L 92 Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven.

(Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i varetagelsen af deres hverv).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 14-12-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december 2017

20171_l92_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven

(Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i varetagelsen af deres hverv)

§ 1

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b. Lov om behandling af personoplysninger finder ikke anvendelse på behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv.«

§ 2

I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2017, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 1, indsættes efter »næstformand,«: »§ 8 b om behandling af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv,«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.