr. Kaare Dybvad, men vi fortsætter med transport-, bygnings- og boligministeren.

Nu er det hr. Finn Sørensen, som har medspørger Henning Hyllested, for oplæsning.

Vi siger tak til hr. Kaare Dybvad, men vi fortsætter med transport-, bygnings- og boligministeren.

Nu er det hr. Finn Sørensen, som har medspørger Henning Hyllested, for oplæsning.