L 9 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister og forskellige andre love.

(Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.).

Af: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-12-2017

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 12. december 2017

20171_l9_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 12. december 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Erhvervsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4 og 10. Socialdemokratiets, Enhedslistens, Socialistisk Folkpartis, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3 og 5-9, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 11.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til 1. behandling den 12. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 10. juli 2017 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 235 (folketingsåret 2016-17). Den 3. oktober 2017 sendte erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Teknisk gennemgang

Udvalget fik den 7. november 2017 en teknisk gennemgang af lovforslaget ved embedsmænd i Erhvervsministeriet.

Evaluering af loven

Erhvervsministeren har i sit svar på L 9 - spm. 10 oplyst, at Erhvervsministeriet om 2 år vil se på, hvilken effekt de foreslåede regler har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede adresser er blevet. Erhvervsministeren vil orientere udvalget om resultaterne.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren under nr. 1, 2, 4 og 10 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 3, 5-9 og 11 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, ALT og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af erhvervsministeren under nr. 1, 2 og 4 og de af S, EL, SF, ALT og RV under nr. 3 og 5-9 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af EL under nr. 11 stillede ændringsforslag. Hvis de under nr. 3 og 5-9 stillede ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 3, 5-9 og 11 stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod de af erhvervsministeren under nr. 1, 2, 4 og 10 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten stemmer imod lovforslaget på grund af ændringerne af restaurationsloven, der vil åbne yderligere op for, at mindreårige kan arbejde i farlige miljøer. Enhedslisten har sammen med S, SF, ALT og RV stillet ændringsforslag nr. 3 og 5-9, der sikrer, at der ikke bliver en universal adgang til adressebeskyttelse. I stedet bemyndiges erhvervsministeren til at udvide adgangen til adressebeskyttelse, dog stadig med udgangspunkt i individuelle og begrundede ansøgninger. På den måde sikres det, at adressebeskyttelsen ikke kan misbruges til at undgå f.eks. kritisk journalistik. Samme ændringsforslag sikrer, at adresseoplysninger også fremover skal gemmes i 10 år. Enhedslisten har endvidere stillet ændringsforslag nr. 11, hvorefter erhvervsministeren i folketingsåret 2019-20 skal fremsætte lovforslag om revision af loven.

Et tredje mindretal (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-9 og 11 stillede ændringsforslag. Hvis de under nr. 3 og 5-9 stillede ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I fodnoten indsættes efter »gennemfører«: »dele af«.

[Præcisering af, at loven alene gennemfører dele af det pågældende direktiv]

Til § 1

2) Efter nr. 10 indsættes som nye numre:

»01. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der pålægger juridiske enheder at anmelde oprettelse eller nedlæggelse af produktionsenheder, jf. § 4.«

02. I § 16 a, 2. pkt., udgår », samt meddelelser og erklæringer i henhold til § 19, stk. 2«.«

[Nr. 01 er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2. Nr. 02 er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12]

Af et mindretal (S, EL, SF, ALT og RV):

3) Nr. 11 affattes således:

»11. § 18, stk. 3-9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder.

Stk. 4. Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer omfattet af 1. pkt. efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om telefon- og telefaxnummer og e-mailadresse må videregives til private.

Stk. 7. Oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte til private.

Stk. 8. Offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister, skal ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og i § 19, stk. 3, og regler fastsat i medfør af stk. 6.««

[Foreslåede ændringer vedrørende adressebeskyttelse på baggrund af adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister udgår, og der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opnås adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister efter ansøgning. Den foreslåede ændring om, at navne og adresser opdateres i 3 år, ændres, så navne og adresser ligesom efter gældende regler opdateres i 10 år]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

4) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 22, stk. 3, ændres »bestemmelsen i § 19, stk. 3« til: »bestemmelserne i § 19, stk. 2 eller 3«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12]

Til § 2

Af et mindretal (S, EL, SF, ALT og RV):

5) Nr. 1 affattes således:

»1. § 18 affattes således:

»§ 18. Oplysning om navn for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.

Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister til enhver tid. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer omfattet af 1. pkt. efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 3. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.««

[Foreslåede ændringer vedrørende adressebeskyttelse på baggrund af adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister udgår, og der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opnås adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister efter ansøgning. Den foreslåede ændring om, at navne og adresser opdateres i 3 år, ændres, så navne og adresser ligesom efter gældende regler opdateres i 10 år]

Til § 3

6) Nr. 1 affattes således:

»1. § 15 d affattes således:

»§ 15 d. Oplysning om navn for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder.

Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister til enhver tid. Dette gælder for både aktive, ophørte og slettede virksomheder. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer omfattet af 1. pkt. efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 3. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.««

[Foreslåede ændringer vedrørende adressebeskyttelse på baggrund af adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister udgår, og der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opnås adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister efter ansøgning. Den foreslåede ændring om, at navne og adresser opdateres i 3 år, ændres, så navne og adresser ligesom efter gældende regler opdateres i 10 år]

Til § 4

7) Nr. 1 affattes således:

»1. § 18 affattes således:

»§ 18. Oplysning om navn for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister til enhver tid. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer omfattet af 1. pkt. efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 3. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 1 og 2 for stiftere opdateres ikke.««

[Foreslåede ændringer vedrørende adressebeskyttelse på baggrund af adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister udgår, og der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opnås adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister efter ansøgning. Den foreslåede ændring om, at navne og adresser opdateres i 3 år, ændres, så navne og adresser ligesom efter gældende regler opdateres i 10 år]

Til § 5

8) Nr. 1 affattes således:

»1. § 17, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Oplysning om navn for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber.

Stk. 4. Oplysning om adresse for personer registreret i henhold til denne lov offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister til evig tid. Dette gælder for både aktive og ophørte selskaber. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer omfattet af 1. pkt. efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 5. Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere og ledelsesmedlemmer ophører, 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.««

[Foreslåede ændringer vedrørende adressebeskyttelse på baggrund af adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister udgår, og der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opnås adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister efter ansøgning. Den foreslåede ændring om, at navne og adresser opdateres i 3 år, ændres, så navne og adresser ligesom efter gældende regler opdateres i 10 år]

Til § 8

9) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 5-8]

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA og KF):

10) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 11-12«, til: »§ 1, nr. 02, 11, 12 og 03«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

Af et mindretal (EL), tiltrådt af (SF):

11) Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

Erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af de foreslåede ændringer i loven, som vedrører adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, i folketingsåret 2019-20.«

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget præciserer, at loven indeholder bestemmelser, der alene gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, EU-Tidende 2014, nr. L 158, side 196.

Til nr. 2

Ad nr. 01

Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, der præciserer og forenkler de gældende regler i § 4 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) om registrering af produktionsenheder. Ændringsforslaget indeholder en nyaffattelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 16, stk. 2.

Ad nr. 02

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 12, hvorefter det foreslås, at modtagere af grunddata om reklamebeskyttede enheder ikke længere skal afgive en erklæring om at ville respektere forbuddet mod uanmodede reklamehenvendelser og ikke ved videregivelse af sådanne oplysninger skal indhente en lignende erklæring fra en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives.

Til nr. 3

Ændringerne indebærer, at oplysninger om navn for personer registreret i henhold til lov om Det Centrale Virksomhedsregister opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Den foreslåede ændring svarer til gældende regler for opdatering af oplysninger om navn på personer registreret i henhold til lov om Det Centrale Virksomhedsregister.

Ændringerne indebærer endvidere, at den del af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 11, der vedrører muligheden for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, udgår. Ændringen indebærer herudover, at adresser for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer registreret i henhold til lov om Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres til evig tid svarende til, hvad der gælder i dag. Erhvervsministeren får med ændringen bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer registreret i henhold til lov om Det Centrale Virksomhedsregister efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Endelig indebærer ændringen, at oplysninger om ikkebeskyttede adresser på personer registreret i henhold til lov om Det Centrale Virksomhedsregister offentliggøres til enhver tid og opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsstyrelsen har allerede efter gældende regler mulighed for at give adressebeskyttelse, men en ansøgning herom imødekommes efter gældende praksis kun helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde, hvor der er et særlig beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Erhvervsstyrelsen stiller efter gældende praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en domsudskrift el.lign., der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særlig beskyttelsesværdigt hensyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at personer, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse. Adressen vil fortsat skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, men vil ikke blive offentliggjort. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister i videre omfang end i dag. Der vil således blive fastsat regler, der sikrer, at en ansøgning om adressebeskyttelse vil skulle imødekommes i tilfælde, hvor ansøgeren har godtgjort, at særlige hensyn begrunder ønsket om at hemmeligholde den pågældendes adresse, men hvor dette ikke er muligt ifølge den gældende praksis. Forslaget indebærer således ikke, at alle personer, der efter gældende praksis ikke kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, vil kunne opnå dette.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 12.

I den gældende § 22, stk. 3, indeholder en straffebestemmelse for overtrædelse af § 19, stk. 3, i CVR-loven. Den gældende § 19, stk. 3, henviser til, at grunddata om reklamebeskyttede enheder ikke må benyttes eller videregives i strid med stk. 1, 2. pkt., eller i strid med den erklæring, der afgives efter stk. 2. Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at kravet i den gældende § 19, stk. 2, om, at der skal afgives en erklæring fjernes. Det eksisterende forbud mod uanmodede reklamehenvendelser i den gældende § 19, stk. 1, 2. pkt., videreføres med mindre ændringer i den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 2. Det eksisterende krav om, at der ved videregivelse af beskyttede oplysninger skal indhentes en erklæring fra tredjemand om, at denne vil respektere forbuddet mod uanmodet reklamehenvendelse, fjernes, idet den foreslåede nyaffattelse af § 19, stk. 3, indeholder et krav om, at det ved videregivelse af grunddata, som har karakter af kontaktoplysninger, til tredjemand klart skal markeres, at der er tale om oplysninger om en beskyttet enhed.

Ændringsforslaget indebærer, at straffebestemmelsen i § 22, stk. 3, fortsat fastsætter bødestraf for overtrædelse af forbuddet mod uanmodede reklamehenvendelser og for manglende iagttagelse af kravet om, at det ved videregivelse af oplysninger, der har karakter af kontaktoplysninger, om reklamebeskyttede juridiske enheder klart skal markeres over for modtageren, at der er tale om oplysninger om beskyttede enheder. Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at kun forsætlige overtrædelser og overtrædelser, der foretages ved grov uagtsomhed, kan straffes.

Til nr. 5

Ændringerne indebærer, at oplysninger om navn for personer registreret i henhold til selskabsloven opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Den foreslåede ændring svarer til gældende regler for opdatering af oplysninger om navn på personer registreret i henhold til selskabsloven.

Ændringerne indebærer endvidere, at den del af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1, der vedrører muligheden for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, udgår. Ændringen indebærer herudover, at adresser for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i henhold til selskabsloven offentliggøres til evig tid svarende til, hvad der gælder i dag. Erhvervsministeren får med ændringen bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i henhold til selskabsloven efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Endelig indebærer ændringen, at oplysninger om ikkebeskyttede adresser på personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister i henhold til selskabsloven offentliggøres til enhver tid og opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsstyrelsen har allerede efter gældende regler mulighed for at give adressebeskyttelse, men en ansøgning herom imødekommes efter gældende praksis kun helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde, hvor der er et særlig beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Erhvervsstyrelsen stiller efter gældende praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en domsudskrift el.lign., der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særlig beskyttelsesværdigt hensyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at personer, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse. Adressen vil fortsat skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, men vil ikke blive offentliggjort. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister i videre omfang end i dag. Der vil således blive fastsat regler, der sikrer, at en ansøgning om adressebeskyttelse vil skulle imødekommes i tilfælde, hvor ansøgeren har godtgjort, at særlige hensyn begrunder ønsket om at hemmeligholde den pågældendes adresse, men hvor dette ikke er muligt ifølge den gældende praksis. Forslaget indebærer således ikke, at alle personer, der efter gældende praksis ikke kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, vil kunne opnå dette.

Til nr. 6

Ændringerne indebærer, at oplysninger om navn på personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Den foreslåede ændring svarer til gældende regler for opdatering af oplysninger om navn på personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder.

Ændringerne indebærer endvidere, at den del af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 1, der vedrører muligheden for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, udgår. Ændringen indebærer herudover, at adresser for personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder offentliggøres til evig tid svarende til, hvad der gælder i dag. Erhvervsministeren får med ændringen bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Endelig indebærer ændringen, at oplysninger om ikkebeskyttede adresser på personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder offentliggøres til enhver tid og opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsstyrelsen har allerede efter gældende regler mulighed for at give adressebeskyttelse, men en ansøgning herom imødekommes efter gældende praksis kun helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde, hvor der er et særlig beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Erhvervsstyrelsen stiller efter gældende praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en domsudskrift eller lignende, der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særlig beskyttelsesværdigt hensyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at personer, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse. Adressen vil fortsat skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, men vil ikke blive offentliggjort. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister i videre omfang end i dag. Der vil således blive fastsat regler, der sikrer, at en ansøgning om adressebeskyttelse vil skulle imødekommes i tilfælde, hvor ansøgeren har godtgjort, at særlige hensyn begrunder ønsket om at hemmeligholde den pågældendes adresse, men hvor dette ikke er muligt ifølge den gældende praksis. Forslaget indebærer således ikke, at alle personer, der efter gældende praksis ikke kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, vil kunne opnå dette.

Til nr. 7

Ændringerne indebærer, at oplysninger om navn for personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Den foreslåede ændring svarer til gældende regler for opdatering af oplysninger om navn på personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.

Ændringerne indebærer endvidere, at den del af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 4, nr. 1, der vedrører muligheden for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, udgår. Ændringen indebærer herudover, at adresser for personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde offentliggøres til evig tid svarende til, hvad der gælder i dag Erhvervsministeren får med ændringen bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Endelig indebærer ændringen, at oplysninger om ikkebeskyttede adresser på personer registreret i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde offentliggøres til enhver tid og opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsstyrelsen har allerede efter gældende regler mulighed for at give adressebeskyttelse, men en ansøgning herom imødekommes efter gældende praksis kun helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde, hvor der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Erhvervsstyrelsen stiller efter gældende praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en domsudskrift el.lign., der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særlig beskyttelsesværdigt hensyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at personer, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse. Adressen vil fortsat skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, men vil ikke blive offentliggjort. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister i videre omfang end i dag. Der vil således blive fastsat regler, der sikrer, at en ansøgning om adressebeskyttelse vil skulle imødekommes i tilfælde, hvor ansøgeren har godtgjort, at særlige hensyn begrunder ønsket om at hemmeligholde den pågældendes adresse, men hvor dette ikke er muligt ifølge den gældende praksis. Forslaget indebærer således ikke, at alle personer, der efter gældende praksis ikke kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, vil kunne opnå dette.

Til nr. 8

Ændringerne indebærer, at oplysninger om navn for personer registreret i henhold til lov om det europæiske selskab (SE-loven) opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Den foreslåede ændring svarer til gældende regler for opdatering af oplysninger om navn på personer registreret i henhold til SE-loven.

Ændringerne indebærer endvidere, at den del af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 5, nr. 1, der vedrører muligheden for at opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, udgår. Ændringen indebærer herudover, at adresser for fuldt personer registreret i henhold til SE-loven offentliggøres til evig tid svarende til, hvad der gælder i dag. Erhvervsministeren får med ændringen bemyndigelse til at fastsætte regler om, at personer registreret i henhold til SE-loven efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Endelig indebærer ændringen, at oplysninger om ikkebeskyttede adresser på personer registreret i henhold til SE-loven offentliggøres til enhver tid og opdateres, indtil 10 år efter at den pågældende person ophører med at være aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Erhvervsstyrelsen har allerede efter gældende regler mulighed for at give adressebeskyttelse, men en ansøgning herom imødekommes efter gældende praksis kun helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde, hvor der er et særlig beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den pågældende. Erhvervsstyrelsen stiller efter gældende praksis krav om, at der skal fremlægges dokumentation, f.eks. en domsudskrift el.lign., der sandsynliggør, at der i den konkrete sag foreligger et sådant særlig beskyttelsesværdigt hensyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at personer, der registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse. Adressen vil fortsat skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, men vil ikke blive offentliggjort. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister i videre omfang end i dag. Der vil således blive fastsat regler, der sikrer, at en ansøgning om adressebeskyttelse vil skulle imødekommes i tilfælde, hvor ansøgeren har godtgjort, at særlige hensyn begrunder ønsket om at hemmeligholde den pågældendes adresse, men hvor dette ikke er muligt ifølge den gældende praksis. Forslaget indebærer således ikke, at alle personer, der efter gældende praksis ikke kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister, vil kunne opnå dette.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvensændring af ændringsforslag nr. 3 og 5-8. Med ændringsforslagene foreslås det, at de gældende regler om offentliggørelse og opdatering af oplysninger om navne og adresser for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister fastholdes, hvorfor der ikke er behov for at gennemføre tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer, før de foreslåede regler kan træde i kraft. Ændringen indebærer således, at reglerne om offentliggørelse og opdatering af oplysninger om navne og adresser for personer registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, herunder bestemmelsen om, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adressebeskyttelse, træder i kraft den 1. januar 2018.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 4.

Ifølge lovforslagets § 8, stk. 2, fastsætter erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. lovforslagets § 1, nr. 12, om reklamebeskyttelse. Ændringsforslag nr. 2 og 4 til § 1 er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 12. Baggrunden for ændringsforslaget er, at de foreslåede konsekvensændringer nr. 2 og 4 til § 1 skal træde i kraft samtidig med lovforslagets § 1, nr. 12. Ændringsforslaget indebærer, at erhvervsministeren ligeledes fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 02 og 03.

Til nr. 11

Det foreslås at indsætte en revisionsbestemmelse, hvorefter erhvervsministeren i folketingsåret 2019-20 fremsætter forslag om revision af lovens bestemmelser vedrørende adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Per Nørhave (DF) Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Eva Kjer Hansen (V) Jacob Jensen (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Villum Christensen (LA) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S) Morten Bødskov (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Pelle Dragsted (EL) Henning Hyllested (EL) René Gade (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre ??(RV)? 8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 9

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Fastlagt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Teknisk gennemgang af lovforslaget i Erhvervsministeriet tirsdag den 7. november 2017
5
Udsættelse af tidspunkt for politisk drøftelse
6
Ændringsforslag fra erhvervsministeren
7
Præsentation fra den tekniske gennemgang af lovforslaget i Erhvervsministeriet den 7. november 2017
8
1. udkast til betænkning
9
Ændringsforslag fra erhvervsministeren
10
2. udkast til betænkning


11
Udskydelse af betænkningsafgivelse
12
Udskydelse af betænkningsafgivelse
13
3. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 9

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, at bl.a. forskere og journalister forsat får mulighed for at indhente oplysninger til brug for forskning og research af privatpersoners tilhørsforhold til virksomheder og lign., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om lovforslaget betyder, at bl.a. forskere og journalister fremover reelt ikke kan få adgang til beskyttede adresseoplysninger i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvornår private, der ønsker en adresse udleveret fra CPR, anses for at have en retlig interesse, der kan begrunde en udlevering, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren kan bekræfte, at forslaget giver bedre muligheder for, at svindlere og kriminelle via adressebeskyttelse i CVR får nemmere ved at undgå offentlighedens søgelys, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om ministerens holdning til en model, hvorefter adressebeskyttelse i CVR kun kan tilkendes efter ansøgning, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvilke hensyn og afvejninger der ligger til grund for Folketingets vedtagelse af de gældende regler, hvorefter adressebeskyttelse i CVR kun gives helt undtagelsesvis, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om begrundelsen for og hensynene bag, at perioden for opdatering og offentliggørelse af ikkebeskyttede privatadresser nedsættes fra 10 år til 3 år, efter en person sidst har været knyttet til en virksomhed i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om lovforslaget medfører, at det bliver vanskeligere for virksomheder og/eller offentlige myndigheder at leve op til andre regler og pligter, som disse er pålagt, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvor hyppigt og i hvor stort omfang ministeren vurderer, at henholdsvis private virksomheder og offentlige myndigheder vil skulle søge om adgang til oplysninger om beskyttede adresser i CVR for at kunne leve op til andre lovregler, som disse er pålagt at overholde, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om ministeren i forlængelse af sin tilkendegivelse under 1. behandling vil foretage en evaluering af de foreslåede nye regler om adressebeskyttelse i CVR senest 2 år efter lovens ikrafttræden og orientere udvalget om resultatet, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm., om de foreslåede ændringer indebærer en svækket beskyttelse mod uanmodede reklamehenvendelser, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at indhente oplysninger fra eIindkomstregistret om antal ansatte og videregivelse af disse oplysninger til samtlige brugere af CVR, fordi dataaftagerne peger på en stigende interesse for mere præcise oplysninger om antal ansatte, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilken relation de foreslåede ændringer af revisorloven har i forhold til de seneste ændringer af revisorloven, og hvad de foreslåede nye regler for tilsynet betyder, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvorvidt relevante offentlige myndigheder fortsat vil kunne identificere egentlige ejere, som hensigten er med registret over egentlige ejere, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om teknisk bistand til udfærdigelse af ændringsforslag, hvorefter adressebeskyttelse i CVR kun kan gives, hvis den pågældende konkret er blevet udsat for trusler, chikane og lign., til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om indsættelse af revisionsbestemmelse, for så vidt angår den del af lovforslaget, som omhandler den foreslåede adgang til adressebeskyttelse i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren mener, at forslaget om at lempe reglerne for at opnå adressebeskyttelse i CVR kan skabe problemer i forhold til de nye KYC-regler, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om ministeren finder det rimeligt at pålægge institutioner og virksomheder, som samarbejder med staten og offentlige myndigheder om at begrænse skattesnyd m.v., en så stor arbejdsbyrde, som følger af den foreslåede udvidelse af adgangen til adressebeskyttelse i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om ministeren vil redegøre for, om relevante offentlige myndigheder fortsat vil kunne se, i hvilket land, hvilken kommune og i hvilket postnummer ejeren er bosat, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren vil redegøre for, om der med lovforslagets vedtagelse vil være nogen form for svækkelse af offentlige myndigheders muligheder for at sikre regelefterlevelse og eventuelle sanktioner over for personer registreret i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvorvidt det med lovforslaget sikres, at tredjemand skal kunne opnå fornøden identifikation af de pågældende personer på baggrund af de oplysninger, som stilles til rådighed for offentligheden, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvorfor oplysninger fra CVR i dag er lettere tilgængelige end tidligere, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om der har været konkrete strafferetssager, som følge af at adresser fra CVR er offentligt tilgængelige, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om en privat person, som ønsker en adresse på en person, som er registreret i CVR, men uden offentliggørelse af adressen, kan henvende sig til en tilfældig af landets 98 kommuner og få oplyst adressen, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om, hvem de dataaftagere, som ifølge lovforslaget peger på en stigende interesse for mere præcise oplysninger om antal ansatte i virksomhederne, er, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om det med lovforslaget sikres, at det klart og tydeligt fremgår som et resultat af søgningen, hvor og hvordan man som privat person kan få adressen oplyst, når en privatperson søger en person med adressebeskyttelse, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorfor børn og børnebørn af værten får mulighed for at arbejde med alle opgaver i restaurationer, hvor der serveres stærke drikke frem til kl. 24.00, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om bevæggrundene for at have politiske lokalforeninger i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre en mindre grad af fejl i indberetninger og registreringer i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå


30
Spm., om ministeren vil oplyse antallet af personer, år for år, som har fået afslag på at få sin privatadresse hemmeligholdt i CVR, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om ministerens bemærkninger til lovforslaget, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm., om ministeren vil indhente justitsministerens redegørelse for persondatalovens § 35's anvendelsesområde, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, til erhvervsministeren, og ministerens svar herpå