Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2017)
Energi-, forsynings- og
klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund og lov om etablering og
benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat. (Forbedret tredjepartsadgang i
forbindelse med kulbrinteindvinding, reservationer af kapacitet og
opkrævning af bidrag til afviklingsomkostninger i olierørledningen,
samt ny klageadgang i rørledningsloven m.v.)
(Lovforslag nr. L 42)
Lovforslaget indeholder ændringer af
undergrundsloven og rørledningsloven.
Størstedelen af de foreslåede
ændringer er led i udmøntningen af den politiske
aftale af 22. marts 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF samt aftalen af 23.
marts 2017 mellem regeringen og bevillingshaverne til
eneretsbevillingen (på vegne af DUC partnerne) om udviklingen
af Nordsøen. Der er overordnet tale om en udmøntning
af de dele af aftalen, der vedrører forbedrede rammer for
tredjepartsadgang til infrastruktur i den danske del af
Nordsøen samt mere fleksible regler for reservation af
kapacitet i olierørledningen og opkrævning af
afviklingsomkostninger.
Det bærende hensyn bag lovforslaget
er at gøre det enklere for rettighedshavere at benytte
andres anlæg (tredjepartsadgang) til indvinding, transport og
behandling på forudsigelige og rimelige vilkår. For at
sikre, at udbygninger af infrastruktur tager hensyn til den
samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige udnyttelse af
infrastrukturen, får energi-, forsynings- og klimaministeren
blandt andet hjemmel til at indsætte vilkår i
godkendelser af udbygningsplaner om, at der skal indgås
aftaler med tredjepart om plads og kapacitet til
tredjepartsadgang.
Lovforslaget indebærer også
krav om godkendelse af reduktioner af kapacitet i anlæg og
rørledninger. Ligeledes indebærer lovforslaget, at
ministeren i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af
indvindingsplaner, reduktioner af anlægs kapacitet m.v. kan
videregive fortrolige oplysninger til en potentiel tredjepart med
henblik på, at denne kan afklare sit behov for adgang til
anlægget. Herudover gennemføres der en række
ændringer af rørledningsloven, der bl.a. har til
formål at sikre en forbedret udnyttelse af kapaciteten i
olierørledningen i Nordsøen.
Der gennemføres visse
ændringer i lovforslaget, som ikke er en del af
udmøntningen af aftalen med bevillingshaverne. Det drejer
sig blandt andet om undergrundslovens nye hjemmel til at
påbyde rettighedshavere at koordinere efterforsknings- og
indvindingsaktiviteter for tilladelser, og at
Energiklagenævnet gøres til klageinstans for
afgørelser truffet i medfør af
rørledningsloven.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige, men dog
administrative konsekvenser, idet Energiklagenævnet
gøres til klageinstans for afgørelser efter
rørledningsloven. Ligeledes pålægges Energi-
Forsynings- og Klimaministeriet en øget administrativ byrde,
som håndteres ved, at Energistyrelsen tilføres
ressourcer svarende til 3 årsværk. Denne
tilførsel indebærer erhvervsøkonomiske
konsekvenser, da den finansieres af olie- og gassektoren over de
refusionsberettigede gebyrer til myndighedernes tilsyn og
sagsbehandling. Energistyrelsen tilføres ressourcer svarende
til, at det samlede gebyr til selskaberne i olie- og gassektoren
øges med op til 2,5 mio. kr. årligt. Derudover kan
forslaget indebære øgede omkostninger for
olieselskabernes brug af olierørledningen i
Nordsøen.
Lovforslaget indebærer ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for
borgerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have
konsekvenser for miljøet.
Idet der i øvrigt henvises til
lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til
Folketingets velvillige behandling.