Fremsat den 5. oktober 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om forsøgsordning med medicinsk
cannabis
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde og
definitioner
§ 1.
Fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2021 etableres en
forsøgsordning med medicinsk cannabis til behandling af
mennesker.
§ 2.
Loven omfatter ikke cannabisholdige lægemidler, der reguleres
i henhold til bestemmelser i lov om lægemidler.
§ 3.
I denne lov forstås ved:?
1)
Cannabisudgangsprodukt:
Et cannabisprodukt omfattet af
forsøgsordningen, og som importeres til eller fremstilles i
Danmark i henhold til regler fastsat i denne lov med henblik
på at fremstille et cannabisslutprodukt. Et
cannabisudgangsprodukt kan bestå af cannabisdroge,
drogetilberedninger samt videre doseringslignende formuleringer
heraf.
2)
Cannabisdroge:
Dele af stamplanten Cannabis sativa L.
Drogen kan være hel, fragmenteret eller tilberedt.
3)
Cannabismellemprodukt:
Et cannabisprodukt omfattet af
forsøgsordningen og som fremstilles af et
cannabisudgangsprodukt med henblik på at fremstille et
cannabisslutprodukt.
4)
Mellemproduktfremstiller:
En virksomhed, der har tilladelse efter
§ 9, stk. 1, eller et regionalt sygehusapotek eller et
regionalt selskab, der ved længerevarende forsyningssvigt har
tilladelse efter § 9, stk. 1.
5)
Cannabisslutprodukt:
Et cannabisprodukt omfattet af
forsøgsordningen som fremstilles på et apotek eller et
sygehusapotek ud fra et cannabismellemprodukt efter en læges
ordination til en konkret patient.
6)
Dyrkningsland:
Det land, hvor cannabisplanten er dyrket og
høstet.
7)
Oprindelsesland:
Det land, hvor importerede
cannabisudgangsprodukter lovligt kan udleveres til patienter til
medicinsk brug.
8)
Medicinrekvisition:
Bestilling på et sygehusapotek af et
cannabisslutprodukt fra en læge til behandling af en konkret
patient på sygehusafdelinger og afdelinger på lignende
institutioner.
§ 4.
Cannabisudgangsprodukter, cannabismellemprodukter og
cannabisslutprodukter er undtaget fra lov om lægemidler og
lov om apoteksvirksomhed, med mindre andet er fastsat i denne
lov.
Kapitel 2
Krav til cannabisudgangsprodukter og
cannabismellemprodukter
§ 5.
Et cannabisudgangsprodukt, som importeres til Danmark, skal opfylde
følgende krav:
1) Det skal
være tilvejebragt i overensstemmelse med FN's Enkelkonvention
af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler, herunder
konventionens bestemmelser om oprettelse af et cannabisbureau og
tilladelse til dyrkning på angivne dyrkningsarealer.
2) Det skal
være dyrket i henhold til god landbrugspraksis og uden
anvendelse af pesticider.
3)
Fremstillingen af cannabisudgangsprodukter skal overholde de
nationale regler om dyrkning og forarbejdning af cannabisprodukter
i dyrkningslandet og oprindelseslandet.
4) Det skal
være fremstillet og kvalitetskontrolleret i overensstemmelse
med principper for god fremstillingspraksis.
5) Det skal
være styrkebestemt i forhold til indhold af THC
(tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol) samt analyseret for
eventuelle andre kvalitetsrelevante indholdsstoffer og urenheder i
henhold til national standard eller monografier i relevant
farmakopé.
6) Det skal
lovligt kunne udleveres i oprindelseslandet til medicinsk brug i
den samme form og pakningstørrelse, som
mellemproduktfremstilleren ønsker at importere.
7) Det skal
være forarbejdet i og importeret fra et EU/EØS-land
eller et land, som Danmark eller EU har indgået aftale med om
gensidig anerkendelse af andre landes myndighedstilsyn på
lægemiddelområdet.
§ 6.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til dyrkning,
forarbejdning, kontrol m.v. af cannabis her i landet med henblik
på fremstilling af cannabisudgangsprodukter.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til
fremstilling af cannabisudgangsprodukter, der er fremstillet af
cannabis dyrket her i landet, og krav til optagelse i
forsøgsordningen m.v., herunder kvalitetskrav til
produkter.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til eksport
af cannabisudgangsprodukter og cannabismellemprodukter, der er
fremstillet af cannabis dyrket her i landet.
§ 7.
Et cannabismellemprodukt og det anvendte cannabisudgangsprodukt
skal optages på en liste udarbejdet af
Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 2. En
virksomhed eller et sygehusapotek med tilladelse efter § 9,
stk. 1, der ønsker at fremstille et cannabismellemprodukt,
skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om at få optaget
cannabismellemproduktet på listen. Ansøgningen skal
vedlægges dokumentation for, at kravene i § 5 eller krav
fastsat i medfør af § 6 er opfyldt samt vedlægge
de oplysninger, der er nævnt i § 52, stk. 1, nr.
1-8.
Stk. 3. Vurderer
Lægemiddelstyrelsen, at kravene i § 5 eller krav fastsat
i medfør af § 6 er opfyldt, optager
Lægemiddelstyrelsen cannabismellemproduktet med det godkendte
navn, jf. § 48, stk. 3, og navnet på det anvendte
cannabisudgangsprodukt på listen.
Stk. 4. Listen
over cannabismellemprodukter og cannabisudgangsprodukter
offentliggøres på Lægemiddelstyrelsens
hjemmeside. Tilsvarende kan Lægemiddelstyrelsen
offentliggøre de oplysninger, som er nævnt i §
52, stk. 1.
Stk. 5.
Ændres et cannabismellemprodukt eller det anvendte
cannabisudgangsprodukter er det et nyt cannabismellemprodukt, som
skal optages på Lægemiddelstyrelsens liste efter stk. 2
og 3, før det kan anvendes til fremstilling af et
cannabisslutprodukt.
Stk. 6.
Mellemproduktfremstilleren har pligt til at give
Lægemiddelstyrelsen meddelelse om ændringer i den
information og dokumentation, som er nævnt i stk. 2, 2.
pkt.
Stk. 7.
Mellemproduktfremstilleren har pligt til straks at give
Lægemiddelstyrelsen meddelelse om et permanent eller
midlertidigt ophør af import eller fremstilling af et
cannabisudgangsprodukt optaget på listen, jf. stk. 1.
Stk. 8. Som
følge af en meddelelse efter stk. 7, kan
Lægemiddelstyrelsen, hvor der er tale om et permanent
ophør, fjerne cannabisudgangsproduktet fra listen. I
tilfælde af et midlertidigt ophør kan
Lægemiddelstyrelsen markere dette på listen.
Stk. 9.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere krav til
indhold og form ved meddelelse af de oplysninger, som er
nævnt i stk. 2, og 5-7, herunder at oplysningerne skal
indsendes elektronisk.
§ 8.
Lægemiddelstyrelsen kan suspendere eller fjerne et
cannabisudgangsprodukt og et cannabismellemprodukt optaget på
listen i medfør af § 7, stk. 1, hvis
1) et
cannabisudgangsprodukt eller cannabismellemprodukt ikke har den
kvalitet eller kvantitative sammensætning, der er
angivet,
2) kravene i
§ 5 eller krav fastsat i medfør af § 6 ikke
længere er opfyldt eller
3) det er
nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden.
Kapitel 3
Import, fremstilling og distribution
af cannabisprodukter
Tilladelser
§ 9.
Import eller fremstilling af et cannabisudgangsprodukt og
fremstilling af et cannabismellemprodukt, må kun ske med
tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen
kan knytte vilkår til en tilladelse, herunder
tidsbegrænse den.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1, kan kun udstedes til virksomheder med
tilladelse efter § 1, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer
til virksomhed med euforiserende middel opført på
liste A som nr. 1, i bekendtgørelse om euforisende
stoffer.
Stk. 3.
Distribution af cannabismellemprodukter må kun ske med
tilladelse efter § 1, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer
til virksomhed med euforiserende middel opført på
liste A som nr. 1, i bekendtgørelse om euforiserende stoffer
og tilladelse til distribution af lægemidler, jf. § 39,
stk. 1, i lov om lægemidler og i overensstemmelse med regler
udstedt i medfør af §§ 39 a og b i lov om
lægemidler.
Stk. 4. Krav om
tilladelse til virksomhed med euforiserende stoffer nævnt i
stk. 2 og stk. 3, gælder ikke, såfremt virksomheden
udelukkende udfører aktiviteter med
cannabisudgangsprodukter, som ikke er omfattet af
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
Stk. 5. Kravene
i stk. 3, gælder ikke for virksomheder med tilladelse efter
stk. 1, hvis de distribuerer egne registrerede
cannabismellemprodukter, som virksomheden har fået optaget
på listen, jf. § 7, stk. 3.
Stk. 6.
Virksomheder med tilladelse efter stk. 1, må ikke distribuere
importerede cannabisudgangsprodukter.
Stk. 7.
Virksomheder med tilladelse efter stk. 1, må ikke
udlægge aktiviteter med cannabisudgangsprodukter eller
cannabismellemprodukter i kontrakt, jf. dog stk. 9.
Stk. 8. Ved
længerevarende forsyningssvigt, hvor virksomheder med
tilladelse efter stk. 1, ikke kan levere cannabismellemprodukter
til apotekerne, må et regionalt sygehusapotek eller et
regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78,
stk. 3, efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen importere
eller fremstille cannabisudgangsprodukter, der opfylder kravene i
lovens § 5 eller krav fastsat i medfør af § 6, og
fremstille cannabismellemprodukter og distribuere disse til
apoteker og sygehusapoteker. Fremstilling af
cannabismellemprodukter skal opfylde regler udstedt i medfør
af § 10, nr. 4-8, og et sygehusapotek eller et regionalt
selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3,
skal have tilladelse i henhold til stk. 1 og 2.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for
tilladelserne, herunder tidsbegrænsning.
Stk. 9.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere
definerede aktiviteter kan udlægges i kontrakt.
§
10. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om:
1) De
oplysninger, der skal ledsage en ansøgning om tilladelse
efter § 9, stk. 1, og om betingelserne for at opnå en
tilladelse.
2) Formkrav til
de ansøgninger, som er nævnt i nr. 1, herunder at
ansøgning skal ske elektronisk.
3)
Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om
tilladelse efter § 9, stk. 1.
4) Krav til
teknisk ledelse, faglig kundskab, indretning og drift for
indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1.
5) Krav til de
cannabisudgangsprodukter, som indehaveren af tilladelse efter
§ 9, stk. 1, importerer til fremstilling af
cannabismellemprodukter.
6) De
handlinger, som indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1,
skal udføre for at sikre sig, at de
cannabisudgangsprodukter, der anvendes, opfylder de krav, der
fastsættes i henhold til nr. 5.
7) De
aktiviteter, som indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1,
skal udføre ved fremstilling af anmeldte
cannabismellemprodukter.
8) Det
tilbehør eller oplysninger om cannabismellemproduktet,
herunder anvendelsesmåde, som mellemproduktfremstilleren skal
videregive til apoteket, til brug for fremstilling af
cannabisslutproduktet.
§
11. Lægemiddelstyrelsen kan ændre, suspendere
eller tilbagekalde en tilladelse efter § 9, stk. 1, hvis
betingelserne for tilladelsen eller de vilkår, der knytter
sig til denne, ikke opfyldes, eller hvis indehaveren af tilladelsen
groft eller gentagne gange har overtrådt regler udstedt i
medfør af § 6 eller § 10, nr. 4-8, eller afviser
at medvirke til Lægemiddelstyrelsens kontrol efter §
59.
Import og
modtagelse
§
12. En virksomhed med tilladelse efter § 9 stk. 1,
må udelukkende importere cannabisudgangsprodukter, som
virksomheden har fået optaget på listen, jf. § 7,
stk. 3, og virksomheden skal opfylde de krav, som er fastsat i
medfør af § 10, nr. 4-6.
Stk. 2.
Mellemproduktfremstilleren må udelukkende importere
cannabisudgangsprodukter, der lovligt kan udleveres til medicinsk
brug i oprindelseslandet. Mellemproduktfremstilleren skal
kontrollere, at produkterne overholder oprindelseslandets krav til
emballage, pakningsstørrelser og mærkning.
Stk. 3. Ved
modtagelse af et cannabisudgangsprodukt skal
mellemproduktfremstilleren sikre, at der medfølger
dokumentation fra leverandøren for, at kravene fastsat i
§ 5, nr. 2-6, er opfyldt.
Håndtering og
opbevaring af cannabisudgangsprodukter
§
13. En mellemproduktfremstillers håndtering og
opbevaring af cannabisudgangsprodukter skal ske i overensstemmelse
med regler fastsat efter § 10, nr. 4-8, eller i medfør
af § 6.
Fremstilling
§
14. Et cannabismellemprodukt skal være egnet til, at
der på et apotek eller sygehusapotek kan fremstilles et
cannabisslutprodukt ud fra cannabismellemproduktet.
Stk. 2. Et
cannabismellemprodukt er egnet til fremstilling på et apotek
eller sygehusapotek, når det fremstår med den
formuleringsform og pakningstørrelse, som blev anmeldt til
Lægemiddelstyrelsen ved ansøgning om optagelse
på listen, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 3. En
mellemproduktfremstiller må ikke bryde en indre emballage til
et importeret cannabisudgangsprodukt.
Stk. 4. En
mellemproduktfremstiller skal omgående underrette
Lægemiddelstyrelsen, hvis der konstateres fejl i
fremstillingen af et cannabismellemprodukt, som har betydning for
cannabismellemproduktets kvalitet og sikkerhed.
Opbevaring og
distribution
§
15. En mellemproduktfremstillers opbevaring og distribution
af cannabismellemprodukter skal ske efter regler fastsat i
medfør af §§ 39 a og 39 b i lov om
lægemidler og regler fastsat i medfør af lov om
euforiserende stoffer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En
mellemproduktfremstiller må kun levere
cannabismellemprodukter til apoteker, sygehusapoteker og
virksomheder med tilladelse til distribution af lægemidler,
jf. § 39, stk. 1, i lov om lægemidler og tilladelse til
virksomhed med euforiserende stoffer opført på liste
A, jf. lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 1.
Cannabismellemprodukter må ikke leveres til virksomheder
eller personer uden for Danmark.
§
16. Et apotek, et sygehusapotek og en virksomhed med
tilladelse til distribution af lægemidler og tilladelse til
virksomhed med euforiserende stoffer, der er opført på
liste A som nr. 1 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer,
skal ved modtagelsen af cannabismellemprodukter, overholde reglerne
om modtagelse af lægemidler, som er fastsat i medfør
af §§ 39 a og 39 b i lov om lægemidler.
Kapitel 4
Fremstilling af cannabisslutprodukt
på apotek eller sygehusapotek
§
17. Et apotek og sygehusapotek må kun fremstille et
cannabisslutprodukt ud fra et cannabismellemprodukt optaget
på Lægemiddelstyrelsens liste, jf. § 7, stk. 3, og
må kun forhandle og udlevere et cannabisslutprodukt, som er
fremstillet på det pågældende apotek eller
sygehusapotek.
§
18. Et apotek eller sygehusapotek, der ekspederer en
læges recept eller medicinrekvisition på et
cannabisslutprodukt til en konkret patient, skal fremstille et
cannabisslutprodukt ved at:
1) mærke
cannabisslutproduktet med oplysningen "Opbevares
utilgængeligt for børn",
2) mærke
cannabisslutproduktet med en advarselstrekant, såfremt
produktet er omfattet af bekendtgørelse om euforiserende
stoffer,
3) mærke
cannabisslutproduktet med oplysning om patientens navn,
4) mærke
cannabisslutproduktet med oplysning om dato for ekspeditionen,
5) mærke
cannabisslutproduktet med apotekets navn,
6) mærke
cannabisslutproduktet med oplysning om aktive indholdsstoffer som
affattet af Lægemiddelstyrelsen,
7) mærke
cannabisslutproduktet med oplysning om indikation, dosering og
anvendelse i overensstemmelse med receptens oplysninger, jf.
§§ 25 og 26,
8)
vedlægge oplysninger, der udtrykkeligt opfordrer patienten
til at orientere sin læge om enhver bivirkning ved brug
og
9) udlevere
relevant medicinmål.
Stk. 2. De
oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, skal
påføres pakningen med cannabisslutproduktet, og skal
være let læselig, påtrykt eller maskinskrevet
på en etiket, der placeres på emballagen. Består
pakningen af flere dele, skal etiketten placeres på den ydre
emballage og så vidt muligt også placeres på den
indre emballage.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for et
apoteks og et sygehusapoteks fremstilling af et
cannabisslutprodukt.
Kapitel 5
Apoteks og sygehusapoteks opgaver
§
19. Bevilling til at drive et apotek indebærer pligt
til at:
1) fremstille,
forhandle og udlevere cannabisslutprodukter anvist efter
recept,
2) yde
information om cannabisslutprodukter, herunder om priser,
anvendelse og opbevaring,
3) yde
information til patienten om eventuelle billigere udgaver af
cannabisslutprodukter, der indeholder samme cannabisudgangsprodukt
og er i samme styrke som det ordinerede, herunder om
prisforskellen,
4) vejlede
patienten om indberetning af bivirkninger ved cannabisslutprodukter
til Lægemiddelstyrelsen,
5) modtage
rester fra patienten af cannabisslutprodukter med henblik på
destruktion,
6) udstede
attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75 til brug
for rejse mellem Schengenlandene med euforiserende stoffer, der
medbringes som led i en behandling med cannabisslutprodukter,
7)
omgående underrette Lægemiddelstyrelsen, hvis apoteket
modtager eller får tilbud om at købe
cannabismellemprodukter, som er eller kan være forfalsket
og
8) levere
oplysninger om omsætning m. v. af cannabisslutprodukter i
overensstemmelse med § 11, stk. 1, nr. 8, i lov om
apoteksvirksomhed, som kan videregives efter § 11, stk. 2-7, i
lov om apoteksvirksomhed og regler fastsat i medfør
deraf.
§
20. Et apotek skal hurtigst muligt, efter en patient har
henvendt sig med en recept på et cannabismellemprodukt,
fremskaffe cannabismellemproduktet og heraf fremstille
cannabisslutproduktet.
§
21. Et apoteks kontrol, opbevaring og håndtering af
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter skal ske efter
regler fastsat i medfør af §§ 39 a og 39 b i lov
om lægemidler og efter regler fastsat i medfør af
§ i 38, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed.
§
22. Et apoteks omsætning af cannabisslutprodukter skal
følge regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, i
lov om apoteksvirksomhed om apotekers regnskab med omsætning
og lagerhold af euforiserende midler. Oplysninger som nævnt i
1. pkt., skal indgå i de samlede regnskabsoplysninger, som et
apotek skal indsende til Lægemiddelstyrelsen i
overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 47 i
lov om apoteksvirksomhed.
Recept på
cannabisslutprodukter
§
23. En recept på et cannabisslutprodukt skal udstedes
elektronisk i Fælles Medicinkort.
§
24. En recept på et cannabisslutprodukt skal og
må kun indeholde de oplysninger, som er nævnt i
§§ 25 og 26 samt eventuelle andre oplysninger, der er
nødvendige af hensyn til ekspedition af recepten på
apoteket.
§
25. En recept på et cannabisslutprodukt skal indeholde
oplysning om
1) navnet for
det pågældende cannabisslutprodukt, jf. § 48, stk.
4,
2)
styrkeangivelse og pakningsstørrelse af det ordinerede
cannabisslutprodukt,
3) navn, adresse
og cpr-nummer på den person, som cannabisslutproduktet
ordineres til,
4) dato for
udstedelse og
5) oplysning om
receptudstederens navn, stilling, autorisations-ID, adresse og
telefonnummer, ydernummer eller sygehusafdelingskode, hvis
receptudstederen er i besiddelse af det pågældende
nummer.
§
26. En recept på cannabisslutprodukter skal indeholde
oplysning om indikationen, doseringen og eventuel relevant
anvendelsesmåde. Doseringen angives med pr. gang og antal
gange pr. tidsenhed (dag, døgn, ugedage, måned eller
lignende).
Stk. 2. En
receptudsteder kan udlevere en skriftlig doseringsvejledning i
stedet for at anføre doseringen på recepten. På
recepten anføres i så fald: »Dosering efter
skriftlig anvisning«.
§
27. Ved recept på cannabisslutprodukter må
apoteket kun udlevere én gang efter samme recept.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter regler om mængden af
cannabisslutprodukter, der må ordineres.
Receptekspedition
§
28. Et apotek må kun udlevere cannabisslutprodukter,
når der foreligger en gyldig recept fra en læge.
§
29. En apoteker skal tilrettelægge arbejdsgange og
rutiner på apoteket på en sådan måde, at
der er forsvarlig kontrol med og sikkerhed for, at
1) de recepter
på cannabisslutprodukter, der ekspederes, er affattet efter
reglerne angivet i §§ 24-26 og efter regler fastsat i
medfør af § 27, stk. 2,
2) angivelse af
styrke, dosering og anvendelsesområde skønnes at
være korrekt, og spørgsmål vedrørende
kendte interaktioner er afklaret,
3) recepten
ekspederes og cannabisslutproduktet mærkes i overensstemmelse
med receptens anvisninger og reglerne i denne lov eller regler
fastsat efter denne lov, og
4) patienten i
fornødent omfang vejledes om anvendelsen af
cannabisslutproduktet m.v.
Stk. 2. En
apoteker skal udarbejde en instruks, der beskriver arbejdsgange,
kompetenceforhold m.v. i forbindelse med modtagelse og ekspedition
af recepter og udlevering af cannabisslutprodukter.
Stk. 3. En
apoteker skal påse, at arbejdsgange og rutiner
muliggør, at det i mindst 3 måneder efter
ekspeditionen af en recept tydeligt kan identificeres, hvem der har
medvirket ved den i stk. 1, nr. 1-3, nævnte kontrol.
Stk. 4. En
apoteker skal sørge for, at det personale, der
udfører receptekspedition efter stk. 1 og 3, i kraft af
grundlæggende uddannelse og fortsat træning kan
varetage opgaven forsvarligt.
Udlevering og apoteks
kontakt med receptudsteder
§
30. Et apotek skal informere patienten om, at der kan
udleveres et billigere cannabisslutprodukt end det ordinerede, hvis
det kan fremstilles af et billigere cannabismellemprodukt, som
indeholder samme cannabisudgangsprodukt og er i samme mængde
og styrke som det ordinerede cannabisslutprodukt. Apoteket skal i
den forbindelse informere patienten om prisforskellen. Patienten
kan vælge at få udleveret det billigste
cannabisslutprodukt.
§
31. Er det billigere for patienten at få udleveret den
ordinerede udgave af cannabisslutprodukt i form af flere ens mindre
pakninger, skal apoteket informere patienten om det, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Et
apotek kan undlade at informere patienten efter stk. 1, hvis
udleveringen af flere mindre pakninger indebærer en
væsentlig risiko for, at cannabisslutproduktet bliver anvendt
forkert.
§
32. Opfylder en recept på cannabisslutprodukter ikke
kravene i §§ 25-26, må et apotek ikke ekspedere
recepten og skal orientere receptudsteder om eventuelle fejl eller
mangler med henblik på annullering og udstedelse af en ny
recept.
§
33. Bliver et apotek opmærksomt på, at flere
receptudstedere ordinerer cannabisslutprodukter til samme patient,
og dette kan indebære helbredsmæssige risici for
patienten, skal apoteket orientere receptudstederne om apotekets
ekspedition af recepten, herunder om receptudstederens navn,
patientens navn og cpr-nummer, samt navn, styrke og dosering
på cannabisslutproduktet.
Stk. 2. Et
apotek skal kunne dokumentere handlingsforløbet over for
Lægemiddelstyrelsen og begrundelsen for, at receptudstederne
er blevet orienteret om ekspeditionen.
§
34. Sammen med det receptordinerede cannabisslutprodukt skal
patienten have udleveret en kassebon eller, hvis dette ikke er
muligt, anden form for dokumentation med følgende
oplysninger:
1) Patientens
cpr-nummer uden de fire sidste cifre eller fiktive cpr-nummer uden
de fire sidste cifre.
2)
Ekspeditionsnummer eller effektuerings-ID.
3) Dato for
ekspedition.
4) Apotekets
navn.
5) Navnet
på cannabisslutproduktet.
6) Prisen
på cannabisslutproduktet.
§
35. Et apotek har pligt til på begæring fra
patienten at udlevere en oversigt over anviste recepter, der ikke
er udnyttet, til patienten. Fremgår receptudsteders
cpr-nummer af recepten, må denne oplysning ikke fremgå
af oversigten.
Sygehusapoteker
§
36. Et regionalt sygehusapotek eller et sygehusapotek
oprettet med hjemmel i § 61 a i lov om apoteksvirksomhed kan
fremstille cannabisslutprodukter til behandling af en konkret
patient på regionens egne sygehuse og tilknyttede
behandlingsinstitutioner eller på egne private sygehuse.
Stk. 2. Et
regionalt sygehusapotek kan sælge cannabismellemprodukter og
emballage til andre regionale sygehusapoteker til brug for de
cannabisslutprodukter, der fremstilles efter stk. 1.
§
37. § 19, nr. 8, § 21, § 22, 1. pkt., §
29, stk. 2-4, samt regler fastsat i medfør af § 27,
stk. 2, gælder også for et sygehusapoteks
medicinrekvisitioner.
§
38. En medicinrekvisition skal være forsynet med dato,
rekvirentens underskrift og påtrykte eller påstemplede
oplysninger om rekvirentens navn, adresse og telefonnummer.
Medicinrekvisitioner fra sygehusafdelinger skal endvidere
være påført sygehuskode eller
sygehusafdelingskode.
Stk. 2. En
medicinrekvisition skal endvidere indeholde de oplysninger, der er
nævnt i § 25, nr. 1-3.
Stk. 3. En
medicinrekvisition skal afgives skriftligt, elektronisk, via
telefax eller telefonisk.
Stk. 4. En
telefaxrekvisition skal af rekvirenten tydeligt mærkes:
»Telefaxrekvisition«.
Stk. 5.
Indtelefonering af en medicinrekvisition bør kun ske,
når særlige forhold taler for det.
§
39. Et sygehusapotek skal tilrettelægge arbejdsgange
og rutiner således, at der er forsvarlig kontrol med og
sikkerhed for, at medicinrekvisitioner bliver ekspederet korrekt,
og at modtageren i fornødent omfang informeres om de
leverede cannabisslutprodukters anvendelse m.v.
Stk. 2. Opfylder
en medicinrekvisition ikke kravene i § 38, stk. 1-4, skal et
sygehusapotek søge dette udbedret. Er det ikke muligt at
få eventuelle fejl eller mangler afhjulpet eller tvivl
afklaret, må rekvisitionen ikke ekspederes, medmindre der
ikke er nogen berettiget tvivl om, hvilket indhold rekvirenten har
ønsket at give rekvisitionen. Sygehusapoteket skal hurtigst
muligt underrette rekvirenten, hvis sygehusapoteket ekspederer en
rekvisition i tilfælde, hvor det ikke har været muligt
at få fejl og mangler afhjulpet eller tvivl afklaret.
Stk. 3. Et
sygehusapotek skal kunne dokumentere virksomheden efter stk. 2.
Dokumentationen skal opbevares på sygehusapoteket i 3
år.
§
40. Et sygehusapotek skal forsyne en medicinrekvisition med
apotekets navn og dato for ekspeditionen.
Stk. 2. En
medicinrekvisition må kun ekspederes én gang.
Stk. 3. En
medicinrekvisition på cannabisslutprodukter skal opbevares
på sygehusapoteket i mindst 1 år, efter den er
ekspederet.
Prisfastsættelse af
cannabisslutprodukter
§
41. Sundhedsministeren fastsætter regler om beregning
af apotekernes priser ved salg af cannabisslutprodukter.
Kapitel 6
Varenumre og
prisfastsættelse
Varenumre
§
42. En mellemproduktfremstiller skal ansøge
Lægemiddelstyrelsen om et varenummer til
cannabisslutproduktet og det anvendte cannabismellemprodukt.
Varenummeret er entydigt og identificerer cannabisslutproduktets og
det anvendte cannabismellemprodukts navn, styrke, form,
pakningsstørrelse og fremstiller af
cannabismellemproduktet.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om varenumre til
cannabisslutprodukter og det anvendte cannabismellemprodukt,
herunder formkrav for ansøgningen, og at det skal ske
elektronisk
Prisfastsættelse
§
43. En mellemproduktfremstiller skal til
Lægemiddelstyrelsen anmelde apoteksindkøbsprisen for
det pågældende cannabismellemprodukt og eventuelle
efterfølgende ændringer heri opgjort på
pakningsniveau. Anmeldelsen skal ske senest 14 dage inden, prisen
skal træde i kraft.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om anmeldelse efter
stk. 1, herunder om en mindstegrænse for ændringer af
apoteksindkøbsprisen, formkrav for anmeldelsen, og at det
skal ske elektronisk.
§
44. Lægemiddelstyrelsens behandling af de
apoteksindkøbspriser, der er nævnt i § 43, skal
ikke godkendes.
§
45. En mellemproduktfremstiller skal efter anmodning fra
Lægemiddelstyrelsen oplyse, hvor stor en mængde af det
pågældende cannabismellemprodukt virksomheden vil kunne
levere til markedet.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den, der
fremstiller et cannabismellemprodukt, skal underrette
Lægemiddelstyrelsen om forventet og faktisk
leveringssvigt.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om oplysnings- og
underretningspligten efter stk. 1 og 2, herunder fastsætte
formkrav for indsendelse af underretningen, herunder at det skal
ske elektronisk.
§
46. Lægemiddelstyrelsen underretter apotekerne om,
hvilke pakningsstørrelser af cannabisslutprodukterne, der
kan forhandles, herunder om enhver ændring af sortimentet, og
om prisen på cannabisslutproukterne. Denne underretning sker
sammen med underretningen om de øvrige oplysninger i
Medicinpriser, jf. § 47.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan dog på baggrund af oplysninger
modtaget efter § 45, stk. 1 og 2, undlade at underrette
apotekerne om prisen på et cannabisslutprodukt.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om
cannabisslutprodukter, der ikke kan leveres, ikke medtages sammen
med Medicinpriser.
§
47. Lægemiddelstyrelsen offentliggør sammen med
Medicinpriser oplysninger om cannabisslutprodukter, herunder om
priser, pakningssortiment og udleveringsgruppe.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for
offentliggørelsen af oplysningerne sammen med Medicinpriser,
herunder
1) hvilke
oplysninger, der ud over de oplysninger, som er nævnt i stk.
1, kan eller skal fremgå om cannabisslutprodukter sammen med
Medicinpriser,
2) om
Lægemiddelstyrelsens videregivelse af visse oplysninger om
cannabisslutprodukter sammen med Medicinpriser forud for
offentliggørelse, herunder det præcise tidspunkt for
en sådan videregivelse, og
3) om
Lægemiddelstyrelsens offentliggørelse af oplysninger
om cannabisslutprodukter sammen med Medicinpriser, herunder det
præcise tidspunkt for en sådan
offentliggørelse.
Kapitel 7
Navngivning, mærkning og
emballage
§
48. Et cannabismellemprodukt skal navngives med
cannabisudgangsproduktets navn efterfulgt af navnet på
fremstilleren af cannabismellemproduktet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. En
mellemproduktfremstiller skal i forbindelse med ansøgning om
optagelse på listen, jf. § 7, stk. 2, ansøge om
godkendelse af navnet på cannabismellemproduktet.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen godkender navnet på
cannabismellemproduktet forud for optagelse på listen, jf.
§ 7, stk. 3. Navnet må ikke være vildledende med
hensyn til varens sammensætning, virkning eller egenskaber i
øvrigt. Navnet må ikke være egnet til at
fremkalde forveksling med andre cannabisslutprodukter eller andre
lægemidler.
Stk. 4. Et
cannabisslutprodukts navn er identisk med cannabismellemproduktets
navn.
§
49. Mærkning af et cannabismellemprodukt og et
cannabisslutprodukt skal være let læselig, let
forståelig og uudslettelig.
Stk. 2.
Mærkning i form af tekst skal være affattet på
dansk.
§
50. Mærkning af et cannabismellemprodukt og et
cannabisslutprodukt må ikke indeholde elementer, der har
reklamemæssig karakter.
§
51. Mærkning af et cannabismellemprodukt og et
cannabisslutprodukt må ikke være vildledende eller
egnet til at fremkalde forveksling med andre lægemidler,
lægemiddelformer eller -styrker.
Stk. 2. Et
cannabismellemprodukt og cannabisslutprodukts emballage må
ikke give anledning til forveksling af lægemidlet med
nærings- og nydelsesmidler.
§
52. Et cannabismellemprodukts emballage skal indeholde
følgende oplysninger:
1)
Cannabismellemproduktets navn, jf. § 48, stk. 3.
2)
Cannabismellemproduktets indhold og styrke.
3)
Cannabismellemproduktets form.
4)
Pakningsstørrelse.
5)
Anvendelsesmåde.
6) Eventuel
tilberedningsmåde.
7)
Opbevaringsbetingelser og holdbarhed.
8) Navn og
adresse på fremstilleren af cannabismellemproduktet.
9)
Cannabisslutproduktets varenummer.
10)
Batchnummer.
Stk. 2.
Mærkningsoplysningerne i stk. 1, skal anføres
både på cannabismellemproduktets indre og eventuelle
ydre emballage.
Stk. 3. Er det
ikke muligt at anføre tilberedningsmåde, jf. stk. 1,
nr. 6, på emballagen, jf. stk. 2, skal oplysningen i stedet
medfølge i pakningen.
Stk. 4. Navn
på et cannabismellemprodukt skal tillige anføres i
punktskrift på den eventuelle ydre emballage.
§
53. Et cannabismellemprodukt skal være emballeret
således, at brud på pakningens ydre emballage let kan
konstateres.
Kapitel 8
Bivirkningsovervågning
§
54. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om
lægers pligt til at indberette oplysninger om formodede
bivirkninger vedrørende cannabisslutprodukter omfattet af
forsøgsordningen, herunder oplysninger fra patientjournaler
og obduktionserklæringer, til Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om andre
sundhedspersoners, patienters og pårørendes adgang til
at indberette oplysninger om formodede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter, til Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om formkrav til
indberetninger udarbejdet af sundhedspersoner, herunder at dette
skal ske elektronisk.
§
55. Et apotek, et sygehusapotek eller en
mellemproduktfremstiller, som har en formodning om, at et
cannabisslutprodukt udgør en alvorlig sundhedsrisiko, skal
straks underrette Lægemiddelstyrelsen herom.
§
56. Lægemiddelstyrelsen anvender et
overvågningssystem til at overvåge sikkerheden ved
cannabisslutprodukter.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen fører et register over
indberettede bivirkninger vedrørende
cannabisslutprodukter.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen kan videregive oplysninger om
indberetninger om bivirkninger til Styrelsen for
Patientsikkerhed. Videregivelse sker i anonymiseret
form.
Stk. 4.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Lægemiddelstyrelsens behandling af indberetninger om
formodede bivirkninger efter stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
Lægemiddelstyrelsens videregivelse af oplysninger om
indberetninger om bivirkninger til Styrelsen for Patientsikkerhed
efter stk. 3.
Kapitel 9
Reklame
§
57. Der må ikke reklameres for
1)
cannabisslutprodukter,
2)
cannabismellemprodukter, der er optaget på den
offentliggjorte liste over cannabismellemprodukter, jf. § 7,
stk. 4, og
3)
cannabisudgangsprodukter, der er optaget på den
offentliggjorte liste over cannabisudgangsprodukter, jf. § 7,
stk. 4.
§
58. Lægemiddelstyrelsen kan påbyde, at reklame,
som er i strid med § 57, bringes til ophør.
Kapitel 10
Myndighedskontrol m.v.
§
59. Lægemiddelstyrelsen kontrollerer overholdelsen af
krav fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af
denne lov til den, der håndterer cannabisudgangsprodukter,
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter.
Stk. 2. For at
varetage deres kontrolopgaver efter stk. 1, har
Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til:
1) Virksomheder,
der har en tilladelse efter § 9, stk. 1.
2) Apoteker.
3)
Sygehusapoteker.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen udarbejder en rapport om ethvert
kontrolbesøg, der gennemføres efter stk. 2.
Stk. 4. For at
varetage sine kontrolopgaver efter stk. 1, kan
Lægemiddelstyrelsen vederlagsfrit mod kvittering udtage eller
kræve udleveret prøver af cannabisudgangsprodukter,
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter, der er grund til
at formode kan være produkter omfattet af
forsøgsordningen. Styrelsen kan desuden kræve alle
oplysninger og materialer, der er nødvendige for
kontrolvirksomheden.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsen kan give apoteker, sygehusapoteker og
indehaveren af en tilladelse efter § 9, stk. 1, påbud om
at ændre opgavevaretagelse, organisation, indretning eller
drift og fastsætte en frist for ændringernes
gennemførelse for at sikre overholdelsen af §§
12-20, § 27, stk. 1, §§ 28-39, § 43, § 45,
§§ 49-53 og § 55 samt regler fastsat i medfør
af § 6, § 10, nr. 4-8, § 18, stk. 3, og § 27,
stk. 2.
Forbud, tilbagekaldelse
m.v.
§
60. Lægemiddelstyrelsen kan forbyde dyrkning af
cannabis, import af et cannabisudgangsprodukt, fremstilling af et
cannabisudgangsprodukt eller fremstilling af et
cannabismellemprodukt, hvis en virksomhed, der har tilladelse efter
§ 9, stk. 1, overtræder regler fastsat i medfør
af § 6 eller § 10, nr. 4-8.
§
61. Lægemiddelstyrelsen kan forbyde forhandling af et
cannabismellemprodukt og forbyde forhandling eller udlevering af et
cannabisslutprodukt, og Lægemiddelstyrelsen kan påbyde,
at et cannabismellemprodukt eller et cannabisslutprodukt
trækkes tilbage fra markedet, hvis
1)
cannabisslutproduktet eller cannabismellemproduktet ikke har den
angivne kvalitative eller kvantitative sammensætning,
2)
egenkontrollen med cannabisslutproduktet, cannabismellemproduktet
eller cannabisudgangsproduktet efter regler fastsat i medfør
af denne lov, ikke har fundet sted, eller et andet krav i
forbindelse med udstedelsen af tilladelse efter § 9, stk. 1,
eller krav fastsat i medfør af §§ 39 a og b, i lov
om lægemidler som fastsat ved denne lov, ikke er blevet
opfyldt,
3)
cannabismellemproduktet stammer fra en virksomhed, der ikke har
Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter § 9, stk. 1, eller
Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter § 39, stk. 1, i
lov om lægemidler, som fastsat ved denne lov, til
distribution af lægemidler, eller som ikke vil medvirke ved
Lægemiddelstyrelsens kontrol i § 59,
4)
cannabisslutproduktet ikke er fremstillet af et
cannabismellemprodukt, der er i overensstemmelse med de
oplysninger, virksomheden har givet ved ansøgningen om
cannabismellemproduktets optagelse på listen, jf. § 7,
stk. 2, eller hvis virksomheden ikke opfylder betingelser i regler
fastsat efter § 6 eller § 10, nr. 4-8,
5)
cannabisslutproduktet ikke er fremstillet af et apotek eller
sygehusapotek, jf. § 18, eller ikke er fremstillet ud af et
cannabismellemprodukt optaget på Lægemiddelstyrelsens
liste, jf. § 7, stk. 3,
6) der er en
begrundet formodning om, at cannabisslutproduktet udgør en
alvorlig sundhedsrisiko,
7)
cannabisudgangsproduktet og cannabismellemproduktet fjernes fra
listen i medfør af § 8, eller
8) et
påbud om at overholde gældende regler om mærkning
efter §§ 48-53 ikke er efterkommet.
Kapitel 11
Klageadgang
§
62. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om klage
over Lægemiddelstyrelsens afgørelser, herunder regler
om klagefrister.
Kapitel 12
Straf
§
63. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel ind til 1 år og 6 måneder, den der
1)
overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt. og stk. 5, § 9,
stk. 1, 3 og 6-8, § 12, § 14, stk. 3, § 15, stk. 2,
§ 17, § 18, stk. 1 og 2, §§ 19 og 20, §
27, stk. 1, §§ 28 og 29, § 30, 1. og 2. pkt., §
31, stk. 1, 1. pkt., §§ 32-35, §§ 39 og 40,
§§ 49-53, § 55 eller § 57,
2)
tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i
medfør af loven,
3)
overtræder et forbud, der er nedlagt efter §§ 60
eller 61 eller
4) undlader at
efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel
i § 7 stk. 6, § 14, stk. 4, § 45, stk. 1, § 58,
§ 59, stk. 4 og 5, eller § 61.
Stk. 2. I
regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder for overtrædelse af bestemmelser
i reglerne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5 kapitel.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§
64. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§
65. Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Forslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Krav til produkter og
forsyning | | 2.2. | Særlig
dyrkningsordning | | 2.3. | Prisfastsættelse | | 2.4. | Behandlingens
sundhedsfaglige indhold | | 2.5. | Bivirkningsovervågning | | 2.6. | Myndighedskontrol og
tilsyn | | 2.7. | Klage- og
erstatningsadgang | | 2.8. | Monitorering og
evaluering | 3. | Forholdet til lov om
euforiserende stoffer | 4. | Forholdet til
FN´s Enkeltkonvention om kontrol med narkotiske
midler | 5. | Forholdet til
persondataloven | 6. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 7. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 8. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 9. | Miljømæssige konsekvenser | 10. | Forholdet til
EU-retten | 11. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 12. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Med dette lovforslag implementeres den aftale,
som regeringen (Venstre) indgik den 8. november 2016 med
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i
tilknytning til satspuljeaftalen 2017-2020 om at etablere en
fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis.
Formålet med forsøgsordningen er
at etablere en bredere ramme for brug af medicinsk cannabis
fremstillet til den enkelte patient, så patienter med
bestemte behandlingsindikationer kan behandles med medicinsk
cannabis ordineret af en læge. Herved kan nogle af de
patienter, der selvmedicinerer sig med ulovlige produkter, få
et lovligt alternativ, ligesom anvendelsen kan ske i mere sikre
rammer inden for sundhedsvæsenet.
Der vil blive udarbejdet en vejledning, der
kan understøtte lægerne i behandlingen. Lægen
skal lade patienten indgå aktivt i beslutningen om at
iværksætte behandling med medicinsk cannabis. Dog vil
det altid være den ordinerende læge, der med
inddragelse af patienten beslutter, hvornår medicinsk
cannabis skal anvendes i behandlingen.
Der er med den politiske aftale ikke truffet
beslutning om, hvorledes cannabis til brug for
forsøgsordningen skal tilvejebringes. Regeringen besluttede
således i juni 2017, at den cannabis, der kan indgå i
forsøgsordningen, ikke alene kan importeres fra udlandet,
men også kan dyrkes her i landet.
Der iværksættes således en
særordning parallelt med forsøgsordningen med
medicinsk cannabis, der giver private producenter mulighed for at
udvikle og dyrke rent og standardiseret cannabis egnet til
medicinsk brug i Danmark og til eksport. På kort sigt er
formålet med særordningen at give danske producenter
mulighed for at udvikle metoder til dyrkning af cannabis, som er
egnet til medicinsk brug. På længere sigt er
formålet, at udviklingen af dyrkningsmetoder kan danne
grundlag for dansk produktion af rene og standardiserede
cannabisprodukter til brug for forsøgsordningen og til
eksport. Se nærmere herom i de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.
Der vil i forsøgsperioden blive
foretaget en evaluering af ordningen med henblik på politisk
stillingtagen til en eventuelt permanent ordning med cannabis til
medicinsk brug, herunder mulighederne for fortsat dyrkning af
cannabis til medicinsk brug i Danmark og til eksport.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
I det følgende gennemgås i korte
træk hovedpunkterne i forsøgsordningens indhold og
rammer.
2.1. Krav til
produkter, distribution og udlevering
Forsøgsordningen regulerer muligheden
for at få behandling med cannabisslutprodukter.
Cannabisslutprodukter kan fremstilles ud fra et
cannabismellemprodukt, som er frembragt ud fra et
cannabisudgangsprodukt importeret til eller dyrket og fremstillet i
Danmark.
Idet forsøgsordningen omhandler
behandling med cannabisslutprodukter, som ikke har en
markedsføringstilladelse, har det været
væsentligt at etablere en ordning, som til trods herfor,
understøtter patientsikkerheden bedst muligt. Derfor
fastsættes ud over krav til de cannabisudgangsprodukter,
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter, som bliver
omfattet af ordningen, også krav til dyrkning, forarbejdning
og fremstilling, samt import, distribution, ordination og
udlevering.
Det er væsentligt for at kunne
understøtte patientsikkerheden, at det på ethvert
tidspunkt er klart, hvor de omfattede cannabisprodukter stammer
fra, og at al håndtering af cannabisprodukter, fra
fremstilling til udlevering, finder sted i overensstemmelse med
regler, der skal sikre, at cannabisprodukter har den
fornødne kvalitet. Dernæst skal alle parter, der
håndterer cannabisprodukter , kunne dokumentere, at
cannabisprodukter er håndteret på en sådan
måde, at kvaliteten kan sikres.
De cannabisslutprodukter, der omfattes af
forsøgsordningen, indeholder de cannabismellemprodukter og
cannabisudgangsprodukter, som er optaget på
Lægemiddelstyrelsens offentliggjorte liste. Produkterne
optages på listen, hvis Lægemiddelstyrelsen vurderer,
at mellemproduktfremstillerens ansøgning kan
imødekommes, herunder at lovens krav hertil er opfyldt.
Denne proces skal sikre, at de cannabisslutprodukter, som
lægerne får mulighed for at ordinere, har et
kvalitetsniveau, som understøtter patientsikkerheden.
Det foreslås, at apotekerne og
sygehusapotekerne forestår fremstillingen og udleveringen af
cannabisslutprodukterne.
Der ydes ikke tilskud efter sundhedslovens
regler til cannabisslutprodukter omfattet af denne lov.
Forsøgsordningen med
cannabisprodukterne er omfattet af lægemiddeldirektivets
artikel 5, der indebærer at en medlemsstat for at opfylde
særlige behov kan dispensere fra bestemmelserne i direktivet
for så vidt angår lægemidler fremstillet efter en
bestilling fra en læge til en patient. Det er således
væsentligt, at cannabisslutprodukter først
fremstilles, efter der foreligger en bestilling fra en læge
på et konkret produkt til en konkret patient.
2.2. Særlig
dyrkningsordning
Som anført i afsnit 1 i de almindelige
bemærkninger har regeringen besluttet, at der parallelt med
forsøgsordningen med medicinsk cannabis
iværksættes en særordning, der giver
interesserede danske producenter mulighed for at udvikle og dyrke
cannabisprodukter egnet til medicinsk brug i Danmark og til
eksport.
Interesserede danske producenter skal
ansøge Lægemiddelstyrelsen om at få tilladelse
til at udvikle og dyrke cannabis egnet til medicinsk brug, og en
sådan ansøgningsordning kan administrativt skabes
inden for de eksisterende regler i bekendtgørelsen om
euforiserende stoffer. Således kan Lægemiddelstyrelsen
efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj
2011 om euforiserende stoffer under ganske særlige
omstændigheder og på nærmere fastsatte
vilkår meddele tilladelse til, at cannabis må
forefindes i Danmark.
I forbindelse med ansøgning om
tilladelse til dyrkning af cannabis i særordningen, tages
stilling til behov for dyrkning under standardiserede forhold, som
skal sikre et så konstant og reproducerbart produkt, som
praktisk muligt. Vilkår for dansk dyrket cannabis forventes
at stille krav til dyrkningsforhold, som kan have indflydelse
på produktets kvalitet og styrke. Eksempelvis kan
nævnes dyrkningsparametre som dagslængde, lysstyrke,
luftfugtighed, temperatur, ventilation, vanding og
høsttidspunkt, som skal sikre, at dyrkning foregår
under standardiserede forhold for at give et standardiseret
produkt. Vurderinger eller bemærkninger fra
Landbrugsstyrelsen og Rigspolitiet kan indgå i forbindelse
med Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgning om
tilladelse til dyrkning af cannabis i den særordningen. Det
forventes, at der knyttes vilkår til tilladelsen om, at
virksomheden skal lade sig underlægge tilsyn fra relevante
myndigheder. Tilsyn kan eksempelvis indebære inspektioner og
udlevering af vederlagsfri prøver til analyse.
På grund af cannabisplantens
euforiserende virkning og store misbrugspotentiale, vil der blive
stillet krav til implementering af sikkerhedsforanstaltninger
på dyrknings- og produktionsfaciliteterne. Eksempelvis kan
nævnes, at der skal være restriktive adgangsforhold,
der sikrer utilgængelighed for uvedkommende, samt forsvarlig
opbevaring af produkter herunder opbevaring i forsvarligt
emballage.
Såfremt en producent, som har
opnået tilladelse til at udvikle og dyrke cannabis til
medicinsk brug efter bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer, får produceret et cannabisprodukt, som er
egnet til at kunne indgå i forsøgsordningen eller
kunne eksporteres, skal produktet og den anvendte cannabis
overholde de betingelser, som opstilles som følge af
forslaget til bemyndigelsesbestemmelser i lovforslagets § 6
for at produktet kan indgå i forsøgsordningen eller
kan eksporteres.
Det bemærkes således, at krav til
dyrkning af cannabis til medicinsk brug, som fastsættes af
sundhedsministeren efter forslaget til § 6, stk. 1,
først finder anvendelse, såfremt producenten eller den
der opnår en tilladelse til fremstilling af
cannabisudgangsprodukter og cannabismellemprodukter, ønsker
at produkterne skal indgå i forsøgsordningen.
2.3. Prisfastsættelse
Det foreslås, at cannabismellemprodukter
skal prissættes på samme vis som lægemidler,
således at den der fremstiller et cannabismellemprodukt til
Lægemiddelstyrelsen skal anmelde apoteksindkøbsprisen
for produktet senest 14 dage inden, prisen skal træde i
kraft.
Hermed sikres der fri prisdannelse og mulighed
for konkurrence på området samtidig med, at prisen for
et cannabisslutprodukt er ensartet i hele landet.
Det foreslås derfor også, at
cannabisslutprodukter optages i Medicinpriser. For at
tydeliggøre at der ikke er tale om almindelige godkendte
lægemidler, offentliggøres oplysningerne om
cannabisslutprodukterne således, at det vil være muligt
at adskille oplysningerne fra de øvrige oplysninger i
Medicinpriser.
2.4. Behandlingens
sundhedsfaglige indhold
Lægemiddelstyrelsen udarbejder en
vejledning til lægerne, der kan understøtte
behandlingen med medicinsk cannabis.
Vejledningen vil med udgangspunkt i den
politiske aftale indeholde information om de indikationer, som
Lægemiddelstyrelsen finder kan komme i betragtning til
behandling med cannabisslutprodukter, og vil også indeholde
oplysninger om de patientgrupper, som frarådes behandling
hermed, og eventuelle særlige interaktioner, som den
behandlende læge skal være særlig opmærksom
på.
Vejledningen er alene vejledende for
lægen, og vil løbende kunne blive revideret,
således at indholdet tager højde for ny viden på
området.
Det vil af vejledningen fremgå, at
relevante, godkendte konventionelle lægemidler bør
være afprøvet, før behandling med medicinsk
cannabis forsøges.
Den behandlende læge skal, med
udgangspunkt i denne indikationsliste og i overensstemmelse med
regler fastsat om lægers pligt til at udvise omhu og
samvittighed, jf. § 17 i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, tage faglig
stilling til, hvorvidt en patient kan behandles med medicinsk
cannabis. Fraviger en læge efter denne konkrete faglige
vurdering indikationslisten, skal udførlig begrundelse
herfor fremgå af patientens journal.
Lægen skal lade patienten indgå
aktivt i beslutningen om at iværksætte behandling med
medicinsk cannabis. Dog vil det altid være den ordinerende
læge, der med inddragelse af patienten beslutter,
hvornår medicinsk cannabis skal anvendes i behandlingen.
Sundhedsstyrelsens vejledning om
indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet
finder ikke anvendelse på forsøgsordningen med
medicinsk cannabis.
2.5. Bivirkningsovervågning
Det foreslås, at der i forbindelse med
forsøgsordningen etableres bivirkningsovervågning,
hvor læger får pligt til i hele forsøgsperioden
at indberette alle formodede bivirkninger vedrørende
cannabisslutprodukter, herunder oplysninger fra patientjournaler og
obduktionserklæringer, til Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen foretager som led i
dette overvågningssystem faglige vurderinger af
bivirkningsdata, overvejer muligheder for risikominimering og
forebyggelse, og Lægemiddelstyrelsen træffer om
nødvendigt foranstaltninger i forhold til forhandling og
udlevering af cannabisslutprodukter.
Lægemiddelstyrelsen anvender
bivirkningsindberetninger til at undersøge, om der er
signaler om nye eller ændrede risici ved de
cannabisslutprodukter, der er omfattet af forsøgsordningen,
og indberetningerne indgår som en del af grundlaget for
løbende vurderinger af produkternes sikkerhedsprofil.
Lægemiddelstyrelsen vil i
forsøgsperioden foretage en ugentlig gennemgang af signaler
om nye eller ændrede risici ved cannabisslutprodukter, og
styrelsen vil løbende foretage gennemgang af alle
indberetninger om formodede bivirkninger ved produkterne.
2.6. Myndighedskontrol og tilsyn
Det foreslås, at
Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at forbyde
forhandling og udlevering af produkter, samt tilbagekalde disse fra
markedet, såfremt det vurderes, at produkterne ikke lever op
til den nødvendige kvalitet eller bringer patientsikkerheden
i fare.
Det foreslås således, at
Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at tilbagekalde
eller suspendere enhver tilladelse udstedt af styrelsen til at
importere eller fremstille cannabisudgangsprodukter og fremstilling
af cannabismellemprodukter. Endvidere får
Lægemiddelstyrelsen mulighed for at stille krav til
virksomhedernes aktiviteter i forbindelse med håndtering af
cannabisprodukter, svarende til krav til
lægemiddelvirksomheders håndtering af godkendte
lægemidler.
Det foreslås herudover, at
Sundhedsdatastyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed kan
videregive oplysninger om ordination af cannabisslutprodukter,
herunder oplysninger, der identificerer receptudstederen ved
personnummer, ydernummer eller lignende, og oplysninger, der
identificerer patienten ved personnummer, med henblik på
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af konkrete
receptudstederes ordinationer.
Styrelsen vil på den baggrund hvert
kvartal udtrække oplysninger på cannabisslutprodukter.
Resultatet er en rangordnet liste over lægers ordination.
Efterfølgende vil Styrelsen for Patientsikkerhed
udføre en detaljeret risikobaseret analyse af
udskrivningerne. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i detaljer
eksempelvis analysere, hvor mange patienter ordinationerne er
fordelt på, hvor tit ordinationen gentages for den enkelte
patient, og hvor meget der udskrives pr. gang.
Styrelsen for Patientsikkerhed har på
baggrund af risikovurderingen mulighed for at rejse en tilsynssag
på individ- eller organisationsniveau, hvis det vurderes, at
der er indikation for dette. En sådan indikation kan for
eksempel være en åbenlys mistanke om misbrug. I lighed
med andre tilsynssager kan en del af oplysningsfasen i en
tilsynssag for eksempel indeholde anmodninger om skriftlige
redegørelser fra de ordinerende sundhedspersoner og samtaler
med de ordinerende sundhedspersoner.
2.7. Klage- og
erstatningsadgang
Klage- og erstatningsloven
(lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017) regulerer
klageordningerne for klager over sundhedsfaglig virksomhed. En
klage kan behandles enten af Styrelsen for Patientsikkerhed eller
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Behandlingen i forsøgsordningen med
medicinsk cannabis vurderes at være omfattet af
ovennævnte regler om klageadgang.
Styrelsen for Patientsikkerhed forventer, at
klagesager i forsøgsordningen kan vedrøre både
manglende behandling, utilstrækkelig behandling eller ikke
relevant behandling med cannabis. Endvidere kan klagerne også
vedrøre informeret samtykke og journalføring.
Behandlingen i forsøgsordningen med
medicinsk cannabis vurderes også at være omfattet af
klage- og erstatningslovens patienterstatningsordninger for
behandlingsskader og lægemiddelskader.
Der ydes således erstatning til
patienter, der påføres skade i forbindelse med
behandling foretaget på sygehuse eller af praktiserende
læger/speciallæger i henhold til regler i klage- og
erstatningsloven.
Erstatning ydes, hvis behandlingen ikke er
udført i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist
på området ville have handlet, og kun, hvis dette med
overvejende sandsynlighed har påført patienten en
skade. Der kan være tale om fysisk og/eller psykisk
skade.
Der ydes desuden erstatning til patienter, der
påføres en fysisk skade som følge af egenskaber
ved den medicinske cannabis, der er anvendt til behandling, i
henhold til reglerne i klage- og erstatningsloven
2.8. Monitorering
og evaluering
Der igangsættes løbende
monitorering af forsøgsordningen på baggrund af data
fra Sundheds- og Ældreministeriets styrelser.
I monitoreringerne skal blandt andet
indgå oplysninger om antal patienter,
ordinationsmønstre, bivirkningsindberetninger, tilsynssager,
klagesager m.v.
Herudover udarbejdes i samarbejde med
relevante parter en evaluering, som blandt andet skal
klarlægge, om der har været forsyningsproblemer, og om
ordningen har givet anledning til problemer på apoteket og i
forhold til ordinerende læger, patienter og apoteker. Desuden
skal den klarlægge, om den ordinerede cannabis sælges
på det illegale marked.
Da der er behov for mere viden på
området, herunder om de patientsikkerhedsmæssige
konsekvenser ved en ordning med medicinsk cannabis, oprettes en
pulje på 5 mio. kr., som kan øge det videnskabelige
grundlag på området og understøtte, at der sker
videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte
områder.
Erfaringerne fra den løbende
monitorering og evalueringen med inddragelse af eksterne parter
skal indgå i de politiske overvejelser om en eventuelt
permanent ordning med medicinsk cannabis.
3. Forholdet til
lovgivningen om euforiserende stoffer
Hovedformålet med og hovedindholdet af
lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 715
af 13. juni 2016, og den i medfør heraf udstedte
bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf.
bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 med senere
ændringer, er regulering af den lovlige anvendelse af
euforiserende stoffer. Den lovlige anvendelse af euforiserende
stoffer er meget udbredt i sundhedsvæsenet, og bl.a.
lægers behandling med og udlevering af sådanne stoffer
samt patienters modtagelse heraf er reguleret i lovgivningen om
euforiserende stoffer. Med reguleringen af den lovlige anvendelse
sætter lovgivningen også grænser for denne
anvendelse og definerer dermed bl.a., hvornår besiddelse af
euforiserende stoffer er forbudt.
I bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer er cannabis omfattet af liste A, som indeholder stoffer,
der ikke må forefindes her i landet. Der er dog en undtagelse
til dette i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, hvorefter
tilberedninger af cannabis kan ind- og udføres,
sælges, købes, udleveres, modtages, fremstilles,
forarbejdes, besiddes og anvendes i medicinsk øjemed.
Lægemiddelstyrelsen vurderer, at cannabisprodukter til
medicinske formål er omfattet af denne undtagelse.
Det er således muligt uden at komme i
uoverensstemmelse med lovgivningen om euforiserende stoffer at
etablere en forsøgsordning med cannabis til medicinsk
brug.
Efter § 7 i bekendtgørelsen om
euforiserende stoffer er handel med euforiserende stoffer,
såsom medicinsk cannabis, som udgangspunkt kun tilladt
apoteker, herunder sygehusapoteker, samt personer og virksomheder,
der har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse hertil.
Hvis en person, som ikke har Lægemiddelstyrelsens tilladelse
til at handle med euforiserende stoffer, sælger medicinsk
cannabis til en anden person, vil det således udgøre
en overtrædelse af bekendtgørelsen og dermed
være strafbart i henhold til § 3 i lov om euforiserende
stoffer. Dette gælder også, selv om sælgeren
måtte have modtaget den medicinske cannabis i henhold til en
recept eller fra en læge som led i behandling og dermed selv
har modtaget cannabissen lovligt. Den anden persons køb af
den medicinske cannabis vil tillige udgøre en strafbar
overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer. Efter bekendtgørelsen må personer
således kun modtage euforiserende stoffer, såsom
medicinsk cannabis, hvis modtagelsen sker på et apotek i
henhold til en recept eller fra en læge som led i en
behandling, eller hvis der er tale om en person, som af
Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse til virksomhed,
herunder handel, med euforiserende stoffer, jf.
bekendtgørelsens § 5.
Ulovlig handel med medicinsk cannabis
betragtes således på samme måde som ulovlig
handel med lægemidler indeholdende euforiserende stoffer.
4. Forholdet til
FN´s Enkelt Konvention om kontrol med narkotiske
midler
Cannabis er omfattet af FN's Enkelt Konvention
af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler
(enkeltkonventionen). Danmark er part i konventionen og er som de
øvrige konventionsparter forpligtet til at forbeholde
produktion, eksport, import af, handel med samt brug og besiddelse
af cannabis udelukkende til medicinske og videnskabelige
formål.
Ud over den omhandlede generelle forpligtelse
indeholder enkeltkonventionen en række forpligtelser, som
konventionsparterne skal opfylde i forbindelse med produktion,
eksport, import af, handel med samt brug og besiddelse af cannabis
og andre former for narkotika, som er omfattet af konventionen.
Tilvejebringelse af cannabisslutprodukter skal
ske i overensstemmelse med enkeltkonventionen. Det er således
afgørende, at den cannabis, som indgår i
forsøgsordningen, er tilvejebragt under hensyn til
konventionens krav.
Enkeltkonventionen indeholder bl.a. krav om,
at konventionsparterne årligt skal indberette den forventede
mængde af bl.a. cannabisslutprodukter, der forbruges og
anvendes til medicinske formål, til International Narcotics
Control Board (INCB), som er FN's narkotikakontrolorgan nedsat i
henhold til enkeltkonventionen, og som bl.a. har den særlige
opgave at følge konventionsparternes overholdelse af FN's
narkotikakonventioner, INCB fastsætter herefter kvoter for
import og eksport. Ved enhver import eller eksport af
cannabisslutprodukter over den danske landegrænse skal
virksomheden ansøge om import- eller eksportcertifikat for
hver forsendelse. Eksportlande må kun tillade eksport af en
mængde, der kan rummes inden for importlandets af INCB
fastsatte kvoter. Der er dog mulighed for at søge INCB om
udvidelse af det enkelte lands kvoter, hvis der vurderes et behov
herfor.
Enkeltkonventionen indeholder endvidere krav,
som skal opfyldes af konventionsparter, der tillader dyrkning af
cannabisplanter med henblik på produktion af cannabis. Disse
konventionsparter skal have en statslig myndighed, som bl.a. skal
have ansvar for at meddele tilladelser til dyrkning af
cannabisplanter med blik på produktion af cannabis.
De forpligtelser, som følger af
enkeltkonventionen, og som er relevante for Danmark, er afspejlet i
lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. de almindelige
bemærkningers afsnit 3.
5. Forholdet til
persondataloven
I forslaget til lovens § 29, stk. 3,
foreslås det, at apotekeren blandt andet skal påse, at
arbejdsgange og rutiner gør det muligt, at apoteket mindst 3
måneder efter ekspedition af et cannabisslutprodukt kan
dokumentere, hvem der har forestået ekspeditionen.
Tilsvarende regel findes for sygehusapoteker i forslaget til lovens
§ 39, stk. 3, hvorefter sygehusapoteket skal dokumentere og
opbevare oplysninger om deres ekspedition af medicinrekvisitioner i
3 år. Desuden forslås det i forslaget til lovens §
40, stk. 3, at sygehusapoteket skal opbevare medicinrekvisitioner
på cannabisslutprodukter på sygehusapoteket i mindst 1
år efter de er ekspederet.
Bestemmelserne har til formål at sikre,
at apoteket og sygehusapoteket kan dokumentere, at
håndteringen af cannabisslutprodukter følger reglerne
og indebærer ikke, at personoplysninger opbevares i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn
til de formål, hvortil oplysningerne behandles, og er dermed
i overensstemmelse med persondatalovens § 5, stk. 5.
Med bestemmelsen i § 54 forslås
det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om indberetning af formodede bivirkninger vedrørende
cannabisslutprodukter.
Formodede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter skal kunne indberettes til
Lægemiddelstyrelsen, således at oplysningerne kan
indgå i Lægemiddelstyrelsens overvågning af
produkternes sikkerhed.
Persondataloven omfatter behandling, herunder
videregivelse, af personoplysninger om enhver identificeret eller
identificerbar fysisk person (den registrerede), jf.
persondatalovens § 1 og § 3, nr. 1.
Elektronisk behandling af personoplysninger,
som indgår i indberetninger om formodede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter er at betragte som personoplysninger omfattet
af persondataloven, og skal således kunne ske i medfør
af persondataloven, jf. nærmere nedenfor.
Oplysninger om personers (patienters)
helbredsforhold kan behandles med hjemmel i persondatalovens §
7, stk. 5. Efter § 7, stk. 5, kan oplysninger om personers
helbredsforhold behandles, hvis behandlingen af oplysninger er
nødvendig med henblik på forebyggende
sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling, eller forvaltning af læge- og
sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en
person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er
undergivet tavshedspligt.
Lægemiddelstyrelsen skal varetage en
sundhedstjeneste i forbindelse med overvågning af sikkerheden
ved cannabisslutprodukter, der er omfattet af
forsøgsordningen, og ved registrering af oplysninger om
formodede bivirkninger som led i overvågningen af sikkerheden
ved produkterne, jf. lovforslaget til § 56, stk. 1 og 2,
hvoraf det fremgår, at Lægemiddelstyrelsen anvender et
overvågningssystem til at overvåge sikkerheden ved
produkterne og fører et register over indberettede
bivirkninger.
Oplysninger om sundhedspersoners
håndtering af cannabisslutprodukter kan behandles med hjemmel
i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6. Det fremgår
af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, at behandling
(herunder videregivelse) af personoplysninger må finde sted,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt. Af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5,
fremgår, at behandling af personoplysninger må finde
sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave i samfundets interesse.
Oplysninger om formodede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter skal kunne indberettes til
Lægemiddelstyrelsen med henblik på styrelsens
varetagelse af myndighedsopgaver i medfør af dette
lovforslag. Oplysningerne skal således indgå i
styrelsens arbejde med overvågning af produkternes sikkerhed,
herunder vurdering af behov for iværksættelse af
sikkerhedsforanstaltninger i forhold til produkterne.
Lægemiddelstyrelsen skal kunne identificere den, der
indberetter bivirkninger. Indberetter skal være
identificeret, fordi der kan være behov for at stille
uddybende spørgsmål til brug for vurdering af
bivirkningsindberetningen. Der kan for eksempel være et behov
for at indhente supplerende oplysninger om den ordinerede
behandling og om patienten fra en sundhedsperson, som har
indberettet en formodet bivirkning. Lægemiddelstyrelsen
fører ikke kontrol med sundhedspersoners faglige
virksomhed.
Forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF finder anvendelse fra den 25.
maj 2018. Lægemiddelstyrelsen kan efter denne dato behandle
bivirkningsindberetninger og helbredsoplysninger med henblik
på overvågning af sikkerheden ved
cannabisslutprodukter, der er omfattet af forsøgsordningen,
med hjemmel i forordningens artikel 9, stk. 2, litra h) og i) samt
§ 56, stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af §
56, stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan behandle oplysninger om
sundhedspersoners håndtering af cannabisslutprodukterne med
hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e).
Med bestemmelsen i § 56, stk. 3,
foreslås det, at Lægemiddelstyrelsen kan videregive
oplysninger om indberetninger om bivirkninger i anonymiseret form
til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det foreslås i § 56,
stk. 5, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler herom.
Der er som nævnt tale om videregivelse
af personoplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold i
anonymiseret form, men det vil ikke være at betragte som
ikke-personhenførbare oplysninger i persondatalovens
forstand, da indberetninger kan indeholde oplysninger, der er
særlige for de fysiske personers identitet, og personer kan
identificeres ved hjælp af dato (og årstal) for
modtagelse af indberetningen og sagens identifikationsnummer.
Persondataloven omfatter videregivelse af
personoplysninger om enhver identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. persondatalovens § 3,
nr. 1. Oplysningerne kan videregives med hjemmel i persondatalovens
§ 7, stk. 5. Efter § 7, stk. 5, kan oplysninger om
personers helbredsforhold behandles, hvis behandlingen af
oplysninger er nødvendig med henblik på forebyggende
sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller
patientbehandling, eller forvaltning af læge- og
sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af en
person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er
undergivet tavshedspligt. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager
sundhedstjenester i forbindelse med registrering af utilsigtede
hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase og analyser af
registrerede data med henblik på at forbedre
patientsikkerheden i Danmark.
Der videregives også oplysninger om
anonymiserede sundhedspersoners håndtering af medicin. Disse
oplysninger videregives med hjemmel i persondatalovens § 6,
stk. 1, nr. 5 og 6. Det fremgår af persondatalovens § 6,
stk. 1, nr. 6, at behandling af personoplysninger må finde
sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en
tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt. Af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5,
fremgår, at behandling af personoplysninger må finde
sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af en opgave i samfundets interesse.
Oplysningerne om bivirkninger som følge af medicineringsfejl
og forkert brug videresendes med henblik på registrering i
Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Oplysningerne indgår i
Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med at identificere
sikkerhedsproblemer til brug iværksættelse af
initiativer, der har til formål at forbedre
patientsikkerheden. Oplysningerne indgår ikke i kontrol med
sundhedspersoners faglige virksomhed.
Forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF finder anvendelse fra den 25.
maj 2018. Lægemiddelstyrelsen kan efter denne dato videregive
ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed med
hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e) og artikel 9,
stk. 2, litra h) og i) samt § 56, stk. 3, og regler fastsat i
medfør af § 56, stk. 5, til ovennævnte
formål.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Etableringen af forsøgsordningen med
medicinsk cannabis medfører drift- og
administrationsomkostninger på samlet 22,0 mio. kr. fordelt
over årene 2017-2021. Midlerne er blevet afsat som led i
satspuljeaftale 2017-2020.
De økonomiske udgifter ved
forsøgsordningen er fordelt med etablerings- og
driftsomkostninger på ca. 6 mio. kr. i 2017, mens de
årlige administrations -og driftsudgifter forventes at
udgøre omkring 3-4 mio. kr.
Etableringsomkostningerne vedrører
primært IT-tilpasninger i Lægemiddelstyrelsen,
Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og på
apotekerne.
De årlige administrations- og
driftsudgifter udgør 15 % - 20 % af
IT-udviklingsomkostningerne til drift og vedligehold pr.
år.
Herudover er der afsat midler til
administration og drift i Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for
Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen.
Således vil Lægemiddelsstyrelsen
få en række opgaver i forbindelse med ordningen. Der
vil være særligt fokus på at analysere
indberetning af bivirkninger ved cannabisslutprodukterne,
overvågning og kontrol af import og fremstillingsaktiviteter,
ligesom Lægemiddelstyrelsen også skal samarbejde med
Styrelsen for Patientsikkerhed i gennemførelse af workshops
med de ordinerende læger. Der vil også komme opgaver
med at følge med i udviklingen omkring cannabis og medicinsk
anvendelse samt bistand til udarbejdelse af vejledninger m.m.
Hertil kommer opgaver vedrørende registrering af produkterne
m.v.
Der er med satspuljeaftalen ikke afsat midler
til Lægemiddelstyrelsens opgaver i tilknytning til
administration, kontrol og tilsyn med dyrkning af cannabis her i
landet og fremstilling af cannabisudgangsprodukter.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal sikre, at
der reageres på atypiske ordinationsmønstre i forhold
til cannabisslutprodukter. Derudover skal det sikres, at alle
regionale enheder i Styrelsen for Patientsikkerhed har den samme
sagsbehandling, at der gennemføres læringsinitiativer,
ydes rådgivning, og at der i samarbejde med
Lægemiddelstyrelsen afholdes workshops for de ordinerende
læger.
Sundhedsdatastyrelsen vil få til opgave
at anvise varenummerinterval, tildele national
måleværdi til de første cannabisslutprodukter,
oprette overvågning af forbrug m.v.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Med forsøgsordningen introduceres
muligheden for at benytte cannabisslutprodukter i medicinsk
øjemed. Hermed etableres også et nyt marked for
producenter, importører og grossister, som får
mulighed for at tilføje dyrkning, import og distribution af
disse nye produkter til deres virksomhed.
Som en administrativ konsekvens lægges
med lovforslaget op til, at ordination af cannabisslutprodukter
alene må foretages elektronisk. Dette betyder, at den
receptudstedende læge skal foretage ordinationen i
Fælles Medicinkort.
Endelig skal det bemærkes, at
lovforslaget lægger op til, at recept på
cannabisslutprodukter skal udleveres på apotek. Apoteket, der
ekspederer recepten, skal færdigfremstille
cannabismellemproduktet til et cannabisslutprodukt inden udlevering
til den enkelte patient.
8. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgere.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til
EU-retten
Det fremgår af
lægemiddeldirektivets (direktiv 2001/83/EF) artikel 6, stk.
1, at et lægemiddel ikke må markedsføres i en
medlemsstat uden, at den kompetente myndighed har udstedt en
tilladelse til markedsføring.
Efter denne hovedregel vil det således
ikke være muligt at etablere forsøgsordningen med
medicinsk cannabis, da der ikke er tale om produkter, der har en
markedsføringstilladelse.
Imidlertid følger det af direktivets
artikel 5, stk. 1, at en medlemsstat, i overensstemmelse med
gældende lovgivning og for at opfylde særlige behov,
kan dispensere fra bestemmelserne i direktivets artikel 6 stk.1,
for så vidt angår lægemidler, der er udleveret i
henhold til en bestilling, afgivet i god tro og uopfordret, og som
fremstilles i henhold til anvisninger fra sundhedspersoner, der er
beføjet dertil på disses personlige og direkte ansvar
til en konkret patient.
Anvendelsesområdet for direktivets
artikel 5, stk. 1, er bl.a. omtalt i EU-domstolens afgørelse
i sag C-185/10. Det fremgår heraf, at anvendelsen af artikel
5 forudsætter tilstedeværelsen af en flerhed af
kumulative betingelser, og at den som en undtagelsesbestemmelse til
artikel 6, skal fortolkes strengt efter ordlyden. Således
skal der være tale om opfyldelse af "særlige behov",
"lægemidlet skal være udleveret i henhold til en
bestilling afgivet i godt tro og uopfordret" og "fremstillet i
henhold til anvisninger fra sundhedspersoner, der er beføjet
dertil på disses personlige og direkte ansvar" og "til en
konkret patient". Af afgørelsen fremgår endvidere, at
begrebet »særlige behov« udelukkende henviser til
individuelle situationer, der er begrundet ved lægelige
hensyn og forudsætter, at lægemidlet er
nødvendigt for at opfylde patienternes behov. Denne
vurdering skal baseres på en faktisk vurdering af patienterne
og udelukkende på grundlag af terapeutiske hensyn.
Undtagelsen kan kun vedrøre situationer, hvor lægen
finder, at hans individuelle patienters sundhedstilstand
kræver anvendelse af et lægemiddel, for hvilket der
ikke findes et tilsvarende med markedsføringstilladelse
på det nationale marked, eller som viser sig at være
utilgængeligt på dette marked.
Med lovforslaget lægges op til, at den
ordinerende læge i hvert konkrete tilfælde vurderer
ovenstående forhold, herunder at der er tale om opfyldelse af
patientens særlige behov. Derudover lægges op til, at
den medicinske cannabis skal ordineres på recept til den
enkelte patient, og at produktet færdigfremstilles og
udleveres på apotek.
Det er således muligt i overensstemmelse
med lægemiddeldirektivets artikel 5, stk. 1, at etablere en
forsøgsordning med medicinsk cannabis ved lov, der undtager
produkter fra kravet om markedsføringstilladelse, og som
tillader udlevering fra apotek i henhold til bestilling fra
sundhedspersoner beføjet hertil.
11. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 6. juni 2017 2017 til den 4. august 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Amgros I/S, Danske Regioner, KL, Regionernes
Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, 3F, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Optikerforening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,
Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, De Offentlige
Tandlæger, Embedslægeforeningen,
Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger,
Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf
Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund,
Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Den Danske
Dyrlægeforening, , Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri,
Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale
Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kræftens
Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen for Evnesvage (LEV),
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),
Landsforeningen SIND, Patientforeningen i Danmark,
Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne
Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum,
Ældremobiliseringen, Ældresagen, Azanta Denmark
A/S,
Advokatrådet, Brancheforeningen for
Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk IT - Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab
for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk
Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske Dental
Laboratorier, Danske Seniorer, Den Danske Dommerforening, Fagron
Nordic A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejds-markedschefer i Danmark , Forsikring &
Pension, Landbrug & Fødevarer, Nomeco A/S, Retspolitisk
Forening, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tjellesen
Max Jenne A/S, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Det Etiske Råd.
Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Digital Sikkerhed og Rådet for Socialt Udsatte.
12. Sammenfattende skema | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Etableringen af forsøgsordningen
med medicinsk cannabis medfører drift- og
administrationsomkostninger på samlet 22,0 mio. kr. fordelt
over årene 2017-2021. Midlerne er blevet afsat som led i
satspuljeaftale 2017-2020. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Etableringen af forsøgsordningen
medfører øget administration i
Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og
Sundhedsdatastyrelsen. Lægemiddelsstyrelsen vil bl.a.
skulle registrere produkter, følge med i udviklingen omkring
cannabis og medicinsk anvendelse, analysere indberetning af
bivirkninger, føre kontrol med
cannabismellemproduktfremstillere og apoteker og samarbejde med
Styrelsen for Patientsikkerhed om workshops med de ordinerende
læger. Styrelsen for Patientsikkerhed skal sikre
tilsyn med de ordinerende læger. Sundhedsdatastyrelsen skal anvise
varenummerinterval, tildele national måleværdi til de
første cannabisslutprodukter, oprette overvågning af
forbrug m.v. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Med forsøgsordningen introduceres
muligheden for at benytte cannabisslutprodukter i medicinsk
øjemed. Hermed etableres også et nyt marked for
producenter, importører og grossister, som får
mulighed for at tilføje dyrkning, import og distribution af
disse nye produkter til deres virksomhed. | | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | | Ordination af cannabisslutprodukter
må efter forslaget alene foretages elektronisk. Dette
betyder, at den receptudstedende læge skal foretage
ordinationen i Fælles Medicinkort. Recept på cannabisslutprodukter skal
udleveres på apotek. Apoteket, der ekspederer recepten, skal
færdigfremstille cannabismellemproduktet til et
cannabisslutprodukt inden udlevering til den enkelte patient. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Af lægemiddeldirektivets (direktiv
2001/83/EF) artikel 6, stk. 1, fremgår, at et
lægemiddel ikke må markedsføres i en medlemsstat
uden, at den kompetente myndighed har udstedt en tilladelse til
markedsføring. Af direktivets artikel 5, stk. 1,
fremgår, at en medlemsstat, i overensstemmelse med
gældende lovgivning og for at opfylde særlige behov,
kan dispensere fra bestemmelserne i direktivet for så vidt
angår lægemidler, der er udleveret i henhold til en
bestilling, afgivet i god tro og uopfordret, og som fremstilles i
henhold til anvisninger fra sundhedspersoner, der er beføjet
dertil på disses personlige og direkte ansvar til en
konkretpatient. Det er muligt i overensstemmelse med
Lægemiddeldirektivet at etablere en forsøgsordning ved
lov, der undtager produkter fra kravet om
markedsføringstilladelse, og som tillader udlevering fra
apotek i henhold til bestilling fra sundhedspersoner beføjet
hertil. | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Det fremgår af den foreslåede
bestemmelsen i stk. 1, at der fra den
1. januar 2018 til den 31. december 2021 etableres en
forsøgsordning med medicinsk cannabis til mennesker. Om
baggrunden for forsøgsordningen henvises til afsnit 1 i de
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i bestemmelsen, at loven ikke omfatter cannabisholdige
lægemidler, der reguleres i henhold til bestemmelser i lov om
lægemidler. Loven omfatter således ikke den medicinske
cannabis, der allerede er tilgængelig i Danmark i henhold til
anden lovgivning. Det vil sige, at lægemidler indeholdende
cannabis, som har en markedsføringstilladelse, jf. § 7,
stk. 1, i lov om lægemidler ikke er omfattet af denne
forsøgsordning. Apoteksfremstillede cannabisholdige
lægemidler (magistrelle lægemidler), jf. § 11,
stk. 1, i lov om lægemidler og lægemidler med
cannabisindhold, der kan udleveres efter udleveringstilladelse, jf.
§ 29, stk. 1, i lov om lægemidler er heller ikke er
omfattet af denne lov.
Til §
3
Det foreslås, at lovens definitioner
samles i lovens § 3. Hermed sikres korrekt og ensartet
forståelse af disse.
I nr. 1 defineres
et cannabisudgangsprodukt omfattet af forsøgsordningen som
et cannabisprodukt, som importeres til eller fremstilles i Danmark
i henhold regler fastsat i denne lov med henblik på at
fremstille et cannabisslutprodukt.
Cannabisudgangsproduktet kan bestå af
cannabisdroge, drogetilberedninger samt videre doseringslignende
formuleringer heraf. Begrebet "videre doseringslignende
formuleringer" dækker over de forskellige former, som
cannabistilberedningerne muligvis kan fremstilles som, for eksempel
tabletter, kapsler eller sugetabletter, men også andre
former, der på nuværende tidspunkt ikke er
veldefinerede lægemiddelformer, men som muliggør en
afmålt dosering af cannabistilberedningen.
I nr. 2 defineres
cannabisdroge som dele af stamplanten Cannabis sativa L. Drogen kan
være hel, fragmenteret eller tilberedt i form af for eksempel
pulverisering, granulering eller ekstraktion. Det kan for eksempel
være tørrede blomster. Tilhørende under
stamplanten Cannabis sativa L er for eksempel sorten Indica.
I nr. 3 defineres
et cannabismellemprodukt omfattet af forsøgsordningen som et
cannabisprodukt, som fremstilles af et cannabisudgangsprodukt med
henblik at fremstille et cannabisslutprodukt.
En mellemproduktfremstiller er ifølge
nr. 4 en virksomhed, der har tilladelse
til import efter § 9, stk. 1, eller et regionalt sygehusapotek
eller et regionalt selskab, der ved længerevarende
forsyningssvigt efter § 9, stk. 8, kan agere som
mellemproduktfremstiller. Regionernes fælles
lægemiddelindkøbsvirksomhed Amgros I/S er et eksempel
på en sådan virksomhed, som i tilfælde af
længerevarende forsyningssvigt, og efter tilladelse fra
Lægemiddelstyrelsen, vil kunne agere som
mellemproduktfremstiller.
I nr. 5 defineres
et cannabisslutprodukt omfattet af forsøgsordningen som et
cannabisprodukt, der fremstilles på et apotek eller et
sygehusapotek ud fra et cannabismellemprodukt efter lægens
ordination til en konkret patient.
Med definitionerne i nr. 1, 2 og 4 inddeles de
produkter, der omfattes af forsøgsordning i
cannabisudgangsprodukter, cannabismellemprodukter og
cannabisslutprodukter. Denne opdeling er foretaget for at sondre
mellem forskellige fremstillingsstadier for cannabisprodukter, hvor
regler og krav er forskellige, og hvor forskellige aktører
indgår.
Ved dyrkningsland forstås ifølge
nr. 6 det land, hvor cannabisplanten er
dyrket og høstet.
Ved oprindelsesland forstås
ifølge nr. 7 det land, hvor det
importerede cannabisudgangsproduktet lovligt kan udleveres til
patienter til medicinsk brug.
I nr. 8 defineres
en medicinrekvisition, som en bestilling på sygehusapotek af
et cannabisslutprodukt fra en læge til behandling af en
konkret patient på sygehusafdelinger og afdelinger på
lignende institutioner. Baggrunden for bestemmelsen er, at
læger på sygehuse ikke udskriver recepter, når
præparaterne leveres af sygehusapoteket og skal anvendes til
behandling på sygehuset. Sygehusene og sygehusapotekerne
anvender ikke Fælles Medicinkort ved ordination og
ekspedition af lægemidler, hvorfor det ikke er et krav ved
medicinrekvisitioner på sygehusapoteker af
cannabisslutprodukter.
Til §
4
Med bestemmelsen foreslås det, at
cannabisudgangsprodukter, cannabismellemprodukter og
cannabisslutprodukter er undtaget fra lov om lægemidler og
lov om apoteksvirksomhed, med mindre andet er fastsat i loven.
Der fastsættes med dette lovforslag en
ny særskilt regulering af forsøgsordningen, som dog
lægger tæt op ad de eksisterende regler i de ovenfor
anførte love. Det er med forslaget til § 4 fastsat, at
reglerne i lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed kan
finde anvendelse, hvis det fastsættes i loven. Dette er for
eksempel tilfældet i forslaget til §§ 15 og 22,
hvor regler fastsat i medfør af §§ 39 a og 39 b i
lov om lægemidler sættes i kraft for
cannabisprodukter.
Til §
5
Det foreslås med bestemmelsen, at et
cannabisudgangsprodukt, som importeres til Danmark, skal opfylde
nærmere fastsatte krav. For dyrkning, forarbejdning m.v. af
cannabis i Danmark med henblik på fremstilling af
cannabisudgangsprodukter og fremstilling af
cannabisudgangsprodukter kan der fastsættes krav, jf. §
6 og bemærkningerne hertil.
Der er i den foreslåede bestemmelse i
§ 5 tale om cannabisudgangsprodukter, hvor fremstilling er
foregået i et andet land end Danmark, ligesom den anvendte
cannabis råvare er dyrket og høstet uden for
Danmark.
Det foreslås med nr. 1, at cannabisudgangsproduktet skal
være tilvejebragt i overensstemmelse med FN's Enkelkonvention
af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler, herunder
konventionens bestemmelser om oprettelse af et cannabisbureau og
tilladelse til dyrkning på angivne dyrkningsarealer.
Fremstilling, produktion, eksport, import,
fordeling af, handel med, brug og besiddelse af cannabis må
efter konventionens bestemmelser udelukkende ske til medicinske og
videnskabelige formål.
Det er således afgørende, at
cannabisudgangsprodukter er tilvejebragt og håndteret under
hensyn til konventionens krav.
Konventionen stiller krav til de lande, der
tillader dyrkning af cannabisplanter til medicinsk brug, herunder
om oprettelse af et cannabisbureau, der skal sikre, at dyrkning
sker i overensstemmelse med konventionen. Lægemiddelstyrelsen
skal i forbindelse med optagelse af cannabismellemproduktet og
cannabisudgangsproduktet på listen i lovforslagets § 6,
stk. 3, tage stilling til, om cannabisudgangsproduktet kommer fra
et land, der overholder konventionen og opfylder disse
kriterier.
Dernæst foreslås det med nr. 2, at cannabisudgangsproduktet skal
være dyrket i henhold til god landbrugspraksis (Good
Agricultural Practice GAP) og uden anvendelse af pesticider , dvs.
at der ikke under dyrkningen må være anvendt pesticider
eller andre sprøjtemidler mod skadedyr m.v. Et eksempel
på en vejledning for god landbrugspraksis er det
Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vejledning for god
landbrugspraksis (Guideline on good Agricultural and Collection
Practice (GACP vejledningen) for starting materials of herbal
origin).
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at der i cannabisslutprodukter, kun indgår cannabisplanter,
som er dyrket i henhold til GAP. GAP er en standardiseret
dyrkningsmetode, som skal sikre en ensartet dyrkning og
håndtering af cannabisplanter. Dette krav skal derved
tilsikre, at der altid anvendes cannabisplanter af sammenlignelig
kvalitet i fremstillingen af cannabisudgangsprodukter.
Med nr. 3
foreslås det, at fremstillingen af cannabisudgangsprodukter
skal overholde de nationale regler om dyrkning og forarbejdning af
cannabisprodukter i dyrkningslandet og oprindelseslandet. Hvis
produktet er forarbejdet i et andet land end oprindelseslandet,
skal denne forarbejdning stadig overholde oprindelseslandets regler
og de krav, der ligger til grund for oprindelseslandets godkendelse
af produktet.
Formålet med kravet er, at de
cannabisudgangsprodukter, der importeres til Danmark, er accepteret
i oprindelseslandet til medicinsk anvendelse, men at produkterne
også har den kvalitet som oprindelseslandet stiller til
cannabisprodukter, som skal anvendes til patientbehandling. Herved
sikres det, at der udelukkende importeres produkter til Danmark,
der som minimum har samme kvalitet, som de produkter der udleveres
til oprindelseslandets egne patienter. Der kan således ikke
eksporteres produkter af ringere kvalitet eller produkter, der ikke
er egnet til medicinsk anvendelse til Danmark.
Herudover skal cannabisudgangsproduktet
ifølge nr. 4 være
fremstillet og kvalitetskontrolleret i overensstemmelse med
principper for god fremstillingspraksis (Good Manufacturing
Practice GMP). GMP er en række retningslinjer og regler, der
regulerer lægemidlers kvalitet, procedurer for fremstilling,
krav til ensartet produktion, dokumentation og sporbarhed. Der er
for eksempel tale om god fremstillingspraksis, når ethvert
parti eller batch af lægemidler fremstilles på den
samme måde for at sikre lægemidlernes ensartethed og
herefter underlægges kvalitetskontrol, før
lægemidlerne kan frigives til markedet. Det er ligeledes en
del af god fremstillingspraksis, at fremstillingsvirksomheder har
et kvalitetssystem og en kvalitetsansvarlig, der skal sikre
virksomhedens regelefterlevelse. Idet cannabisudgangsprodukter ikke
kan klassificeres som lægemidler, vil der være tale om
overholdelse af principper for god fremstillingspraksis og
cannabisprodukterne er ikke omfattet af GMP-reglerne.
Cannabisudgangsprodukterne kan dog ikke siges at opfylde kravet i
nr. 4, hvis de ikke er fremstillet og kvalitetskontrolleret i
overensstemmelse med regler, der stiller tilsvarende krav til
fremstilling og kvalitet som GMP.
Med nr. 5
foreslås det, at cannabisudgangsproduktet skal være
styrkebestemt i forhold til indhold af THC (tetrahydrocannabinol)
og CBD (cannabidiol) samt analyseret for eventuelle andre
kvalitetsrelevante indholdsstoffer og urenheder i henhold til
national standard eller monografier i relevant farmakopé. Af
relevante farmakopéer anses The European Pharmacopoeia (Ph.
Eur.) og eventuelt Pharmacopeia of the United States of America
(USP), The Japanese Pharmacopoeia (JP) eller national
farmakopé.
Analysestandarden eller farmakopé
monografien kan betragtes som en kvalitetsspecifikation. Det er i
standarden eller monografien defineret hvilke analyseparametre, der
skal undersøges og hvilke metoder, der skal anvendes til
disse analyser. Det vil sige, at der i denne er beskrevet, hvordan
analyserne i praksis skal foretages (f.eks. metode, apparatur,
reagenser, opløsningsmidler og lignende.) Herved sikres, at
der anvendes samme standardiserede og validerede
analysemetoder.
For at sikre et ensartet kvalitetsniveau skal
kvalitet og angivelse af aktiv bestanddel anføres i henhold
til anerkendt national standard eller europæiske standarder
angivet i den europæiske farmakopé eller en
tilsvarende farmakopé. Dette betyder, at kvaliteten skal
sikres gennem anvendelse af analyseparametre og standardiserede
analysemetoder i henhold til monografier i henholdsvis den
europæiske farmakopé, europæiske nationale
monografier eller tilsvarende.
For deklaration af indhold og styrke skal
så vidt muligt anvendes den europæiske guideline herfor
"Guideline on declaration of herbal substances and herbal
preparations in herbal medicinal products/traditional herbal
medicinal products" eller en tilsvarende guideline. Hvis der
anvendes en anden guideline til deklaration af indhold og styrke,
skal denne angives.
Cannabisudgangsproduktet skal ifølge
forslaget til nr. 6 lovligt kunne
udleveres i oprindelseslandet til medicinsk brug i den samme form
og pakningstørrelse, som mellemproduktfremstilleren
ønsker at importere. Dette krav kombineret med de
øvrige krav i lovforslagets § 5 har til formål at
sikre, at de cannabisudgangsprodukter der importeres til Danmark,
er egnet til medicinsk brug. Bestemmelsen sikrer, at de
cannabisudgangsprodukter, der importeres til Danmark, har samme
kvalitet, som de produkter, der anvendes i oprindelseslandet.
Slutteligt foreslås det med nr. 7, at cannabisudgangsproduktet skal
være forarbejdet i og importeret fra et EU/EØS-land
eller et land, som Danmark eller EU har indgået aftale med om
gensidig anerkendelse af andre landes myndighedstilsyn på
lægemiddelområdet (MRA - Mutual Recognition Agreement).
Når Danmark eller EU indgår i en MRA aftale med et
andet land, betyder det, at Danmark anerkender, at kvaliteten af
det pågældende lands myndighedskontrol på
lægemiddelområdet svarer til danske eller
europæiske standarder.
Til §
6
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om krav til dyrkning, forarbejdning m.v. af
cannabis her i landet med henblik på fremstilling af
cannabisudgangsprodukter.
Der kan ikke umiddelbart opstilles de samme
krav til cannabisudgangsprodukter fremstillet af dansk dyrket
cannabis, som til de importerede fastsat med forslagets § 5.
Dette skyldes, at de importerede cannabisudgangsprodukter
accepteres til medicinsk brug i oprindelseslandet. Det
forudsættes, at der i oprindelseslandet er taget stilling til
produkternes kvalitet og sikkerhed, og at den kompetente myndighed
i oprindelseslandet har fundet dette tilstrækkeligt til
udlevering. Lægemiddelstyrelsen sikrer, at
mellemproduktfremstilleren indsender dokumentation for, at
cannabisudgangsprodukterne opfylder kravene i forslagets §
5.
De generelle krav, der stilles til begge typer
cannabisudgangsprodukter, såsom at cannabis skal
tilvejebringes i overensstemmelse med FN's enkeltkonvention, er
ens, og vil tilsvarende blive fastsat efter forslaget til §
6.
Forskellene i kravene ligger således i,
at for de importerede cannabisprodukter er det oprindelseslandet,
der har fastsat regler for dyrkning og kvalitet af de importerede
produkter. Det er ligeledes oprindelseslandet, der fastsætter
kriterier for, hvornår produkterne kan anvendes til medicinsk
brug.
For cannabisudgangsprodukter dyrket i Danmark,
vil det blive fastsat nationalt, hvilke regler der skal gælde
for dyrkning, kvalitet, fremstilling m.m. i Danmark.
Reglerne, der bliver fastsat efter § 6,
vil i hovedtræk svare til den type af regler, som
Lægemiddelstyrelsen forventer, at dyrkningslandet eller
oprindelseslandet har fastsat til de cannabisudgangsprodukter, som
importeres. Indholdsmæssigt kan der dog ikke fastsættes
helt ensartede regler, da der er forskellige krav til dyrkning,
fremstilling, kvalitet og udlevering i hvert land, der tilbyder
deres borgere medicinsk cannabis. Der lægges op til et
kvalitetsniveau for dansk dyrket medicinsk cannabis, der svarer til
reglerne i andre EU-lande, herunder særligt Holland og
Tyskland.
Der vil i de kommende regler efter stk. 1,
bl.a. blive stillet krav om, at dyrkningen af dansk cannabis, der
skal anvendes til fremstilling af cannabisudgangsprodukter og
cannabismellemprodukter skal ske i henhold til hele eller dele af
det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vejledning for
god landbrugspraksis (Guideline on good Agricultural and Collection
Practice (GACP vejledning) for starting materials of herbal
origin). Ligeledes forventes, at Europakommissionens detaljerede
retningslinjer for god fremstillingspraksis for
plantelægemidler (Eudralex, volume 4 til "The rules governing
medicinal products in the European Union", Annex 7, Manufacture of
herbal medicinal products.) skal overholdes for at sikre, at den
dyrkede cannabis har tilstrækkelig kvalitet til at kunne
anvendes til medicinsk behandling. Retningslinjerne beskriver
dyrkning, indsamling, og primær forarbejdning af planter til
fremstilling af droger og drogetilberedninger, der skal anvendes
til medicinske formål.
Ovenstående retningslinjer bør
anvendes i sammenhæng med detaljerede retningslinjer for god
fremstillingspraksis (Good Manufacturing Practice (GMP-guidelines))
for fremstilling af aktive lægemiddelstoffer (API). De
europæiske retningslinjer for god fremstillingspraksis
beskriver endvidere, hvorledes der skal dyrkes og forarbejdes for
at opnå en tilstrækkelig kvalitet til sikkerhed for
patienten. Dette indebærer blandt andet, at droger
håndteres hygiejnisk for at minimere mikrobielle urenheder,
og at planter behandles på en sådan måde, at
planten ikke bliver negativt påvirket af indsamling,
forarbejdning og opbevaring. Eksempelvis at de aktive stoffer
bliver nedbrudt, at der anvendes den rigtige plante, og at
drogen/drogetilberedningen ikke bliver forurenet undervejs. GACP
vejledningen beskriver anbefalinger for, hvorledes mikrobiologisk
og andre forureningskilder kan undgås.
GACP vejledningen beskriver herudover krav til
følgende: Kvalitetssikring, personale og uddannelse,
bygninger og faciliteter, udstyr, dokumentation, frø og
opformeringsmaterialer, dyrkning, indsamling, høst,
primær forarbejdning, pakning samt lagring og
distribution.
Annex 7 er gældende retningslinjer for
god fremstillingspraksis for plantelægemidler og giver et
overblik over hvilke krav, der stilles i de forskellige stadier af
forarbejdningen.
For fremstilling af API til
markedsførte lægemidler, herunder
plantelægemidler, skal bekendtgørelsen nr. 1360 af 18.
december 2012 om fremstilling, indførsel og distribution af
aktive stoffer til fremstilling af lægemidler overholdes.
Bekendtgørelsen stiller krav om overholdelse af de
detaljerede retningslinjer, der findes i GMP-guidelines, og som er
beskrevet ovenfor, og det foreslås, at sundhedsministeren ved
bemyndigelsesbestemmelsens stk. 1, kan stille krav om overholdelse
af ovennævnte bekendtgørelse og detaljerede
retningslinjer eller fastsætte tilsvarende regler for
cannabis, som skal anvendes til fremstilling af
cannabisudgangsprodukter.
GMP-guideline, 2. del (Eudralex, Volume 4, til
"The rules governing medicinal products in the European Union",
part II: Basic requirements for active substances used as starting
materials.) beskriver eksempelvis hvilke betingelser, der skal
opfyldes i de forskellige stadier af forarbejdning af API.
Det forventes ligeledes, at sundhedsministeren
ved bemyndigelsesbestemmelsens i stk. 1, kan fastsætte tilsvarende regler som
nævnt ovenfor under vilkår til
dyrkningstilladelsen.
Det foreslås i stk.
2, at sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav
til fremstilling af cannabisudgangsprodukter, der er fremstillet af
cannabis dyrket her i landet, og krav til optagelse i
forsøgsordningen.
Såfremt der er tale om
cannabisudgangsprodukter fremstillet af dansk cannabis, vil disse
produkters kvalitet og sikkerhed skulle vurderes forud for
optagelse i forsøgsordningen, da der ikke som for de
importerede cannabisudgangsprodukter, foreligger en
forudgående accept fra oprindelseslandets kompetente
myndighed. Det nødvendiggør, at der ved nationale
regler fastsættes krav til, hvornår et
cannabisudgangsprodukt, der er fremstillet af dansk dyrket
cannabis, har den fornødne kvalitet, så det er sikkert
at udlevere til patienter, herunder krav til hvornår den
cannabis der dyrkes til fremstillingen af cannabisudgangsprodukter,
har den fornødne kvalitet og sikkerhed.
Endnu kan det ikke fastlægges hvilke
specifikke kvalitetskrav, der vil blive stillet til de enkelte
cannabisudgangsprodukter forud for optagelse på listen og
inkludering i forsøgsordningen, da udviklingsmetoder,
standardisering og produkter først løbende udarbejdes
af producenterne. Analyseparametre og analysemetoder bør dog
i videst muligt omfang følge Danske
Lægemiddelstandarder eller relevant europæisk
farmakope. Det vil sige, at for eksempel blomster fra
cannabisplanten skal overholde kommende monografi for
cannabisblomst. De specifikke krav vil derfor afhænge af de
fremtidige produkters individuelle specifikationer, formulering,
styrke og indhold, men med bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2
sikres det, at det er muligt for sundhedsministeren at
fastsætte regler for, hvilke krav produkterne skal overholde,
før de kan indgå i forsøgsordningen.
Generelle krav til kvalitetstandarder
(farmakopékrav) til plantelægemidler (herbal drugs) er
beskrevet i den Europæiske Farmakopé (Ph. Eur. Herbal
drugs 07/2017:1433), og der bør ligeledes fastsættes
krav om, at disse overholdes for cannabisdroger, der skal anvendes
til fremstilling af cannabisudgangsprodukter. Denne henviser blandt
andet til farmakopékrav til mikrobiologisk renhed af
plantelægemidler samt plantedroger/drogetilberedninger til
medicinske formål (The European Pharmacopoeia (Ph. Eur.)
kapitel 5.1.8, Microbiological quality of herbal medicinal products
for oral use and extracts used in their preparation).
Det foreslås ligeledes med bestemmelsens
stk. 2, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte
krav til kvalitet af cannabisudgangsprodukter. De forskellige typer
af cannabisudgangsprodukter bør underlægges
kvalitetskrav svarende til accepterede tolerancegrænser for
plantelægemidler jf. den europæiske farmakopé
(Herbal drugs, Ph. Eur. 07/2017:1433 - Herbal drug extracts, Ph.
Eur. 07/2015:0765. - Herbal drug preparations Ph. Eur.
07/2010:1434)
Kravene påtænkes at inkludere:
-
Nøjagtigheden af ??vægt og volumen af ??produkter i
pakker skal være mellem 95% og 105%
- Dosis variation
Ph. Eur. 2.9.40.
-
Mærkningskrav til cannabisudgangsprodukter: Den aktive
bestanddel (API) af cannabisudgangsproduktet skal deklareres, jf.
"Guideline on declaration of herbal substances and herbal
preparations in herbal medicinal products / traditional herbal
medicinal products" (EMA/HMPC/CHMP/CVMP/287539). Endvidere
bør anvendte hjælpestoffer fremgå af
deklarationen. Den anvendte doseringsform samt antallet af kapsler
eller enheder i beholderen (f.eks. antal kapsler) eller
nettovægt/volumen af indholdet (for eksempel antal gram eller
ml), nettovægt og volumen af hver kapsel eller enhed eller
anden relevant enhed afhængig af doseringsform
-
Mærkningskrav til tørret, nyfremstillet eller lagret
cannabis for at inkludere den procentvise indhold af THC og CBD,
der kunne opnås, idet der tages hensyn til muligheden for
omdannelsen af THC-syre og CBD-syre til THC og CBD
- Alle analytiske
test udføres ved hjælp af validerede metoder (for
eksempel test af urenheder og opløsningsmidler, (Residual
solvents Ph. Eur. 5.4. ; Residual solvents, identification and
control Ph. Eur. 2.4.24.) inklusive relevante færdigvaretest
afhængig af doseringsform 8Ph. Eur. henfaldstest ved
kapsler.)
-
Fastsættelse af holdbarhed og opbevaringsbetingelser.
Listen er er dog ikke udtømmende, og
vil afhænge af, hvilke formuleringer af
cannabisudgangsprodukter, som efterspørges af markedet
Det forventes, at der vil blive fastsat krav
til, at fremstilling af cannabisudgangsprodukter, herunder videre
forarbejdning af plantemateriale til for eksempel ekstrakter
(olier), skal følge GMP - god fremstillingspraksis for
lægemidler. Dette stiller krav til etablering af et styret
kvalitetssikringssystem, der dækker over
fremstillingsaktiviteter. Ved fremstillingsaktiviteter menes
modtagelse af materiale, produktion, pakning, mærkning,
kvalitetskontrol, frigivelse samt lagring og distribution.
Ved fastsættelse af regler om optagelse
af dansk producerede cannabismellemprodukter med deres anvendte
cannabisudgangsprodukter på listen over produkter omfattet af
forsøgsordningen, forudsættes det, at der stilles
samme krav som i § 5 for så vidt angår de krav,
som er relevante for danske cannabisprodukter, men at der
også stilles krav om, at produkternes specifikationer
vurderes, med henblik på at sikre at produkterne har den
fornødne kvalitet, og at produkterne overholder krav fastsat
i medfør af loven eller regler fastsat i medfør af
den.
Der vil også blive fastsat regler om at
bekendtgørelse om lægemidlers kvalitet eller
tilsvarende regler, ligeledes skal gælde for fremstilling af
cannabisudgangsprodukter. De regler fastslår blandt andet,
hvordan kvalitet skal fastlægges i mangel af egne udviklede
specifikationer og metoder, herunder krav til overholdelse af de
altid gældende og relevante standarder i Danske
Lægemiddelstandarder.
På baggrund af disse forhold findes det
hensigtsmæssigt at kravene til dansk dyrket cannabis til
medicinsk brug fastsættes som en bemyndigelse for
sundhedsministeren til at kunne fastsætte regler herom. Der
er herudover tale om et område i stadig udvikling, hvor
udviklings- og dyrkningsmetoderne hele tiden forandrer sig med
behov for, at reglerne kan tilpasses derefter. Der er således
på nuværende tidspunkt ikke danske producenter, der har
færdigdyrkede cannabisudgangsprodukter egnet til medicinsk
brug, og ved en bemyndigelsesbestemmelse vil reglerne kunne
tilpasses i sammenhæng med, at danske producenter udvikler
dyrkningsmetoder.
Reglerne, der vil blive fastsat efter stk. 2,
vil i hovedtræk svare til den type af regler, som
gælder for forarbejdning af lægemidler.
Endeligt foreslås det i bestemmelsens
stk. 3, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om krav til eksport af
cannabisudgangsprodukter og cannabismellemprodukter, der er
fremstillet af cannabis dyrket her i landet.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler
om, under hvilke betingelser cannabisudgangsprodukter og
cannabismellemprodukter kan eksporteres til andre lande. Dette kan
eksempelvis indebære krav om, at importlandet skal
efterspørge cannabisprodukter, at cannabisprodukterne skal
leve op til samme krav til kvalitet, som cannabisprodukter til
danske patienter og eventuelle restriktioner i mængde, der
kan eksporteres.
Eksport af cannabis vil herudover også
være underlagt krav i bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer, herunder særligt om krav til
eksportcertifikater.
Til §
7
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at et cannabismellemprodukt og det
anvendte cannabisudgangsprodukt skal optages på en liste
udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen. Det følger af stk.
1, at listen således klart vil indikere, hvilke
cannabismellemprodukter og tilhørende cannabisslutprodukter,
der er omfattet forsøgsordningen.
Efter forslaget til bestemmelsens stk. 2 skal den virksomhed, det apotek eller
det sygehusapotek, der ønsker at fremstille et
cannabismellemprodukt, ansøge Lægemiddelstyrelsen om
at få optaget cannabismellemproduktet på listen.
Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at
kravene i § 5 eller krav fastsat i medfør af § 6
er opfyldt samt vedlægge information om de oplysninger, som
er nævnt i § 52, stk. 1, nr. 1-8.
Det følger endvidere af § 48, stk.
2, at fremstillere af et cannabismellemprodukt i forbindelse med
ansøgning om optagelse på listen, også skal
ansøge om at få godkendt navnet på
cannabismellemproduktet.
Dokumentationen om, at kravene i § 5
eller krav fastsat i medfør af § 6 er opfyldt, skal
indeholde de relevante analyseresultater og erklæringer.
Information om de i § 52, stk. 1, nr.
1-8, nævnte oplysninger er information om
cannabisslutproduktets navn, indhold, styrke, form,
pakningsstørrelse (indholdsmæssigt) og
anvendelsesmåde, herunder om der stilles krav til brug af
bestemte medicimål. I det omfang, der benyttes udstyr i
forbindelse administrationen af den medicinske cannabis, er dette
at betragte som medicinsk udstyr, og de almindelige regler for
medicinsk udstyr skal efterleves. Herudover skal der
vedlægges information om eventuel tilberedningsmåde,
opbevaringsbetingelser og holdbarhed, navn og adresse på
fremstilleren af cannabismellemprodukt, og cannabismellemproduktets
batchnummer.
Der er tale om grundlæggende oplysninger
om både cannabismellemproduktet og
mellemproduktfremstilleren. Det er afgørende, at disse
oplysninger klart fremgår af ansøgningen, så der
ikke kan opstå tvivl herom. Oplysningerne skal benyttes af
den ordinerende læge i forbindelse med receptudskrivelsen og
af apoteket i forbindelse med fremstilling af
cannabisslutproduktet.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 optager Lægemiddelstyrelsen,
hvis styrelsen vurderer, at kravene i § 5 eller krav fastsat i
medfør af § 6 er opfyldt, cannabismellemproduktet med
det godkendte navn, jf. § 48, stk. 3, og det tilhørende
cannabisudgangsprodukt på listen. Der kan klages over
afgørelsen til Sundheds- og Ældreministeriet. Der kan
fastsættes nærmere regler om klageadgang, herunder
frister, i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 62.
Listen over cannabismellemprodukter og
cannabisudgangsprodukter vil blive offentliggjort på
Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, jf. det foreslåede
stk. 4. Bestemmelsen fastslår
endvidere, at Lægemiddelstyrelsen kan offentliggøre de
oplysninger, som er nævnt i § 52, stk. 1. Derved vil der
på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside være samlet
information om, hvilke cannabismellemprodukter og
cannabisudgangsprodukter, der er omfattet af
forsøgsordningen, og der kan i den forbindelse endvidere
oplyses om den grundlæggende information, der knytter sig til
de pågældende produkter.
Ændres et cannabismellemprodukt eller
det dertil anvendte cannabisudgangsprodukter, der ifølge det
foreslåede stk. 5 tale om et nyt
cannabismellemprodukt, som skal optages på
Lægemiddelstyrelsens liste efter ovenstående procedure,
før det kan anvendes til fremstilling af et
cannabisslutprodukt. Bestemmelsen omfatter både
ændringer, som kan vedrøre cannabismellemproduktet og
cannabisudgangsproduktets indholdsmæssige kvalitet og
kvantitet. Der kan også være tale om andre
ændringer vedrørende cannabismellemproduktet og
cannabisudgangsproduktet, for eksempel at mellemproduktet skifter
navn, eller at der kommer en ny leverandør af det anvendte
cannabisudgangsprodukt.
Med bestemmelsens stk.
6 foreslås, at mellemproduktfremstilleren har pligt
til at meddele Lægemiddelstyrelsen om ændringer, som er
nævnt i stk. 2, 2. pkt. Formålet hermed er at sikre, at
Lægemiddelstyrelsen altid er opdateret om de forhold, der
ligger til grund for et cannabismellemprodukt og dets
cannabisudgangsprodukts optagelse på listen, herunder
information om produkterne og de implicerede virksomheder.
Lægemiddelstyrelsen har ud fra disse oplysninger mulighed for
at vurdere, om der er tale om et nyt cannabismellemprodukt, som
skal optages på listen, jf. stk. 5.
Efter forslaget til bestemmelsen i § 63,
stk. 1, nr. 4, kan undladelse af at efterkomme oplysningspligten i
§ 7, stk. 6, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter
den lovgivning.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 får mellemproduktfremstilleren
pligt til straks at meddele Lægemiddelstyrelsen om et
permanent eller midlertidigt ophør af import eller
fremstilling af et cannabisudgangsprodukt optaget på listen,
jf. stk. 1. Med udtrykket straks forstås snarest muligt og
inden for 2 arbejdsdage efter, at mellemproduktfremstilleren er
blevet bekendt med den pågældende
omstændighed.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 kan Lægemiddelstyrelsen, som
følge af en meddelelse efter stk. 7, fjerne produktet fra
listen i de tilfælde, hvor der er tale om et permanent
ophør. I tilfælde af et midlertidigt ophør, kan
Lægemiddelstyrelsen markere dette på listen.
Bestemmelserne i stk. 7 og 8, giver Lægemiddelstyrelsen
mulighed for at tydeliggøre, om bestemte produkter er
tilgængelige for patienterne eller ej.
Det følger af bestemmelsens stk. 9, at sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere krav til indhold og form til
indsendelse af de oplysninger, som er nævnt i stk. 2 og 5-7,
herunder at oplysningerne skal indsendes elektronisk. Det vil
således være muligt at fastsætte nærmere
krav til indholdet af ansøgningen, og hvordan de
nævnte oplysninger skal indsendes til
Lægemiddelstyrelsen. Det gælder blandt andet formkrav
for mellemproduktfremstillerens ansøgning om optagelse af et
cannabismellemprodukt på listen, jf. stk. 6. Der kan for
eksempel stilles krav om elektronisk indsendelse. Dette skal
understøtte Lægemiddelstyrelsens håndtering og
sagsbehandling af de indsendte oplysninger.
Til §
8
Med den foreslåede bestemmelse kan
Lægemiddelstyrelsen suspendere eller fjerne et
cannabisudgangsprodukt og cannabismellemprodukt fra listen, hvis
det viser sig 1) at cannabisudgangsproduktet eller
cannabismellemproduktet ikke har den oplyste kvalitative eller
kvantitative kvalitet, 2) hvis kravene i § 5 eller krav
fastsat i medfør af § 6 ikke længere er opfyldte
eller 3) hvis det er nødvendigt af hensyn til
patientsikkerheden. Betingelsen i nr. 3 kan for eksempel, finde
anvendelse, hvis cannabisudgangsproduktet tilbagekaldes i
oprindelseslandet på grund af kvalitetsproblemer.
Til §
9
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., at import eller fremstilling
af et cannabisudgangsprodukt og fremstilling af et
cannabismellemprodukt kun må ske efter tilladelse fra
Lægemiddelstyrelsen. Det foreslås således, at der
udstedes en ny type tilladelse til virksomheder, der ønsker
at importere eller fremstille cannabisholdige
cannabisudgangsprodukter, som skal indgå i
forsøgsordningen. Der stilles med forslaget et
grundlæggende krav om, at al lovlig håndtering,
herunder import eller fremstilling af cannabisudgangsprodukter,
fremstilling af cannabismellemprodukter og distribution af
cannabismellemprodukter er betinget af en gyldig tilladelse udstedt
af Lægemiddelstyrelsen.
Der kan klages over Lægemiddelstyrelsens
afgørelse til Sundheds- og Ældreministeriet. Der kan
være fastsat nærmere regler herom jf. § 62.
En overtrædelse af stk. 1, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås i stk.
1, 2. pkt., at Lægemiddelstyrelsen kan knytte
vilkår til tilladelser. Bestemmelsen eksemplificerer, at
dette kan dreje sig om en tidsbegrænsning. Dette er
særlig relevant, da forsøgsordningen er fastsat til at
vare i 4 år. Eksempelvis kan der fastsættes
vilkår om, at virksomheden kun må håndtere
specifikke cannabisprodukter, specifikke mængder, eller at
virksomheden ikke må sammenblande aktiviteter efter denne lov
med produkter underlagt anden regulering.
Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at tilladelse efter stk. 1, til
import og fremstilling af cannabisudgangsprodukter og fremstilling
af cannabismellemprodukter omfattet af forsøgsordningen kun
kan udstedes til virksomheder med tilladelse efter § 1, stk.
1, i lov om euforiserende stoffer til at håndtere
euforiserende stoffer, og særligt til håndtering af
cannabis. Ved cannabis forstås alle overjordiske dele af
planter tilhørende slægten Cannabis sativa L, hvorfra
harpiksen ikke er fjernet, som er opført som nr. 1 på
liste A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at distribution kan foretages af
virksomheder med en tilladelse til at håndtere euforiserende
stoffer efter § 1, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer og
tilladelse til distribution af lægemidler udstedt efter
§ 39 i lov om lægemidler og i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af §§ 39 a og b i lov om
lægemidler. Der er her tale om bekendtgørelse nr. 1359
om distribution af lægemidler. Det foreslås
således, at en tilladelse til distribution af
lægemidler giver en virksomhed ret til at forhandle
lægemidler og cannabismellemprodukter i grossistleddet. En
grossist vil således få mulighed for at forhandle
cannabismellemprodukter til andre grossister eller til
apotekerne.
Cannabismellemprodukter kan ikke betegnes som
lægemidler, før de fremstilles på et apotek i
henhold til en bestilling, afgivet af en læge, under dennes
personlige ansvar, til en konkret patient. Der vil dog være
tale om produkter, der som minimum er pakket i en inderemballage og
udportioneret i de pakningsstørrelser, som skal udleveres
til patienten. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at
regulere grossistleddet særskilt, og at aktiviteten kan
udføres efterreglerne i bekendtgørelse om
distribution af lægemidler. Det vurderes, at det hovedsagligt
er virksomheder med eksisterende tilladelser til engrosforhandling
af lægemidler, som ønsker at distribuere
cannabismellemprodukter til apoteker, og eksisterende lokaler,
kvalitetssystemer og procedurer vurderes som værende
tilstrækkelige for at håndtere færdigpakkede
cannabismellemprodukter. Såfremt en virksomhed ønsker
at distribuere cannabismellemprodukter uden i forvejen at
være i besiddelse af en tilladelse til distribution af
lægemidler, vil det kræve en inspektion af
virksomheden, før der kan opnås en tilladelse fra
Lægemiddelstyrelsen.
En overtrædelse af stk. 3, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Med bestemmelsens stk.
4 foreslås det, at kravet om, at virksomheder
også skal have en tilladelse til at håndtere
euforiserende stoffer som anført i stk. 2 og 3, ikke
gælder hvis virksomheden udelukkende importerer
cannabisudgangsprodukter eller distribuerer
cannabismellemprodukter, som ikke er omfattet af
bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Dette kan for
eksempel være tilfældet såfremt, der er tale om
et CBD (cannabidiol)produkt, der ikke indeholder et målbart
indhold af THC (tetrahydrocannabinol) eller såfremt
THC(tetrahydrocannabinol) indholdet er inden for tilladte
grænseværdier. Hvis dette er tilfældet, er det
alene et krav, at virksomheden har en tilladelse efter § 9,
stk. 1, til import af cannabisudgangsprodukter og fremstilling af
cannabismellemprodukter eller en tilladelse til distribution af
lægemidler efter § 39 i lov om lægemidler.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 5, at kravet om særskilt
tilladelse til distribution af lægemidler efter stk. 3, ikke
gælder for virksomheder med tilladelse efter stk. 1, hvis de
distribuerer egne registrerede cannabismellemprodukter, , som
virksomheden har fået optaget på listen efter § 7,
stk. 3. Hvis en virksomhed med en tilladelse efter § 9, stk.
1, ønsker at distribuere cannabismellemprodukter, som andre
virksomheder har fået optaget på listen, vil det dog
kræve en tilladelse til distribution af lægemidler.
En overtrædelse af stk. 5, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Med bestemmelsens stk.
6 foreslås det, at virksomheder med tilladelse efter
stk. 1, ikke må distribuere importerede
cannabisudgangsprodukter. Produkterne må udelukkende
importeres eller forarbejdes til brug for egen fremstilling af
cannabismellemprodukter omfattet af denne forsøgsordning,
der skal leveres til fremstilling på apotek.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 7, at virksomheder med tilladelse efter
stk. 1, ikke må udlægge aktiviteter med
cannabisudgangsprodukter eller cannabismellemprodukter i kontrakt,
jf. dog stk. 9. Den virksomhed, der søger om at få et
cannabismellemprodukt optaget på listen over
cannabismellemprodukter med dertil anvendte
cannabisudgangsprodukter, skal således selv importere eller
fremstille cannabisudgangsprodukter og
efterfølgende fremstille cannabismellemprodukter, så
produkterne kan distribueres til fremstilling på apotek.
Bestemmelsen indebærer således som udgangspunkt, at
virksomheder, der får optaget cannabisudgangsprodukter og
cannabismellemprodukter på Lægemiddelstyrelsens liste,
ikke må indgå aftaler med andre virksomheder om
eksempelvis import, lagerhold, ompakning eller fremstilling
på vegne af virksomheden med tilladelse efter § 9. Dog
fastsættes det i stk. 9, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om, at nærmere definerede aktiviteter
kan udlægges i kontrakt.
Fælles for både stk. 6 og 7, er,
at det findes hensigtsmæssigt, at der er et klart overblik
over, hvilke virksomheder, der håndterer cannabisprodukter
omfattet af forsøgsordningen. På grund af
forsøgsordningens og produkternes særlige karakter
vurderes det at være nødvendigt at have fuldt overblik
over, hvem der håndterer produkterne, og hvor disse befinder
sig. Det vurderes ligeledes at være nødvendigt, at det
er den håndterende virksomhed, der har det fulde overblik
over aktiviteterne, samt det fulde ansvar for overholdelse af loven
og kommende administrative regelsæt, og dette er ikke
tilfældet ved anvendelsen af kontrakttagere.
Lægemiddelstyrelsen har mulighed for at føre en mere
effektiv kontrol af håndteringen og distributionen af
cannabisprodukter omfattet af forsøgsordningen, hvis det som
udgangspunkt kun er de virksomheder, der udbyder
cannabismellemprodukter til markedet, som håndterer
produkterne, inden de indgår i det almindelige grossistled.
Da der primært er tale om produkter, som er omfattet af lov
om euforiserende stoffer og fremgår af liste A i
bekendtgørelse om euforiserende stoffer, er der risiko for,
at de kanaliseres ud på det illegale marked, og en tæt
overvågning og kontrol skønnes derfor
nødvendigt. Kravet i stk. 6, vil herudover forhindre, at
virksomheder med tilladelse efter § 9, stk. 1, eksempelvis har
lagerholdte uforarbejdede cannabisudgangsprodukter opbevaret hos
andre virksomheder eller beliggenheder, end hvad der oplyses
Lægemiddelstyrelsen ved ansøgning om tilladelse efter
§ 9, stk. 1.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 8, 1. pkt.,
at ved længerevarende forsyningssvigt, hvor virksomheder med
tilladelse efter stk. 1, ikke kan levere cannabismellemprodukter
til apotekerne, må et regionalt sygehusapotek eller et
regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78,
stk. 3, efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen importere
eller fremstille cannabisudgangsprodukter, der opfylder kravene i
lovens § 5 eller krav fastsat i medfør af § 6, og
fremstille cannabismellemprodukter, der er omfattet af
forsøgsordningen, og distribuere disse til apoteker og
sygehusapoteker.
Det er en forudsætning for fremstilling
på sygehusapotekerne, at der konstateres et omfattende og
varigt forsyningssvigt på cannabismellemprodukter, og
mellemproduktfremstilleren skal over for Lægemiddelstyrelsen
have erklæret, at de ikke selv kan levere de produkter, som
de har registreret. Der skal ligeledes være tale om et
generelt forsyningssvigt på cannabismellemprodukter, og ikke
kun på enkelte registrerede produkter, formuleringsformer
eller styrker.
Såfremt et regionalt sygehusapotek eller
et regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens §
78, stk. 3, opnår tilladelse efter stk. 1, er de underlagt
alle lovens krav til virksomheder med tilladelse efter stk. 1.
Herunder også krav om, at ansøge om at få
produkter optaget på listen efter § 7, stk. 3.
Såfremt Lægemiddelstyrelsen efter
forsøgsordningens ikrafttrædelse ikke har udstedt
tilladelse efter stk. 1, til virksomheder, der ønsker at
importere cannabisudgangsprodukter og fremstille
cannabismellemprodukter, kan Lægemiddelstyrelsen ligeledes
vælge at udstede en tilladelse efter stk. 1 til et regionalt
sygehusapotek eller et regionalt selskab oprettet med hjemmel i
sundhedslovens § 78, stk. 3.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 8, 2. pkt.,
at fremstilling af cannabismellemprodukter skal opfylde regler
udstedt i medfør af § 10, nr. 4-8, og sygehusapoteket
eller et regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens
§ 78, stk. 3, skal have tilladelse i henhold til stk. 1 og
2.
Bestemmelsen fastslår således, at
også regionale sygehusapoteker eller selskaber oprettet med
hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3, skal overholde de samme
regler for import af cannabisudgangsprodukter og fremstilling af
cannabismellemprodukter, som andre virksomheder der opnår
tilladelse efter stk. 1.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 8, 3. pkt.,
at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for
tilladelserne, herunder tidsbegrænsning. Eksempelvis kan der
fastsættes vilkår om ophør af aktiviteter,
såfremt der ikke længere er forsyningssvigt, at der kun
må håndteres specifikke cannabisprodukter, specifikke
mængder, eller at der ikke må sammenblande aktiviteter
efter denne lov med produkter underlagt anden regulering.
En overtrædelse af stk. 8, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 9, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om, at nærmere definerede aktiviteter
kan udlægges i kontrakt. Eksempelvis vil der kunne
fastsættes regler om, at analyser m.v. i forbindelse med
fremstilling og frigivelse af cannabisudgangsprodukter, kan
udlægges i kontrakt til andre virksomheder eller personer.
Dette skønnes hensigtsmæssigt af
ressourcemæssige årsager og af hensyn til kvaliteten af
analysen. Der vil herudover blive fastsat regler om, at et
regionalt selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78,
stk. 3, ved længerevarende forsyningssvigt kan udlægge
aktiviteter i kontrakt. Konkret er det nødvendigt for, at
Amgros I/S kan forsyne apoteker og sygehusapoteker med
cannabismellemprodukter i tilfælde af forsyningssvigt
på det danske marked, at de kan udlægge aktiviteter i
kontrakt. Amgros I/S råder således ikke over de
nødvendige fremstillings- og lagerfaciliteter, og det vil
ikke være muligt at skulle til at etablere sådanne
faciliteter, såfremt et forsyningssvigt indtræder. De
risikoelementer i forhold til spredning m.v, der ellers taler for
hovedreglen i lovens § 9, stk. 3, om at det ikke er muligt at
udlægge aktiviteter i kontrakt, minimeres betragteligt,
såfremt Amgros I/S i tilfælde af forsyningssvigt er den
eneste importør og distributør af cannabisprodukter i
Danmark.
For at Lægemiddelstyrelsens mulighed for
at føre effektiv kontrol efter loven ikke forringes,
betinges muligheden for at indgå i et kontraktforhold til en
kontrakttager, af Lægemiddelstyrelsens tilladelse samt
orientering om enhver ændring af kontraktforholdet.
Til §
10
Med bestemmelsen foreslås, at
sundhedsministeren efter nr. 1 kan
fastsætte regler om de oplysninger, der skal ledsage en
ansøgning om tilladelse efter § 9, stk. 1, og om
betingelserne for at opnå en tilladelse. Disse oplysninger
kan eksempelvis være virksomhedsoplysninger, herunder
oplysninger om faciliteter og personale, kvalitetssikringssystem
m.v.
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 2 fastsætter regler om
formkrav til de i nr. 1, nævnte ansøgninger, herunder
at ansøgning skal ske elektronisk. Det forventes, at der
eksempelvis vil blive stillet krav om anvendelse af et specifikt
ansøgningsskema.
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 3 fastsætter regler om
Lægemiddelstyrelsens behandling af ansøgninger om
tilladelse efter § 9, stk. 1. Det forventes, at der
eksempelvis vil blive fastsat regler om sagsbehandling,
sagsbehandlingstider, og undersøgelse af de faktiske
oplysninger givet i ansøgningen.
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 4 fastsætter regler om
teknisk ledelse, faglig kundskab, indretning og drift for den, der
har tilladelse til import eller fremstilling af
cannabisudgangsprodukter og fremstilling af cannabismellemprodukter
efter § 9, stk. 1. Det forventes, at der eksempelvis vil blive
fastsat regler om kvalitetssikring, organisation og personale,
lokaler og udstyr samt dokumentationssystemer.
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 5 fastsætter regler om
krav til de cannabisudgangsprodukter, som indehaveren af
tilladelsen efter § 9, stk. 1, importerer til fremstilling af
cannabismellemprodukter. Det forventes, at der eksempelvis vil
blive fastsat yderligere krav til import af produkter og kontrol
af, at produktet opfylder kravene i § 5. Dette kan være
krav om følgesedler eller fakturer, at forsendelsen har
været transporteret forsvarligt og under specifikke
omstændigheder, at den er ubeskadiget, og at der foretages
ægthedskontrol af produkterne.
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 6 fastsætter regler om
de handlinger, som indehaveren af tilladelsen efter § 9, stk.
1, skal udføre for at sikre sig, at de
cannabisudgangsprodukter, der anvendes, opfylder de krav, der
fastsættes i henhold til nr. 5. Det forventes, at der
eksempelvis vil blive fastsat regler om modtagekontrol, modtagelse
af erklæringer og analysecertifikater, verificering af
tilladelser hos de relevante myndigheder i oprindelseslandet eller
eksportlandet,
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 7 fastsætter regler om
de aktiviteter, som indehaveren af tilladelsen efter § 9, stk.
1, skal udføre ved fremstilling af anmeldte
cannabismellemprodukter. Det forventes, at der eksempelvis vil
blive fastsat regler om fremstillingsprocedurer og frigivelse,
opbevaring, reklamationer og tilbagekaldelse af
cannabismellemprodukter.
Det foreslås, at sundhedsministeren
efter nr. 8 fastsætter regler om
det tilbehør eller oplysninger om mellemproduktet, herunder
anvendelsesmåde, som mellemproduktfremstilleren skal
videregive til apoteket, til brug for fremstilling af
cannabisslutproduktet. Det forventes, at der eksempelvis kan blive
fastsat regler om, at mellemproduktfremstilleren ved distribution
af cannabismellemprodukter har visse pligter. Det kan eksempelvis
være at skulle videregive medicinsk udstyr, såfremt
dette medfølger cannabisudgangsproduktet fra producenten,
eller oplysninger om anvendelsesmåden af det konkrete
produkt, hvis disse er oplyst af producenten eller
mellemproduktfremstilleren selv fastsætter sådanne.
Til §
11
Den foreslåede bestemmelse giver
Lægemiddelstyrelsen mulighed for at ændre, suspendere
og tilbagekalde en tilladelse efter § 9, stk. 1, hvis
betingelserne for tilladelsen eller de vilkår, der knytter
sig til denne, ikke opfyldes eller hvis indehaveren af tilladelsen
groft eller gentagne gange har overtrådt regler udstedt i
medfør af § 6 eller § 10, nr. 4-8, eller afviser
at medvirke til Lægemiddelstyrelsens kontrol efter §
59.
Det kan være nødvendigt at
tilbagekalde en tilladelse, hvis det konstateres, at en virksomhed
ikke overholder regler i loven eller regler fastsat i medfør
af denne lov. Gentagne, grove eller bevidste overtrædelser af
reglerne for import og fremstilling af cannabisudgangsprodukter og
fremstilling af cannabismellemprodukter, herunder eventuelle
strafbare forhold, er eksempler, hvor det kan skønnes
nødvendigt at tilbagekalde en tilladelse. En grov eller
bevidst omgåelse af reglerne kan eksempelvis være
udlevering af cannabismellemprodukter til virksomheder eller
personer, som ikke har tilladelse til at håndtere
produkterne.
Det foreslås, at
Lægemiddelstyrelsen ud over at tilbagekalde en tilladelse
efter forslagets § 9, stk. 1, også har adgang til at
træffe beslutning om at ændre eller midlertidigt
tilbagekalde (suspendere) en tilladelse.
Det foreslås endvidere, at
Lægemiddelstyrelsens adgang til at ændre, suspendere
eller tilbagekalde en tilladelse efter § 9, stk. 1, omfatter
såvel de tilfælde, hvor virksomheden overtræder
de generelle betingelser for tilladelsen, som de tilfælde,
hvor virksomheden overtræder de individuelle vilkår,
Lægemiddelstyrelsen måtte opstille for tilladelsen i
medfør af forslagets § 9, stk. 1, 2. pkt. og 8.
Endelig præciseres det, at
Lægemiddelstyrelsen har mulighed for at suspendere eller
tilbagekalde en tilladelse, såfremt virksomheden afviser at
medvirke til styrelsens kontrol efter forslagets § 59. Dette
kan eksempelvis være nødvendigt i tilfælde, hvor
virksomheden nægter Lægemiddelstyrelsen adgang til
deres lokaler, nægter at udlevere dokumenter m.v. eller
nægter at medvirke til opfølgning på
inspektioner m.v.
Til §
12
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at import af cannabisudgangsprodukter
omfattet af forsøgsordningen og i henhold til en tilladelse
udstedt efter forslagets § 9, stk. 1, begrænses til de
produkter, virksomheden har fået optaget på
Lægemiddelstyrelsen liste. Import af cannabis, der ikke skal
anvendes til fremstilling af et cannabismellemprodukt omfattet af
forsøgsordningen, kan fortsat finde sted i henhold til
gældende regler om håndtering af euforiserende stoffer
og lov om lægemidler, hvis stoffet er omfattet af denne.
Virksomheder, der importerer cannabisudgangsprodukter, skal
herudover overholde krav fastsat efter § 10, nr. 4-6.
Det bemærkes, at import ligeledes skal
ske i overensstemmelse med bekendtgørelsen om euforiserende
stoffer. De konventionelle forpligtelser, som Danmark er underlagt
i henhold til FN's Enkeltkonvention, er fastlagt i
bekendtgørelsen. Dette omhandler blandt andet krav til
regnskab og importcertifikater samt særlige
sikringsforanstaltninger nødvendige for håndtering af
euforiserende stoffer. Virksomheden skal blandt andet for hver
leverance ansøge Lægemiddelstyrelsen om et
importcertifikat, og det vil være virksomhedens ansvar
også at overholde eventuelle krav stillet af eksportlandet i
forbindelse med importen.
Der må kun modtages
cannabisudgangsprodukter fra virksomheder, der har en tilladelse
til at håndtere og distribuere produkterne udstedt af den
kompetente myndighed i eksportlandet.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at mellemproduktfremstilleren
udelukkende må importere cannabisudgangsprodukter, der
lovligt kan udleveres til medicinsk brug i oprindelseslandet.
Mellemproduktfremstilleren skal kontrollere, at produkterne
overholder oprindelseslandets krav til emballage,
pakningsstørrelser og mærkning. Dette svarer til den
foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 6. Virksomheden
må for eksempel ikke indføre bulk af
cannabisudgangsprodukter og selv foretage udportionering og pakke
det i en primær indre emballage. Det er nødvendigt at
stille krav om, at indførsel er begrænset til
produkter, der fremstår som udleveringsklare i
oprindelseslandet, da Lægemiddelstyrelsen ikke foretager en
godkendelse af cannabisudgangsprodukterne.
Cannabisudgangsprodukternes kvalitet og sikkerhed afhænger af
oprindelseslandets godkendelse af produkterne. Det er således
kun færdige cannabisudgangsprodukter, som er egnet til
udlevering, som man kan forvente efterlever oprindelseslandets krav
til kvalitet. Produkter som ikke er færdigforarbejdede i
oprindelseslandet og som fremstår uforarbejdet, overholder
ikke nødvendigvis samme krav til kvalitet og sikkerhed i
oprindelseslandet, som produkter godkendt og frigivet til
patientbehandling.
I bestemmelsens stk.
3 foreslås det, at ved modtagelse af et
cannabisudgangsprodukt skal mellemproduktfremstilleren sikre, at
der medfølger dokumentation fra leverandøren for, at
kravene fastsat i § 5, nr. 2-6, er opfyldt.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at følgende krav er opfyldt for de leverede
cannabisudgangsprodukter:
1) De er dyrket i
henhold til god landbrugspraksis (Good Agricultural Practice - GAP)
og skal være dyrket uden anvendelse af pesticider.
2) De er
fremstillet i overensstemmelse med de nationale regler om dyrkning
og forarbejdning af cannabisudgangsprodukter i dyrkningslandet og
oprindelseslandet.
3) De er
fremstillet og kvalitetskontrolleret i overensstemmelse med
principper for god fremstillingspraksis (Good Manufacturing
Practice GMP)
4) De er
styrkebestemt over for indhold af THC (tetrahydrocannabinol) og CBD
(cannabidiol) samt analyseret for eventuelle andre
kvalitetsrelevante indholdsstoffer og urenheder i henhold til
national standard eller monografier i relevant
farmakopé.
5) De kan lovligt
udleveres i oprindelseslandet til medicinsk anvendelse i den samme
form og pakningstørrelse, som mellemproduktfremstilleren
ønsker at importere.
Det foreslås, at der i en
bekendtgørelse, udstedt efter forslagets § 10, nr. 1-8,
fastsættes specifikke krav til dokumentationen, herunder med
hensyntagen til, hvilken dokumentation en leverandør har
mulighed for at fremskaffe, og som vil kunne accepteres i
forbindelse med Lægemiddelstyrelsens kontrol. Dokumentationen
kan eksempelvis bestå af medsendte erklæringer fra
producenten, om at den anvendte cannabis er dyrket i henhold til
god landsbrugspraksis og analysecertifikater eller tilsvarende, som
kan dokumentere indholdet af THC (tetrahydrocannabinol)og CBD
(cannabidiol) i den leverede batch, samt oplysninger om urenheder
eller pesticider i de leverede cannabisudgangsprodukter.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
13
Med bestemmelsen foreslås det, at
mellemproduktfremstillerens håndtering og opbevaring af
cannabisudgangsprodukter skal ske i overensstemmelse med regler
fastsat efter § 10, nr. 4-8, eller i medfør af § 6
og regler fastsat i medfør af lov om euforiserende stoffer.
Dette indebærer, at mellemproduktfremstilleren blandt andet
skal tage højde for temperatur, fugt, lageradskillelse,
m.v.
Herudover gælder reglerne i
bekendtgørelse om euforiserende stoffer for virksomhedernes
håndtering og opbevaring af cannabisudgangsprodukter, i det
omfang disse er omfattet af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen stiller blandt andet krav om regnskab,
indberetninger til Lægemiddelstyrelsen, ligesom destruktion
eller ændringer af det euforiserende stof, kun må ske
med Lægemiddelstyrelsens tilladelse.
Mellemproduktfremstillerens håndtering og opbevaring af
cannabisudgangsprodukter skal ske i overensstemmelse med regler
fastsat i medfør af lov om euforiserende stoffer, herunder
særligt regler for opbevaring, regnskaber, destruktion
m.v.
Til §
14
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at et cannabismellemprodukt skal
være egnet til, at der på apotek eller sygehusapotek
kan fremstilles et cannabisslutprodukt ud fra
cannabismellemproduktet.
Bestemmelsen indebærer, at
mellemproduktfremstilleren først må frigive et
cannabismellemprodukt, når det er egnet til at indgå i
fremstillingen af et cannabisslutprodukt.
Efter det foreslåede stk. 2 er et cannabismellemprodukt egnet til
fremstilling på apotek eller sygehusapotek, når det
fremstår med den formuleringsform og pakningstørrelse,
som blev anmeldt til Lægemiddelstyrelsen ved ansøgning
om optagelse på listen, jf. § 7, stk. 2. Produktet er
først egnet til fremstilling, når
cannabismellemproduktet fremstår i dets færdige
formulering, form, emballage og med etiketter, der opfylder lovens
krav til mærkning i kapitel 7, så
cannabismellemproduktet bliver egnet til udlevering til patienter i
Danmark efter fremstilling på apotek eller sygehusapotek.
Apoteket eller sygehusapoteket skal og
må ikke udføre anden forarbejdning af
cannabismellemproduktet, end hvad der fremgår af reglerne for
fremstilling på apotek og sygehusapotek.
De fastsatte krav til fremstilling af
cannabismellemprodukter fastsættes i regler udstedt i
medfør af § 10.
Efter bestemmelsens stk.
3 må mellemproduktfremstilleren ikke bryde den indre
emballage til et importeret cannabisudgangsprodukt. Det
skal sikre, at det importrede cannabisudgangsproduktet
ikke udsættes for påvirkninger, der kan ændre
produktets kvalitet, sikkerhed og effekt. Såfremt
mellemproduktfremstilleren ved modtagelsen konstaterer, at den
indre emballage er brudt, vil denne være forpligtet til at
overholde de regler, der følger af § 10, nr. 1-8.
En overtrædelse af stk. 3, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Efter bestemmelsens stk.
4 foreslås, at mellemproduktfremstilleren
omgående skal underrette Lægemiddelstyrelsen, hvis der
konstateres fejl i fremstillingen af et cannabismellemprodukt, som
har betydning for cannabismellemproduktets kvalitet og sikkerhed.
Ud fra disse oplysninger har Lægemiddelstyrelsen mulighed for
at vurdere, om de konstaterede fejl skal resultere i en
tilbagekaldelse af produkter eller forbud mod udlevering af
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter i henhold til
lovforslagets § 61.
Efter forslaget til bestemmelsen i § 63,
stk. 1, nr. 4, kan undladelse af at efterkomme påbud efter
bestemmelsen i § 14, stk. 4, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
Til §
15
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at mellemproduktfremstillerens
opbevaring og distribution af cannabismellemprodukter skal ske
efter regler fastsat i medfør af §§ 39 a og 39 b i
lov om lægemidler og regler fastsat i medfør af lov om
euforiserende stoffer, jf. dog stk. 2.
Det betyder blandt andet, at
mellemproduktfremstilleren skal overholde regler fastsat i
medfør af bekendtgørelse nr. 1359 af 18. december
2012 om distribution af lægemidler . Dog foreslås
reglerne om kontrolbeviser i bekendtgørelsens § 24
undtaget cannabismellemprodukter, da der ikke er tale om
lægemidler, der forhandles inden for EU.
Herudover skal opbevaring og distribution af
cannabismellemprodukter ske efter regler fastsat i medfør af
lov om euforiserende stoffer. Der er fastsat regler herom for
virksomheder med tilladelse til at håndtere euforiserende
stoffer, herunder cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter,
i bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende
stoffer. Apotekers håndtering og opbevaring af euforiserende
stoffer er fastsat i bekendtgørelse om distribution af
lægemidler og i lov om apoteksvirksomhed.
Virksomheder skal ansøge
Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at håndtere
euforiserende stoffer, hvor apoteker er født med en
tilladelse. Håndtering af euforiserende stoffer
indebærer bl.a. at enhver import af euforiserende stoffer
over den danske landegrænse til eller fra et andet land i
EU/EØS eller tredjeland kræver tilladelse fra
Lægemiddelstyrelsen uanset mængdens størrelse.
Der skal ansøges om importcertifikat for hver forsendelse.
Disse certifikater udstedes af Lægemiddelstyrelsen.
Virksomheden skal informere
Lægemiddelstyrelsen om en forestået importforsendelse
umiddelbart efter, at forsendelsen er foretaget. Dette gør
virksomheden ved at udfylde genparten til importcertifikatet og
indsende det til Lægemiddelstyrelsen
Virksomheder skal udpege en leder, som
Lægemiddelstyrelsen skal godkende. Det forventes, at den
udpegede person har ansvaret for virksomhedens aktiviteter med
euforiserende stoffer, og at ansvaret er fastlagt i denne persons
stillingsbeskrivelse. Den ansvarlige person har til opgave at
sørge for, at reglerne i bekendtgørelsen om
euforiserende stoffer implementeres og overholdes i virksomheden.
Den ansvarlige person har ansvar for, at andre medarbejdere, der
fysisk eller administrativt håndterer euforiserende stoffer i
virksomheden, er oplært i relevante procedurer og regler om
euforiserende stoffer. Den ansvarlige person kan delegere opgaver
med euforiserende stoffer til andre medarbejdere.
Euforiserende stoffer skal overalt opbevares
forsvarligt, i forsvarlig emballage og utilgængeligt for
uvedkommende. De skal opbevares særskilt fra nærings-
og nydelsesmidler. Ved forsvarligt og utilgængeligt menes for
eksempel i et aflåst skab eller lokale utilgængeligt
for uvedkommende, for eksempel restriktiv adgang i form af
chipkort, nøgle eller lignende. Det forventes, at personer,
der har adgang til de euforiserende stoffer er oplært i
håndtering heraf og har kendskab til de
regnskabsmæssige forhold. Ved opbevaring af euforiserende
stoffer på apoteker, herunder sygehusapoteker og sygehuse,
henvises til lov om apoteksvirksomhed.
Apoteker, sygehusapoteker og enhver
virksomhed, som har tilladelse til håndtering af
euforiserende stoffer, skal føre regnskab med disse i
henhold til for euforiserende stoffer på liste A.
Lageropgørelse af de euforiserende
stoffer på liste A, skal foretages med passende mellemrum,
dog mindst en gang i hvert kvartal. Det forventes, at
optællingen foretages som en blindtælling, som er en
fysisk optælling af lagerbeholdningen, som
efterfølgende gøres op imod mængder i
regnskabet. Kravene til virksomheder er reguleret i
bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende
stoffer, og kravene til apoteker er reguleret i
bekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1993 om apotekernes
regnskab med omsætning og lagerhold af euforiserende
midler.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2,1. pkt., at mellemproduktfremstilleren
kun må levere cannabismellemprodukter til apoteker,
sygehusapoteker og virksomheder med tilladelse til distribution af
lægemidler, jf. lægemiddellovens § 39, stk. 1, og
tilladelse til virksomhed med euforiserende stoffer opført
på liste A, jf. lov om euforiserende stoffer § 1, stk.
1. Dette understøtter, at distribution af
cannabismellemprodukterne kun finder sted inden for den lovlige
forsyningskæde.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2,2. pkt., at cannabismellemprodukter
ikke må leveres til virksomheder eller personer uden for
Danmark. Dette er en begrænsning i forhold til, hvad der
normalt gælder for distribution af lægemidler.
Lægemiddelreglerne om distribution af lægemidler
følger i høj grad af EU-regulering, og
distributører med en tilladelse til distribution af
lægemidler, jf. lægemiddellovens § 39, stk. 1,
må gerne distribuere lægemidler inden for Europa. Da
der med forsøgsordningen er tale om udelukkende nationalt
fastsatte regler, begrænses mulighed for distribution af
cannabismellemprodukter til inden for Danmark.
En overtrædelse af stk. 2, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
16
Den foreslåede bestemmelse
fastslår, at et apotek, sygehusapotek og en virksomhed i
Danmark med tilladelse til distribution af lægemidler og
tilladelse til virksomhed med euforiserende stoffer, der er
opført på liste A som nr. 1 i bekendtgørelse om
euforiserende stoffer, ved modtagelsen af cannabismellemprodukter,
skal overholde reglerne om modtagelse af lægemidler, som er
fastsat i medfør af §§ 39 a og 39 b i lov om
lægemidler. Bekendtgørelse nr. 1359 af 18. december
2012 om distribution af lægemidler er udstedt med hjemmel i
disse bestemmelser i lov om lægemidler, og fastslår
bl.a. krav til modtagekontrol. Det følger heraf, at
apoteker, sygehusapoteker og virksomheder vil have pligt til
gennemføre modtagekontrol af alle modtagne
cannabismellemprodukter.
Til 17
Det foreslås i bestemmelsen, at apoteker
og sygehusapoteker kun må fremstille cannabisslutprodukter ud
fra et cannabismellemprodukter, der er optaget på
Lægemiddelstyrelsens liste, jf. den foreslåede §
7, stk. 3, over cannabismellemprodukter omfattet af
forsøgsordningen. Endvidere foreslås med bestemmelsen,
at apoteker og sygehusapoteker kun må forhandle og udlevere
cannabisslutprodukter, som er blevet fremstillet på det
pågældende apotek eller sygehusapotek.
Bestemmelsen indebærer en
afgrænsning af apotekers og sygehusapotekers mulighed for at
håndtere cannabisprodukter efter denne lov. Der er
således ikke hjemmel til, at apoteker og sygehusapoteker
efter denne lov kan fremstille et cannabisslutprodukt ud fra et
cannabismellemprodukt, der ikke er optaget på
Lægemiddelstyrelsens liste. Der er heller ikke hjemmel til,
at apoteker eller sygehusapoteker efter denne lov kan forhandle og
udlevere cannabisslutprodukter, som ikke er fremstillet på
det pågældende apotek eller sygehusapotek ud fra et
cannabismellemprodukt, der er optaget på
Lægemiddelstyrelsens liste.
Både apoteker og sygehusapoteker
må fremstille cannabisslutprodukter og udlevere disse efter
recept eller medicinrekvisition.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
18
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at et apotek eller sygehusapotek, der
ekspederer en læges recept eller medicinrekvisition på
et cannabisslutprodukt til en konkret patient, skal fremstillet et
cannabisslutprodukt ifølge en række krav.
Dette skyldes, at der ikke er tale om
godkendte lægemidler, der er underlagt
lægemiddeldirektivet (direktiv 2001/83/EF).
Cannabisprodukterne er undtaget direktivet i henhold til
direktivets artikel 5, der tillader, at lægemidler
fremstillet efter en bestilling fra en læge til en patient.
Det er således væsentligt, at cannabisslutprodukter
først fremstilles, efter der foreligger en bestilling fra en
læge på et konkret cannabisslutprodukt til en konkret
patient.
I bestemmelsen foreslås en række
krav til et apoteks og sygehusapoteks fremstilling af et
cannabisslutprodukt. Apoteket eller sygehusapoteket skal fremstille
cannabisslutproduktet ved at mærke produktet med oplysningen
"Opbevares utilgængeligt for børn". Som led i
fremstillingen skal apoteket eller sygehusapoteket endvidere
mærke produktet med en advarselstrekant, såfremt
produktet er omfattet af bekendtgørelse om euforiserende
stoffer. Oplysning om patientens navn, dato for ekspeditionen og
apotekets navn skal også påføres produktet som
led i fremstillingen.
Produktet skal også mærkes med
oplysning om cannabisslutproduktets aktive indholdsstof(fer) som
affattet af Lægemiddelstyrelsen, og mærkes med
oplysning om indikation, dosering og anvendelse i overensstemmelse
med receptens anvisninger, jf. §§ 25 og 26.
De foreslåede mærkningskrav er
overordnet set krav, der ikke er ukendte for apotekerne og som i
visse situationer skal håndteres af apotekerne og
sygehusapotekerne i medfør af bekendtgørelsen om
recepter og dosisdispensering af lægemidler. I relation til
cannabisslutprodukter gælder disse mærkningskrav dog
uden undtagelse.
Der er dog ikke krav om, at apoteket eller
sygehusapoteket skal udlevere brugsanvisning, men som for
lægemidler omfattet af bekendtgørelsen om recepter og
dosisdispensering henviser mærkningskravet tilbage til
oplysninger krævet på recepten, jf. §§ 25 og
26, herunder styrken og doseringen. I stedet for det generiske navn
på lægemidlet anføres cannabisslutproduktets
aktive indholdsstof(fer) som affattet af Lægemiddelstyrelsen.
Bestemmelsen har primært til formål at sikre
patientsikkerheden og tydeliggøre styrken og den ordinerede
dosering for brugeren. Styrken af cannabisslutproduktet
fremgår i forvejen også af pakningen.
Herudover skal apoteket eller sygehusapoteket
vedlægge oplysninger, der udtrykkeligt opfordrer patienten
til at orientere sin læge om enhver bivirkning ved brug, og
udlevere relevant medicinmål.
Som eksempler på udlevering af relevante
medicinmål kan nævnes måleske,
doseringssprøjte eller dråbetæller. Det anvendte
medicinmål skal passe til den lægeform,
administrationsvej og dosering, der er for det
pågældende cannabisslutprodukt. Der skal derfor
udleveres forskelligt medicinmål efter, om der er tale om
afmåling af en findelt droge eller for eksempel et antal
dråber af et ekstrakt. Mellemproduktfremstilleren skal
ifølge forslaget til § 7, stk. 2, oplyse om
anvendelsesmåde for produktet, herunder om der stilles
bestemte krav til brug af medicinmål.
Lægemiddelstyrelsen offentliggør efter forslaget
§ 7, stk. 4, disse oplysninger.
Efter bestemmelsens stk.
2 skal oplysninger efter stk. 1, nr. 1-8 påtrykkes
eller etiketteres cannabisslutproduktet. Oplysningerne skal
være let læselige, påtrykt eller maskinskrevet
på en etiket og kan gennemføres ved at samle
oplysningerne på en enkelt etiket, eller ved at fordele
oplysningerne på flere etiketter efter apotekets eller
sygehusapotekets valg. Etikette(n/rne) med mærkningen skal
være påsat produktets yderemballage og så vidt
muligt også på den indre emballage. Hermed sikres det,
at der fortsat er den ønskede mærkning på den
indre emballage, selvom patienten måtte smide den ydre
emballage ud, eller mellemproduktfremstilleren ikke har pakket
produktet i en ydre emballage. Er yderemballagen forseglet, skal
apoteket eller sygehusapoteket dog ikke bryde forseglingen for at
påføre en indre emballage mærkningen. Her vil en
mærkning af den ydre emballage fra apotekets eller
sygehusapotekets side være tilstrækkelig, og den indre
emballage kan i forvejen være mærket af
mellemproduktfremstilleren. Tilsvarende kan en indre emballage
være så lille, at det ikke er praktisk muligt at
påføre mærkningen den indre emballage. Af
bekendtgørelsen om recepter og dosisdispensering af
lægemidler fremgår, at hvis pakningen består af
flere dele, skal etiketten så vidt muligt placeres på
inderemballagen. Der er således tale om et yderligere krav i
forhold til mærkningen af lægemidler, som dog findes
nødvendigt af hensyn til de særlige
patientsikkerhedsmæssige forhold i forsøgsordningen.
Bestemmelsen skal administreres som tilsvarende krav for
mærkning af lægemidler, som fremgår af
bekendtgørelsen om recepter og dosisdispensering af
lægemidler.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at sundhedsministeren kan
fastsættes nærmere regler om et apoteks og
sygehusapoteks fremstilling af et cannabisslutprodukt. Dette
foreslås, da det ikke på tidspunktet for forslagets
fremsættelse vides, hvilke og hvor mange forskellige typer af
produkter, som vil blive registreret og omfattet af
forsøgsordningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat
nærmere regler om apotekers og sygehusapotekers fremstilling
bl.a. med krav til kvalitetssikring, dokumentation, organisation,
personale, lokaler og udstyr. Det forventes, at disse
administrativt fastsatte regler vil tage afsæt i samme hensyn
til patientsikkerhed, som begrunder gældende regler for
apotekers og sygehusapotekers fremstilling af lægemidler, men
samtidigt afspejle, at fremstillingsprocessen af
cannabisslutprodukter ikke indebærer for eksempel kobling af
aktive indholdsstoffer m.v.
En overtrædelse af stk. 1-3, kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
19
Bestemmelsen beskriver et apoteks og
sygehusapoteks pligter i forbindelse med forhandling af
cannabisslutprodukter, som følger med apotekerens
bevilling.
Den foreslåede bestemmelse er inspireret
af, men ikke en fuld parallel til § 11 i lov om
apoteksvirksomhed. Der er ikke fastsat regler om fremskaffelse og
forhandling af magistr?elle lægemidler, da der ikke er
tale om magistrel fremstilling af cannabisslutprodukter, ligesom
forslaget til stk. 1, ikke indeholder regler om fremskaffelse af
lægemidler til produktionsdyr, da ordination af
cannabisslutprodukter til dyr ikke tillades. Der gøres
opmærksom på, at der i sagens natur ikke kan stilles
helt tilsvarende krav til niveauet af den faglige viden og
vejledning om cannabisslutprodukter, som apotekerne skal yde til
patienterne, som der kan for viden og vejledning om
lægemidler.
I medfør af den foreslåede
bestemmelses nr. 1 indebærer en
bevilling til at drive apotek en forpligtelse til at fremstille,
forhandle og udlevere cannabisslutprodukter anvist efter recept. I
forhold til § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om apoteksvirksomhed,
der kun omhandler "forhandling", er den foreslåede
bestemmelse præciseret, så det tydeligt fremgår,
at der i pligten til forhandling også ligger en pligt til
fremstilling og udlevering.
Apotekerne har i medfør af
bestemmelsens nr. 2 pligt til at yde
information om cannabisslutprodukter, herunder om priser,
anvendelse og opbevaring, til patienter, der af en læge har
fået cannabisslutprodukter anvist på recept. Det
fremgår af bemærkningerne til den lignende bestemmelse
i lov om apoteksvirksomhed § 11, stk. 1, nr. 4, at det
forudsættes, at apotekernes information om lægemidler
ydes på et helt objektivt og neutralt grundlag, og den
foreslåede bestemmelse vil blive administreret i
overensstemmelse hermed.
Bevillingen indebærer ifølge det
foreslåede nr. 3 endvidere pligt
for apoteker til at yde information til patienter om eventuelt
billigere udgaver af cannabisslutprodukter, der indeholder samme
cannabisudgangsprodukt og er i samme styrke som det ordinerede,
herunder om prisforskellen. Den foreslåede bestemmelse om
apotekernes informationspligt skal administreres i overensstemmelse
med de tilsvarende principper i lov om apoteksvirksomhed § 11,
stk. 1, nr. 5, om pligt til information om substitution af
lægemidler. Herunder tilsigter den foreslåede
informationspligt at sikre, at patienten kan træffe sit valg
af cannabisslutprodukt på et oplyst grundlag. Bestemmelsen
vil forpligte apoteket til i enhver situation, hvor patienten
står over for at få udleveret et lægemiddel, der
ikke er det billigst mulige, at orientere forbrugeren om, dels at
der findes et ligeværdigt, men billigere lægemiddel,
dels hvad prisforskellen er, dvs. hvad patienten kan spare ved at
vælge det billige alternativ.
Informationsforpligtelsen gælder dog
ikke, hvor lægen har fravalgt substitution. I
sidstnævnte tilfælde må det forudsættes, at
lægen i forbindelse med ordinationen har afklaret grundlaget
for beslutningen om, at det valgte cannabisslutprodukt ikke
må substitueres.
Det foreslås endvidere som nr. 4 at forpligte apotekerne til at vejlede
patienten om indberetning af bivirkninger ved cannabisslutprodukter
til Lægemiddelstyrelsen. Bestemmelsen er inspireret af §
11, stk. 1, nr. 6, i lov om apoteksvirksomhed, dog uden en
forpligtelse til at udlevere et indberetningsskema. Med denne
modifikation skal den foreslåede bestemmelse administreres i
overensstemmelse med § 11, stk. 1, nr. 6, i lov om
apoteksvirksomhed. Vejledningspligten skal understøtte
bivirkningsindberetning fra patienterne og dermed
erfaringsopsamling.
Med den foreslåede bestemmelses nr. 5 forpligtes apotekerne til at modtage
rester fra patienten af cannabisslutprodukter med henblik på
destruktion. Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 1, nr. 7, og
skal administreres i overensstemmelse hermed.
Som nr. 6
foreslås det at forpligte apotekerne til at udstede attester
i henhold til Schengenkonventionens artikel 75 til brug for rejse
mellem Schengenlandene med euforiserende stoffer, der medbringes
som led i behandling med cannabisslutprodukter. Den
foreslåede bestemmelse svarer til § 11, stk. 1, nr. 10,
i lov om apoteksvirksomhed og skal administreres i overensstemmelse
hermed. Dette indebærer, at det forudsættes, at
attesten udstedes af apotekeren selv eller af en af apotekeren
hertil bemyndiget apoteksansat farmaceut eller farmakonom. Efter
Schengen-reglerne skal attesten udstedes på baggrund af en
recept fra en læge. Herved sikres, at det er lægeligt
dokumenteret, at der er behov for at medtage lægemidler
indeholdende euforiserende stoffer på rejsen. Kravene til det
nærmere indhold af attesten er fastsat i medfør af
Schengen-konventionens artikel 75, stk. 2. Det er i den forbindelse
fastsat, at der kan medbringes lægemidler til et forbrug
svarende til rejsens længde, dog maksimalt 30 dage. Attesten
skal indeholde oplysninger om den rejsendes navn, adresse,
fødested og fødselsdato, antallet af rejsedage og den
rejsendes pasnummer. Attesten skal endvidere indeholde oplysninger
om, hvilken læge der har udstedt recepten samt nogle
oplysninger om cannabisslutproduktet.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 7 forpligtes apotekerne til
omgående at underrette Lægemiddelstyrelsen, hvis
apoteket modtager eller får tilbud om at købe
cannabismellemprodukter, som er eller kan være forfalskede.
Bestemmelsen ligner § 11, stk. 1, nr. 14, i lov om
apoteksvirksomhed og har til formål at bidrage til
patientsikkerheden.
Med forslag til bestemmelsens nr. 8 foreslås det, at apotekerne skal
levere oplysninger om omsætning m. v. af
cannabisslutprodukter, som desuden kan videregives til de relevante
ansvarlige myndigheder. Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at lov om apoteksvirksomhed § 11, stk. 1, nr.
8, og § 11, stk. 2 - 7 og regler fastsat i medfør
heraf, til trods for at denne lov generelt ikke gælder for
apotekernes håndtering af cannabisslutprodukter, også
skal finde anvendelse for cannabisslutprodukter. Den
foreslåede bestemmelse er således et eksempel på,
at enkelte bestemmelser i lov om apoteksvirksomhed, finder
anvendelse for cannabisslutprodukter, jf. lovforslagets §
4.
Apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 8, har
ordlyden: "Bevilling til at drive apotek indebærer pligt til
levering af oplysninger i maskinlæsbar stand om
omsætning m. v. af lægemidler m.v. efter nærmere
af sundhedsministeren fastsatte bestemmelser til regionerne samt
til sundhedsministeren eller til Lægemiddelstyrelsen. "
Det bemærkes, at indberetning af
cannabisslutprodukter kan rummes inden for ordlyden af
apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 8: "lægemidler
m.v."
Apotekerlovens § 11, stk. 2 - 7, handler
om videregivelse af de oplysninger om omsætning m.v., som
indberettes i medfør af apotekerlovens § 11, stk. 1,
nr. 8.
Lægemiddelstyrelsen kan herefter
videregive oplysninger om omsætningen m.v. af
lægemidler m.v. til offentligheden, herunder
offentliggøre statistikker over omsætningen af alle
lægemidler og lægemiddelpakninger. Der kan
fastsættes regler om, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive
oplysninger om receptudstederes ordination af
cannabisslutprodukter. Der kan i denne forbindelse videregives
oplysninger, der identificerer den enkelte receptudsteder ved
personnummer, ydernummer eller lignende.
Sundhedsdatastyrelsen kan efter disse regler
også til Lægemiddelstyrelsen videregive alle
oplysninger om ordination af cannabisslutprodukter, herunder
oplysninger, der identificerer receptudstederen ved personnummer,
ydernummer eller lignende, og oplysninger, der identificerer
patienten ved personnummer, med henblik på
Lægemiddelstyrelsens vurdering af konkrete receptudstederes
ordinationer.
Sundhedsdatastyrelsen kan også til
forvaltningsmyndigheder inden for sundhedsområdet videregive
oplysninger om ordination af lægemidler, herunder
oplysninger, der identificerer receptudstederen ved personnummer,
ydernummer el. lign., og oplysninger, der identificerer patienten
ved personnummer, til brug for myndighedernes udarbejdelse af
statistikker med henblik på generel planlægning af
sundhedsvæsenets opgaver.
Sundhedsministeren kan fra
Sundhedsdatastyrelsen modtage samme oplysninger og videregive disse
i samme omfang som Sundhedsdatastyrelsen.
Sundhedsministeren eller
Lægemiddelstyrelsen kan pålægge apotekeren en
afgift, hvis oplysningerne indsendes for sent eller på anden
måde i strid med de i medfør af apotekerlovens §
11, stk. 1, nr. 8, fastsatte bestemmelser. Afgiften udgør
500 kr. pr. påbegyndt uge, indtil oplysningerne er korrekt
indberettet. Afgiften, der tilfalder statskassen, tillægges
udpantningsret.
I medfør af den foreslåede
bestemmelse skal apoteket således også til
Lægemiddelstyrelsen levere oplysninger i maskinlæsbar
stand om omsætning m. v. af cannabisslutprodukter efter
reglerne i bekendtgørelse nr. 797 af 17. august 2009 om
indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af
lægemidler m.v., samt til Sundhedsdatastyrelsen efter
reglerne i bekendtgørelse nr. 193 af 14. februar 2011 om
indberetning af oplysninger til lægemiddelstatistik.
Når disse oplysninger er modtaget hos og
indgået i Lægemiddelstyrelsens eller
Sundhedsdatastyrelsens registre, kan oplysninger om omsætning
m.v., videregives efter reglerne i apotekerlovens § 11, stk. 2
- 7. Reglerne om videregivelse af oplysninger fra
Lægemiddeladministrationsregisteret og
Lægemiddelstatistikregisteret er fastsat i henholdsvis
bekendtgørelse nr. 1253 af 18. oktober 2016 og
bekendtgørelse nr. 900 af 29. juni 2017.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
20
Med bestemmelsen foreslås det, at et
apotek hurtigst muligt efter en patient har henvendt sig med en
recept på et cannabismellemprodukt skal fremskaffe
cannabismellemproduktet og heraf fremstille
cannabisslutproduktet.
Bestemmelsen svarer til § 41, stk. 2, i
lov om apoteksvirksomhed, dog tilrettet så den alene
gælder for fremskaffelse af cannabismellemproduktet og deraf
fremstilling af cannabisslutproduktet.
Med angivelsen af "hurtigst muligt"
forstås, at apoteket senest 2 åbningsdage efter
patienten henvender sig til apoteket for at få recepten
ekspederet, skal have fremskaffet cannabismellemproduktet og have
fremstillet cannabisslutproduktet. Denne hovedregel fraviges dog i
den situation, hvor det fysisk ikke er muligt at fremskaffe
cannabismellemproduktet, hvilket for eksempel kan skyldes, at der
ikke er blevet importeret en tilstrækkelig mængde af
cannabisudgangsprodukter. Det bemærkes, at apotekerne vil
være forpligtede til at afsøge det godkendte marked
bredt med henblik på at holde sig inden for denne hovedregel
i videst mulige omfang.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
21
Med bestemmelsens foreslås det, at et
apoteks kontrol, opbevaring og håndtering af
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter skal ske efter
regler fastsat i medfør af §§ 39 a og 39 b i lov
om lægemidler og regler fastsat i medfør af § 38,
stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed.
Forslaget indebærer, at
bekendtgørelse nr. 1359 af 18. december 2012 om distribution
af lægemidler finder anvendelse ved kontrol, opbevaring og
håndtering af cannabismellemprodukter og
cannabisslutprodukter. Dermed stilles der krav til
kvalitetssikringen på apotekerne, som sikrer, at
lægemidlers egenskaber ikke forringes under distribution, og
at defekte lægemidler kan spores og tilbagekaldes (god
distributionspraksis - GDP).
Det betyder også, at apoteket skal
overholde regler i bekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1993
om apotekernes regnskab med omsætning og lagerhold af
euforiserende midler.
Apoteker skal bl.a. føre regnskab med
euforiserende stoffer på liste A.
Den foreslåede bestemmelse er et
eksempel på, at enkelte bestemmelser, der kan henføres
til lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed finder
anvendelse for elementer i forsøgsordningen, jf.
lovforslagets § 4.
Til §
22
Med bestemmelsen foreslås det, at
apotekernes omsætning af cannabisslutprodukter skal
være omfattet af bekendtgørelse om apotekernes
regnskab med omsætning og lagerhold af euforiserende midler.
Endvidere skal oplysningerne indgå i de regnskabsoplysninger,
som apotekerne skal indsende til Lægemiddelstyrelsen, jf.
§ 47 i lov om apoteksvirksomhed. Indsendelsen af
regnskabsoplysninger skal således bl.a. følge reglerne
fastsat i bekendtgørelse om apotekernes indsendelse af
regnskabsoplysninger og bekendtgørelse om apotekeres og
apotekerkæders aflæggelse af regnskab.
Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering,
at også CBD (cannabidiol)-holdige cannabisprodukter er
omfattet af reglerne i lov om euforiserende stoffer, da de er
cannabisprodukter, der er udvundet af stamplanten "Cannabis sativa
L", det vil sige en tilberedning, som desuden indeholder det
euforiserende stof THC (tetrahydrocannabinol), jf.
bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende
stoffer med senere ændringer. Derfor findes det også
hensigtsmæssigt med en ensartet praksis for indsendelse af
regnskabsoplysninger m.v. til Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen har på nuværende tidspunkt
ikke kendskab til CBD-produkter uden målbart THC-indhold
eller produkter, hvor THC indholdet er inden for tilladte
grænser. Hvis sådanne produkter fremstilles, vil de
ikke være omfattet af reglerne om euforiserende stoffer,
hvorfor denne særskilte regulering af cannabisslutprodukter
er nødvendig for at sikre, at der fortsat skal indsendes
regnskabsoplysninger, også hvis der måtte blive
udviklet sådanne cannabisprodukter omfattet af
nærværende lov. Det er derfor som udgangspunkt
både CBD og THC-produkter, som skal indgå i apotekernes
regnskab.
Til §
23
Med bestemmelsen foreslås det, at
ordination af cannabisslutprodukter alene må foretages
elektronisk. Bestemmelsen følger således
receptbekendtgørelsens § 12, stk. 3, nr. 2, hvoraf det
fremgår, at ordination af § 4 lægemidler, som
cannabisslutprodukter anses for at være, alene må
foretages elektronisk i Fælles Medicinkort.
Lægemiddelstyrelsen har på
nuværende tidspunkt ikke kendskab til CBD
(cannabidiol)-produkter uden målbart THC
(tetrahydrocannabinol)-indhold eller hvor THC-indholdet er inden
for tilladte minimumsgrænser. Hvis der fremadrettet
fremstilles rene CBD-produkter, er det Lægemiddelstyrelsens
vurdering, at de ligeledes alene bør kunne ordineres
på elektronisk recept. Dette vil skabe en ensartet procedure
både på apotek og hos den ordinerende læge. Det
er derfor som udgangspunkt både CBD- og THC-produkter, der
betegnes som § 4-lægemidler. Den foreslåede regel
sikrer, at der således uafhængig af om et
cannabisslutprodukt anses for at svare til § 4 i
bekendtgørelsen om recepter og dosisdispensering af
lægemidler er et klart krav om, at cannabisslutprodukter skal
ordineres elektronisk.
Til §
24
Med bestemmelsen foreslås det, at en
recept på et cannabisslutprodukt skal og kun må
indeholde de oplysninger, som kræves efter dette lovforslag
samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige af
hensyn til, at apoteket kan ekspedere recepten. Kravene til
indholdet af recepten følger af lovens §§ 25 og
26.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer således, at recepten skal indeholde oplysning
om navnet for det pågældende cannabisslutprodukt, jf.
§ 48, stk. 4, styrkeangivelse og pakningsstørrelse af
det ordinerede cannabisslutprodukt, navn, adresse og cpr-nummer
på den person, cannabisslutproduktet ordineres til, dato for
udstedelse og oplysning om receptudstederens navn, stilling,
autorisations-ID, adresse og telefonnummer, ydernummer eller
sygehusafdelingskode, hvis receptudstederen er i besiddelse af det
pågældende nummer.
En recept på cannabisslutprodukter skal
også indeholde oplysning om indikationen, doseringen og
eventuel relevant anvendelsesmåde. Doseringen angives med pr.
gang og antal gange pr. tidsenhed (dag, døgn, ugedage,
måned eller lignende). Udstederen kan udlevere en skriftlig
doseringsvejledning i stedet for at anføre doseringen
på recepten. På recepten anføres i så
fald: »Dosering efter skriftlig anvisning«.
Til §
25
Med forslaget til bestemmelsen
fastsættes krav til de oplysninger en recept på et
cannabisslutprodukt skal indeholde.
Ved ordination af et cannabisslutprodukt skal
angives cannabisslutproduktets navn og oplysning om
pakningsstørrelsen på det ordinerede
cannabisslutprodukt. Angivelse af pakningsstørrelse
medvirker til entydig identifikation af det ordinerede produkt.
Herudover indeholder bestemmelsen krav om, at
ordinationen skal indeholde bl.a. receptudsteders navn,
kontaktoplysninger og autorisationsID, patientens navn, adresse og
cpr-nummer samt dato for udstedelse af recepten.
En læge kan ikke på en ordination
angive til eget brug. Ved en ordination til lægen selv skal
ordinationen som i andre situationer knyttes til en enkeltperson -
lægen selv - og registreres med lægens cpr-nummer i
Fælles Medicinkort, og der kan således heller ikke
efter bestemmelsen ordineres til "egen praksis". Da der er tale om
en forsøgsordning, er det vigtigt, at der udelukkende
ordineres cannabisslutprodukter til konkrete patienter. Der er ikke
formål i eller behov for, at lægen opstarter behandling
i sin egen klinik med produkter ordineret til klinikken. I
sådanne tilfælde vil der ikke videregives oplysninger
om, hvilke patienter, der er behandling med medicinsk cannabis, men
kun at der behandles med cannabisprodukter i den
pågældende klinik. Hvis lægen ønsker, at
give vejledning til behandlingen i klinikken, kan patienten hente
produktet på apoteket, og komme tilbage til klinikken og
få behandling i samarbejde med lægen.
Til §
26
Med bestemmelses stk.
1 foreslås det, at recepter på
cannabisslutprodukter skal indeholde oplysning om indikationen,
doseringen og eventuelt relevant anvendelsesområde, herunder
inhalationsmåde.
I stk. 2
foreslås det, at receptudstederen kan udlevere en skriftlig
doseringsvejledning i stedet for at anføre doseringen
på recepten. På recepten anføres i så fald
"Dosering efter skriftlig anvisning".
Bestemmelsen vil blive understøttet af,
at ordination af cannabisslutprodukter alene skal foretages
elektronisk i Fælles Medicinkort.
§ 18 i bekendtgørelse om recepter
og dosisdispensering af lægemidler indeholder lignende
bestemmelser om recepter på lægemidler.
Til §
27
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at cannabisslutprodukter kun må
udleveres én gang efter samme recept. Bestemmelsen svarer
til receptbekendtgørelsens § 5, stk. 2, hvoraf det
fremgår, at lægemidler i udleveringsgruppe A § 4
alene må udleveres én gang efter samme recept.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at sundhedsministeren fastsætter
regler om mængden af cannabisslutprodukter, der kan
ordineres. Det tilsigtes, at der fastsættes regler om, at
derved recept på cannabisslutprodukter alene må
udleveres til én måneds forbrug. Begrundelsen herfor
er, at det anses for hensigtsmæssigt, at der alene kan
udleveres til en begrænset periode. Det er vigtigt, at den
tilgængelige mængde af cannabisslutprodukter fordeles
jævnt over den periode patienterne er i behandling med
cannabisslutprodukterne. Dernæst kan det ikke afvises, at der
er misbrugsrisici forbundet med anvendelsen af
cannabisslutprodukter, hvorfor det vil være
hensigtsmæssigt, kun at ordinere til en måneds forbrug
ad gangen. Endeligt anses det for hensigtsmæssigt, at der er
løbende kontrol med patienternes indtag af
cannabisslutprodukter, og en løbende sundhedsfaglig
vurdering af patientens behandling.
Til §
28
Med bestemmelsen foreslås det, at et
apotek kun må udlevere cannabisslutprodukter, når der
foreligger en gyldig recept fra en læge.
En gyldig recept foreligger, når
recepten opfylder kravene nævnt i §§ 25 og 26 og
regler udstedt i medfør af § 27, stk. 2, Bestemmelsen
svarer overordnet til § 60, stk. 1, i bekendtgørelse om
recepter og dosisdispensering af lægemidler og skal
understøtte, at der kun udleveres cannabisslutprodukter i
overensstemmelse med lægens ordination.
Til §
29
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at apotekeren skal tilrettelægge
arbejdsgange og rutiner på apoteket på en sådan
måde, at der er forsvarlig kontrol med og sikkerhed for,
at
1) de recepter
på cannabisslutprodukter, der ekspederes, er affattet efter
reglerne angivet i §§ 25 og 26 og regler udstedt i
medfør af § 27, stk. 2,
2) angivelse af
styrke, dosering og anvendelsesområde skønnes at
være korrekt, og at spørgsmål vedrørende
kendte interaktioner er afklaret,
3) recepten
ekspederes og cannabisslutproduktet mærkes i overensstemmelse
med receptens anvisninger og reglerne i denne lov eller regler
fastsat efter denne lov, og
4) patienten i
fornødent omfang vejledes om anvendelsen af
cannabisslutproduktet m.v.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
ekspederede recepter er udformet korrekt, og at eventuelle
interaktionsspørgsmål (om virkningen af
cannabisslutproduktets påvirkes af et lægemiddel, der
også er ordineret til patienten) er afklaret i forbindelse
med udlevering af cannabisslutprodukter og svarer til § 61,
stk. 1, nr. 1-4, i bekendtgørelse om recepter og
dosisdispensering af lægemidler. Apotekeren skal ved
tilrettelæggelsen af arbejdet tage udgangspunkt i de
oplysninger, som mellemproduktfremstilleren skal oplyse efter
forslaget til § 7, stk. 2, og som Lægemiddelstyrelsen
offentliggør efter forslaget til § 7, stk. 4. Der
gøres opmærksom på, at der i sagens natur ikke
kan stilles helt tilsvarende krav til niveauet af den faglige viden
og vejledning om cannabisslutprodukter, som apotekerne skal yde til
patienterne, som der kan for viden og vejledning om
lægemidler.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at apotekeren skal udarbejde en
instruks, der beskriver arbejdsgange, kompetenceforhold m.v. i
forbindelse med modtagelse og ekspedition af recepter og udlevering
af cannabisslutprodukter. Apotekerne kan her tage afsæt i
gældende vejledninger for lægemidler, men de
særlige krav til fremstilling af cannabisslutprodukter
indebærer, at instrukserne skal udbygges for at blive
dækkende.
Endvidere foreslås det med stk. 3, at apoteket skal påse, at
arbejdsgange og rutiner, gør det muligt, at apoteket mindst
3 måneder efter ekspedition kan dokumentere, hvem der har
forestået ekspeditionen.
Det foreslåede stk.
4 indebærer, at apoteket skal sørge for, at
personalet, der udfører receptekspeditionen efter stk. 1 og
3, i kraft af grundlæggende uddannelse og fortsat
træning kan varetage opgaven forsvarligt. Bestemmelsen skal
således understøtte, at apotekets personale har de
rette kompetencer til at varetage opgaven forsvarligt.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
30
Det foreslås med bestemmelsen, at et
apotek skal informere den enkelte patient om, at der kan udleveres
et billigere cannabisslutprodukt end det ordinerede, hvis det kan
fremstilles af et billigere cannabismellemprodukt, som indeholder
samme cannabisudgangsprodukt og er i samme mængde og styrke
som det ordinerede cannabisslutprodukt. Apoteket skal i den
forbindelse informere patienten om prisforskellen. Patienten kan
vælge at få udleveret det billigste
cannabisslutprodukt.
Apoteket skal informere om prisforskellen, og
det er patienten, der beslutter, om der ønskes det billigere
cannabisslutprodukt.
Der er ikke tale om generisk substitution, men
om at flere mellemproduktfremstillere importerer samme
cannabisudgangsprodukt, og et af produkterne er billigere end de
andre.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
patienten kan træffe et informeret valg om at få
udleveret det billigste cannabisslutprodukt, hvis patienten
ønsker det. Det er relevant i de tilfælde, hvor der er
flere cannabismellemprodukter, der er fremstillet af samme
cannabisudgangsprodukt og cannabismellemprodukterne har forskellige
priser.
Det bemærkes, at lovforslagets §
19, nr. 3, endvidere fastsætter, at denne
vejledningsforpligtelse generelt knyttes op på apotekerens
bevilling, ligesom det efter lov om apoteksvirksomhed § 11,
stk. 1, gælder for en række andre pligter for
apotekeren.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
31
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås, at et apotek skal informere patienten,
hvis det er billigere for patienten at få udleveret den
ordinerede udgave af cannabisslutprodukt i form af flere ens mindre
pakninger. Dette skal dog alene kunne ske, hvis der ikke hermed
opstår væsentlig risiko for, at cannabisslutprodukterne
anvendes forkert, jf. det foreslåede stk. 2. Et eksempel kunne være, hvis
den anden pakningsstørrelse indebærer risiko for at
patienten kan misforstå vejledningen om doseringen.
Bestemmelsen svarer til receptbekendtgørelsens § 66,
stk. 1-2, og har til formål at sikre, at patienten på
baggrund af prisoplysningen kan træffe et informeret valg om,
hvilket cannabisslutprodukt der ønskes udleveret. En
overtrædelse af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
32
Med bestemmelsen foreslås, at et apotek
ikke må ekspedere en recept på et cannabisslutprodukt,
hvis recepten ikke er affattet i overensstemmelse med
bestemmelserne i §§ 25 og 26. Apoteket skal i stedet
orientere receptudsteder om eventuelle fejl og mangler med henblik
på annullering og udstedelse af en ny recept.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at recepter bliver ekspederet korrekt. Hvis recepten ikke er
affattet i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 25 og
26, må apoteket af hensyn til patientsikkerheden ikke
ekspedere recepten. Apoteket har pligt til at orientere
receptudstederen om eventuelle fejl eller mangler med henblik
på annullering og udstedelse af en ny recept i Fælles
Medicinkort. I nogle tilfælde vil lægen kunne anvise en
ny og korrekt udfyldt recept straks i Fælles Medicinkort og
dermed så hurtigt, at patienten undgår at gå
forgæves på apoteket.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
33
Med bestemmelsen foreslås det, at et
apotek skal orientere receptudstederne, hvis apoteket bliver
opmærksom på, at flere receptudstedere ordinerer
cannabisslutprodukter til samme patient, og dette kan
indebære helbredsmæssige risici for patienten.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at flere læger
ikke behandler samme patient med cannabisslutprodukter
uafhængigt af hinanden med risiko for eksempel indtagelse af
større doser end tilsigtet, at flere cannabisslutprodukter
interagerer utilsigtet sammen eller med risiko for, at dele af det
ordinerede cannabisslutprodukter ikke bruges af den
pågældende patient selv. Bestemmelsen svarer til
receptbekendtgørelsens § 75.
Efter det foreslåede stk. 2 skal apoteket over for
Lægemiddelstyrelsen kunne dokumentere
handlingsforløbet og begrundelsen for, at receptudstederne
er blevet orienteret om ekspeditionen. Bestemmelsen skal sikre, at
receptudstederne får mulighed for at forholde sig til sin
egen ordination i lyset af, at der ordineres flere
cannabisslutprodukter, og dermed tilgodese patientsikkerheden.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
34
Med bestemmelsen foreslås det, at
patienten sammen med det receptekspederede cannabisslutprodukt skal
have udleveret en kassebon eller, hvis det ikke er muligt, anden
form for dokumentation. Kassebonen vil indeholde oplysninger om
personen CPR-nummer uden de sidste fire cifre, ekspeditionsnummer
eller effektuerings ID, dato for ekspedition, apotekets navn,
navnet på cannabisslutproduktet og prisen på
cannabisslutproduktet. Kassebonen vil ikke indeholde oplysninger om
CTR saldo, da cannabisslutprodukter ikke er tilskudsberettigede.
Patienten kan herudover bede om en receptkvittering, der kan tjene
som dokumentation for adkomsten til at besidde et
cannabisslutprodukt på tilsvarende vis som en papirrecept i
dag kan tjene som dokumentation for adkomsten til lægemidler
med indhold af andre euforiserende stoffer.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
35
Med bestemmelsen foreslås det i 1. pkt., at et apotek har pligt til på
begæring fra patienten at udlevere en oversigt over anviste
recepter, der ikke er udnyttet, til patienten. Patienten vil
få udleveret en samlet liste over alle lægemidler,
hvorfra der kan ske udlevering. Listen vil således ikke
være begrænset til at omfatte cannabisslutprodukter.
Bestemmelsen svarer til receptbekendtgørelsens §
79.
I bestemmelsens 2.
pkt. foreslås, at oplysninger om receptudsteders cpr.
nr. ikke må fremgå af den udleverede oversigt, selvom
dette måtte fremgå af en recept på et
cannabisslutprodukt. Oplysninger om cpr. nr. er personlige
oplysninger om receptudstederen, som ikke er nødvendige for
at sikre patienten overblikket over ikke udnyttede anviste
recepter.
Til §
36
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at et regionalt sygehusapotek eller et
sygehusapotek oprettet med hjemmel i § 61 a i lov om
apoteksvirksomhed, kan fremstille cannabisslutprodukter til
behandling af en konkret patient på regionens egne sygehuse
og tilknyttede behandlingsinstitutioner eller på egne private
sygehuse.
Bestemmelsen udvider således den
udtømmende liste i kapitel 11 og 11 a i lov om
apoteksvirksomhed over opgaver, som sygehusapoteker og private
sygehusapoteker må udføre.
Med udtrykket konkret patient menes, at der
skal være tale om fremstilling til en konkret navngiven
patient, der er indlagt eller under behandling på regionens
egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner eller
på egne private sygehuse.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at et regionalt sygehusapotek kan
sælge cannabismellemprodukter og emballage til andre
regionale sygehusapoteker til brug for de cannabisslutprodukter,
der fremstilles efter stk. 1. Dermed tillades det, at de regionale
sygehusapotek forhandler cannabismellemprodukter samt emballage
hertil med hinanden. Bestemmelsen svarer til § 56, stk. 8, i
lov om apoteksvirksomhed, hvor regionale apoteker har mulighed for
at forhandle udportionerede aktive stoffer, hjælpestoffer og
emballage til andre sygehusapotekere.
Ved at indføre en hjemmel for
sygehusapotekerne til at sælge cannabismellemprodukter og
emballage videre til andre sygehusapoteker sikres en rationel
udnyttelse af sygehusapotekernes produktionsfaciliteter, og en
større forsyningssikkerhed, idet risikoen for lagerhold af
uudnyttede cannabismellemprodukter minimeres.
Et eksempel kunne være, at sygehusapotek
A har en større mængde af cannabismellemprodukter, end
de kan bruge, og hvor sygehusapotek B har behov for en mindre
mængde af den type cannabismellemprodukter. Med den
foreslåede bestemmelse vil sygehusapotek A kunne
videresælge sit overskud af cannabismellemprodukter til
sygehusapotek B.
Ved videresalg vil det distribuerende
sygehusapotek være underlagt reglerne i bekendtgørelse
nr. 1359 af 18. december 2012 om distribution af lægemidler,
på samme måde som en mellemproduktfremstiller eller en
grossist er ved distribution af cannabismellemprodukter.
Sygehusapotekerne skal videresælge
overskud af cannabismellemprodukter til de øvrige
sygehusapoteker til markedspris, så salget ikke bliver
konkurrenceforvridende.
Til §
37
Det foreslås, lovforslagets § 19
stk. 1, nr. 8, § 21, § 22, 1. pkt., og § 29, stk.
2-4, samt regler fastsat i medfør af § 27, stk. 2,
også finder anvendelse for sygehusapotekers
medicinrekvisitioner.
Lovforslagets § 19 stk. 1, nr. 8, finder
anvendelse således, at sygehusapoteket ligeledes skal levere
oplysninger om omsætning m.v. af cannabisslutprodukter, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 8, i lov om apoteksvirksomhed, og som kan
videregives efter § 11, stk. 2-7, i lov om
apoteksvirksomhed.
Lovforslagets § 21, finder anvendelse
således, at sygehusapotekers kontrol, opbevaring og
håndtering af cannabismellemprodukter og slutprodukter skal
ske efter bekendtgørelse nr. 1359 om distribution af
lægemidler, som er fastsat i medfør af §§ 39
a og 39 b i lov om lægemidler og efter regler fastsat i
medfør af § i 38, stk. 1 i lov om
apoteksvirksomhed.
Lovforslagets § 22, 1. pkt., finder
anvendelse således, at sygehusapotekernes omsætning af
cannabisslutprodukter skal følge regler fastsat i
medfør af § 38, stk. 1 i lov om apoteksvirksomhed om
apotekers regnskab med omsætning og lagerhold af
euforiserende midler.
Lovforslagets § 27, stk. 2, finder
anvendelse således, at sygehusapoteker ligeledes vil
være underlagt regler, som sundhedsministeren
fastsætter om mængden af cannabis slutprodukter, der
må ordineres.
Lovforslagets § 29, stk. 2, finder
anvendelse således, at sygehusapoteket skal udarbejde en
instruks, der beskriver arbejdsgange, kompetenceforhold m.v. i
forbindelse med modtagelse og ekspedition af medicinrekvisitioner
og udlevering af cannabisslutprodukter.
Lovforslagets § 29, stk. 3, finder
anvendelse således, at sygehusapoteket skal påse, at
arbejdsgange og rutiner muliggør, at det i mindst 3
måneder efter ekspeditionen af en medicinrekvisition tydeligt
kan identificeres, hvem der har medvirket ved den i § 29 stk.
1, nr. 1-3, nævnte kontrol.
Lovforslagets § 29, stk. 4, finder
anvendelse således, at sygehusapoteket skal sørge for,
at det personale, der udfører ekspedition af
medicinrekvisitioner efter stk. 1 og 3, i kraft af
grundlæggende uddannelse og fortsat træning kan
varetage opgaven forsvarligt.
Der henvises i øvrigt til de enkelte
bestemmelsers specielle bemærkninger.
Til §
38
Med forslaget til bestemmelsen i stk. 1 fastsættes krav til, at
medicinrekvisitioner skal være forsynet med dato,
rekvirentens underskrift og påtrykte eller påstemplede
oplysninger om rekvirentens navn, adresse og telefonnummer.
Medicinrekvisitioner fra sygehusafdelinger skal endvidere
være påført sygehuskode eller
sygehusafdelingskode Med bestemmelsen sikres, at det klart kan
identificeres, hvem den rekvirerende læge er, samt hvilken
afdeling cannabisslutproduktet skal udleveres til.
Med forslaget til bestemmelsens stk. 2 fastsættes, at
medicinrekvisitioner endvidere skal overholde lovforslagets §
25, nr. 1-3, og fastsætter derved yderligere krav til de
oplysninger en medicinrekvisition på et cannabisslutprodukt
skal indeholde.
Ved ordination af et cannabisslutprodukt skal
angives cannabisslutproduktets navn og oplysning om
pakningsstørrelsen på det ordinerede
cannabisslutprodukt. Angivelse af pakningsstørrelse
medvirker til entydig identifikation af det ordinerede produkt.
Herudover indeholder bestemmelsen krav om, at
ordinationen skal indeholde patientens navn, adresse og cpr-nummer
samt dato for udstedelse af recepten.
Med forslaget til bestemmelsens stk. 3 fastsættes, at
medicinrekvisitioner skal afgives skriftligt, elektronisk, via
telefax eller telefonisk. Bestemmelsens stk. 1 og 2, gælder
dog uanset hvilken form medicinrekvisitionen afgives i.
Med forslaget til bestemmelsens stk. 4 fastsættes, at en
telefaxrekvisition af rekvirenten tydeligt skal mærkes:
»Telefaxrekvisition«. Således kan læger
rekvirere cannabisslutprodukter ved brug af fax, så
længe dette klart fremgår af rekvisitionen, at der er
tale om en telefaxrekvisition.
Med forslaget til bestemmelsens stk. 5 fastsættes, at indtelefonering
af rekvisitioner kun bør ske, når særlige
forhold taler for det. Det forudsættes, at såfremt
rekvisitionen afgives telefonisk, at lægen kan identificere
sig på tilstrækkelig måde. Ved særlige
forhold menes tilfælde, hvor adgang til telefax eller
elektroniske rekvisitionssystemer er afskåret, og hvor
bestilling ikke kan vente af hensyn til patienten.
Til §
39
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås, at et sygehusapotek skal
tilrettelægge arbejdsgange og rutiner således, at der
føres forsvarlig kontrol med og sikkerhed for, at
medicinrekvisitioner bliver ekspederet korrekt, og at modtageren i
fornødent omfang informeres om de leverede
cannabisslutprodukters anvendelse m.v.
Et sygehusapotek har som udgangspunkt frie
rammer i forhold til opgavevaretagelsen, men det bør sikres,
at arbejdet tilrettelægges på en sådan
måde, at medicinrekvisitioner bliver ekspederet korrekt og i
henhold til reglerne herfor. Dette indebærer bl.a. instrukser
eller procedurer for at kontrollere, at ekspederede
medicinrekvisitioner er udformet korrekt, så patienten sikres
det ordinerede cannabisslutprodukt. De særlige krav til
fremstilling af cannabisslutprodukter og ekspedition af
rekvisitioner på cannabisslutprodukter
nødvendiggør udarbejdelse af udførlige
instrukser, så disse understøtter, at sygehusapotekets
personale har de rette kompetencer til at varetage opgaven
forsvarligt og på en ensartet måde. Reglerne har
generelt til formål at sikre, at sikkerheden ved
sygehusapotekets håndtering af cannabisslutprodukter
følger reglerne for apotekers håndtering af
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter.
Bestemmelsen har ligeledes til hensigt at
sikre, at såfremt der er oplysninger om anvendelsesmetode
m.v., som er nødvendige for, at patienten kan indtage eller
anvende cannabisproduktet forsvarligt, så oplyses modtageren
om dette.
Med bestemmelsens stk. 2,
1. pkt., foreslås, at hvis en medicinrekvisition
på cannabisslutprodukter ikke er affattet i overensstemmelse
med bestemmelserne i § 38, stk. 1-4, skal sygehusapoteket
søge dette udbedret.
Det følger af bestemmelsen, at
sygehusapoteket skal søge en mangelfuld medicinrekvisition
udbedret. Formålet er at sikre, at medicinrekvisitioner
bliver ekspederet korrekt, og at det korrekte cannabisslutprodukt
fremstilles.
Efter stk. 2, 2.
pkt., foreslås, at sygehusapoteket skal orientere
rekvirenten om eventuelle mangler med henblik på udbedring.
Sygehusapoteket skal kontakte den ordinerende læge, og
gøre opmærksom på manglerne med henblik på
annullering og udfærdigelse af en ny rekvisition.
Efter stk. 2, 3.
pkt., foreslås, at hvis det ikke er muligt at få
eventuelle fejl og mangler afhjulpet eller tvivl afklaret, må
sygehusapoteket ikke ekspedere medicinrekvisitionen, medmindre der
ikke er nogen berettiget tvivl om, hvilket indhold rekvirenten har
ønsket at give medicinrekvisitionen, jf. den
foreslåede bestemmelses stk. 2, 2. pkt.
En mangelfuld medicinrekvisition, må som
udgangspunkt ikke ekspederes. I de tilfælde, hvor det ikke er
muligt at få eventuelle fejl og mangler afhjulpet eller tvivl
afklaret, må sygehusapoteket dog ekspedere rekvisitionen,
hvis der ikke er nogen berettiget tvivl om indholdet. Dette
muliggør, at cannabisslutprodukt alligevel kan fremstilles
og udleveres i de tilfælde, hvor der ikke er berettiget tvivl
om indholdet af rekvisitionen. Da der ikke er nogen tvivl om
indholdet af rekvisitionen, kan ekspeditionen gennemføres
uden, at der er fare for patienten, og patientens behandling
udsættes således ikke unødigt.
Et eksempel på en mangel, hvor
sygehusapoteket kan vurdere, at der ikke er berettiget tvivl om
indholdet af rekvisitionen, kan være rent formelle fejl,
hvorimod hvis der eksempelvis er tvivl om rekvisitionens indhold
for så vidt angår cannabisslutproduktets navn, dosis,
styrke og patientens eller lægens identitet, skal den
ordinerende læge konsulteres.
Det er i stk. 2, 4.
pkt., angivet, at sygehusapoteket hurtigst muligt skal
underrette rekvirenten, hvis sygehusapoteket ekspederer en
rekvisition i tilfælde, hvor det ikke har været muligt
at få fejl og mangler afhjulpet eller tvivl afklaret.
Bestemmelsen har til formål sikre, at rekvirenten orienteres
om ekspeditionen af den mangelfulde rekvisition.
I bestemmelsens stk.
3 foreslås, at sygehusapoteket skal dokumentere og
opbevare oplysninger om deres virksomhed efter stk. 2 i 3 år.
Dokumentationskravet indebærer således, at et
sygehusapotek skal kunne godtgøre, at de har forsøgt
at udbedre eventuelle mangler ved rekvisitionen. Det samme
gør sig gældende i de tilfælde, hvor en
mangelfuld rekvisition ekspederes på trods heraf.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
40
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at et sygehusapotek skal forsyne
medicinrekvisitioner med sygehusapotekets navn og dato for
ekspeditionen.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at medicinrekvisitioner kun ekspederes
én gang. På baggrund af cannabisslutprodukternes
særlige karakter, skal den ordinerende læge foretage en
vurdering af patienten, før udfærdigelse af hver
medicinrekvisition. Dette medfører, at sygehusapoteker ikke
må udlevere cannabisslutprodukter til et længere
behandlingsforløb.
Med bestemmelsens stk.
3 foreslås det, at apoteket skal opbevare recepter
på cannabisslutprodukter på apoteket i mindst 1
år efter de er ekspederet. Bestemmelsen beskriver videre, at
apoteket i stedet for den originale recept kan opbevare kopi af
recepten inkl. ekspeditionsoplysninger. Bestemmelsen har til
formål at sikre, at apoteket kan dokumentere, at
håndteringen af cannabisslutprodukter følger reglerne
for håndtering af cannabismellemprodukter og
cannabisslutprodukter.
En overtrædelse af bestemmelsen kan
medføre straf, jf. den foreslåede § 63, stk. 1,
nr. 1.
Til §
41
Med bestemmelsen foreslås, at der
fastsættes regler om beregning af apotekernes priser ved salg
af cannabisslutprodukter. Prisen fastsættes på samme
måde som for almindelige apoteksforbeholdte lægemidler.
Prisberegningen for disse fastslås i § 2, stk. 1, 9 og
10 i bekendtgørelse nr. 750 af 13. juni 2017 om beregning i
af forbrugerpriser m.v. på lægemidler. Hermed sikres et
tilsvarende fleksibelt system for cannabisslutprodukter, som for
almindelige apoteksforbeholdte lægemidler, hvor der er
mulighed for, at prisberegningen løbende kan justeres.
Til §
42
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at den, der fremstiller et
cannabismellemprodukt, skal ansøge Lægemiddelstyrelsen
om et varenummer til cannabisslutproduktet og det anvendte
cannabismellemprodukt. Varenummeret er entydigt og identificerer
cannabisslutproduktets og det anvendte cannabismellemprodukts navn,
styrke, form, pakningsstørrelse og fremstiller af
cannabismellemproduktet.
Det er afgørende, at
cannabisslutprodukter og cannabismellemprodukter kan identificeres.
Produkterne skal derfor tildeles et varenummer, der
understøtter den entydige identifikation. Dette skal
være med til at sikre patientsikkerheden, idet det vil muligt
at foretage bivirkningsindberetninger på det
pågældende cannabisslutprodukt, ligesom det er muligt
at registrere, præcis hvilket cannabisslutprodukt den enkelte
patient er blevet behandlet med i patientens journal.
Derudover sikrer varenummeret, at der kan ske
indberetning af omsætning på varenummerniveau til
lægemiddelstatisk, således at forbruget af
cannabisslutprodukter kan følges. Dette sikrer bl.a.
indgående kendskab til forbruget af cannabisslutprodukter,
samt hvilke indikationer cannabisslutprodukterne ordineres til.
Endelig muliggør varenummeret, at
oplysninger om cannabismellemprodukter samt priser på
cannabisslutprodukter kan offentliggøres sammen med
Medicinpriser, således at prisen for det enkelte
cannabisslutprodukt vil være den samme over hele Danmark.
Det er Lægemiddelstyrelsen som tildeler
varenumre til cannabisslutprodukter og det anvendte
cannabismellemprodukt.
Efter forslaget til bestemmelsens stk. 2 kan der fastsættes regler om
varenumre til cannabisslutprodukter og det anvendte
cannabismellemprodukt, herunder formkrav for ansøgningen, og
at det skal ske elektronisk. Der kan i den forbindelse bl.a.
fastsættes regler om måden, hvorpå varenumrene
påføres pakningen, under hvilke omstændigheder,
der skal ansøges om et nyt varenummer til
cannabisslutproduktet og det anvendte cannabismellemprodukt, og
hvordan man implementerer pakninger med nyt varenummer.
Til §
43
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at mellemproduktfremstilleren skal
anmelde apoteksindkøbsprisen for cannabismellemproduktet til
Lægemiddelstyrelsen og eventuelle efterfølgende
ændringer heri, opgjort på pakningsniveau. Anmeldelsen
skal ske senest 14 dage inden, prisen skal træde i kraft.
Med pakningsniveau forstås et
lægemiddel med en konkret styrke og i en konkret form, som
markedsføres i en specifik pakningsstørrelse.
Prisanmeldelser til Lægemiddelstyrelsen
skal i praksis ske til Medicinpriser via DKMAnet. De gældende
priser på medicin fremgår af Medicinpriser, som
udkommer hver anden mandag, og oplysningerne er gældende fra
den pågældende mandag kl. 00.00.
Reglen har til formål at sikre, at
prisen for et cannabisslutprodukt er ensartet i hele landet.
Endvidere sikres herved fri prisdannelse og konkurrence på
området, ligesom det er tilfældet for mange af de
godkendte lægemidler, der forhandles i Danmark.
Til at understøtte den praktiske
håndtering heraf foreslås det, at cannabisslutprodukter
skal optages i Medicinpriser. For at tydeliggøre, at der
ikke er tale om almindelige godkendte lægemidler,
offentliggøres oplysninger således, at det vil
være muligt at adskille oplysninger om
cannabisslutprodukterne fra de øvrige oplysninger i
Medicinpriser, jf. lovforslagets § 47.
Efter bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at der kan fastsættes regler for
anmeldelsen efter stk. 1, herunder tidsfrist for anmeldelse af
priser, hvordan anmeldelsen skal foretages, og at anmeldelsen skal
ske elektronisk. Der kan desuden fastsættes regler om bl.a.
oplysningspligten om det antal pakker, der formodes at kunne
leveres ved en prisperiodes start. Der kan også
fastsættes regler om, hvornår medicinprisoplysningerne,
herunder foreløbige oplysninger, offentliggøres, samt
om pligten til, efter Lægemiddelstyrelsens anmodning, at
oplyse om den faktiske leveringsevne, dvs. hvor mange pakninger,
der kan leveres på et givet tidspunkt.
Til §
44
Med bestemmelsen foreslås, det, at
Lægemiddelstyrelsen ikke skal godkende anmeldte
apoteksindkøbspriser. Idet der skal være fri
prisdannelse på området, er det ikke
Lægemiddelstyrelsens opgave at godkende den pris, som
mellemproduktfremstilleren anmelder. Den foreslåede regel
svarer til de reglerne, der gælder for prisanmeldelse for
godkendte lægemidler, hvor der også er fri
prisdannelse.
Til §
45
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at en mellemproduktfremstiller efter
Lægemiddelstyrelsens anmodning skal oplyse sin leveringsevne
af et cannabismellemprodukt. Det vil sige, hvor mange pakninger af
et specifikt cannabismellemprodukt, som mellemproduktfremstilleren
forventer at kunne levere til det danske marked på et givent
tidspunkt. Bestemmelsen har til formål at give
Lægemiddelstyrelsen indblik i, hvor stor forsyning af
cannabismellemprodukter, der er i Danmark. Hermed sikres mulighed
for at kunne følge udviklingen i forsyningssituationen i
forhold til forsøgsordningen således, at det vil
være muligt at vurdere, om efterspørgsel på
produkterne kan dækkes af udbuddet på det danske
marked.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås, at sundhedsministeren kan fastsætte
regler om, at den, der har fremstillet et cannabismellemprodukt,
skal underrette Lægemiddelstyrelsen om forventet og faktisk
leveringssvigt. Med forventet leveringssvigt menes, at
mellemproduktfremstilleren ikke forventer rettidigt at kunne
imødekomme et apoteks bestilling. Ved faktisk leveringssvigt
kan mellemproduktfremstilleren ikke rettidigt imødekomme et
apoteks bestilling.
Bestemmelsen i stk. 2 har til formål at
give Lægemiddelstyrelsen et indblik i, om de
cannabisslutprodukter, som er optaget i Medicinpriser, rent faktisk
kan blive fremstillet på apotekerne, eller om de på et
tidspunkt går i leveringssvigt i en kortere eller
længere periode, fordi der ikke kan leveres de
nødvendige cannabismellemprodukter til apotekets
fremstilling af cannabisslutprodukterne. Hermed opnås indblik
i den reelle forsyningssituation i Danmark.
Med bestemmelsens stk.
3 foreslås, at sundhedsministeren kan fastsætte
regler om oplysnings- og underretningspligten efter stk. 1 og 2.
Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte formkrav til
indsendelse af underretningen efter stk. 1 og 2, herunder at
indsendelse skal ske elektronisk. og hvilke frister, der
gælder.
Efter forslaget til bestemmelsen i § 63,
stk. 1, nr. 4, kan undladelse af at efterkomme påbud efter
bestemmelsen i § 45 straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den lovgivning. Det samme
gælder for de regler, der fastsættes i medfør af
lovens § 45.
Til §
46
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås, at Lægemiddelstyrelsen underretter
apotekerne om, hvilke pakningsstørrelser med
cannabisslutprodukter, der kan forhandles, herunder om enhver
ændring af sortimentet, og om prisen på
cannabisslutprodukterne. Dette offentliggøres sammen med
Medicinpriser, jf. lovforslagets § 47. Underretningen sker
forud for en ny prisperiode.
Efter forslaget til bestemmelsens stk. 2 kan Lægemiddelstyrelsen på
baggrund af information om leveringevne eller leveringssvigt af et
cannabisslutprodukt, jf. lovforslagets § 45, stk. 1 og 2,
undlade at medtage et cannabisslutprodukt i Medicinpriser.
Formålet hermed er at sikre, at oplysninger om
cannabisslutprodukter, der offentliggøres sammen med
Medicinpriser, primært rummer cannabisslutprodukter, som
reelt er tilgængelige på det danske marked.
Med bestemmelsens stk.
3 foreslås det, at sundhedsministeren kan
fastætte regler om muligheden for at undlade at
offentliggøre information om cannabisslutprodukter sammen
med Medicinpriser. Disse regler kan for eksempel omhandle
specifikke krav til mellemproduktfremstillerens leveringsevne af
cannabismellemprodukter, eller regler der fastslår, at
leveringssvigt af et cannabismellemprodukt i visse tilfælde
kan bevirke, at et cannabisslutprodukt ikke kan medtages i
Medicinpriser.
Til §
47
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at offentliggørelsen af priser,
pakningssortiment, udleveringsgruppe m.v. for cannabisslutprodukter
sker sammen med de øvrige oplysninger i Medicinpriser.
Selvom offentliggørelsen af priser,
pakningssortiment, udleveringsgruppe m.v. for cannabisslutprodukter
sker sammen med de øvrige oplysninger i Medicinpriser, vil
det være muligt at skelne mellem produkter omfattet af
forsøgsordningen og de lægemidler, der er godkendt
m.v. i henhold til regler i lov om lægemidler.
Aftagere af Medicinpriser vil således
via deres IT-system have mulighed for at indlæse alle
informationer eller alternativt vælge kun at indlæse
informationer omhandlende enten lægemidler godkendt m.v. i
henhold til regler i lov om lægemidler eller
cannabisslutprodukter omfattet af forsøgsordningen.
Det er Lægemiddelstyrelsen, som
fastsætter udleveringsgrupper for lægemidler. I forhold
til cannabisslutprodukter, vil der være tale om
udleveringsgruppe "A § 4". Det vil sige, at apoteket kun
må udlevere det ordinerede cannabisslutprodukt én gang
efter samme recept.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler for de oplysninger om
cannabisslutprodukterne, som skal offentliggøres sammen med
Medicinpriser, herunder 1) hvilke oplysninger, der ud over de i
stk. 1, nævnte oplysninger, der kan eller skal fremgå
om cannabisslutprodukter sammen med Medicinpriser, 2) om
Lægemiddelstyrelsens videregivelse af visse oplysninger om
cannabisslutprodukter sammen med Medicinpriser forud for
offentliggørelse, herunder det præcise tidspunkt for
en sådan videregivelse, og 3) om Lægemiddelstyrelsens
offentliggørelse om cannabisslutprodukter sammen med
Medicinpriser, herunder det præcise tidspunkt for en
sådan offentliggørelse.
Idet omfang det skønnes muligt og
hensigtsmæssigt, er det hensigten, at
offentliggørelsen ensrettes de forhold, som gælder for
offentliggørelsen af Medicinpriser. Således skal der
også for cannabisslutprodukter gælde en
medicinprisperiode på 14 dage med start fra mandag kl. 00.00.
Således vurderes det også hensigtsmæssigt, at
tidspunkterne for offentliggørelse af oplysninger om
cannabisslutprodukterne vil følge tidspunkterne, der
gælder for Medicinpriser.
Til §
48
Efter bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at et cannabismellemprodukt skal
navngives med cannabisudgangsproduktets navn efterfulgt af navnet
på fremstilleren af cannabismellemproduktet, jf. dog stk. 3.
Det vil sige, at hvis et cannabisudgangsprodukt har navnet "Canna"
og anvendes af mellemproduktfremstilleren navngivet "MPF" til
fremstilling af et cannabismellemprodukt, så vil
cannabismellemproduktets navn være "Canna MPF".
Hvis flere mellemproduktfremstillere anvender
samme cannabisudgangsprodukt ved deres fremstilling af
cannabismellemprodukter, vil det være angivelsen af
mellemproduktfremstillerens navn i navnet på
cannabismellemproduktet, som vil adskille cannabismellemprodukterne
fra hinanden.
Efter bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at fremstilleren af et
cannabismellemprodukt i forbindelse med ansøgning om
optagelse på listen, jf. § 7, stk. 2, skal ansøge
om godkendelse af navnet på cannabismellemproduktet.
Efter bestemmelsens stk.
3 foreslås det, at Lægemiddelstyrelsen godkender
navnet på cannabismellemproduktet forud for optagelse
på listen, jf. § 7, stk. 3. Med vildledende menes der
for eksempel, at navnet ikke må give anledning til at tro, at
produktet har en anden sammensætning virkning eller egenskab,
end det reelt har. Navnet må ikke være vildledende med
hensyn til varens sammensætning, virkning eller egenskaber i
øvrigt. Navnet må ikke være egnet til at
fremkalde forveksling med andre cannabisslutprodukter eller andre
lægemidler. Det er afgørende, at navnet
understøtter den entydige identifikation af et
cannabismellemprodukt.
Efter bestemmelsens stk.
4 foreslås det, at navnet på
cannabismellemproduktet og cannabisslutproduktet er identisk.
Til §
49
Med bestemmelserne i stk. 1 og 2
foreslås det, at mærkning af et cannabismellemprodukt
med dansk tekst skal være let læselig, let
forståelig og uudslettelig.
Mærkningen af et cannabisslutprodukt er
afgørende for identifikationen af det pågældende
cannabisslutprodukt og håndteringen af produktet. Disse
elementer er afgørende for patientsikkerheden, og derfor
skal mærkningen være affattet på dansk, let
læselig, let forståelig og uudslettelig. Det
nærmere indhold i mærkningen fremgår
lovforslagets § 51.
Til §
50
Med bestemmelsen foreslås det, at
mærkningen af et cannabismellemprodukt og cannabisslutprodukt
ikke må indeholde elementer af reklamemæssig karakter.
Mærkningen må således kun indeholde relevant og
saglig information om produkterne. Mærkningen må for
eksempel ikke indeholde anprisninger af produkterne, da dette vil
blive betragtet som reklame. Det fremgår af lovforslagets
§ 57, at der ikke må reklameres for
cannabisslutprodukter og cannabismellemprodukter. Der må
dermed heller ikke være elementer af reklamemæssig
karakter på mærkningen. For nærmere oplysninger
om forbuddet mod reklame henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 57.
Der gælder et tilsvarende forbud i
§ 6 i bekendtgørelse om mærkning m.m. af
lægemidler, og det påtænkes, at den
foreslåede bestemmelse i § 50 skal administreres
på tilsvarende måde.
Til §
51
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at mærkning
af et cannabismellemprodukt og cannabisslutprodukt ikke må
være vildledende eller være egnet til at fremkalde
forveksling med andre lægemidler, lægemiddelformer
eller -styrker. Mærkningen må alene afspejle produktets
reelle indhold og virkning. Det er også afgørende, at
mærkningen ikke giver anledning til forveksling, dvs. at
mærkningen skal understøtte den entydige
identifikation af et cannabismellemprodukt.
Desuden foreslås det med bestemmelsens
stk. 2, at emballagen til
cannabismellemproduktets og cannabisslutproduktet ikke må
give anledning til forveksling af lægemidlet med
nærings- og nydelsesmidler.
Bestemmelserne har til formål at sikre
korrekt information til patienterne om produkterne. Vildledning og
forveksling kan være til fare for patientsikkerheden, hvorfor
det er afgørende, at mærkningen ikke giver anledning
hertil.
Bestemmelserne svarer til §§ 9 og 10
i bekendtgørelse om mærkning m.m. af lægemidler.
Der er dog udeladt kravet om, at produkterne ikke må kunne
forveksles med kosmetiske produkter, da dette ikke vurderes at
være relevant for de pågældende
cannabisprodukter.
Til §
52
Med forslaget til bestemmelsens stk. 1 oplistes, hvilke oplysninger et
cannabismellemprodukt skal mærkes med. Et
cannabismellemprodukt skal således mærkes med
cannabisslutproduktets navn, indhold, styrke og form. Indhold og
styrke skal deklareres i henhold til "Guideline on declaration of
herbal substances and herbal preparations in herbal medicinal
products/traditional herbal medicinal products" publiceret af
EMA.
Pakningsstørrelse
(indholdsmæssigt), varenummer, batchnummer og
anvendelsesmåde skal ligeledes fremgå. Der skal
også angives en eventuel tilberedningsmåde. Dette er
relevant, hvor der skal foretages en tilberedning før, at
cannabisslutproduktet kan anvendes, for eksempel at der skal
brygges te af cannabisslutproduktet. Her kan der oplyses om,
hvordan teen skal brygges. Endelig skal opbevaringsbetingelser og
holdbarhed oplyses, ligesom navn og adresse på fremstilleren
af cannabismellemprodukt skal fremgå.
Disse mærkningsoplysningerne skal efter
bestemmelsens stk. 2 anføres
både på cannabismellemproduktets indre og eventuelle
ydre emballage i henhold til bekendtgørelsen om
mærkning m.m. af lægemidler.
Det følger af den foreslåede
bestemmelse i stk. 3, at hvis det ikke
er muligt at anføre tilberedningsmåden på
emballagen, jf. stk. 2, skal oplysningen i stedet medfølge i
pakningen. Denne situation kan opstå, når der skal
foregå en tilberedning af cannabisslutproduktet forud for
anvendelsen, og beskrivelsen heraf vil være for omfattende
til at anføre i mærkningen af emballagen. I disse
tilfælde skal oplysningen om tilberedningsmåden i
stedet være anført i et dokument i pakningen.
Navn på cannabisslutproduktet skal
tillige efter bestemmelsens stk. 4
anføres i punktskrift på den eventuelle ydre
emballage, således at cannabismellemproduktet kan
identificeres også af personer med synshandicap.
Til §
53
Med bestemmelsen forslås det, at
cannabismellemprodukter skal være emballeret således,
at brud på emballagen let kan konstateres.
Dette krav skal være med til at
synliggøre, hvis der er manipuleret med
cannabismellem-produktet.
Der gælder tilsvarende regler for
godkendte lægemidler omfattet af en
markedsføringstilladelse, hvorfor det er tanken, at den
foreslåede bestemmelse i § 53 administreres på
tilsvarende måde.
Til §
54
Med bestemmelsen i stk.
1 foreslås det, at sundhedsministeren får
bemyndigelse til at fastsætte regler om lægers pligt
til at indberette formodede bivirkninger vedrørende
cannabisslutprodukter, herunder oplysninger fra patientjournaler og
obduktionserklæringer, til Lægemiddelstyrelsen.
Regler om lægers pligt til indberetning
af formodede bivirkninger ved cannabisslutprodukter er en vigtig
forudsætning for, at Lægemiddelstyrelsen kan
overvåge produkternes sikkerhed og iværksætte
nødvendige foranstaltninger, hvis det viser sig, at der er
sikkerhedsproblemer med produkterne.
Reglerne vil bl.a. fastsætte, at
læger har pligt til at indberette alle formodede bivirkninger
ved cannabisslutprodukter i hele forsøgsperioden, bortset
fra bivirkninger som følge af medicineringsfejl, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 56 nedenfor.
Alvorlige bivirkninger vil skulle indberettes til
Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at lægen har
fået formodning herom.
Der foreslås således en
skærpet indberetningspligt for lægerne i hele
forsøgsperioden, idet der skal indberettes oplysninger om
alle bivirkninger, når de har en formodning om, at et
cannabisslutprodukt har forårsaget en bivirkning. Der
gælder tilsvarende regler om skærpet indberetningspligt
for magistrelle lægemidler og lægemidler omfattet af en
udleveringstilladelse.
Ved en bivirkning forstås en skadelig og
utilsigtet reaktion på et cannabisslutprodukt. En alvorlig
bivirkning fremkaldt af et cannabisslutprodukt er en bivirkning,
som er dødelig, livstruende, kræver
hospitalsindlæggelse eller forlængelse af hidtidig
hospitalsindlæggelse, eller som resulterer i vedvarende eller
betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed, eller som er en
medfødt anomali eller fødselsskade.
Med bestemmelsens stk.
2 foreslås det, at sundhedsministeren kan
fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, patienter og
pårørende har adgang til at indberette oplysninger om
formodede bivirkninger ved cannabisslutprodukter til
Lægemiddelstyrelsen. Dette har til formål at sikre, at
andre sundhedspersoner, patienter og pårørende kan
indberette oplysninger om formodede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter direkte til Lægemiddelstyrelsen, og
dermed at flere oplysninger om formodede bivirkninger kan
indberettes hurtigt og effektivt til Lægemiddelstyrelsen.
Endelig fremgår det af forslaget til
bestemmelsens stk. 3, at
sundhedsministeren kan fastsætte regler om formkrav til
indberetninger udarbejdet af sundhedspersoner, herunder at dette
skal ske elektronisk. Sundhedsministeren kan benytte denne hjemmel
til at fastsætte krav om, at indberetninger fra
sundhedspersoner skal foreligge i en bestemt ydre form, herunder at
en indberetning skal være skriftlig på en blanket til
formålet, og at indberetning skal foregå elektronisk,
for eksempel ved hjælp af en e-blanket på
Lægemiddelstyrelsens hjemmeside eller en anden elektronisk
løsning.
Til §
55
Det foreslås med bestemmelsen, at et
apotek, et sygehusapotek eller en mellemproduktfremstiller, som har
en formodning om, at et cannabisslutprodukt udgør en
alvorlig sundhedsrisiko, straks skal underrette
Lægemiddelstyrelsen herom.
Bestemmelsen indebærer, at et apotek, et
sygehusapotek eller en mellemproduktfremstiller skal underrette
Lægemiddelstyrelsen umiddelbart efter, at der er
opstået en formodning om, at et cannabisslutprodukt
udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Ved alvorlig
sundhedsrisiko forstås risiko for dødsfald, alvorlig
forringelse af en patients sundhedstilstand eller alvorlig sygdom.
Bestemmelsen skal sikre, at Lægemiddelstyrelsen får
hurtig underretning med henblik på, at styrelsen kan tage
stilling til, om der skal iværksættes korrigerende
foranstaltninger i henhold til bestemmelserne i §§ 8 og
61.
Hvis et apotek, et sygehusapotek eller en
mellemproduktfremstiller ikke overholder underretningspligten, kan
det få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden for de
patienter, som er i behandling med cannabisslutproduktet. Derfor
foreslås det, at overtrædelse af § 55 er
strafbart, jf. § 63, stk. 1, nr. 1.
Til §
56
Det fremgår af forslaget til
bestemmelsens stk. 1, at
Lægemiddelstyrelsen skal anvende et overvågningssystem
til at overvåge sikkerheden ved cannabisslutprodukter
omfattet af forsøgsordningen. Lægemiddelstyrelsen
anvender hertil det eksisterende IT-system for indberetning og
registrering af bivirkninger ved lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen foretager som led i
dette overvågningssystem faglige vurderinger af
bivirkningsdata, overvejer muligheder for risikominimering og
-forebyggelse, og Lægemiddelstyrelsen træffer om
nødvendigt foranstaltninger i forhold til forhandling og
udlevering af cannabisslutprodukter. Det kan for eksempel
være nødvendigt at forbyde forhandling og udlevering
af et cannabisslutprodukt eller påbyde, at et produkt
trækkes tilbage fra markedet, hvis der er en begrundet
formodning om, at cannabisslutproduktet udgør en alvorlig
sundhedsrisiko, jf. lovforslagets § 61, nr. 6.
Lægemiddelstyrelsen kan også suspendere eller fjerne et
cannabismellemprodukt eller cannabisudgangsprodukt fra listen, hvis
det viser sig, at cannabismellemproduktet eller
cannabisudgangsproduktet ikke har den angivne kvalitet, eller det
er nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden, jf.
forslaget til lovens § 8.
Oplysninger om eventuelle nye eller
ændrede risici ved cannabisslutprodukter vil også
indgå i den løbende overvågning af
forsøgsordningen, herunder vurderinger af om der er et behov
for justeringer af forsøgsordningen af hensyn til
patientsikkerheden.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at Lægemiddelstyrelsen
fører et register over indberettede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter.
Lægemiddelstyrelsen registrerer alle
modtagne oplysninger om formodede bivirkninger vedrørende
cannabisslutprodukterne i styrelsens bivirkningsdatabase. Det er
den samme database, som Lægemiddelstyrelsen benytter til at
føre et register over indberettede bivirkninger ved
lægemidler i henhold til § 56, stk. 1, i lov om
lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen anvender
bivirkningsindberetninger til at undersøge, om der er
signaler om nye eller ændrede risici ved de produkter, der er
omfattet af forsøgsordningen, og indberetningerne
indgår som en del af grundlaget for løbende
vurderinger af produkternes sikkerhedsprofil. Bivirkningsdata kan
indgå i Lægemiddelstyrelsens afgørelser om
iværksættelse af foranstaltninger i henhold til §
8, nr. 1 og 3, og § 61, nr. 6 og 7.
Lægemiddelstyrelsen vil i
forsøgsperioden foretage ugentlig gennemgang af signaler om
nye eller ændrede risici ved cannabisslutprodukter, og
styrelsen vil løbende foretage gennemgang af alle
indberetninger om formodede bivirkninger ved produkterne.
Lægemiddelstyrelsen vil løbende
kommunikere om særlige sikkerhedsproblemstillinger og vil
udarbejde statusrapporter om bivirkninger, forbrug og
sikkerhedsproblemstillinger. Statusrapporter vil blive udarbejdet i
samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen. Der udarbejdes
helårlige eller halvårlige statusrapporter i
forsøgsperioden afhængigt af en risikovurdering og
mængden af bivirkningsindberetninger.
Det fremgår af forslaget til
bestemmelsens stk. 3, at
Lægemiddelstyrelsen kan videregive oplysninger om
indberetninger om bivirkninger i anonymiseret form til Styrelsen
for Patientsikkerhed. Det kan være relevant at videregive
oplysninger om bivirkninger som følge af medicineringsfejl
og forkert brug af cannabisslutprodukter omfattet af
forsøgsordningen, således at oplysningerne kan blive
registreret i Dansk Patientsikkerhedsdatabase og indgå i
Styrelsen for Patientsikkerheds analyser med henblik på at
forbedre patientsikkerheden i Danmark.
Det foreslås også i bestemmelsens
stk. 4, at sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om Lægemiddelstyrelsens
behandling af indberetninger om formodede bivirkninger ved
cannabisslutprodukter, der er omfattet af forsøgsordningen
efter stk. 1 og 2.
Sundhedsministeren kan for eksempel
fastsætte regler om Lægemiddelstyrelsens registrering
og vurdering af indberetninger om formodede bivirkninger, herunder
at styrelsen anvender bivirkningsdata til at undersøge, om
der er nye eller ændrede risici ved cannabisslutprodukterne,
og at bivirkningsdata kan indgå i afgørelser om
iværksættelse af foranstaltninger i henhold til
lovforslagets § 8 og § 61.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 5, at sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om videregivelse af
oplysninger om indberetninger om bivirkninger til Styrelsen for
Patientsikkerhed efter stk. 3.
Det følger som nævnt af forslaget
til § 54, stk. 1, at sundhedsministeren fastsætter
regler om lægers pligt til at indberette oplysninger om
formodede bivirkninger vedrørende cannabisslutprodukter til
Lægemiddelstyrelsen og andre sundhedspersoners adgang til at
indberette formodede bivirkninger direkte til
Lægemiddelstyrelsen.
I den forbindelse skal der tages højde
for, at sundhedspersoner i henhold til sundhedslovens § 199,
stk. 4, skal være anonymiserede ved indberetning af
utilsigtede hændelser, herunder medicineringsfejl, til Dansk
Patientsikkerhedsdatabase, hvorimod Lægemiddelstyrelsen som
nævnt ovenfor skal kunne identificere den, der indberetter
bivirkninger. Indberetter skal være identificeret, fordi der
kan være et behov for at stille uddybende
spørgsmål til brug for vurdering af
bivirkningsindberetningen.
For at tage hensyn til at sundhedspersoner har
krav på anonymitet ved indberetning af utilsigtede
hændelser, vil der i en kommende bekendtgørelse om
indberetning af bivirkninger ved cannabisslutprodukter blive
fastsat bestemmelser om, at læger kan - men ikke skal -
indberette formodede bivirkninger som følge af
medicineringsfejl til Lægemiddelstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen kan i givet fald
sende information vedrørende formodede bivirkninger som
følge af medicineringsfejl og forkert brug af produkterne i
anonymiseret form til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Til §
57
Efter forslaget til bestemmelsen må der
ikke reklameres for cannabisslutprodukter samt
cannabismellemprodukter og cannabisudgangsprodukter beregnet til
cannabisslutprodukter. Dette er en konsekvens af, at
cannabisslutprodukter fremstilles til den enkelte patient efter
recept fra en læge. Lægemidlet bliver således
fremstillet og udleveret efter konkret bestilling fra en læge
til en konkret patient. Det er lægens faglige vurdering, om
det konkret er relevant at tilbyde en patient behandling med et
cannabisslutprodukt. Cannabisudgangsprodukter og
cannabismellemprodukter, der er optaget på den
offentliggjorte liste, jf. § 7, stk. 4, er specifikt beregnet
til at blive anvendt i cannabisslutprodukter.
Ved reklame for cannabisslutprodukter
forstås enhver form for opsøgende
informationsvirksomhed, kundesøgning eller
holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme
ordinering, udlevering, salg eller forbrug af
cannabisslutprodukter.
Ved reklame for cannabismellemprodukter og
cannsbisudgangsprodukter beregnet til cannabisslutprodukter
forstås enhver form for opsøgende
informationsvirksomhed, der tager sigte på at fremme
udlevering og salg af cannabismellemprodukter og
cannsbisudgangsprodukter beregnet til anvendelse i
cannabisslutprodukterne. Definitionen omfatter reklame for de
cannabisudgangsprodukter og cannabismellemprodukter, der er optaget
på Lægemiddelstyrelsens offentliggjorte liste, jf.
§ 7, stk. 4.
Lov om lægemidler indeholder tilsvarende
et forbud mod at reklamere for magistrelle lægemidler, der
tilberedes på et apotek til den enkelte patient efter recept
fra en læge. Ifølge § 64, nr. 2, i lov om
lægemidler må der således ikke reklameres for
magistrelle lægemidler. Det fremgår af
bemærkningerne til loven, at det er en naturlig konsekvens
af, at magistrelle lægemidler fremstilles individuelt til den
enkelte patient efter recept fra en læge. Det følger
af artikel 87, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en
fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, at
medlemsstaterne forbyder reklame for lægemidler, for hvilket
der ikke er udstedt en markedsføringstilladelse i henhold
til fællesskabsretten. Denne bestemmelse er implementeret i
§ 64, nr. 1, i lov om lægemidler. der indeholder forbud
mod at reklamere for lægemidler (uden en
markedsføringstilladelse), som ikke lovligt kan forhandles
eller udleveres her i landet. Det fremgår i øvrigt af
§ 66, stk. 1, i lov om lægemidler, at der ikke må
reklameres for receptpligtige lægemidler eller
lægemidler, der er omfattet af lov om euforiserende stoffer,
over for offentligheden.
Bestemmelsen omfatter alene et forbud mod
reklame for cannabisprodukterne og regulerer ikke
markedsføring af sundhedsydelser, herunder for eksempel at
en læge reklamerer for at have erfaring/kompetencer inden for
behandling med medicinsk cannabis. Markedsføring af
sundhedsydelser er reguleret i lov om markedsføring af
sundhedsydelser og bekendtgørelse om markedsføring af
sundhedsydelser.
Til §
58
Det foreslås med bestemmelsen, at
Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at udstede
påbud om, at ulovlig reklame for cannabisslutprodukter,
cannabismellemprodukter og cannabisudgangsprodukter skal bringes
til ophør.
Efter forslaget til bestemmelsen i § 63,
stk. 1, nr. 4, kan undladelse af at efterkomme et påbud efter
bestemmelsen i § 58 straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Straffebestemmelsen er nødvendig for effektivt
at kunne håndhæve forbuddet i § 57.
Til §
59
Med den foreslåede bestemmelsen i stk. 1 fastslås, at
Lægemiddelstyrelsen kontrollerer overholdelsen af krav
fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af denne
lov til den, der håndterer cannabisudgangsprodukter,
cannabismellemprodukter og cannabisslutprodukter. Det vil sige, at
Lægemiddelstyrelsen kan føre kontrol med virksomheder,
der har tilladelse til at importere cannabisudgangsprodukter,
fremstille og distribuere cannabismellemprodukter samt apotekere og
sygehusapotekere, der fremstiller cannabisslutprodukter. Det
vurderes at være vigtigt af hensyn til patientsikkerheden, at
der kan udføres myndighedskontrol af forholdene omkring
håndteringen af cannabisprodukterne.
I lov om lægemidler og lov om
apoteksvirksomhed findes tilsvarende bestemmelser om
Lægemiddelstyrelsens myndighedskontrol.
Lægemiddelstyrelsens kontrol efter denne lov, forventes at
blive administreret på tilsvarende vis.
Det foreslås i stk.
2, at for at varetage deres kontrolopgaver efter stk. 1, har
Lægemiddelstyrelsens repræsentanter mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til:
1) Virksomheder,
der har en tilladelse efter § 9, stk. 1.
2) Apoteker.
3)
Sygehusapoteker.
Kontrollen vil blive varetaget under
hensyntagen til reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Ved kontrol i
privat ejendom, tilstræbes at kontrollen begrænses til
forretningslokaler og ikke gennemføres i privat bolig.
I lov om lægemidler og lov om
apoteksvirksomhed findes tilsvarende bestemmelser om
Lægemiddelstyrelsens adgang. Denne bestemmelse forventes at
blive anvendt på tilsvarende vis.
I stk. 3
foreslås, at Lægemiddelstyrelsen udarbejder en rapport
om ethvert kontrolbesøg, der gennemføres efter stk.
2. Rapporten sendes til det sted, der inspiceres.
For at varetage sine kontrolopgaver efter stk.
1, kan Lægemiddelstyrelsen vederlagsfrit mod kvittering
udtage eller kræve udleveret prøver af
cannabisudgangsprodukter, cannabismellemprodukter og
cannabisslutprodukter, der er grund til at formode kan være
produkter omfattet af forsøgsordningen, jf. stk. 4. Det foreslås endvidere i stk.
4, at styrelsen kan kræve alle oplysninger og materialer, der
er nødvendige for kontrolvirksomheden.
Efter forslaget til bestemmelsen i § 63,
stk. 1, nr. 4, kan undladelse af at efterkomme et påbud efter
bestemmelsens stk. 4 straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Af § 10 i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af ¬tvangsindgreb og
oplysningspligter følger et princip om retten til ikke at
inkriminere sig selv. Således følger det af § 10,
stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson
eller juridisk person har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre straf, gælder bestemmelserne i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse
Det foreslås i stk.
5, at Lægemiddelstyrelsen kan give apoteker,
sygehusapoteker og indehaveren af en tilladelse efter § 9,
stk. 1, påbud om at ændre opgavevaretagelse,
organisation, indretning eller drift og fastsætte en frist
for ændringernes gennemførelse for at sikre
overholdelsen af §§ 12-20, § 27, stk. 1,
§§ 28-39, § 43, § 45, §§ 49-53 og
regler fastsat i medfør af § 6, § 10, nr. 4-8,
§ 18, stk. 3 og § 27, stk. 2. Disse bestemmelser
indeholder krav til fremstilling af cannabisslutprodukter og
mængden af cannabisslutprodukter, der må ordineres.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til indehaveren af en tilladelse efter § 9, stk.
1, apoteker og sygehusapoteker om at ændre opgavevaretagelse,
organisation, indretning eller drift og fastsætte en frist
for ændringernes gennemførelse for at sikre
overholdelsen af lovens bestemmelser i §§ 12-20. Disse
bestemmelser indeholder regler om, import og modtagelse af
cannabisudgangsprodukter, håndtering og opbevaring af
cannabisudgangsprodukter, fremstilling af cannabismellemprodukter,
opbevaring og distribution af cannabismellemprodukter samt
fremstilling af cannabisslutprodukt på apotek eller
sygehusapotek, apotekets pligter og apotekets
fremskaffelsespligt.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til apoteker og sygehusapoteker om at ændre
opgavevaretagelse, organisation, indretning eller drift og
fastsætte en frist for ændringernes
gennemførelse for at sikre overholdelsen af lovens
bestemmelser i §§ 28-39. Disse indeholder regler om
apoteker og sygehusapotekers ekspedition af recepter og
medicinrekvisitioner og udlevering af cannabisslutprodukter.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1,
for at sikre overholdelsen af § 43. Denne indeholder regler om
prisfastsættelse og anmeldelse af priser til
Medicinpriser.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til indehaveren af tilladelse efter § 9, stk. 1,
for at sikre overholdelsen af § 45. Denne indeholder regler
om, at mellemproduktfremstilleren skal oplyse
Lægemiddelstyrelsen om leveringsevne.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til indehaveren af en tilladelse efter § 9, stk.
1, om at ændre opgavevaretagelse, organisation, indretning
eller drift og fastsætte en frist for ændringernes
gennemførelse for at sikre overholdelsen af lovens
bestemmelser i §§ 49-53. Disse indeholder regler om
mærkning og emballering af cannabismellemprodukter.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til indehaveren af en tilladelse efter § 9, stk.
1, om at ændre opgavevaretagelse, organisation, indretning
eller drift og fastsætte en frist for ændringernes
gennemførelse for at sikre overholdelsen af regler udstedt
efter lovens § 6 og 10, nr. 4-8. Disse bestemmelser indeholder
regler om krav til cannabisudgangsprodukter dyrket her i landet
samt krav til mellemproduktfremstillere.
Lægemiddelstyrelsen kan udstede
påbud til apoteker og sygehusapoteker, om at ændre
opgavevaretagelse, organisation, indretning eller drift og
fastsætte en frist for ændringernes
gennemførelse for at sikre overholdelsen af regler udstedt
efter lovens § 18, stk. 3 og § 27, stk. 2. Disse
bestemmelser indeholder krav til fremstilling af
cannabisslutprodukter og mængden af cannabisslutprodukter,
der må ordineres.
De påbud, som Lægemiddelstyrelsen
har mulighed for at udstede til de berørte virksomheder,
apoteker og sygehusapoteker i forbindelse med
kontrolbesøget, sker som led i styrelsens almindelige
tilsynsfunktion. Imidlertid kan Lægemiddelstyrelsen som
følge af forbuddet mod selvinkriminering som angivet i
§ 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
¬tvangsindgreb og oplysningspligter ikke udstede et
sådant påbud, såfremt Lægemiddelstyrelsen
får en konkret mistanke om, at virksomheden har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf. En
sådan mistanke kan for eksempel opstå, når
Lægemiddelstyrelsen sammenholder de oplysninger, virksomheden
afgiver i forbindelse med kontrolbesøgets aflæggelse,
med de oplysninger, som styrelsen allerede er i besiddelse af.
Efter forslaget til bestemmelsen i § 63,
stk. 1, nr. 4, kan undladelse af at efterkomme et påbud efter
bestemmelsens stk. 5 straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Til §
60
Det foreslås med bestemmelsen, at
Lægemiddelstyrelsen kan forbyde dyrkning af cannabis, import
af et cannabisudgangsprodukt, fremstilling af et
cannabisudgangsprodukt eller fremstilling af et
cannabismellemprodukt, hvis en virksomhed, der har tilladelse efter
§ 9, stk. 1, overtræder regler fastsat i medfør
af § 6 eller § 10, nr. 4-8.
Dyrkning af cannabis, fremstilling af et
cannabisudgangsprodukt og fremstilling af et cannabismellemprodukt,
hvor der er anvendt et cannabisudgangsprodukt, der er fremstillet i
Danmark, kan forbydes, såfremt indehaveren af en tilladelse
efter § 9, stk. 1, overtræder regler fastsat efter
§ 6.
Import af et cannabisudgangsprodukt og
fremstilling af et cannabismellemprodukt, hvor der er anvendt et
cannabisudgangsprodukt, der er importeret til Danmark, kan
forbydes, såfremt indehaveren af en tilladelse efter §
9, stk. 1, overtræder regler fastsat efter § 10, nr.
4-8.
Bestemmelsen forventes primært anvendt i
tilfælde, hvor forholdene vedrørende ovennævnte
aktiviteter indebærer en risiko for, at cannabisprodukter er
til fare for patienter, såfremt de udleveres. Forbuddet kan
eksempelvis afgrænses til kun at gælde et specifikt
cannabisprodukt eller et parti med cannabismellemprodukter eller
cannabisudgangsprodukter, cannabisprodukter fremstillet efter
specifikke forskrifter, og det kan ligeledes begrænses til en
tidsbestemt periode eller bestå indtil fastsatte vilkår
opfyldes. Der kan også nedlægges et generelt forbud mod
at forsætte enhver aktivitet, eksempelvis hvis der i
forbindelse med en inspektion konstateres så grove
overtrædelser, eller usikkerhed omkring sikkerheden af en
række af de producerede cannabisprodukter, at et forbud mod
at aktiviteter fortsættes skønnes
nødvendigt.
Til §
61
Den foreslåede bestemmelse giver
Lægemiddelstyrelsen mulighed for at forbyde forhandling af et
cannabismellemprodukt og forbyde forhandling eller udlevering af et
cannabisslutprodukt, og Lægemiddelstyrelsen kan kræve,
at et cannabismellemprodukt eller et cannabisslutprodukt
trækkes tilbage fra markedet, hvis
1)
cannabisslutproduktet eller cannabismellemproduktet ikke har den
angivne kvalitative eller kvantitative sammensætning,
2) egenkontrollen
med cannabisslutproduktet, cannabismellemproduktet eller
cannabisudgangsproduktet efter regler fastsat i medfør af
denne lov, ikke har fundet sted, eller et andet krav i forbindelse
med udstedelsen af tilladelse efter § 9, stk. 1, eller krav
fastsat i medfør af §§ 39 a og b, i lov om
lægemidler som fastsat ved denne lov ikke er blevet
opfyldt,
3)
cannabismellemproduktet stammer fra en virksomhed, der ikke har
Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter § 9, stk. 1, eller
Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter § 39, stk. 1, i
lov om lægemidler til distribution af lægemidler, eller
som ikke vil medvirke ved Lægemiddelstyrelsens kontrol §
59,
4)
cannabisslutproduktet ikke er fremstillet af et
cannabismellemprodukt, der er i overensstemmelse med de
oplysninger, virksomheden har givet ved ansøgningen om
cannabismellemproduktets optagelse på listen jf. § 7,
stk. 2, eller hvis der ikke udføres kontrol i
overensstemmelse med regler fastsat efter § 6 eller § 10,
nr. 4-8,
5)
cannabisslutproduktet ikke er fremstillet af et apotek eller
sygehusapotek, jf. § 18, eller ikke er fremstillet ud af et
cannabismellemprodukt optaget på Lægemiddelstyrelsens
liste, jf. § 7, stk. 3.
6) der er en
begrundet formodning om, at cannabisslutproduktet udgør en
alvorlig sundhedsrisiko,
7)
cannabisudgangsproduktet og cannabismellemproduktet fjernes fra
listen i medfør af § 8, eller
8) et påbud
om at overholde gældende regler om mærkning efter
§§ 48-53 ikke er efterkommet.
Det foreslås i bestemmelsen at angive en
udtømmende opregning af de begrundelser, hvormed
Lægemiddelstyrelsen kan forbyde forhandling og udlevering af
et cannabismellemprodukt eller et cannabisslutprodukt, samt
pålægge fremstillere at tilbagekalde restlagre af et
cannabismellemprodukt. Bestemmelsen tænkes primært
anvendt i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at
forbyde forhandling eller udlevering af et enkelt parti (batch) af
et cannabismellemprodukt i forbindelse med for eksempel
produktionsfejl, eller hvor det har været nødvendigt
at tilbagekalde samtlige partier af et bestemt
cannabismellemprodukt fra distributionsleddet i forbindelse med
afregistrering af det pågældende cannabismellemprodukt
fra listen.
Det foreslås, at udlevering af et
cannabismellemprodukt eller cannabisslutprodukt forbydes og
produktet trækkes tilbage fra markedet, hvis det vurderes, at
cannabisslutproduktet er skadeligt, at forholdet mellem fordele og
risici er ugunstigt, at cannabismellemproduktet eller
cannabisslutproduktet ikke har den angivne kvalitative og
kvantitative sammensætning, eller at kontrollen med
cannabismellemproduktet og/eller dets bestanddele ved
fremstillingen ikke har fundet sted. Udleveringen kan endvidere
forbydes, hvis andre krav eller forpligtelser i forbindelse med
udstedelse af tilladelsen efter forslagets § 9, stk. 1, ikke
er blevet opfyldt.
Nr. 1 finder
anvendelse, såfremt cannabismellemproduktet eller
cannabisslutproduktet ikke har den kvalitet, som blev angivet ved
cannabismellemproduktets optagelse på listen efter § 7,
stk. 3, eller, at cannabisproduktet har en anden størrelse.
Der kan ligeledes være tale om, at cannabisproduktet ikke har
den oplyste sammensætning af aktive stoffer og andre
stoffer.
Nr. 2 finder
anvendelse, såfremt mellemproduktfremstilleren,
distributøren, apoteket eller sygehusapoteket ikke har
udført den kontrol, der følger af reglerne for
fremstilling og distribution af cannabisprodukter.
Nr. 3 finder
anvendelse, såfremt cannabismellemproduktet stammer fra en
virksomhed uden relevant tilladelse til at håndtere
cannabisprodukter. Nr. 3 finder ligeledes anvendelse hvis
cannabismellemproduktet stammer fra en virksomhed med relevant
tilladelse, som ikke ønsker at medvirke til
Lægmiddelstyrelsens kontrol.
Nr. 4 finder
anvendelse, såfremt cannabisslutproduktet ikke er fremstillet
af et cannabismellemprodukt, der lever op til de oplysninger,
virksomheden har givet ved ansøgningen om mellemproduktets
optagelse på listen jf. § 7, stk. 2, eller hvis der ikke
er udført kontrol med cannabisproduktet i overensstemmelse
med regler fastsat efter § 6 eller § 10, nr. 4-8.
Nr. 5 finder
anvendelse, såfremt cannabisslutproduktet ikke er fremstillet
af et apotek eller sygehusapotek, som efter loven har lov til at
fremstille cannabisslutprodukter, eller at cannabismellemproduktet
der anvendes til fremstillingen, ikke er optaget på
Lægemiddelstyrelsens liste efter § 7. stk. 3.
Nr. 6 finder
anvendelse, såfremt der er en begrundet formodning om, at
cannabisslutproduktet udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Ved
alvorlig sundhedsrisiko forstås risiko for dødsfald,
alvorlig forringelse af en patients sundhedstilstand eller alvorlig
sygdom.
Nr. 7 finder
anvendelse, såfremt cannabisudgangsproduktet og
cannabismellemproduktet fjernes fra listen i medfør af
§ 8.
Nr. 8 finder
anvendelse, såfremt et påbud om at overholde
gældende regler om mærkning efter §§ 48-53
ikke er efterkommet.
En overtrædelse af bestemmelsen kan medføre straf,
jf. den foreslåede § 63, stk. 1, nr. 1.
Til §
62
Med bestemmelsen foreslås det, at
sundhedsministeren kan fastsætte regler om klage over
Lægemiddelstyrelsens afgørelser, herunder regler om
klagefrister.
Bestemmelsen kan anvendes til at
fastsætte specifikke regler om klageadgang, udover hvad der
følger af de normale klagemuligheder, herunder om adgangen
skal afskæres eller underlægges frister.
Til §
63
Med bestemmelsen indføres hjemmel til
at straffe de personer eller virksomheder m.v. (juriske personer),
som handler i strid med en række nærmere oplistede
bestemmelser i lovforslaget eller administrative bestemmelser
udstedt med hjemmel i loven, der er sanktionerede med straf.
Det foreslås, at straffen for
overtrædelse af de i lovforslagets § 63 oplistede
bestemmelser eller administrative bestemmelser udstedt med hjemmel
i loven er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder. Højere straf vil dog efter
omstændighederne kunne ifaldes i medfør af andre love,
herunder især straffeloven.
Det foreslås ikke i lovforslagets regler
om straf at medtage bestemmelse om tilbagekaldelse af en
tilladelse, såfremt tilladelsesindehaveren begår en
strafbar handling. Lægemiddelstyrelsen tilbagekalder kun
tilladelser efter lovforslagets § 11. Der henvises dog til
domstolens mulighed for rettighedsfrakendelse som følge af
de almindelige regler i straffelovens §§ 78 og 79.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1 fastsætter
straffebestemmelser for overtrædelse af en række af
lovforslagets bestemmelser. Ved vurderingen af, om en bestemmelse
skal være strafbelagt, er der lagt vægt på, at en
overtrædelse af bestemmelsen ville kunne medføre
risiko for, at et cannabismellemprodukt eller cannabisslutprodukt,
der ikke opfylder kravene til kvalitet, sikkerhed og virkning
uretmæssigt ordineres til patienter, uretmæssigt
forbliver på markedet eller kanaliseres ind på det
illegale marked.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel ind til 1 år og 6 måneder, den der
overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt. og stk. 5, § 9,
stk. 1, 3, og 6-8, § 12, § 14, stk. 3, § 15, stk. 2,
§ 17, § 18, stk. 1 og 2, §§ 19 og 20, §
27, stk. 1, §§ 28 og 29, §30, 1. og 2. pkt., §
31, stk. 1, 1. pkt., §§ 32-35, §§ 39 og 40,
§§ 49-53, § 55 eller § 57,
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at den,
der overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt. og 5, kan straffes
med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Ifølge den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 2, 1. pkt., skal den virksomhed, der
ønsker at fremstille et cannabismellemprodukt, ansøge
Lægemiddelstyrelsen om at få optaget
cannabismellemproduktet på listen jf. § 7, stk. 1,
før det anvendte cannabisudgangsprodukt må importeres
og anvendes til fremstilling af et cannabisslutprodukt, jf. §
7, stk. 2-3. Import af cannabisudgangsprodukter må ikke
foretages af nogen, hvis disse ikke er optaget på listen.
Baggrunden for strafbestemmelsen er, at der er risiko for at
patientsikkerheden bringes i fare, hvis de cannabisudgangsprodukter
der bringes på markedet, ikke overholder kravene i den
foreslåede bestemmelse i § 5. Det er således kun
ved optagelsen på listen, at det kontrolleres at produkterne
overholder § 5, og kvaliteten eller sikkerheden ved
produkterne kan ikke garanteres uden. Således kan alle der
importerer cannabisudgangsprodukter, som ikke er optaget på
Lægemiddelstyrelsens liste, straffes. Ifølge den
foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 5, skal et
cannabismellemprodukt eller det anvendte cannabisudgangsprodukt,
som er optaget på listen, og som efterfølgende
ændres, betragtes som et nyt cannabismellemprodukt, der skal
optages på Lægemiddelstyrelsens liste, før det
kan anvendes til fremstilling af et cannabisslutprodukt, jf. §
7 stk. 2-3. Det er mellemproduktfremstilleren, som har ansvaret for
at få optaget et ændret cannabisudgangsprodukt på
listen, før fremstilling af et cannabismellemprodukt og
distribution af samme lovligt må udføres. Baggrunden
for strafbestemmelsen er, at der er risiko for, at
patientsikkerheden bringes i fare, hvis de produkter der bringes
på markedet, ikke overholder kravene i den foreslåede
bestemmelse i § 5. Det er således kun ved optagelsen
på listen, at det kontrolleres, at produkterne overholder
§ 5, og kvaliteten eller sikkerheden ved produkterne kan ikke
garanteres uden. Hvis et cannabisudgangsprodukt ændres,
kræver det en ny kontrol af, om produktet overholder kravene
i den foreslåede § 5. Såfremt denne kontrol ikke
er blevet udført, kan produktet være til fare for
patientsikkerheden. Således kan en mellemproduktfremstiller,
der importerer et cannabisudgangsprodukt, hvor produktet afviger
fra det cannabisudgangsprodukt, som denne har fået optaget
på listen, straffes.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 9, stk. 1, 3 og 6-8, kan straffes med
bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Ifølge den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 1, må import af et
cannabisudgangsprodukt og fremstilling af et cannabismellemprodukt,
kun ske med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Såfremt
disse aktiviteter udføres af andre end personer eller
virksomheder med en virksomhedstilladelse udstedt af
Lægemiddelstyrelsen, kan det straffes efter bestemmelsen.
Baggrunden for strafbestemmelsen er at sikre, at de nævnte
aktiviteter ikke udføres af andre, som ikke er underlagt
loven og regler udstedt i medfør af loven samt
Lægemiddelstyrelsens myndighedskontrol. Således kan
alle straffes, såfremt de foretager import- eller
fremstillingsaktiviteter omfattet af loven uden at have den
fornødne tilladelse. Ifølge den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 6, må virksomheder med
tilladelse efter § 9, stk. 1, ikke distribuere importerede
cannabisudgangsprodukter. Straffebestemmelsen har til hensigt at
sikre, at det kun er mellemproduktfremstilleren, der importerer
cannabisudgangsprodukterne til landet, som håndterer dem
indtil det tidspunkt, hvor de er blevet gjort til
cannabismellemprodukter og egnet til distribution og
færdigfremstilling på apotek, da
mellemproduktfremstilleren er den eneste, som har tilladelse til
dette. Således kan mellemproduktfremstilleren straffes,
såfremt denne videregiver eller distribuerer
cannabisudgangsprodukter. Ifølge den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 7, må aktiviteter med
cannabisudgangsprodukter eller cannabismellemprodukter i kontrakt
ikke udlægges i kontrakt til andre. Baggrunden for
strafbestemmelsen er, at der ikke sikres et fuldt overblik over,
hvor produkterne befinder sig, og hvem der har det fulde ansvar for
overholdelse af reglerne, såfremt aktiviteter udlægges
i kontrakt. Dette vil besværliggøre
Lægemiddelstyrelsens kontrol, og derved øge risikoen
for patientsikkerheden. Således kan
mellemproduktfremstilleren straffes, såfremt denne overlader
andre at udføre de aktiviteter, som denne har lov til eller
er forpligtet til at udføre i medfør af loven.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 8, §
9, stk. 8, må et regionalt sygehusapotek eller et regionalt
selskab oprettet med hjemmel i sundhedslovens § 78, stk. 3,
kun importere cannabisudgangsprodukter, der optages på listen
jf. § 5 og fremstille cannabismellemprodukter med
Lægemiddelstyrelsens tilladelse og under forudsætning
af, at mellemproduktfremstillerne oplyser Lægemiddelstyrelsen
om længerevarende forsyningssvigt. Baggrunden for
bestemmelsen er at sikre, at sygehusapoteker og Amgros I/S ikke
påbegynder import af cannabisudgangsprodukter uden
Lægemiddelstyrelsens tilladelse og uden for de situationer
bestemmelsen giver mulighed for. Således kan regionen eller
Amgros I/S straffes, såfremt de importerer
cannabisudgangsprodukter eller fremstiller cannabismellemprodukter
uden tilladelse.
Det foreslås i nr. 1, at den, der overtræder § 12 kan
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og
6 måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Ifølge den foreslåede
bestemmelse i § 12, stk. 1, må mellemproduktfremstillere
ikke importere cannabisudgangsprodukter, som de ikke har fået
optaget på listen jf. § 7, stk. 3. Baggrunden for
strafbestemmelsen er, at det risikeres, at patientsikkerheden
bringes i fare, hvis cannabisudgangsprodukter importeres og bringes
på markedet, der ikke overholder kravene i lovforslagets
§ 5. Det er således kun ved optagelsen på listen,
at det kontrolleres, at produkterne overholder § 5, og
kvaliteten eller sikkerheden ved produkterne kan ikke garanteres
uden. Således kan mellemproduktfremstilleren straffes,
såfremt denne importerer cannabisudgangsprodukter, som de
ikke har fået optaget på listen jf. § 7, stk. 3.
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2,
skal mellemproduktfremstilleren sikre ved modtagelse af hver
forsendelse, at der udelukkende importeres
cannabisudgangsprodukter, der lovligt kan udleveres til medicinsk
brug i oprindelseslandet. Produkterne skal overholde
oprindelseslandets krav til emballage, pakningsstørrelser og
mærkning. Baggrunden for straffebestemmelsen er at sikre, at
der ikke bringes produkter på markedet, som ikke er godkendt
til patientbehandling i oprindelseslandet i den form der
importeres, og således ikke er sikkert til medicinsk brug.
Således kan mellemproduktfremstilleren straffes,
såfremt denne ikke sikrer, at importerede
cannabisudgangsprodukter må udleveres til medicinsk brug i
oprindelseslandet. Ifølge den foreslåede bestemmelse i
§ 12, stk. 3 skal mellemproduktfremstilleren sikre ved
modtagelse af hver forsendelse, at der medfølger
dokumentation for, at kravene i lovens § 5 er opfyldt for den
konkrete levering. Bagrunden for straffebestemmelsen er at sikre,
at der kun modtages produkter, som overholder de krav til kvalitet
og sikkerhed, som følger af loven, og som indgik i vurdering
af, om produktet kunne optages på listen jf. § 7, stk.
3. Således kan mellemproduktfremstilleren straffes,
såfremt denne ikke sikrer dokumentation for, at de
importerede cannabisudgangsprodukter overholder lovens §
5.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 14, stk. 3 kan straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ifølge den foreslåede bestemmelse må
mellemproduktfremstilleren ikke bryde en indre emballage til et
importeret cannabisudgangsprodukt. Baggrunden for
straffebestemmelsen er at sikre, at patientsikkerheden ikke bringes
i fare ved påvirkning af produktets kvalitet og stabilitet,
som brud på den indre emballage vil medføre.
Således kan mellemproduktfremstilleren straffes,
såfremt denne bryder et cannabisudgangsprodukts indre
emballage.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 15, stk. 2, kan straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ifølge den foreslåede bestemmelse må
mellemproduktfremstillere kun levere cannabismellemprodukter til
apoteker, sygehusapoteker og virksomheder med tilladelse til
distribution af lægemidler, jf. l § 39, stk. 1, i lov om
lægemidler og tilladelse til virksomhed med euforiserende
stoffer opført på liste A, jf. lov om euforiserende
stoffer § 1, stk. 1. Det anføres desuden, at
cannabismellemprodukter ikke må eksporteres. Baggrunden for
straffebestemmelsen er at sikre, at der kun distribueres
cannabisprodukter inden for den lovlige forsyningskæde, som
er underlagt dansk regulering og myndighedskontrol. Således
kan mellemproduktfremstilleren straffes, såfremt denne
distribuerer cannabismellemprodukter til andre end dem, der
nævnes i bestemmelsen.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 17 kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Efter lovforslagets § 17 må apoteker kun
fremstille, forhandle og udlevere et cannabisslutprodukt ud fra et
cannabismellemprodukt, der er optaget på
Lægemiddelstyrelsens liste, jf. § 7, stk. 3. En
overtrædelse heraf foreslås af hensyn til
patientsikkerheden strafsanktioneret, således at apotekeren
kan ifalde straf efter bestemmelsen, hvis apotekeren selv eller en
ansat på apoteket fremstiller, forhandler eller udleverer et
cannabisslutprodukt ud fra et cannabismellemprodukt, der ikke er
optaget på Lægemiddelstyrelsens liste, jf. § 7,
stk. 3. For så vidt angår sygehusapoteker
påhviler strafansvaret regionen.
Det foreslås i nr. 1, at den, der overtræder § 18,
stk. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil 1 år og 6 måneder, med mindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter
lovforslagets § 18, stk. 1, skal et apotek eller et
sygehusapotek fremstille et cannabisslutprodukt til en patient ud
fra et cannabismellemprodukt. Med bestemmelsen kan apotekeren
straffes, hvis apotekeren selv eller en ansat på apoteket
fremstiller et cannabisslutprodukt, uden at det sker i forbindelse
med ekspedition af en recept eller en medicinrekvisition fra en
læge til en konkret patient. Forslaget om straf begrundes
særligt i forholdet til at sikre, at apoteket ikke oparbejder
et lager af færdigfremstillede cannabisslutprodukter, hvilket
er en forudsætning for det retlige grundlag for den
foreslåede forsøgsordning. For så vidt
angår sygehusapoteker påhviler strafansvaret
regionen.
Efter lovforslagets § 18, stk. 1, skal et
apotek eller sygehusapotek fremstille et cannabisslutprodukt ved at
mærke produktet med en række oplysninger,
vedlægge udtrykkelig opfordring til at orientere lægen
om enhver bivirkning ved brug og efter behov udlevere relevant
medicinmål. Med bestemmelsen kan apotekeren straffes, hvis
apotekeren eller en ansat på apoteket undlader den i §
18, stk. 1, anførte mærkning eller orientering, eller
undlader at udlevere relevant medicinmål. Forslaget om straf
begrundes både i hensynet til patientsikkerheden og i
forholdet til at sikre, at apoteket ikke oparbejder et lager af
færdigfremstillede cannabisslutprodukter, hvilket er en
forudsætning for det retlige grundlag for den
foreslåede forsøgsordning. Til sammenligning er der i
receptbekendtgørelsen hjemmel til at straffe en
overtrædelse af bekendtgørelsens regler om
dosisetiketter, hvor der er fastsat tilsvarende forpligtelser for
apoteket til at påføre en etiket med en række
oplysninger om og til patienten. For så vidt angår
sygehusapoteker påhviler strafansvaret regionen.
Lovforslagets § 18, stk. 2,
fastsætter krav til, hvordan mærkningen efter §
18, stk. 1, nr. 1-9, skal foretages. Med bestemmelsen kan
apotekeren straffes, hvis apotekeren selv eller en ansat på
apoteket ikke påfører den beskrevne mærkning
på pakningen med et cannabisslutproduktet som en
letlæselig påtrykt eller maskinskrevet etiket, der
placeres på emballagen. Hvis pakningen består af flere
dele, skal etiketten placeres på den ydre emballage og
så vidt muligt på den indre emballage. Forslaget om
straf findes nødvendigt af hensyn til
patientsikkerheden. Til sammenligning er der i
receptbekendtgørelsen hjemmel til at straffe en
overtrædelse af bekendtgørelsens tilsvarende regler om
krav til og placering af dosisetiketter. For så vidt
angår sygehusapoteker påhviler strafansvaret
regionen.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 19, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Hermed strafsanktioneres de pligter, som en apoteker i
medfør af sin bevilling har efter lovforslagets § 19
nr. 1-8. Herefter kan apotekeren straffes, hvis apotekeren eller en
ansat på apoteket undlader at efterkomme de anførte
pligter over for patienterne, jf. nr. 1-6, eller de anførte
underretnings- og oplysningspligter ift. sundhedsmyndighederne, jf.
nr. 7-8. Forslaget om straf findes nødvendigt af hensyn til
patientsikkerheden og patienternes retssikkerhed samt af
hensyn til at Lægemiddelstyrelsen og andre
sundhedsmyndigheder kan planlægge og udøve tilsyn og
kontrol. Til sammenligning er der i lov om apoteksvirksomhed
hjemmel til straf for overtrædelse af lignende krav fastsat i
lov om apoteksvirksomhed.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 20, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Med lovforslagets § 20 forpligtes apotekerne til
at fremskaffe et cannabismellemprodukt og heraf fremstille et
cannabisslutprodukt hurtigst muligt. Med bestemmelsen kan
apotekeren straffes, hvis apotekeren eller en ansat på
apoteket undlader hurtigt at følge op på en anmodning
om ekspedition af en recept på et cannabisslutprodukt,
fremstille det og gennemføre ekspeditionen. Der henvises til
bemærkningerne til § 20 for en nærmere uddybning
af begrebet "hurtigst muligt". Hvis ingen godkendte
mellemproduktfremstillere kan levere inden for 2 dage, indeholder
bestemmelsen ikke hjemmel til straf. Men apotekeren eller en ansat
på apoteket vil være forpligtet til at afsøge
det godkendte marked bredt for derigennem at forsøge at
fremskaffe cannabismellemproduktet og fremstille
cannabisslutproduktet hurtigst muligt inden for 2
åbningsdage. Ellers kan apotekeren straffes. Til
sammenligning er der i lov om apoteksvirksomhed hjemmel til straf
for overtrædelse af lignende krav fastsat i lov om
apoteksvirksomhed.
Forslaget om straf findes nødvendigt af
hensyn til at sikre, at patienterne kan få deres medicin
hurtigst muligt.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 27, stk. 1, kan straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Lovforslagets § 27, stk. 1, angiver, at apoteker
kun må udlevere cannabisslutprodukter én gang efter
samme recept. Med bestemmelsen kan apotekeren straffes, hvis
apotekeren eller ansatte på apoteket udleverer
cannabisslutprodukter flere gange efter samme recept. Til
sammenligning indeholder receptbekendtgørelsen hjemmel til
straf for overtrædelse af en lignende regel for
lægemidler, der indeholder euforiserende stoffer. Forslaget
om straf findes nødvendig af hensyn til at sikre, at
cannabisslutprodukter ikke udleveres på baggrund af en recept
baseret på en forældet lægelig vurdering.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 28, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Med lovforslagets § 28 fastsættes det, at
apoteker kun må udlevere cannabisslutprodukter, når der
foreligger en gyldig recept fra en læge. Bestemmelsen
henviser således tilbage til kravene i lovudkastets
§§ 25 og 26 vedrørende krav til recepter. Med
bestemmelsen kan apotekeren straffes i form af bøde eller
fængsel, hvis apotekeren eller ansatte på apoteket
udleverer cannabisslutprodukter, uden der foreligger en gyldig
recept.
Bestemmelsen bidrager til at sikre, at
cannabisslutprodukter ikke udleveres på et
ufuldstændigt grundlag. Herunder for eksempel klar angivelse
af navnet på det ordinerede cannabisslutprodukt eller
styrkeangivelse og pakningsstørrelse, og navn, adresse og
cpr. nr. på den person, som cannabisslutproduktet anvises
til. Forslaget om straf findes nødvendig af hensyn til
patientsikkerheden. Til sammenligning indeholder
receptbekendtgørelsen hjemmel til straf for
overtrædelse af en lignende regel for lægemidler.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 29 kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. En apoteker vil i medfør af lov om
apoteksvirksomhed altid være forpligtet til at sikre, at
apoteket ledes forsvarligt. Lovforslagets § 29, stk. 1-3,
specificerer denne pligt på en række områder og
forpligter apotekeren til at udarbejde en instruks, der beskriver
arbejdsgange og kompetenceforhold m.v. i forbindelse med modtagelse
og ekspedition af recepter og udlevering af cannabisslutprodukter.
Med bestemmelsen kan apotekeren straffes, hvis apotekeren ikke
tilrettelægger arbejdsgange og rutiner på en
sådan måde, at der er forsvarlig kontrol med og
sikkerhed for, at der ved en ekspedition følges op på
de i § 29, stk. 1, specifikt nævnte forhold, og at det i
mindst 3 måneder efter ekspedition af en recept tydeligt kan
identificeres, hvem der på apoteket har medvirket ved
procedurerne fastsat i stk. 1, nr. 1-3. For eksempel rutiner der
indebærer, at receptens gyldighed tjekkes, og at der ift.
hver enkelt patient spørges ind til brug af
lægemidler, der kan interagere med det ordinerede
cannabisslutprodukt. Disse arbejdsgange og rutiner skal nedskrives
i en instruks for personalet, jf. stk. 2. Omfatter instruksen ikke
relevante skridt i en ekspedition og udlevering, eller sikrer den
ikke forsvarlig kontrol med og sikkerhed for, at der følges
op på de i stk. 1, specifikt nævnte forhold, vil den
være mangelfuld og apotekeren kan ligeledes straffes.
Tilsvarende kan apotekeren ifalde straf for ikke at efterleve
lovforslagets § 29, stk. 4, hvorefter apotekeren skal sikre
sig, at det personale, som apotekeren bemyndiger til at ekspedere
recepter på cannabisslutprodukter, er kvalificeret hertil i
kraft af grundlæggende uddannelse og fortsat træning.
For så vidt angår sygehusapoteker påhviler
strafansvaret regionen. Der gøres opmærksom på,
at strafansvaret efter bestemmelsen her omfatter apotekerens
tilrettelæggelse af rammen for en god og forsvarlig
ekspedition af recepten og udlevering af lægemidlet, men ikke
den konkrete udførelse af en receptekspedition og udlevering
til en patient. Forslaget om straf findes nødvendigt af
hensyn til patientsikkerheden og af hensyn til
Lægemiddelstyrelsens tilsyns- og kontrolforpligtelse. Til
sammenligning indeholder receptbekendtgørelsen hjemmel til
straf for overtrædelse af lignende regler for
lægemidler.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 30, 1. og 2. pkt. og § 31, stk. 1, 1.
pkt., kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1
år og 6 måneder, med mindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning. Hvor der findes
billigere cannabismellemprodukter som indeholder samme
cannabisudgangsprodukt fra samme oprindelsesland og er i samme
mængde og styrke som det ordinerede cannabisslutprodukt, skal
apoteket informere patienten om dette og om prisforskellen, jf.
lovforslagets § 30. Med bestemmelsen kan apotekeren straffes,
hvis apotekeren eller ansatte på apoteket undlader at
informere patienten om billigere alternativer. Tilsvarende skal
apoteket efter lovforslagets § 31, stk. 1, 1. pkt., informere
patienten, hvis det er billigere for patienten at få
udleveret flere ens mindre pakninger, medmindre udleveringen af
flere mindre pakninger indebærer væsentlig risiko for,
at cannabisslutproduktet bliver anvendt forkert, jf. stk. 2. Det er
apotekeren, som med straffehjemlen ifalder straf i form af
bøde eller fængsel, hvis enten apotekeren selv eller
en ansat på apoteket i forbindelse med en ekspedition og
udlevering undlader at informere om billigere
udleveringsmåder efter § 31. Hjemlen til at straffe en
undladelse af informationspligterne fastsat lovforslagets
§§ 30 og 31 findes nødvendigt af hensyn til at
sikre patienternes retssikkerhed. Til sammenligning indeholder
receptbekendtgørelsen hjemmel til straf for
overtrædelse af tilsvarende informationspligter for
lægemidler.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 32 kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
Med lovforslagets § 32 forpligtes apoteket til at orientere en
receptudsteder om eventuelt fejl eller mangler på en recept
på cannabisslutprodukter med henblik på annullering og
udstedelse af en ny recept. Med bestemmelsen kan apotekeren
straffes, hvis apotekeren eller ansatte på apoteket
ekspederer recepten trods fejlen eller manglen og undlader at
orientere den receptudstedende læge om fejlen eller manglen
med henblik på annullering af recepten og udstedelse af en ny
recept. Hjemlen til at straffe en undladelse af at overholde denne
orienteringspligt findes nødvendigt af hensyn til at sikre
en opfølgning på lægens intention om at ordinere
et cannabisslutprodukt til en patient og dermed patientens behov
for at få udleveret et cannabisslutprodukt. Til sammenligning
indeholder receptbekendtgørelsen hjemmel til straf for
overtrædelse af tilsvarende orienteringspligter.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 33 kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Lovforslagets § 33, stk. 1, indeholder en pligt for apotekerne til at
orientere receptudstederne, hvis apoteket bliver opmærksom
på, at flere receptudstedere ordinerer cannabisslutprodukter
til den samme patient, og dette kan indebære
helbredsmæssige risici for patienten. Stk. 2 indeholder et
krav om, at apotekerne skal kunne dokumentere
handlingsforløbet og begrundelsen for, at receptudstederne
er blevet orienteret. Begge stykker i bestemmelsen foreslås
strafbelagt. Dermed kan apotekeren straffes, hvis apotekeren eller
ansatte på apoteket undlader at orientere efter stk. 1 eller
undlader at dokumentere efter stk. 2. Forslaget om hjemmel til
straf findes nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden og
af hensyn til Lægemiddelstyrelsens tilsyns- og
kontrolforpligtelse. Til sammenligning indeholder
receptbekendtgørelsen hjemmel til straf for undladelse af
dokumentation svarende til stk. 2.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 34 kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Efter lovforslagets § 34 skal patienten have
udleveret en kassebon eller, hvis dette ikke er muligt, anden
dokumentation med en række nærmere fastsatte
oplysninger. Med bestemmelsen kan apotekeren straffes, hvis
apotekeren eller ansatte på apoteket undlader at udlevere
dokumentationen sammen med cannabisslutproduktet. Hvis patienten
afslår at modtage dokumentationen, er der naturligvis ikke
hjemmel til at straffe apotekeren. Hjemlen til at straffe en
undladelse af at overholde denne orienteringspligt findes
nødvendigt af hensyn til borgernes retssikkerhed.
Til sammenligning indeholder
receptbekendtgørelsen hjemmel til straf for
overtrædelse af tilsvarende udleveringspligt ifm. ekspedition
af recepter på lægemidler.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 35, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Det er i lovforslagets § 35, 1. pkt. fastsat, at
apoteket på patientens begæring skal udlevere en
oversigt over anviste recepter, hvorfra der kan ske udlevering. I
2. pkt., er det fastsat, at apoteket ikke må udlevere en
receptudsteders cpr. nummer, hvis apoteket til en patient udleverer
en oversigt over anviste recepter, hvorfra der kan ske udlevering
til patienten. Med bestemmelsen kan apotekeren straffes, hvis
apotekeren eller ansatte på apoteket enten undlader at
efterkomme en patients anmodning om en sådan oversigt eller i
den forbindelse udleverer oplysning om receptudsteders cpr. nummer
til patienten. Hjemlen til at straffe undladelsen af at efterkomme
en patients anmodning om en oversigt findes nødvendig af
hensyn til patientens retssikkerhed. Hjemlen til at straffe en
sådan unødvendig udlevering af personlige oplysninger
om lægen findes nødvendigt af hensyn til lægens
retssikkerhed. Til sammenligning indeholder
receptbekendtgørelsen hjemmel til straf for
overtrædelse af tilsvarende regler.
Det foreslås også i stk. 1, nr. 1,
at den, der overtræder § 39, kan straffes med
bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Det er i lovforslagets § 39,
stk. 1, fastsat, at sygehusapoteket skal tilrettelægge
arbejdsgange, således at det sikres, at medicinrekvisitioner
ekspederes korrekt. Efter stk. 2, er det endvidere anført,
hvordan sygehusapoteket skal søge mangler udbedret,
før rekvisitionen må ekspederes. Med bestemmelsen kan
regionsrådet (sygehusapotekets ejer) eller ejeren af det
private sygehusapotek straffes, såfremt der ikke
tilrettelægges arbejdsgange og rutiner, således at
rekvisitioner kan ekspederes korrekt, eller såfremt en
rekvisition ekspederes i strid med bestemmelsens stk. 2. Hjemlen
til at straffe overtrædelse af bestemmelsen findes
nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden, da konsekvensen
af at en rekvisition ikke ekspederes rigtigt, kan være at
patienten modtager et andet cannabisprodukt end det ordinerede.
Det foreslås også i stk. 1, nr. 1,
at den, der overtræder § 40, kan straffes med
bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6
måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Det er i lovforslagets § 40
fastsat, at sygehusapoteket skal forsyne rekvisitioner med navn og
dato, at de kun ekspederes én gang, og at dokumentationen
for ekspeditionen skal gemmes i mindst 1 år. Med bestemmelsen
kan regionsrådet (sygehusapotekets ejer) eller ejeren af det
private sygehusapotek straffes, såfremt der udleveres flere
cannabisslutprodukter på samme rekvisition, hvis
rekvisitionen ikke gemmes, eller at det ekspederende sygehusapotek
ikke kan identificeres. Overtrædelse af bestemmelsen skal
kunne straffes, for at sikre at der ikke uberettiget udleveres
cannabisslutprodukter, og at kunne spore den enkelte
ekspedition.
Det foreslås i, nr. 1, at den, der
overtræder § 49, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ifølge den foreslåede bestemmelse i §
49, stk.1, skal mærkning af et cannabismellemprodukt
være let læselig, let forståelig og uudslettelig,
og efter stk. 2 skal mærkningen i form af tekst være
affattet på dansk. Det er fremstilleren af
cannabismellemproduktet, som har ansvaret for mærkningen af
et cannabismellemprodukt. Baggrunden for strafbestemmelsen er, at
mærkningen af patientsikkerhedsmæssige grunde er yderst
vigtigt, da det er afgørende for identifikationen af det
pågældende produkt og håndteringen af produktet.
Det er også afgørende for patientsikkerheden, at
mærkningen er affattet på dansk, let læselig, let
forståelig og uudslettelig. Bestemmelsen skal også ses
i lyset af et på ethvert tidspunkt er klart, hvor de
omfattede produkter stammer fra, og at al håndtering af
produkterne, fra fremstilling til udlevering, finder sted i
overensstemmelse med regler, der skal sikre, at produkterne har den
fornødne kvalitet. Bestemmelsen skal også ses i lyset
af, at Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at forbyde
forhandling og udlevering af produkter, samt tilbagekalde disse fra
markedet, såfremt det vurderes, at produkterne ikke lever op
til den nødvendige kvalitet eller bringer patientsikkerheden
i fare. Der kan være tale om alvorlig situation, som kan
kompromittere patientsikkerheden, hvis en
mellemproduktfremstilleren ikke efterkommer pligten til at
mærke produktet korrekt. Til sammenligning indeholder
bekendtgørelse om mærkning af lægemidler hjemmel
til bødestraf for overtrædelse af lignende regler for
lægemidler. Det er vurderingen, at strafferammen for
overtrædelse af den pågældende strafbestemmelse i
nærværende lovforslag bør være
højere, idet bestemmelsen både er fastsat af
patientsikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til
Lægemiddelstyrelsens tætte overvågning og kontrol
af produkterne, da der kan være risiko for, at de kanaliseres
ud på det illegale marked.
Det foreslås i, nr. 1, at den, der overtræder §
50, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1
år, med mindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Ifølge den foreslåede
bestemmelse i § 50 må mærkning af et
cannabismellemprodukt og cannabisslutprodukt ikke indeholde
elementer, der har reklamemæssig karakter. Strafbestemmelsen
er nødvendig af patientsikkerhedsmæssige
årsager, da det reklame for cannabisslutprodukter, der tager
sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug
af cannabisslutprodukter, kan kompromittere patientsikkerheden. Det
er alene lægens faglige vurdering, om det konkret er relevant
at tilbyde en patient behandling med et cannabisslutprodukt. Til
sammenligning indeholder bekendtgørelse om mærkning af
lægemidler hjemmel til bødestraf for
overtrædelse af lignende regler for lægemidler. Det er
vurderingen, at strafferammen for overtrædelse af den
pågældende strafbestemmelse i nærværende
lovforslag bør højere end for de gældende
regler om lægemidler, idet bestemmelsen både af fastsat
af patientsikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til
Lægemiddelstyrelsens tætte overvågning og kontrol
af produkterne, da der kan være risiko for, at de kanaliseres
ud på det illegale marked.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 51, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ifølge den foreslåede bestemmelse i §
51, stk. 1, at mærkning af et cannabismellemprodukt og
cannabisslutprodukt ikke må være vildledende eller
være egnet til at fremkalde forveksling med andre
lægemidler, lægemiddelformer eller -styrker. Efter stk.
2, må cannabismellemproduktet og cannabisslutproduktets
emballage ikke give anledning til forveksling af lægemidlet
med nærings- og nydelsesmidler. Strafbestemmelsen har
formål at sikre korrekt information til patienterne om
produkterne. Vildledning og forveksling kan være til fare for
patientsikkerheden, hvorfor det er afgørende, at
mærkningen ikke giver anledning hertil. Det bemærkes i
den forbindelse, at der primært er tale om produkter, som er
omfattet af lov om euforiserende stoffer og fremgår af liste
A i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvorfor der er
risiko for, at de kan anvendes som rusmidler. Til sammenligning
indeholder bekendtgørelse om mærkning af
lægemidler hjemmel til bødestraf for
overtrædelse af lignende regler for lægemidler. Det er
vurderingen, at strafferammen for overtrædelse af den
pågældende strafbestemmelse i nærværende
lovforslag bør højere end for de gældende
regler om lægemidler, idet bestemmelsen både af fastsat
af patientsikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til
Lægemiddelstyrelsens tætte overvågning og kontrol
af produkterne, da der kan være risiko for, at de kanaliseres
ud på det illegale marked.
Det foreslås i nr. 1, at den, der overtræder § 52, kan
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år,
med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ifølge den foreslåede bestemmelse i §
52, stk. 1, skal et cannabismellemprodukts emballage indeholde
oplysninger om cannabisslutproduktets navn, indhold og styrke,
produktets form, pakningsstørrelse, anvendelsesmåde,
eventuel tilberedningsmåde, opbevaringsbetingelser,
holdbarhed, navn og adresse på fremstilleren af
cannabismellemprodukt, cannabisslutproduktets varenummer og
batchnummer. Efter stk. 2, skal mærkningsoplysningerne
anføres både på cannabismellemproduktets indre
og eventuelle ydre emballage, og efter stk. 3, skal oplysningen om
tilberedningsmåde medfølge i pakningen, hvis det ikke
er muligt at anføre det på emballagen. Efter stk. 4,
skal navn på produktet tillige anføres i punktskrift
på den eventuelle ydre emballage. Strafbestemmelsen har
formål at sikre korrekt information til patienterne om
produkterne af hensyn til patientsikkerheden. Til sammenligning
indeholder bekendtgørelse om mærkning af
lægemidler hjemmel til bødestraf for
overtrædelse af lignende regler for lægemidler. Det er
vurderingen, at strafferammen for overtrædelse af den
pågældende strafbestemmelse i nærværende
lovforslag bør højere end for de gældende
regler om lægemidler, idet bestemmelsen både af fastsat
af patientsikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til
Lægemiddelstyrelsens tætte overvågning og kontrol
af produkterne, da der kan være risiko for, at de kanaliseres
ud på det illegale marked.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 53, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år, med mindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ifølge den
foreslåede bestemmelse i § 53 skal
cannabismellemprodukter være emballeret således, at
brud på pakningens ydre emballage let kan konstateres. Kravet
skal være med til at synliggøre, hvis der er
manipuleret med produktet. Strafbestemmelsen har formål at
sikre patientsikkerheden og sikre, at produktet for eksempel ikke
er blevet forfalsket. Til sammenligning indeholder
bekendtgørelse om mærkning af lægemidler hjemmel
til bødestraf for overtrædelse af lignende regler for
lægemidler. Det er vurderingen, at strafferammen for
overtrædelse af den pågældende strafbestemmelse i
nærværende lovforslag bør højere end for
de gældende regler om lægemidler, idet bestemmelsen
både af fastsat af patientsikkerhedsmæssige
årsager og af hensyn til Lægemiddelstyrelsens
tætte overvågning og kontrol af produkterne, da der kan
være risiko for, at de kanaliseres ud på det illegale
marked.
Det foreslås i nr. 1, at den, der
overtræder § 55, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Det fremgår af § 55, at et apotek,
sygehusapotek eller en mellemproduktfremstiller, som har en
formodning om, at et cannabisslutprodukt udgør en alvorlig
sundhedsrisiko, straks skal underrette Lægemiddelstyrelsen
herom. Bestemmelsen indebærer, at et apotek eller en
mellemproduktfremstiller skal underrette Lægemiddelstyrelsen
umiddelbart efter, at der er opstået en formodning om, at et
cannabisslutprodukt udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Ved
alvorlig sundhedsrisiko forstås risiko for dødsfald,
alvorlig forringelse af en patients sundhedstilstand eller alvorlig
sygdom. Bestemmelsen skal sikre, at Lægemiddelstyrelsen
får hurtig underretning med henblik på, at styrelsen
kan tage stilling til, om der skal iværksættes
korrigerende foranstaltninger i henhold til bestemmelserne i
§§ 8 og 61. Hvis apoteket, sygehusapoteket eller
mellemproduktfremstilleren ikke overholder underretningspligten,
kan dette få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden
for patienter, som er i behandling med cannabisslutproduktet.
Derfor foreslås det, at overtrædelse af § 55 er
strafbart.
Det foreslås endeligt i nr. 1, at den, der overtræder § 57, kan
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Det fremgår af § 57, at
der ikke må reklameres for cannabisslutprodukter,
cannabismellemprodukter og cannabisudgangsprodukter. Forbuddet
omfatter enhver form for reklame for produkterne og enhver fysisk
eller juridisk person, der reklamerer for produkterne. Der kan for
eksempel være reklame på internettet, i brochurer og
annoncer. Der henvises i øvrigt til definitionerne af
reklame i bemærkningerne til § 57. Forbuddet i § 57
er en konsekvens af, at cannabisslutproduktet fremstilles til den
enkelte patient efter recept fra en læge. Det er lægens
faglige vurdering, om det konkret er relevant at tilbyde en patient
behandling med et cannabisslutprodukt. Reklame kan tilskynde til
unødvendigt merforbrug af cannabisslutprodukter, der ikke er
til gavn for patienter. Straffebestemmelsen er derfor
nødvendig for at håndhæve forbuddet i § 57
med henblik på beskyttelse af folkesundheden.
Med bestemmelsen i nr.
2 foreslås det, at overtrædelse af vilkår,
der er fastsat i en tilladelse efter § 9, stk. 1, 2. pkt., kan
straffes med bøde. Formålet er at sikre, at der er den
samme konsekvens for overtrædelse af de regler en
tilladelsesindehaver skal overholde efter loven, og eventuelle
særlige vilkår som Lægemiddelstyrelsen knytter
til en tilladelse. Hvis en tilladelse udstedes med vilkår, er
dennes gyldighed knyttet op til overholdelse af disse, og det er
således essentielt, at de overholdes. For at sikre dette,
foreslås det, at overtrædelse af vilkår knyttet
til en tilladelse efter § 9, stk. 1, er strafbart.
Det foreslås også med bestemmelsen
i nr. 3, at strafpålægge
overtrædelser af forbud nedlagt af Lægemiddelstyrelsen
efter §§ 60 og 61. De pågældende
bestemmelsers formål er at sikre, at dyrkning import,
fremstilling, udlevering og salg af cannabisprodukter kan forbydes,
såfremt bestemmelserne overtrædes. Dette kan
således have betydning for patientsikkerheden. Såfremt
en indehaver af en tilladelse efter § 9, stk. 1, et apotek
eller sygehusapotek fortsætter ovennævnte aktiviteter,
til trods for, at Lægemiddelstyrelsen har nedlagt forbud, kan
det få konsekvenser for patientsikkerheden. Derfor
foreslås det, at overtrædelse af forbud nedlagt efter
§§ 60 og 61 er strafbart.
Det foreslås i nr.
4, at den, der undlader at efterkomme et påbud eller
en oplysningspligt, der har hjemmel i § 7, stk. 6, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, med
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Ifølge den foreslåede bestemmelse i §
7, stk. 6, har mellemproduktfremstilleren pligt til at oplyse
Lægemiddelstyrelsen om enhver ændring i den information
og dokumentation, der ligger til grund for et
cannabismellemprodukts og det anvendte cannabisudgangsprodukts
optagelse på listen, jf. § 7, stk. 3. Formålet med
bestemmelsen i § 7, stk. 6, er at sikre, at
Lægemiddelstyrelsen altid er opdateret om de forhold, der
ligger til grund for et cannabismellemprodukt og anvendte
udgangsprodukts optagelse på listen, herunder information om
produkterne og de implicerede virksomheder.
Lægemiddelstyrelsen har ud fra disse oplysninger mulighed for
at vurdere, om der er tale om et nyt cannabismellemprodukt, som
skal optages på listen. Det foreslås, at en
overtrædelse af oplysningspligten vil være strafbart
efter den foreslåede bestemmelse i nr. 4. Baggrunden for
dette er, at det af patientsikkerhedsmæssige grunde er yderst
vigtig, at det på ethvert tidspunkt er klart, hvor de
omfattede produkter stammer fra, og at al håndtering af
produkterne, fra fremstilling til udlevering, finder sted i
overensstemmelse med regler, der skal sikre, at produkterne har den
fornødne kvalitet. Bestemmelsen skal også ses i lyset
af, at Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at forbyde
forhandling og udlevering af produkter, samt tilbagekalde disse fra
markedet, såfremt det i en konkrete situation for eksempel
vurderes, at produkterne ikke lever op til den nødvendige
kvalitet eller bringer patientsikkerheden i fare. Desuden kan
Lægemiddelstyrelsen suspendere eller fjerne
cannabisudgangsproduktet eller cannabismellemproduktet fra listen,
hvis styrelsen i en konkret situation for eksempel vurderer, at det
nødvendigt af hensyn til patientsikkerheden. Dette kan
eksempelvis være nødvendigt, hvis
cannabisudgangsproduktet tilbagekaldes i oprindelseslandet på
grund af kvalitetsproblemer, hvor det af
patientsikkerhedsmæssige hensyn er yderst vigtigt, at
mellemproduktfremstilleren oplyser Lægemiddelstyrelsen herom.
Der kan derfor være tale om alvorlig situation, som kan
kompromittere patientsikkerheden, hvis en
mellemproduktfremstilleren ikke efterkommer pligten til at oplyse
Lægemiddelstyrelsen om enhver ændring i den information
og dokumentation, der ligger til grund for et
cannabismellemprodukts og det anvendte cannabisudgangsprodukts
optagelse på listen.
Det foreslås også i nr. 4, at den,
der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt,
der har hjemmel i § 14, stk. 4, kan straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år, med mindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ifølge den foreslåede bestemmelse skal
mellemproduktfremstilleren omgående underrette
Lægemiddelstyrelsen, hvis der konstateres fejl i
fremstillingen af et cannabismellemprodukt, som har betydning for
cannabismellemproduktets kvalitet og sikkerhed. Baggrunden for at
strafpålægge manglende efterkommelse af denne
oplysningspligt skal ses i lyset af, at manglende eller forsinket
underretning kan få betydning for patientsikkerheden.
Såfremt der konstateres fejl i fremstillingen af et
cannabisprodukt, som kan have indflydelse på
cannabisproduktets kvalitet eller sikkerhed, er det
afgørende at det pågældende produkt kaldes
tilbage fra markedet så hurtigt som muligt. Kun derved kan
risikoen for patientskader minimeres. Straffebestemmelsen er
nødvendig for at sikre rettidig underretning af
Lægemiddelstyrelsen.
Det foreslås i nr. 4, at den, der
undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der
har hjemmel i § 45, stk. 1, kan straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år, med mindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ifølge den
foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 1, skal den, der
fremstiller et cannabismellemprodukt, efter anmodning fra
Lægemiddelstyrelsen oplyse, hvor stor en mængde af det
pågældende cannabismellemprodukt virksomheden vil kunne
levere til markedet, dvs. hvor mange pakninger af et specifikt
cannabismellemprodukt, som mellemproduktfremstilleren forventer at
kunne levere til de danske apoteker og sygehusapoteker på et
givent tidspunkt. Bestemmelsen i § 45, stk. 1, har til
formål at give Lægemiddelstyrelsen indblik i, hvor stor
forsyning af cannabismellemprodukter, der er i Danmark. Hermed
sikres mulighed for at kunne følge udviklingen i
forsyningssituationen i forhold til forsøgsordningen
således, at det vil være muligt at vurdere, om
efterspørgsel på produkterne kan dækkes af
udbuddet på de danske apoteker og sygehusapoteker. Der kan i
den forbindelse også henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 9, stk. 8, hvorefter et regionalt
sygehusapotek m.v. ved længerevarende forsyningssvigt kan
bidrage til at sikre forsyningen af cannabismellemprodukter
m.v.
Baggrunden for at strafpålægge
manglende efterkommelse af oplysningspligten skal ses i lyset af,
at det er vigtigt, at en fremstiller af et cannabismellemprodukt
samarbejder med Lægemiddelstyrelsen og herunder giver de
nødvendige og fyldestgørende oplysninger om, hvor
stor en mængde af det pågældende
mellemproduktvirksomheden vil kunne levere til apoteker og
sygehusapoteker. Desuden er oplysningerne om, hvor stor en
mængde af det pågældende mellemprodukt,
virksomheden vil kunne levere til apotekerne, af afgørende
betydning i forhold til Lægemiddelstyrelsens administration
af ordningen, herunder ved vurderingen af, om tiltag i henhold til
§ 9, stk. 8, skal iværksættes. Dette er vigtigt,
både af hensyn til de patienter, der får ordineret
produkterne, men bestemmelsen skal også ses i lyset af
Lægemiddelstyrelsens tætte overvågning og kontrol
af produkterne, da der kan være risiko for, at de kanaliseres
ud på det illegale marked. Bestemmelsen skal også ses i
lyset af den evaluering som nævnt i afsnit 1, som blandt
andet skal klarlægge, om der har været
forsyningsproblemer.
Det foreslås i nr. 4, at den, der
undlader at efterkomme et påbud, der har hjemmel i § 58,
kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Lægemiddelstyrelsen kan ifølge forslaget til § 58
kræve, at reklame, som er i strid med § 57, bringes til
ophør. En overtrædelse af et påbud fra
Lægemiddelstyrelsen vil i sig selv være strafbart efter
stk. 1, nr. 4. Straffebestemmelsen er nødvendig for
effektivt at kunne håndhæve forbuddet i § 57.
Det foreslås i nr. 4, at den, der
undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der
har hjemmel i § 59, stk. 4 og 5, kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, med
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Lægemiddelstyrelsen kan ifølge § 59,
stk. 4, som led i deres myndighedskontrol udtage eller kræve
udleveret alle prøver af cannabisprodukter, som formodes at
være omfattet af forsøgsordningen. Ligeledes kan alle
oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for
kontrolvirksomheden, kræves udleveret. Det vil således
være strafbart hvis apoteket, sygehusapoteket eller
tilladelsesindehaveren ikke udleverer cannabisproduktet, eller de
krævede oplysninger eller dokumenter ikke udleveres. Det vil
ligeledes være strafbart, hvis Lægemiddelstyrelsen
forhindres i selv at udtage produktet, dokumenter eller
oplysninger. Bestemmelsen er nødvendig for, at
Lægemiddelstyrelsen kan udøve en effektiv
myndighedskontrol. Lægemiddelstyrelsen kan ifølge
§ 59, stk. 5, som led i deres myndighedskontrol, give
apoteker, sygehusapoteker eller tilladelsesindehavere påbud
om at ændre deres opgavevaretagelse, organisation, indretning
og drift, samt fastsætte frister for dette.
Straffebestemmelsen er nødvendig for at
Lægemiddelstyrelsen, som led i deres myndighedskontrol, kan
sikre regelefterlevelse og der straffes med bøde,
såfremt fristen ikke overholdes eller påbuddet ikke
efterleves.
Det foreslås i nr. 4, at den, der
undlader at efterkomme et påbud, der har hjemmel i § 61,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder, med mindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Lægemiddelstyrelsen kan
ifølge § 61, som led i deres myndighedskontrol,
påbyde, at et cannabismellemprodukt eller et
cannabisslutprodukt trækkes tilbage fra markedet. Bagrunden
for straffebestemmelsen er at sikre patientsikkerheden, og
mellemproduktfremstillere, grossister, apoteker og sygehusapoteker
kan straffes, såfremt de ikke efterkommer et påbud om
at trække cannabisprodukter tilbage fra markedet.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at der gives hjemmel til at
fastsætte straf i form af bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder for overtrædelse at
bestemmelser i regler, der fastsættes i medfør af
loven.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
I de tilfælde, hvor der er tale om
cannabisudgangsprodukter eller cannabisslutprodukter, som ikke er
omfattet af forsøgsordningen, fordi cannabisudgangsproduktet
ikke er blevet optaget på listen over mulige
cannabisudgangsprodukter, vil en eventuel strafforfølgelse
ikke ske efter denne lovs regler. Sanktionering vil i stedet
følge af de særlove som regulerer produkterne, for
eksempel regler i lov om lægemidler og bekendtgørelse
om euforiserende stoffer.
Til §
64
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2018, således at forsøgsordningen kan
træde i kraft samme dag.
Til §
65
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.