Fremsat den 4. oktober 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Indsættelse af frister for tilsagn om støtte, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse, ophævelse af solcellepuljen for 2017 og nedjustering af balancegodtgørelse m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 2 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., udgår »det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende«, og »miljøkonsekvensrapport« ændres til: »miljøkonsekvensrapporten«.

2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om værdipapirhandel m.v.« til: »lov om kapitalmarkeder«.

3. I § 18, stk. 1,1. pkt., ændres »den 21. februar 2008 eller senere« til: »i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 20. februar 2018«.

4. § 18, stk. 1,3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020.«

5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »energi-, forsynings- og klimaministeren«: », jf. dog stk. 4«.

6. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i særlige tilfælde give dispensation til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

7. I § 35 a, stk. 4, 1. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 43, stk. 3, nr. 1, ændres »1,3 øre« til: »0,9 øre«.

8. § 43 a, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7, betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan energi-, forsynings- og klimaministeren alene give tilsagn inden for en pulje på i alt 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

9. I § 43 a, indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 8, 3. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.«

10. § 44, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er pristillæg efter stk. 2, betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan energi-, forsynings- og klimaministeren alene give tilsagn inden for en pulje på i alt 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 3, 3. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.«

11. I § 47, stk. 7, 1. pkt. ændres »5 år« til: »4 år«, og i 2. pkt. udgår: »og 2017«.

12. I § 47, stk. 8, ophæves 2. pkt.

13. I § 47, stk. 9, 1. pkt., ændres »omfattet af stk. 4-8« til: »solcelleanlæg«.

14. § 47, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan energi-, forsynings- og klimaministeren alene give tilsagn inden for en pulje som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1-3, udgør 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

15. I § 47 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 10, 4. pkt. og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.«

§ 2

I lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg), som ændret ved § 2 i lov nr. 629 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 9, 1. pkt., ændres »den 11. juni 2013 eller senere« til: »i perioden fra og med den 11. juni 2013 til og med den 31. december 2017«.

2. I § 4, stk. 10, indsættes efter 1. pkt.:

»Udbetaling af pristillæg efter stk. 7-9 er betinget af, at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2018.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 3. januar 2018.

Stk. 3. § 1, nr. 11 og 12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af bl.a. støtteordninger i lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven).

Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre den tidsmæssige afgrænsning af en række af VE-lovens støtteordninger omfattet af EU's statsstøtteregler. Hver af ordningerne har i medfør af de bagvedliggende EU-retlige grundlag en udløbsdato, der indebærer, at der ikke kan gives tilsagn om støtte efter dette tidspunkt, uden at det vil være i strid med EU-retten. Disse tidsmæssige afgrænsninger af støtteordningerne fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser. For at bringe overensstemmelse mellem de EU-retlige grundlag og VE-loven foreslås det derfor, at fristerne for at opnå tilsagn om støtte efter de pågældende støtteordninger indsættes i VE-loven i overensstemmelse med tidspunktet for deres udløb i henhold til det EU-retlige grundlag.

For den grønne ordning medfører udløbet af ordningen i henhold til det EU-retlige grundlag, at der udover krav om opnåelse af tilsagn om tilskud inden den 21. februar 2018, tillige skal ske nettilslutning inden den 21. februar 2018. Denne frist fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser. For at bringe overensstemmelse mellem VE-lovens bestemmelser og det EU-retlige grundlag foreslås det derfor, denne frist ligeledes indsættes i loven. For den grønne ordning foreslås det endvidere, at der indsættes en ansøgningsfrist for udbetaling af tilskud på to år efter udløbet af ordningen den 21. februar 2018. Denne sidste frist foreslås således fastsat til den 20. februar 2020.

Endvidere foreslås indsat en frist til den 31. marts 2018 for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, der er nettilsluttet senest den 10. juni 2013, og for elektricitet fra fælles solcelleanlæg, der er nettilsluttet senest den 10. juni 2013.

Tilsvarende foreslås det at tidsbegrænse muligheden for at opnå forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, der nettilsluttes den 11. juni 2013 eller senere. Det foreslås derfor, at der indsættes en frist for nettilslutning den 31. december 2017 og en frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg den 31. marts 2018.

Med lovforslaget foreslås ligeledes indsat et loft i form af en pulje på 1 MW i hver af støtteordningerne for små biogasanlæg og særlige biomasseanlæg. Tilsvarende foreslås indsat et loft på 1 MW i støtteordningerne for anlæg, der alene anvender solenergi til (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas, biomasse og vindkraft. Formålet med forslaget er at sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret udbygning af støtteordningerne.

Det forslås desuden med lovforslaget at ophæve solcellepuljen for 2017. Visse ejere af solcelleanlæg har mulighed for at modtage forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en årlig pulje på 20 MW i årene 2013-2017. Baggrunden for ordningen, der blev indført i 2013, er Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med solcelleanlæg af 11. juni 2013, der fastsatte en ramme for udbygningen på 800 MW med henblik på at styre udgiften til solcelleudbygningen. Denne ramme for udbygningen blev hævet til 918 MW ved beslutning på energiforligskredsmøde den 25. november 2014. Der er senest udbetalt midler fra puljen i 2016. Puljen for 2017 er ikke blevet udmøntet. En udmøntning forudsætter, at ministeren udsteder bekendtgørelse herom, og at der herefter ansøges om og meddeles tilsagn om forhøjet pristillæg. Der er ikke udstedt en bekendtgørelse vedrørende puljen for 2017 og derfor ikke meddelt tilsagn om forhøjet pristillæg efter puljen for 2017. Midlerne fra solcellepuljen for 2017 forventes i stedet anvendt i et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW, da dette vil være mere omkostningseffektivt, og derved sikrer, at de statslige midler anvendes mere effektivt.

Endvidere foreslås der med lovforslaget indsat en mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse. Formålet hermed er at sikre, at elproduktionsanlæg på havet såsom en havvindmøllepark i særlige tilfælde kan drives midlertidigt uden elproduktionstilladelse. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis et realkreditlån i en havvindmøllepark misligholdes, og realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver overtager og driver anlægget i en begrænset periode. Ændringen er et nødvendigt supplement til muligheden for efter lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 (herefter benævnt elforsyningsloven) at give dispensation til at drive elproduktionsanlæg over 25 MW uden bevilling i disse særlige tilfælde. Ændringen vil ligeledes sikre driften af elproduktionsanlæg på havet på 25 MW eller derunder i disse situationer.

Med lovforslaget foreslås endvidere en nedjustering af balancegodtgørelsen, som gives i kompensation for de udgifter, som vindmølleejere har, når de afsætter den strøm, de producerer på elmarkedet. Balancegodtgørelsen skal i gennemsnit dække vindmølleejeres balanceringsomkostninger. Danmark er ifølge Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser forpligtet til at nedjustere balancegodtgørelsen, hvis der sker overkompensation. I forbindelse med den løbende kontrol af balancegodtgørelsen er der fundet grundlag for nedjustering af godtgørelsen. Nedjusteringen skal således sikre overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelser af ordningen.

Endelig foreslås dels en præcisering af bestemmelsen i § 47, stk. 9, således at det kommer til at fremgå af ordlyden, at solcelleanlæg ikke er omfattet af bestemmelsen. Dels foreslås konsekvensrettelser af lovens henvisninger til henholdsvis lov om værdipapirhandel m.v., der ophæves og erstattes af lov om kapitalmarkeder, og til VVM-processen, der i forenklet form er videreført i den nye lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det forventes, at der i oktober 2017 fremsættes et lovforslag, der med virkning fra 1. januar 2018 bl.a. vil overføre en række opgaver vedrørende administration af støtte- og tilskudsordninger til vedvarende energi og anden miljøvenlig energiproduktion, herunder kompetencen til at give tilsagn om støtte, fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren. Da den del af nærværende lovforslag, der vedrører støtteordninger, ligeledes forventes at træde i kraft den 1. januar 2018, henviser forslaget fremadrettet til energi-, forsynings- og klimaministeren som administrerende myndighed. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indsættelse af frist for tilsagn, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af tilskud efter den grønne ordning

2.1.1. Gældende ret

Den grønne ordning trådte i kraft i 2009 og er en af i alt fire ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land ved at give tilskud til de kommuner, hvor der opsættes vindmøller. Den grønne ordning er reguleret i §§ 18-20 i VE-loven.

Med den grønne ordning ydes der tilskud til anlægsarbejder, der har til formål at styrke landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Ordningen gælder for vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere bortset fra husstandsvindmøller. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for op til 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet.

Ordningen er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 11. marts 2009 (statsstøttesag N 354/2008) efter de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01). Statsstøttegodkendelsen gælder indtil den 21. februar 2018. Det indebærer, at der fra og med den 21. februar 2018 ikke lovligt kan gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning. Denne tidsmæssige afgrænsning af den grønne ordning fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den EU-retlige tidsbegrænsning af den grønne ordning fremgår ikke af reglerne i VE-loven for den grønne ordning, hvilket betyder, at potentielle ansøgere ikke herudaf kan se, at der alene kan gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning til og med den 20. februar 2018, og at nettilslutning skal være sket senest den 20. februar 2018. Med lovforslaget foreslås det derfor, at såvel fristen for at opnå tilsagn om tilskud og fristen for nettilslutning efter ordningen indsættes i VE-loven. Herved sikres der overensstemmelse mellem statsstøttegodkendelsen og VE-loven, ligesom fristen for opnåelse af tilsagn vil blive tydeliggjort over for potentielle ansøgere.

Udbetaling af tilskud i medfør af tilsagn efter den grønne ordning er efter gældende regler ikke betinget af, at der er indgivet ansøgning herom inden en bestemt frist. Det betyder, at der kan ansøges om udbetaling af tilskud flere år efter udløb af det statsstøtteretlige grundlag for ordningen. Det foreslås derfor, at der som betingelse for udbetaling af tilskud, indsættes en frist for, hvornår energi-, forsynings- og klimaministeren senest skal have modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud. Det foreslås, at fristen fastsættes til den 20. februar 2020, hvilket vil være 2 år efter udløbet af statsstøttegodkendelsen. Baggrunden for indsættelse af ansøgningsfristen er således at sikre klarhed over hvilke udgifter, der på sigt kan komme i medfør af loven, som kan belaste såvel forbrugerne over deres PSO-betaling som finansloven.

2.2. Indsættelse af frister for tilsagn om pristillæg for elektricitet fremstillet på små biogasanlæg, på særlige biomasseanlæg og på anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft.

2.2.1. Gældende ret

Ejere af små biogasanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, kan vælge at modtage pristillæg, der i henhold til § 43 a, stk. 7, i VE-loven fastsættes således, at dette og den markedspris, der fastsættes efter lovens § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør en fast afregningspris på 130 øre pr. kWh (2012-niveau) for elektricitet fremstillet på anlægget. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes afregningsprisen på samme måde, dog således at afregningsprisen nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med 1. januar 2014 og til og med 1. januar 2018. For anlæg nettilsluttet i 2017 udgør afregningsprisen 74 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der gælder på tidspunktet for nettilslutningen. Pristillægget ydes for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet.

Pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, ydes endvidere for elektricitet fra særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde med en installeret effekt på 6 kW eller derunder (særlige biomasseanlæg), som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, jf. VE-lovens § 44.

VE-lovens § 47, stk. 9, indeholder tre støtteordninger for andre anlæg end solcelleanlæg, vindmøller og biogas- og biomasseanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere. De anlæg, der er omfattet af ordningerne i § 47, stk. 9, anvender alene solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse til fremstilling af elektricitet. Andre vedvarende energikilder end solenergi, bølgekraft og vandkraft er eksempelvis bioolie. Anlæg omfattet af § 47, stk. 9, der alene anvender solenergi, er f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solceller, hvilket også fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. LSF 185 fremsat den 3. maj 2016 (folketingsåret 2015/16) vedrørende en ændring af VE-lovens § 47, stk. 10, som blev til stk. 9.

For elektricitet produceret på disse anlæg ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, jf. § 47, stk. 9, nr. 1, hvis elektriciteten er fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder og ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.

For elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 47, stk. 9, nr. 2, med en installeret effekt på over 6 og under 500 kW, og ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør en afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, jf. herved § 47, stk. 9, nr. 2. Pristillægget ydes for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet.

For elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra anlæg med en installeret effekt på under 500 kW, som anvender andre energikilder end de i § 47, stk. 9, nr. 1 og 2, nævnte, ydes et fast pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, jf. § 47, stk. 9, nr. 3.

Pristillæg efter § 47, stk. 9, er betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Hvis et anlæg ikke er nettilsluttet inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, bortfalder tilsagnet, jf. § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller.

Støtteordningerne for små biogasanlæg, jf. § 43 a, stk. 7, særlige biomasseanlæg, jf. § 44, og andre anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, jf. § 47, stk. 9, blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA. 36204) til og med den 31. december 2016. Den 27. januar 2017 blev ordningerne statsstøtteanmeldt til Europa-Kommission (statsstøttesag SA. 47408, SA. 47403 og SA. 47404) i medfør af den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) med en varighed fra og med 1. januar 2017 til og med den 31. december 2020.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De EU-retlige grundlag for støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg og andre anlæg, der alene anvender solenergi (eksempelvis elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om pristillæg i medfør af de gældende regler for støtteordningerne efter udgangen af 2020. Denne tidsmæssige afgrænsning af støtteordningerne fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser.

Det betyder, at potentielle ansøgere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg efter støtteordningerne til og med den 31. december 2020.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at fristerne for at opnå tilsagn om støtte efter ordningerne indsættes i VE-loven i overensstemmelse med de EU-retlige grundlag. Herved sikres der overensstemmelse mellem statsstøttegodkendelsen og VE-loven, ligesom fristen for opnåelse af tilsagn vil blive tydeliggjort over for potentielle ansøgere.

2.3. Puljer på 1 MW for små biogasanlæg, for særlige biomasseanlæg og for anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft.

2.3.1. Gældende ret

Der ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra små biogasanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, jf. § 43 a, stk. 7.

For elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra særlige biomasseanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg i medfør af § 44.

Efter VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 1-3, som indeholder tre støtteordninger, ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som har en installeret effekt på under 500 kW.

For nærmere beskrivelse af de pristillæg, der ydes i medfør af disse støtteordninger, og deres EU-retlige grundlag henvises til bemærkningerne i afsnit 2.2.1. ovenfor.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget indsættes et loft i form af en pulje i hver af de eksisterende støtteordninger for små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg og de tre støtteordninger for anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft. For hver af ordningerne vil der alene kunne gives tilsagn om pristillæg inden for en pulje på 1 MW, der dækker perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020, hvor ordningernes statsstøttegodkendelse udløber.

Formålet med forslaget om indsættelse af en puljebegrænsning på 1 MW i hver af ordningerne er at sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret udbygning af støtteordningerne.

Indsættelse af en puljebegrænsning medfører, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg efter den 1. januar 2018, hvis der inden for den pågældende ordning allerede er givet tilsagn, der tilsammen udgør 1 MW. Der vil endvidere blive indsat en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og om fordelingen af puljen, herunder om puljen skal fordeles løbende, eller om den skal uddeles over en eller flere ansøgningsrunder i det enkelte år, og kriterier for udvælgelse, herunder eventuelt lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.

Indsættelse af puljerne i støtteordningerne vil blive anmeldt efter den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte efter, at loven er trådt i kraft. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit 7 nedenfor om forholdet til EU-retten.

2.4. Ophævelse af solcellepuljen for 2017

2.4.1. Gældende ret

VE-lovens § 47 omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse.

Af § 47, stk. 7, fremgår, at Energinet.dk forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på nærmere angivne solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. I 2016 og 2017 kan der alene gives tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, jf. § 47, stk. 7, 2. pkt.

De anlæg, der er omfattet af muligheden for forhøjet pristillæg efter § 47, stk. 7, nr. 1-3, er visse solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt udgør 6 kW eller derunder, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, samt fælles solcelleanlæg opstillet på jorden, der ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Ordningen blev indført ved lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 900 af 4. juli 2013.

Puljerne for 2013-2016 blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 28. oktober 2014 (statsstøttesag SA. 36204). Denne del af ordningen blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 120 af 5. februar 2015.

For så vidt angår puljen for 2017 anmeldte Danmark den 1. december 2016 en ændring af finansieringen af ordningen til Europa-Kommissionen (statsstøttesag SA. 46882). Den 14. december 2016 godkendte Europa-Kommissionen den ændrede finansiering. Solcellepuljen for 2017 blev den 27. januar 2017 anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen (statsstøttesag SA. 47440).

Puljerne for 2013-2016 er udmøntet. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, som nyaffattet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015. Bekendtgørelsen gav Energinet.dk hjemmel til inden for en pulje på henholdsvis 60 MW i 2015 (20 MW for hvert af årene 2013-2015) og 20 MW i 2016 at give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg. Ansøgning om tilsagn inden for puljerne er sket gennem ansøgningsrunder, som er afholdt af Energinet.dk. Der er afholdt to ansøgningsrunder i såvel 2015 som 2016.

Ordningen administreres på den måde, at datoerne for ansøgningsrunderne fremgår af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder ingen oplysninger om puljen for 2017. Der kan derfor hverken ansøges eller gives tilsagn fra puljen før en ny bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere betingelser for puljen i 2017, er udstedt.

Det fremgår af VE-lovens § 47, stk. 8, at det er en betingelse for forhøjet pristillæg, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Hvis der er truffet afgørelse om tilsagn den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. kr. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Derudover fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.

Det fremgår af § 10, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015, at hvis Energinet.dk ikke fuldt ud giver tilsagn om mulighed for fordeling af pristillæg til puljen for 2016, lægges de resterende watt til puljen for det følgende års ansøgningsrunde, i det omfang en sådan måtte blive afholdt.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der foreslås en ophævelse af solcellepuljen for 2017. Midlerne fra solcellepuljen forventes i stedet anvendt til et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW, da dette er mere omkostningseffektivt, og derved sikrer, at de statslige midler anvendes mere effektivt.

Lovændringen medfører, at der ikke kan gives tilsagn om støtte efter § 47, stk. 7, i 2017. De anlæg, der er omfattet af § 47, stk. 7, er visse solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt udgør 6 kW eller derunder, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, samt fælles solcelleanlæg opstillet på jorden, der ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

For årene 2013-2016 blev puljen udmøntet ved bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, som nyaffattet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015. Bekendtgørelsen fastsatte bl.a. tidspunkt for ansøgningsrunderne og nærmere bestemmelser for Energinet.dk's administration af puljerne. Bekendtgørelsen fastsatte imidlertid ikke tidspunkter for ansøgningsrunder og nærmere administration for puljen for 2017. Det har derfor ikke været muligt at indsende ansøgninger til puljen om forhøjet pristillæg for 2017 eller at meddele tilsagn herom. Dette indebærer, at ingen solcelleejere kan have en berettiget forventning om at modtage forhøjet pristillæg fra puljen for 2017. Ophævelse af solcellepuljen for 2017 medfører, at puljen ikke udmøntes, men i stedet ophæves.

2.5. Mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse

2.5.1. Gældende ret

For at kunne opstille elproduktionsanlæg på havet, herunder havvindmølleparker, skal der gives tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. VE-lovens § 25 (etableringstilladelse). Ved elproduktionsanlæg forstås anlæg, der udnytter vand og vind. Definitionen omfatter bl.a. havvindmøller og bølgekraftanlæg samt anlæg, der udnytter strømningsenergi. Etableringstilladelse kan kun gives til opstillere, som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Ligeledes kan ministeren stille vilkår om krav til økonomiske og tekniske forhold i forbindelse med den senere drift af elproduktionsanlægget. De pågældende elproduktionsanlæg må først tages i drift, når tilladelse hertil er givet af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. VE-lovens § 29 (elproduktionstilladelse). En elproduktionstilladelse kan kun gives, når ansøgeren bl.a. dokumenterer, at vilkår stillet i etableringstilladelsen er opfyldt. Ministeren kan endvidere stille vilkår om bl.a. tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget og om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelse efter § 25. En elproduktionstilladelse gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges, jf. VE-lovens § 29, stk. 1, 2. pkt.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til, at en elproduktionstilladelse overdrages til andre, jf. § 29, stk. 4, i VE-loven. Dette krav om tilladelse skal bl.a. sikre, at de til enhver tid værende ejere har teknisk og finansiel kapacitet til at drive anlæggene og bortskaffe disse efter brug.

Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan i henhold til elforsyningslovens § 10 kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra energi-, forsynings- og klimaministeren. Bestemmelsen gælder for alle elproducerende anlæg, herunder elproduktionsanlæg på havet. Sammenholdt med VE-lovens krav indebærer dette således, at drift af f.eks. en havvindmøllepark med en kapacitet på over 25 MW kræver både en elproduktionstilladelse efter VE-lovens § 29 og en bevilling efter elforsyningslovens § 10. Drift af et anlæg på 25 MW eller derunder kræver derimod alene en elproduktionstilladelse efter VE-lovens § 29.

Elforsyningsloven giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for i særlige tilfælde at give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 1, 2. sidste pkt.

Dispensationsmuligheden i elforsyningsloven er primært rettet mod den situation, at et realkreditlån i en havvindmøllepark misligholdes. Her vil realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver kunne overtage og drive anlægget i en periode, som må anses for tilstrækkeligt til at kunne afsætte anlægget til en virksomhed, som opfylder betingelserne for bevilling. Dispensationsmuligheden kan også udnyttes i andre særlige situationer, hvor en midlertidig dispensation fra det ubetingede bevillingskrav vil være velbegrundet, f.eks. i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer eller udløb af bevillinger.

Da elproduktionsanlæg under 25 MW kan drives uden bevilling efter elforsyningsloven, er dispensation fra kravet om bevilling ikke relevant for disse anlæg.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der findes i dag ikke hjemmel i VE-loven til, at elproduktionsanlæg på havet kan drives midlertidigt uden elproduktionstilladelse i de særlige situationer, som efter gældende ret er dækket af muligheden for at søge om midlertidig dispensation fra kravet om bevilling efter elforsyningsloven. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er behov for, at en ufyldestgjort panthaver midlertidigt overtager driften af anlægget, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 2.5.1.

En midlertidig dispensation fra kravet om bevilling efter elforsyningslovens § 10 kan imidlertid ikke anvendes, hvis den virksomhed, der får ret til midlertidigt at drive et elproduktionsanlæg på havet uden bevilling, ikke ligeledes kan få dispensation til at drive elproduktionsanlægget uden en elproduktionstilladelse.

Hvor erhververen af elproduktionsanlægget ikke har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, vil en overdragelse af elproduktionstilladelsen efter VE-lovens § 29, stk. 4, ikke kunne finde sted efter gældende ret. Det kan også være tale om andre særlige situationer, herunder f.eks. i forbindelse med udløb af en elproduktionstilladelse, hvor kravene efter § 29, stk. 1-3, ikke umiddelbart kan opfyldes.

Det foreslås derfor, at der indsættes en mulighed for, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan give midlertidig dispensation fra VE-lovens krav om elproduktionstilladelse i de samme situationer, som dispensationshjemlen i elforsyningsloven omfatter.

Da kravet om tilladelse til drift i VE-lovens § 29 i modsætning til kravet om bevilling i elforsyningsloven også omfatter elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder, foreslås det, at den foreslåede dispensationshjemmel i VE-loven også kommer til at omfatte elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder.

2.6. Nedjustering af balancegodtgørelse for vindmøller

2.6.1. Gældende ret

Danmark er ifølge Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004, N 602/2004 af 9. november 2005 og N 354/2008 af 10. marts 2009) om balancegodtgørelsen til vindmøller forpligtet til at nedsætte balancegodtgørelsen, hvis ydelsen kan leveres billigere på det kommercielle balanceringsmarked.

Balancegodtgørelse gives til ejere af vindmøller som kompensation for de balanceringsomkostninger, som ejere har, når de afsætter den producerede strøm på elmarkedet. Balancegodtgørelsen udbetales i 20 år i medfør af statsstøttegodkendelserne, hvori det er antaget, at vindmøllerne har en teknisk levetid på 20 år.

Balanceringsomkostninger relaterer sig til omkostninger i elmarkedet, hvor man pga. fluktuerende elproduktion ikke kan producere el på de forventede eller planlagte tidspunkter. Ubalancer skal balanceres ved køb og salg i elmarkedet. Det er disse omkostninger, som balancegodtgørelsen i gennemsnit skal dække.

Det fremgår af statsstøttegodkendelserne, at godtgørelsen skal være baseret på de faktiske historiske omkostninger, og at godtgørelsen skal nedjusteres, hvis det kommercielle balanceringsmarked kan levere ydelsen til en lavere pris.

Balancegodtgørelsen er senest nedjusteret den 1. januar 2017 som følge af en vurdering af overkompensation.

Der ydes efter gældende ret en godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til ejere for elektricitet produceret fra vindmøller, som er nettilsluttet i perioden fra den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018, jf. § 35 a, stk. 4, samt til ejere af vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med 21. februar 2008 til og med 31. december 2013, jf. § 36, stk. 3. Dette gælder dog ikke for husstandsvindmøller, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

For elektricitet fra vindmøller, der er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, ydes der en godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh, jf. § 38, stk. 4.

Ejere af vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41, kan ikke få balancegodtgørelse.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan med hjemmel i lovens § 43, stk. 3, og efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om, at balancegodtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde. Udnytter ministeren denne hjemmel, vil der af ordensmæssige grunde efterfølgende skulle ske en tilsvarende ændring af de pågældende bestemmelser i loven.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med en overkompensationsvurdering af balancegodtgørelsen er der fundet grundlag for nedjustering af godtgørelsen, da godtgørelsen vurderes at overstige de historiske faktiske omkostninger.

Det foreslås derfor, at balancegodtgørelsen nedjusteres fra 1,3 øre pr. kWh til 0,9 øre pr. kWh i overensstemmelse med vilkårene for Europa-Kommissionens godkendelser af ordningen, hvorefter satsen for balancegodtgørelsen skal være baseret på de historiske faktiske omkostninger forbundet med balancering.

Energinet.dk har oplyst, at der på trods af de senere års kraftige udbygning med vedvarende energi, herunder især vindmøller ikke er konstateret en stigning i brugen af regulerkraft til afhjælpning af ubalancer mellem produktion og forbrug af el i driftstimen i det nordiske system. Ubalancer opstår, når der er forskel på den forventede og den reelle produktion. Der konstateres heller ikke en stigende ubalance blandt de balanceansvarlige til trods for anvendelse af mere vedvarende energi. På baggrund af den generelle nedadgående tendens i omkostningerne i de senere år, vurderes det, at balanceomkostningerne også fremadrettet vil være faldende.

I perioden 2013-2016 har der været en faldende tendens i de gennemsnitlige årlige balanceringsomkostninger på årligt minus 13 pct. På grund af den faldende tendens har godtgørelsen på årlig basis ligget højere end de gennemsnitlige årlige omkostninger, da justeringen af balancegodtgørelsen tidligere er sket med en periodemæssig forskydning og ikke har taget højde for den faldende tendens.

Balanceringsomkostningerne var i gennemsnit 1,0 øre pr. kWh i 2016 og omkostningerne for 2017 kendes endnu ikke. På baggrund af faldet i de gennemsnitlige årlige omkostninger på årligt minus 13 pct. i perioden 2013-2016 foreslås det at nedsætte balancegodtgørelsen til 0,9 øre pr. kWh pr. 1. januar 2018.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 43, stk. 3, til at fastsætte nedsættelsen af balancegodtgørelsen på bekendtgørelsesniveau vil ikke blive benyttet, da nedsættelsen af balancegodtgørelsen skal ske pr. 1. januar 2018 og derfor vil kunne medtages i nærværende lovforslag.

2.7. Indsættelse af frister for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg efter støtteordningen for solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, der er nettilsluttet senest den 10. juni 2013, og efter støtteordningen for fælles solcelleanlæg, der er nettilsluttet senest den 10. juni 2013, samt indsættelse af nettilslutningsfrist og ansøgningsfrist for udbetaling af forhøjet pristillæg efter støtteordningen for solcelleanlæg, der er nettilsluttet efter den 11. juni 2013

2.7.1. Gældende ret

VE-loven indeholder en række overgangsordninger vedrørende forhøjet pristillæg for elektricitet fra visse solcelleanlæg, som blev indsat ved lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg).

Formålet med disse overgangsordninger var at tilgodese de solcelleanlægsejere, der kom i klemme i forbindelse med indførelse af en udbygningsbegrænsning for store solcelleanlæg ved lov nr. 199 af 20. marts 2013, fordi de havde investeret i tillid til afregningssatserne i den hidtidige lov, jf. lov nr. 1390 af 23. december 2013.

Med indførelsen af overgangsordningerne fik visse solcelleanlægsejere således mulighed for fortsat at opnå et forhøjet pristillæg for elektricitet produceret på deres anlæg. For solcelleanlæg omfattet af disse overgangsordninger, jf. § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2009 ydes det forhøjede pristillæg for elektricitet, der leveres til det kollektive elforsyningsnet, i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der gælder på tidspunktet for nettilslutningen.

Efter overgangsordningen i stk. 7, ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, som ikke er etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger opført med henblik på opsætning af solceller eller tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en samlet effekt på 6 kW eller derunder pr. husstand. Det forhøjede pristillæg fastsættes således, at det tilsammen med den fastsatte markedspris udgør en afregningspris på 130 øre pr. kWh, jf. VE-lovens § 47, stk. 5, nr. 1.

For solcelleanlæg, der er omfattet af stk. 8, ydes der pristillæg for elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For disse solcelleanlæg fastsættes det forhøjede pristillæg således, at dette og den fastsatte markedspris tilsammen udgør en afregningspris på 145 øre pr. kWh, jf. VE-lovens § 47, stk. 5, nr. 3.

For at opnå forhøjet pristillæg efter overgangsordningerne i § 4, stk. 7 eller 8, er det dels en betingelse, at der er indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlæg inden den 20. marts 2013, dog må der gerne være taget forbehold for, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning efter lov om planlægning eller ansøgning om byggetilladelse efter byggeloven eller regler udstedt i medfør heraf. Dels skal der være sket nettilslutning af anlægget senest den 10. juni 2013.

Endvidere er det en betingelse for at opnå forhøjet pristillæg efter stk. 7 eller 8, at mindst én af følgende handlinger er foretaget senest den 20. marts 2013 og ikke efterfølgende er trukket tilbage. Enten skal kommunalbestyrelsen have modtaget ansøgning efter lov om planlægning eller ansøgning om byggetilladelse efter byggeloven eller regler udstedt i medfør heraf, eller netvirksomheden skal have modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning eller en anmodning om nettilslutning af anlægget.

Efter overgangsordningen i § 4, stk. 9 ydes under visse betingelser forhøjet pristillæg i medfør af § 47, stk. 5, nr. 1-4, til solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere.

Efter overgangsordningen i stk. 9 ydes der således forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. § 47, stk. 5, nr. 1, og til elektricitet fremstillet på solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en samlet installeret effekt på 6 kW eller derunder pr. husstand, som ikke er etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, og som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller jf. § 47, stk. 5, nr. 2. Pristillægget for disse anlæg fastsættes således, at dette og den fastsatte markedspris tilsammen udgør en afregningspris på 130 øre pr. kWh. Hvis anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere nedsættes pristillægget årligt fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018 med 14 øre pr. kWh.

Endvidere ydes der forhøjet pristillæg efter stk. 9 for elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. § 47, stk. 5, nr. 3. Pristillægget for sådanne anlæg fastsættes således, at dette og den fastsatte markedspris tilsammen udgør en afregningspris på 145 øre pr. kWh. Hvis anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere, nedsættes pristillægget årligt fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018 med 17 øre pr. kWh.

Endelig ydes der i medfør af stk. 9 forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, og ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 47, stk. 5, nr. 4. Pristillægget for disse anlæg fastsættes således, at dette og den fastsatte markedspris tilsammen udgør en afregningspris på 90 øre pr. kWh. Hvis anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere, nedsættes pristillægget årligt fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018 med 6 øre pr. kWh.

For at opnå forhøjet pristillæg efter stk. 9 må anlægget ikke være omfattet af § 9, stk. 4, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.

Det er en betingelse for at modtage pristillæg efter overgangsordningen i § 4, stk. 9, at ejeren har indgået bindende aftale om køb af anlægget senest den 19. november 2012, eller netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (stamdataregistret).

Endelig er det en betingelse for at opnå forhøjet pristillæg efter overgangsordningen i stk. 9, at mindst én af følgende handlinger er foretaget senest den 11. juni 2013 og ikke efterfølgende er trukket tilbage. Enten skal kommunalbestyrelsen have modtaget en ansøgning efter lov om planlægning, eller ansøgning om byggetilladelse, eller netvirksomheden skal have modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i stamdataregistret eller en anmodning om nettilslutning.

Efter § 4, stk. 10, træffer Energinet.dk afgørelse om pristillæg efter bl.a. § 4, stk. 7-9. Energinet.dk kan i forbindelse hermed kræve, at dokumentation for opfyldelse af kravene i stk. 7-9 ledsages af en erklæring på tro og love om dokumentationens ægthed. Afgørelsen om pristillæg kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Støtteordningerne efter § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA. 36204). Statsstøttegodkendelsen udløb den 31. december 2016. Potentielle støttemodtagere, der opfylder betingelserne for støtte efter § 4, stk. 7-9, har retskrav på udbetaling af pristillæg efter ordningerne, og er derfor fortsat omfattet af denne statsstøttegodkendelse.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der som betingelse for udbetaling af forhøjet pristillæg efter støtteordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, i stk. 10, indsættes en frist for, hvornår energi-, forsynings- og klimaministeren senest skal modtage en ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg. Det foreslås, at denne frist sættes til den 31. marts 2018 for alle ordningerne.

Endvidere foreslås det, at forhøjet pristillæg efter støtteordningen for solcelleanlæg, der nettilsluttes den 11. juni 2013 eller senere, jf. § 4, stk. 9, gøres betinget af, at nettilslutning er sket senest den 31. december 2017.

Formålet med at indsætte ansøgningsfrist og nettilslutningsfrist er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af forhøjet pristillæg efter overgangordningerne til og med den 31. marts 2018, således at der ikke flere år efter, at ordningerne er lukket, fortsat kan ansøges om udbetaling af pristillæg. Med ændringen har potentielle modtagere af støtte efter en af disse ordninger haft mere end 4 år til at få anlægget nettilsluttet og ansøge om udbetaling af det forhøjede pristillæg.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ophævelse af solcellepuljen for 2017 vurderes i forhold til Energinet.dk at medføre en mindre lettelse i de administrative byrder, idet Energinet.dk's sagsbehandling i tilknytning til puljen bortfalder.

Solcellepuljen for 2017 indeholder som udgangspunkt 20 MW. Da puljerne for 2013-2016 ikke har været fuldt ud udnyttet, og derfor tidligere har været overført til den efterfølgende pulje, indeholder puljen for 2017 reelt ca. 69 MW. Under væsentlig usikkerhed skønnes det, at der, i tilfælde af at puljen for 2017 udmøntes, højst vil blive anvendt 20 MW af puljen. Hvis der anvendes 20 MW af puljen skønnes det, at ophævelsen af solcellepuljen for 2017 vil betyde, at staten får en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 62 mio. kr. over den 10-årige støtteperiode. Derudover reduceres det statslige mindreprovenu fra elafgiften med 43 mio. kr. i perioden 2018-2030. I finansåret 2017 ventes forslaget ikke at få nogen effekt. I 2018 skønnes finansårsvirkningen at være på 11 mio. kr. Ved en forventet udmøntning på 69 MW af puljen skønnes det, at ophævelsen af solcellepuljen for 2017 vil betyde, at staten får en samlet besparelse af støtteudgifter på ca. 214 mio. kr. over den 10-årige støtteperiode. Derudover reduceres det statslige mindreprovenu fra elafgiften med 152 mio. kr. i perioden 2018-2030. I finansåret 2017 ventes forslaget ikke at få nogen effekt. I 2018 skønnes finansårsvirkningen at være 39 mio. kr.

Den hjemmel, som foreslås indsat, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren har mulighed for at give midlertidig dispensation fra VE-lovens krav om elproduktionstilladelse vurderes at have mindre administrative konsekvenser for det offentlige, som skønnes at kunne holdes inden for de eksisterende bevillinger.

Nedjusteringen af balancegodtgørelsen for vindmøller fra 1,3 øre pr. kWh til 0,9 øre pr. kWh afspejler, at de historiske faktiske balanceringsomkostninger er faldet. Fastsættelse af de gennemsnitlige årlige omkostninger på det kommercielle balanceringsmarked er baseret på gennemsnitsberegninger, dvs. i nogle områder og for nogle selskaber er omkostningerne højere og for nogle lavere. Beregningerne er vægtet mellem produktionen i Øst- og Vestdanmark og mellem selskaber. Den nedjusterede balancegodtgørelse skønnes at reducere PSO-udgifterne og efter 2021 statens udgifter svarende til ca. 330 mio. kr. opgjort i faste 2017-priser for perioden 2018-2037.

Den foreslåede indsættelse af et loft for udbygningen i støtteordningerne i VE-lovens § 43 a, stk. 7, § 44, og § 47, stk. 9, stk. 1-3, i form af en pulje på 1 MW for hver af ordningerne, som vil gælde for perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020, skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ifølge Energinet.dk er der i dag ikke anlæg, der modtager støtte efter ordningerne, og der er i Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 ikke antaget en udbygning fremadrettet med anlæg, der kan blive omfattet af ordningerne. Puljerne vurderes således ikke at have en betydning i forhold til udgifter på finansloven.

Lovforslaget vurderes ikke herudover at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Ophævelse af solcellepuljen for 2017 vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da den forøgede støtte fra puljen primært omfatter private anlæg. Almene boligorganisationer er også berettiget til at søge pristillæg igennem puljen, men der vurderes ikke at være væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for disse.

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af den foreslåede nedjustering af balancegodtgørelsen vil i gennemsnit være uændrede. Det er en forudsætning for de gældende statsstøttegodkendelser, at godtgørelsen modsvarer de faktiske historiske balanceringsomkostninger. Reduktionen af godtgørelsen afspejler således, at erhvervslivet har og forventes at få reducerede omkostninger til balancering i gennemsnit. For nogle vindmølleejere vil ændringen betyde, at de ikke vil få godtgjort hele omkostningen til balancering, mens det for andre betyder, at godtgørelsen vil overstige omkostningen. I gennemsnit skønnes det, at godtgørelsen ikke overstiger omkostningerne.

I forhold til den foreslåede indsættelse af loft i form af puljer på 1 MW i fem støtteordninger, som vil gælde for perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020, er der i Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 ikke antaget en udbygning fremadrettet med anlæg, der kan blive omfattet af de pågældende ordninger i § 43 a, stk. 7, § 44 og § 47, stk. 9, nr. 1-3. Denne antagelse er primært begrundet i, at de gældende rammevilkår og støtteniveauer ikke vurderes at give tilstrækkeligt stort incitament til, at der investeres i anlæg, der kan blive omfattet af ordningerne. Det vurderes, at under de gældende rammevilkår og støtteniveauer vil det kræve markante fald i teknologiomkostningerne, før man vil se en udbygning med de omfattede typer af anlæg. Samlet set vurderes loftet derfor ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Ophævelse af solcellepuljen for 2017 forventes at reducere merudbygningen med solcelleanlæg med højst 20 MW, og skønnes på den baggrund ikke at have væsentlig miljømæssig betydning.

Det skal dog bemærkes, at det vurderes, at de afsatte midler mere omkostningseffektivt vil kunne udnyttes til et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW, og dermed kan omprioriteringen sikre mere VE-udbygning for de samme midler.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Den grønne ordning for vindmøller på land bortset fra husstandsvindmøller er godkendt af Europa-Kommissionen den 11. marts 2009 (statsstøttesag N 354/2008). Støtteordningen er godkendt efter de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01). For den grønne ordning medfører udløbet af ordningen i henhold til det EU-rettilige grundlag, at der udover krav om opnåelse af tilsagn om tilskud inden den 21. februar 2018 tillige skal ske nettilslutning inden 21. februar 2018. Da bestemmelserne i VE-loven om den grønne ordning ikke er tidsmæssigt afgrænset, vurderes det nødvendigt at indsætte frister i loven i overensstemmelse med udløb af statsstøttegodkendelsen for at bringe overensstemmelse mellem statsstøttegodkendelsen og VE-loven. Indsættelse af frister indebærer, at det tydeliggøres i loven, at kommunerne, for at få mulighed for udbetaling af tilskud efter den grønne ordning i medfør af VE-lovens §§ 18-20, både skal have opnået tilsagn om tilskud inden den 21. februar 2018 og have nettilsluttet den pågældende vindmølle i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 20. februar 2018 i medfør af den grønne ordning efter VE-lovens §§ 18-20.

Støtteordningerne i medfør af VE-lovens § 43 a, stk. 7, § 44, og § 47, stk. 9, blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (SA. 36204) med varighed indtil udgangen af 2016. Den 27. januar 2017 blev ordningerne statsstøtteanmeldt til Europa-Kommission efter den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) med varighed fra og med 1. januar 2017 til og med 31. december 2020 (statsstøttesag SA. 47408, SA. 47403 og SA. 47404). Indsættelse af frist for opnåelse af tilsagn om pristillæg indebærer at for at kunne opnå muligheden for udbetaling af pristillæg efter VE-lovens § 43 a, stk. 7, § 44 og § 47, stk. 9, skal støttemodtagere have opnået et tilsagn om pristillæg inden udgangen af 2020. Det betyder, at der efter udgangen af 2020 ikke kan gives tilsagn om prisstillæg efter ordningerne § 43 a, stk. 7, § 44, og § 47, stk. 9, i VE-loven for elektricitet fra små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde, særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde og fra andre anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft og vandkraft mv.

Indsættelse af pulje på 1 MW i hver af støtteordningerne for små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet med biomasse som energikilde, jf. § 43 a, stk. 7, særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, jf. § 44, og anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, jf. § 47, stk. 9, nr. 1-3, vil blive anmeldt efter den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Det skyldes, at den del af lovforslaget medfører en ændring af kriterierne for tildeling af støtte i forhold til de allerede anmeldte støtteordninger, og at der derfor er tale om anmeldelsespligtige ændringer. Puljerne vil gælde for anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2018 eller senere.

Solcellepuljen for 2013-2016 er godkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) - Danmark, støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg. Støtteordningen er godkendt efter de gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2010-2014 (2014/C 200/01). På grund af PSO-problemstilingen blev Europa-Kommissionens godkendelse gjort tidsbegrænset til og med 2016.

Den 1. december 2016 anmeldte Danmark en ændring af finansieringen af ordningen til Europa-Kommissionen (statsstøttesag SA. 46882). Den 14. december 2016 godkendte Europa-Kommissionen den ændrede finansiering. Solcellepuljen for 2017 blev den 27. januar 2017 anmeldt efter gruppefritagelsesforordningen (statsstøttesag SA. 47440).

Det følger af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004, N 602/2004 af 9. november 2005 og N 354/2008 af 10. marts 2009), at Danmark er forpligtet til at nedsætte balancegodtgørelsen, hvis balancegodtgørelsen overstiger de gennemsnitlige historiske faktiske balanceringsomkostninger på det kommercielle marked. I forbindelse med den løbende kontrol af balancegodtgørelsen er der fundet grundlag for nedjustering af godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser.

Bortset fra de statsstøtteretlige aspekter jf. nærmere ovenfor, er der ingen andre relevante EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været i høring i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14. august 2017, i perioden fra den 29. september til den 2. oktober 2017, kl. 12.00 har lovforslagets forslag vedr. indsættelse af nettilslutningsfrist i den grønne ordning, jf. forslagets § 1, nr. 3 og præciseringen af § 47, stk. 9, jf. forslagets § 1, nr. 13 været i høring og samtidigt med fremsættelsen af lovforslaget den 4. oktober til den 11. oktober 2017sendes forslaget om ophævelse af solpuljen for 2017, jf. forslagets §1, nr. 11 og 12. været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer.

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Bech-Bruun, BL Danmarks Almene boliger, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energie Baden-Württemberg AG, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL - Center for Intern Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskab for Termisk Forgasning, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Solar Lightning Consultants ApS.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Det følger af VE-lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at den, som ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal afholde et offentligt møde inden 4 uger før udløb af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljøkonsekvensrapport.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 1. pkt., at henvisningen til offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at det med virkning fra 1. januar 2014 er besluttet at forenkle VVM-processen således, at VVM-processen adskilles fra kravet om, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg. En ændring af planloven i 2014 indebar, at der ikke længere skal udarbejdes et kommuneplantillæg, hvis projektet kan rummes inden for den gældende planlægning i kommunen. Ordningen fra 2014 er videreført med lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), som fra 16. maj 2017 erstatter planlovens regler om VVM.

Med den foreslåede ændring af VE-lovens § 9, stk. 1, 1. pkt., sikres det, at VE-loven afspejler den nuværende VVM-proces, hvor miljøkonsekvensrapporten fungerer som et beslutningsgrundlag for VVM-tilladelsen til et konkret projekt.

Til nr. 2

Efter § 14, stk. 2, 1. pkt., i VE-loven skal de ansvarlige for udarbejdelse af udbudsmateriale i forbindelse med udbud af køberet til vindmølleandele for lokale borgere, jf. ordningen i VE-lovens §§ 13-18, erklære, at oplysningerne i udbudsmaterialet dem bekendt er rigtige. Derudover skal de ansvarlige erklære, at udbudsmaterialet efter deres overbevisning indeholder de oplysninger, der anses for fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn dels over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter, dels over en eventuel garant, dels over de rettigheder, der er knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., kan erklæringen i stedet afgives efter prospektreglerne, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., i loven.

Det følger af den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., at henvisningen til lov om værdipapirhandel m.v. ændres til lov om kapitalmarkeder.

Forslaget er en konsekvens af, at lov nr. 1229 af 7. september 2016 om værdipapirhandel m.v. ophæves og erstattes af lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017, der træder i kraft den 3. januar 2018, jf. lovens § 258.

Der er alene tale om en lovteknisk korrektion, og ændringen indebærer ingen materielle ændringer.

Til nr. 3

Det fremgår af § 18, stk. 1, 1. pkt., i VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, omfattet af § 41. Den grønne ordning blev oprettet i 2009. I bekendtgørelse nr. 400 af 26. maj 2009 om administration af tilskud til grøn ordning er fastsat en række bestemmelser om administrationen af den grønne ordning.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 18, stk. 1, 1. pkt., at det kommer til at fremgå af loven, at der alene kan ydes tilskud efter den grønne ordning, såfremt de pågældende vindmøller er nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 20. februar 2018.

Baggrunden for den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, 1. pkt., er, at støtteordningen er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen til og med 20. februar 2018. Det indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke lovligt vil kunne yde tilskud på grundlag af opstilling af vindmøller, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018, da det vil være i strid med EU-retten, jf. afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Konsekvensen af ændringen er, at der ikke kan ydes tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, hvis nettilslutning sker den 21. februar 2018 eller senere.

Til nr. 4

Det følger af § 18 i VE-loven, at kommunalbestyrelsen kan søge om tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, der er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere (den grønne ordning). Ordningen gælder ikke for vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af lovens § 41, stk. 1 (husstandsvindmøller). Tilskud kan gives til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Efter ordningen ydes der tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt. Udbetaling af tilskud er betinget af, at de pågældende vindmøller er blevet nettilsluttet, jf. stk. 1, 3. pkt. En kommunalbestyrelse kan ansøge om tilsagn om tilskud hos Energinet.dk, jf. § 18, stk. 2.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 18, stk. 1, 3. pkt., at det kommer til at fremgå af loven, at der alene vil kunne gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning til og med den 20. februar 2018.

Baggrunden for den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 18, stk. 1, 3. pkt., er, at støtteordningen er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen til og med 20. februar 2018. Det indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke lovligt vil kunne give tilsagn om tilskud efter den 20. februar 2018, da det vil være i strid med EU-retten, jf. afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Denne tidsmæssige afgrænsning af ordningen fremgår ikke af VE-loven. Virkningen af den foreslåede ændring er, at det nu vil fremgå af VE-lovens § 18, stk. 1, 3. pkt., at der alene vil kunne gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning, jf. §§ 18-20, til og med den 20. februar 2018.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud, som Energinet.dk eller, efter 31. december 2017, energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget inden den 21. februar 2018, men ikke når at behandle og træffe afgørelse i senest den 20. februar 2018, vil skulle meddeles afslag under henvisning til, at ordningens statsstøttegodkendelse er udløbet. Kommunerne er derfor i høringsbrevet af 30. juni 2017 blevet informeret om, at det ville være en god idé at indsende ansøgninger om tilsagn om tilskud hurtigst muligt, og gerne inden den 30. september 2017, da det ikke kan forventes, at ansøgninger modtaget efter denne dato, vil kunne nå at blive sagsbehandlet inden den 21. februar 2018. Denne information har tillige fremgået af Energinet.dk´s hjemmeside. Energinet.dk har efterfølgende ændret datoen til den 30. oktober 2017.

Fyldestgørende ansøgninger behandles i den rækkefølge, de indkommer. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, som ikke er fyldestgørende, behandles ikke før fremsendelse af de manglende oplysninger, den manglende dokumentation el. lign. Når dette er modtaget fra ansøgeren, vil ansøgningen anses for fyldestgørende og blive behandlet. Krav til fyldestgørende ansøgninger, herunder eksempelvis krav til projektbeskrivelse og budget, fremgår af bekendtgørelse nr. 400 af 26. maj 2009 om administration af tilskud til grøn ordning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 4. pkt., at udbetaling af tilskud vil være betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og af at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling senest den 20. februar 2020.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, er en videreførsel af gældende ret. Baggrunden for, at der herudover foreslås indsat af en frist for ansøgning om udbetaling er, at der ikke flere år efter udløb af statsstøtteordningen skal kunne ansøges om udbetaling af tilskud.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at en ansøgning om udbetaling af tilskud, som modtages efter den 20. februar 2020, ikke vil kunne imødekommes. Hvis der alene er ansøgt om delvis udbetaling inden den 21. februar 2020, vil der blive meddelt afslag på en eventuel efterfølgende ansøgning om udbetaling af restbeløbet.

Det forventes, at der i oktober 2017 fremsættes et lovforslag, der med virkning fra 1. januar 2018 bl.a. vil overføre en række opgaver fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren vedrørende administration af støtte- og tilskudsordninger til vedvarende energi og anden miljøvenlig energiproduktion, herunder kompetencen til at give tilsagn om støtte. Da den del af dette lovforslag, der vedrører støtteordninger, ligeledes forventes at træde i kraft den 1. januar 2018, henviser forslaget til energi-, forsynings- og klimaministeren som administrerende myndighed. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, og VE-lovens § 70.

Til nr. 5

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at elproduktionsanlæg på havet omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til den hjemmel, hvorefter der midlertidigt kan dispenseres fra kravet om elproduktionstilladelse, som foreslås indsat i lovens § 29, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive zone (elproduktionsanlæg på havet) samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan først foretages efter forudgående tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. VE-lovens § 25, stk. 1 (etableringstilladelse).

Efter VE-lovens § 25, stk. 2, kan etableringstilladelse kun gives til ansøgere, som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan stille vilkår om krav til økonomiske og tekniske forhold i forbindelse med den senere drift af elproduktionsanlægget, jf. VE-lovens § 25, stk. 3.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af energi-, forsynings- og klimaministeren (elproduktionstilladelse). Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at bl.a. vilkår stillet i etableringstilladelsen er opfyldt, jf. VE-lovens § 29, stk. 2. Der kan i elproduktionstilladelsen bl.a. stilles vilkår om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget og om pligt at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelse efter § 25, jf. VE-lovens § 29, stk. 3. En elproduktionstilladelse gives normalt for 25 år af gangen og kan efter ansøgning forlænges, jf. VE-lovens § 29, stk. 1, 2. pkt.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til, at en elproduktionstilladelse overdrages til andre, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 4. Kravet om tilladelse skal bl.a. sikre, at de til enhver tid værende ejere har teknisk og finansiel kapacitet til at drive og bortskaffe anlæggene efter brug.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren i særlige situationer skal kunne give dispensation til, at et elproduktionsanlæg på havet drives midlertidigt uden elproduktionstilladelse.

Den foreslåede ændring er et nødvendigt supplement til elforsyningslovens mulighed for i særlige tilfælde at give dispensation til at drive et elproduktionsanlæg over 25 MW uden bevilling.

Drift af elproduktionsanlæg på havet over 25 MW kræver således både en elproduktionstilladelse efter VE-lovens § 29, stk. 1, og en bevilling efter elforsyningslovens § 10, stk. 1. Bevilling meddeles af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Af elforsyningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt., fremgår dog, at energi-, forsynings- og klimaministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling. Bestemmelsen er primært rettet mod den situation, at et realkreditlån i en havvindmøllepark misligholdes. Her vil realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver kunne overtage og drive anlægget i en periode, som må anses for tilstrækkelig til at kunne afsætte anlægget til en virksomhed, som opfyldes betingelserne for at få bevilling. Dispensationsmuligheden vil endvidere kunne udnyttes i andre særlige situationer f.eks. i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer, overdragelser, udløb af bevillinger eller i andre situationer, hvor en midlertidig dispensation fra det ubetingede bevillingskrav vil være velbegrundet.

En tilsvarende mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra VE-lovens krav om en elproduktionstilladelse findes ikke. I forhold til elproduktionsanlæg på havet kan dispensationsmuligheden i elforsyningsloven imidlertid ikke anvendes af ejeren eller erhververen af elproduktionsanlægget, hvis denne ikke ligeledes kan få en midlertidig dispensation til at drive elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse i henhold til § 29, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, er - som det er tilfældet for elforsyningslovens § 10 - især rettet mod den situation, at et realkreditlån i en havvindmøllepark misligholdes. Her vil realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver skulle kunne overtage og drive anlægget i en periode, som må anses for tilstrækkelig lang til at anlægget kan afsættes til en virksomhed, som opfylder betingelserne for at få overdraget tilladelsen efter § 29, stk. 4, som med forslaget bliver stk. 5.

Dispensationsmuligheden skal med forslaget endvidere kunne udnyttes i andre særlige situationer, f.eks. i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer, overdragelser, udløb af tilladelser eller i andre situationer, hvor en midlertidig dispensation fra det ubetingede tilladelseskrav vil være velbegrundet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, tilsigtes at give mulighed for dispensation i samme situationer som i elforsyningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt.

Dispensationshjemlen i elforsyningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt. gælder alene for elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW. Baggrunden herfor er, at kun anlæg over 25 MW kræver bevilling efter elforsyningsloven. Kravet om tilladelse til drift i VE-lovens § 29, stk. 1, omfatter imidlertid også elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder. Den dispensationshjemmel, som foreslås indsat, vil derfor også skulle omfatte elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder.

Der vil i forbindelse med ansøgningen om dispensation tages konkret stilling til dispensationens længde. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at dispensation kun kan gives i en midlertidig periode.

Med den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, gives der også mulighed for, at elproduktionsanlæg på havet på 25 MW eller derunder, som befinder sig i en af de ovennævnte beskrevne situationer, kan få en midlertidig dispensation fra det ubetingede krav om elproduktionstilladelse, hvor dette vil være velbegrundet.

En ansøger, der ikke gives fuldt ud medhold til dispensation, kan klage til Energiklagenævnet efter VE-lovens § 66.

Til nr. 7

Efter VE-lovens § 35 a, stk. 4, kan der ydes en balancegodtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018, bortset fra til elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41 (husstandsvindmøller), og til elektricitet fra havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

Balancegodtgørelse er en kompensation til ejere af vindmøller for de balanceringsomkostninger ejerne har, når de afsætter den strøm, de producerer, på elmarkedet. Balancegodtgørelsen ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutning.

Efter VE-lovens § 36, stk. 3, kan der ydes balancegodtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med 21. februar 2008 til og med 31. december 2013, bortset fra husstandsvindmøller omfattet af § 41 og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

Efter VE-lovens § 38, stk. 4, kan der ydes balancegodtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet senest 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter lovens §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest 31. december 1999.

Efter VE-lovens § 43, stk. 3, nr. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen på 1,3 øre pr. kWh efter § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde.

Det følger af de foreslåede ændringer til bestemmelserne i § 35 a, stk. 4,1. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 43, stk. 3, nr. 1, at balancegodtgørelsen vil blive nedjusteret fra 1,3 øre til 0,9 øre pr. kWh.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er, at Danmark ifølge Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004, N 602/2004 af 9. november 2005 og N 354/2008 af 10. marts 2009) om balancegodtgørelsen til vindmøller er forpligtet til at nedsætte balancegodtgørelsen, hvis ydelsen kan leveres billigere på det kommercielle balanceringsmarked.

Som udgangspunkt skal der herefter årligt laves en vurdering af om, der sker en overkompensation. Balancegodtgørelsen er senest nedjusteret den 1. januar 2017. I forbindelse med den løbende kontrol af balancegodtgørelsen er der fundet grundlag for en yderligere nedjustering af godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelser af ordningen.

Konsekvensen af de foreslåede ændringer er, at ejere af de omfattede vindmøller med virkning fra og med den 1. januar 2018 vil modtage balancegodtgørelse på 0,9 øre pr. kWh.

En sådan ændring på bekendtgørelsesniveau bør følges op af en ordensmæssig ændring på lovniveau. Baggrunden for, at denne ændring foretages på lovniveau og ikke på bekendtgørelsesniveau, er sammenfaldet mellem lovforslagets ikrafttræden og nedjusteringen af balancegodtgørelsen.

Til nr. 8

Det fremgår af § 43 a, stk. 7, i VE-loven, at ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender gasser omfattet af § 43 a, stk. 1, i stedet for at modtage et pristillæg efter § 43 a, stk. 2, kan vælge at modtage pristillæg som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Gasser omfattet af § 43 a, stk. 1, er biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Bestemmelsen omfatter således små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde (små biogasanlæg). Anmodning om valg af pristillæg skal indgives inden nettilslutning af anlægget. Denne type støtte kaldes en fast afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere nedsættes den faste afregningspris efter § 43 a, stk. 7, årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 og til og med den 1. januar 2018. Den faste afregningspris ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den på nettilslutningstidspunktet gældende faste afregningspris.

Der ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, jf. § 55.

For anlæg, som nettilsluttes den 1. januar 2016 eller senere, er valg af fast pristillæg efter § 43 a, stk. 7 endvidere betinget af Energinet.dk´s tilsagn forud for projektets påbegyndelse, jf. § 43 a, stk. 8, 1. pkt. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro, jf. § 43 a, stk. 8, 2. pkt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 8, 1. pkt., at for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter § 43 a, stk. 7, betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret.

Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra energi-, forsynings- og klimaministeren om valget af pristillæg forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på det pågældende anlæg efter stk. 7.

Begrebet projektets påbegyndelse, der er defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, har således central betydning i forhold til muligheden for at opnå pristillæg efter § 43 a, stk. 7.

Ved »projektets påbegyndelse« forstås i henhold til § 5, stk. 1, nr. 6, enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

Definitionen svarer til den definition, som fremgår af 1. pkt. i pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. En investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der er indgået en kontrakt, som ejeren som aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve kontrakten. Det betyder samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, indeholder endvidere en uddybning af, hvad der forstås ved projektets påbegyndelse. Det fremgår således, at »[k]øb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser [ikke] betragtes … som en påbegyndelse af projektet.« Dette betyder eksempelvis, at der kan indhentes tilladelse fra kommunen til opstilling af et anlæg, uden at projektet af den grund anses for påbegyndt.

Forudsætningen om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende valget af pristillæg forud for projektets påbegyndelse, følger af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte fra oktober 2014 - SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg. Den foreslåede bestemmelse er dog udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen, jf. retningslinjerne for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 som generelt forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at projektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne. Den foreslåede bestemmelse indeholder således krav om tilsagn inden projektets påbegyndelse og ikke blot et krav om, at ansøgning er indgivet.

Endelig fremgår det af pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at »[i] forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed«. Dette vurderes at gælde generelt, således at projektets påbegyndelse ved overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Det bemærkes, at en udvidelse af et anlæg betragtes som et selvstændigt projekt. Dette gælder også udvidelser af eksisterende anlæg, som er blevet nettilsluttet før kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Tilsagnet fra energi-, forsynings- og klimaministeren vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om, forud for udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillægget for udvidelsen. Sker der en udvidelse ud over grænsen på 6 kW vil betingelsen for det forhøjede pristillæg efter § 43 a, stk. 7, ikke længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg er berettiget til pristillæg. Et anlæg defineres i øvrigt ud fra, om det er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af § 43 a, stk. 7, at pristillæggets størrelse afhænger af tidspunktet for nettilslutning. Den foreslåede betingelse om energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse ændrer ikke herpå.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af anlægget er påbegyndt. Hvis den kommende ejer eksempelvis allerede har købt anlægget, fortabes retten til pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra det pågældende anlæg. Det betyder dog samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Ved overdragelse vil spørgsmålet om »projektets påbegyndelse« blive vurderet i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet.

Ved vurderingen af om der kan ydes tilsagn, vil energi-, forsynings- og klimaministeren skulle foretage en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage fast afregningspris er opfyldt.

Ved indførelse af et krav om tilsagn forud for projektets påbegyndelse blev der fastsat regler om proceduren for ansøgning om tilsagn om pristillæg, herunder yderligere krav om oplysning og dokumentation for, at anlægget ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Kravene fremgår af bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller. En ansøger skal således i forbindelse med ansøgningen bl.a. skulle oplyse om anlæggets pris inkl. installation og nettilslutning. Energi-, forsynings- og klimaministeren foretager herefter en kontrol af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som årsgennemsnit for elektricitet. I beregningen af omkostningerne for produktion af elektricitet fra anlægget indgår herudover en række standardværdier for produktionsomkostninger og produktionsforhold, der løbende bliver ajourført af energi-, forsynings- og klimaministeren. Herudover blev der fastsat regler om, at hvis et anlæg ikke er nettilsluttet inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse i stk. 8, 1. pkt., er, at ejere af små biogasanlæg, der nettilslutter den 1. januar 2016 eller senere, for at kunne opnå muligheden for udbetaling af pristillæg i 10 år fra tidspunktet for nettilslutning vil skulle have opnået tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse.

Et tilsagn om pristillæg, som gives forud for projektets påbegyndelse, vil indeholde vilkår eksempelvis om frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, kunne fastsætte regler om, hvornår et anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg for elektricitet, skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren forventer at fastsætte regler om, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg senest 2 år og 3 måneder fra afgivelse af tilsagn om pristillæg.

For så vidt angår den forventede overførsel fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren af kompetencen til at give tilsagn henvises til afsnit 1. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse af § 43 a, stk. 8, 2. pkt., at der alene kan kunne gives tilsagn indtil udgangen af 2020. Det følger heraf, at det kommer til at fremgå af loven, at valg af pristillæg efter stk. 7 for elektricitet fremstillet på små biogasanlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn herom inden udgangen af 2020. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., er, at det EU-retlige grundlag for ordningen udløber den 31. december 2020. Dette indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om pristillæg i medfør af de gældende regler for støtteordningen efter udgangen af 2020. Denne tidsmæssige afgrænsning af støtteordningen fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser. Det betyder, at potentielle ansøgere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg efter støtteordningen indtil udgangen af 2020. Det vurderes derfor nødvendigt, at indsætte en frist for at opnå tilsagn om pristillæg i overensstemmelse med udløb af statsstøttegodkendelsen i de gældende regler.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 8, 2. pkt., er, at det nu i overensstemmelse med det EU-retlige grundlag fremgår af VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren alene vil kunne give ejere af små biogasanlæg tilsagn om pristillæg indtil udgangen af 2020.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 8, 3. pkt., at i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 vil energi-, forsynings- og klimaministeren alene kunne give tilsagn inden for en pulje på i alt 1 MW. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at indsættelse af en pulje på 1 MW i støtteordningen vil sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret stor udbygning i medfør af ordningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fra små biogasanlæg, jf. § 43 a, stk. 7, når der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 er givet tilsagn, der tilsammen udgør 1 MW efter ordningen. Der vil kunne gives tilsagn om pristillæg, indtil der givet tilsagn til i alt 1 MW. Det betyder eksempelvis, at hvis der er givet tilsagn om i alt 950 kW, kan der herefter alene gives yderligere tilsagn for 50 kW i medfør af støtteordningen. Når der er givet tilsagn for i alt 1 MW, kan der herefter ikke gives yderligere tilsagn inden for ordningen. Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for tilsagn, der er givet før den 1. januar 2018.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 8, 4. pkt., at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, og er ikke tiltænkt at indebære materielle ændringer.

Loftet for støtten på 15 mio. euro blev indsat ved lov nr. 1705 af 23. december 2016, da et af kravene for at kunne anmelde støtteordninger under den generelle gruppefritagelsesforordning Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

På denne baggrund blev ovennævnte loft indsat i VE-loven ved lov nr. 1705 af 23. december 2016, og dette loft videreføres i nyaffattelsen af bestemmelsen. Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at udbetalingen af støtte skal stoppes, såfremt den overstige et beløb svarende til 15 mio. euro.

Til nr. 9

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 43 a, stk. 10, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 8, 3. pkt. og kriterier for udvælgelse, herunder eventuelt lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler omansøgning om tilsagn om pristillæg inden for puljen på 1 MW. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at puljen skal fordeles løbende, eller at den skal uddeles over en eller flere ansøgningsrunder i det enkelte år. Det forventes, at ministeren fastsætter regler om, at puljen skal fordeles løbende. I forhold til kriterier for udvælgelse forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om lodtrækning, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag tilsammen overstiger mængden af de resterende watt i puljen, således at ministeren trækker lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om disse ansøgninger i. Det er endvidere hensigten, at ministeren skal fastsætte regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende watt i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende watt i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Til nr. 10

Det fremgår af § 44 i VE-loven, at ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af § 44, stk. 1, kan modtage pristillæg efter § 43 a, stk. 7. Energikilder omfattet af § 44, stk. 1, er stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde (særlige biomasseanlæg). Pristillægget efter § 43 a, stk. 7, i VE-loven, fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Denne type støtte kaldes en fast afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere nedsættes den faste afregningspris efter § 43 a, stk. 7, årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 og til og med den 1. januar 2018. Den faste afregningspris ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den på nettilslutningstidspunktet gældende faste afregningspris.

Der ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, jf. lovens § 55.

Pristillæg for elektricitet fra særlige biomasseanlæg omfattet af § 44, som nettilsluttes den 1. januar 2016 eller senere, er betinget af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse, jf. stk. 3. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere følger det af stk. 3, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, 1. pkt., i VE-loven, at for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er pristillæg efter stk. 2, betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret. Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet produceret på det pågældende anlæg efter stk. 2.

Begrebet projektets påbegyndelse, der er defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, har således central betydning i forhold til muligheden for at opnå pristillæg efter § 44.

Ved »projektets påbegyndelse« forstås i henhold til § 5, stk. 1, nr. 6, enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

Definitionen svarer til den definition, som fremgår af 1. pkt. i pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. En investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der er indgået en kontrakt, som ejeren som aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve kontrakten. Det betyder samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, indeholder endvidere en uddybning af, hvad der forstås ved projektets påbegyndelse. Det fremgår således, at »[k]øb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser [ikke] betragtes … som en påbegyndelse af projektet.« Dette betyder eksempelvis, at der kan indhentes tilladelse fra kommunen til opstilling af et anlæg, uden at projektet af den grund anses for påbegyndt.

Forudsætningen om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal give tilsagn om pristillæg forud for projektets påbegyndelse, følger af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte fra oktober 2014 - SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg. Den foreslåede bestemmelse er dog udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen, jf. retningslinjerne for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 som generelt forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at projektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne. Den foreslåede bestemmelse indeholder således krav om tilsagn inden projektets påbegyndelse, og ikke blot et krav om, at ansøgning er indgivet.

Endelig fremgår det af pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at »[i] forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed«. Dette vurderes at gælde generelt, således at projektets påbegyndelse ved overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Det bemærkes, at en udvidelse af et anlæg betragtes som et selvstændigt projekt. Dette gælder også udvidelser af eksisterende anlæg, som er blevet nettilsluttet før kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Tilsagnet fra energi-, forsynings- og klimaministeren vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om, forud for udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg er berettiget til fast afregningspris. Et anlæg defineres i øvrigt ud fra, om det er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af anlægget er påbegyndt. Hvis den kommende ejer eksempelvis allerede har købt anlægget, fortabes retten til pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra det pågældende anlæg. Det betyder dog samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Ved overdragelse vil spørgsmålet om »projektets påbegyndelse« blive vurderet i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet.

Ved vurderingen af om der kan ydes tilsagn, vil energi-, forsynings- og klimaministeren skulle foretage en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg er opfyldt.

Ved indførelse af et krav om tilsagn forud for projektets påbegyndelse blev der fastsat regler om proceduren for ansøgning om tilsagn om pristillæg, herunder yderligere krav om oplysning og dokumentation for, at anlægget ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Kravene fremgår af bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller. En ansøger skal således i forbindelse med ansøgningen bl.a. skulle oplyse om anlæggets pris inkl. installation og nettilslutning. Energi-, forsynings- og klimaministeren foretager herefter en kontrol af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som årsgennemsnit for elektricitet. I beregningen af omkostningerne for produktion af elektricitet fra anlægget indgår herudover en række standardværdier for produktionsomkostninger og produktionsforhold, der løbende bliver ajourført af energi-, forsynings- og klimaministeren. Herudover blev der fastsat regler om, at hvis et anlæg ikke er nettilsluttet inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., er, at ejere af særlige biomasseanlæg, der nettilslutter den 1. januar 2016 eller senere for at kunne opnå muligheden for udbetaling af pristillæg i 10 år fra tidspunktet for nettilslutning, vil skulle have opnået tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse. Et tilsagn om pristillæg, som gives forud for projektets påbegyndelse, vil indeholde vilkår eksempelvis om frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, kunne fastsætte regler om, hvornår et anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg for elektricitet, skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren forventer at fastsætte regler om, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg senest 2 år og 3 måneder fra afgivelse af tilsagn om pristillæg.

For så vidt angår den forventede overførsel fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren af kompetencen til at give tilsagn henvises til afsnit 1. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 44, stk. 3, 2. pkt., at der alene kan gives tilsagn indtil udgangen af 2020. Det indebærer, at det kommer til at fremgå af VE-loven, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fra særlige biomasseanlæg, indtil udgangen af 2020.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., hvorefter Energinet.dk alene kan give tilsagn indtil udgangen af 2020 er, at det EU-retlige grundlag for ordningen udløber den 31. december 2020. Dette indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om pristillæg i medfør af de gældende regler for støtteordningen efter udgangen af 2020. Denne tidsmæssige afgrænsning af støtteordningen fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser. Det betyder, at potentielle ansøgere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg efter støtteordningen indtil udgangen af 2020. Det vurderes derfor nødvendigt at indsætte en frist for at opnå tilsagn om pristillæg i overensstemmelse med udløb af statsstøttegodkendelsen i de gældende regler.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, 2. pkt., er, at det nu i overensstemmelse med det EU-retlige grundlag fremgår af VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren alene kan give ejere af særlige biomasseanlæg tilsagn om pristillæg indtil udgangen af 2020.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, 3. pkt., at i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 vil energi-, forsynings- og klimaministeren alene kunne give tilsagn inden for en pulje på i alt 1 MW. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at indsættelse af en pulje på 1 MW i støtteordningen vil sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret stor udbygning i medfør af ordningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fra biomasseanlæg, jf. § 44, stk. 3, når der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 er givet tilsagn, der tilsammen udgør 1 MW efter ordningen. Det vil kunne gives tilsagn om pristillæg, indtil der er givet tilsagn til i alt 1 MW. Det betyder eksempelvis, at hvis der er givet tilsagn om i alt 950 kW, kan der herefter alene gives yderligere tilsagn for 50 kW i medfør af støtteordningen. Når der er givet tilsagn for i alt 1 MW, kan der ikke herefter gives yderligere tilsagn inden for ordningen. Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for tilsagn, der er givet før den 1. januar 2018.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, 4. pkt., at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om fast afregningspris den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret og er ikke tiltænkt at indebære materielle ændringer.

Loftet for støtten på 15 mio. euro blev indsat ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 som følge af, at et af kravene for at kunne anmelde støtteordninger under den generelle gruppefritagelsesforordning Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

På denne baggrund blev ovennævnte loft indsat i VE-loven ved lov nr. 1705 af 23. december 2016, og dette loft videreføres i nyaffattelsen af bestemmelsen. Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at udbetalingen af støtte skal stoppes, såfremt den overstige et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, 5. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ansøgning om tilsagn efter § 44, stk. 3, 3. pkt. og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg inden for puljen på 1 MW. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at puljen skal fordeles løbende eller at den skal uddeles over en eller flere ansøgningsrunder i det enkelte år. Det forventes, at ministeren fastsætter regler om, at puljen skal fordeles løbende. I forhold til kriterier for udvælgelse forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om lodtrækning, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag tilsammen overstiger mængden af de resterende watt i puljen, således at ministeren trækker lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om disse ansøgninger i. Det er endvidere hensigten, at ministeren skal fastsætte regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende watt i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende watt i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Til nr. 11

Det følger af VE-lovens § 47, stk. 7, at Energinet.dk forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til elektricitet produceret på solcelleanlæg inden for en pulje af 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013. Derudover fremgår det af bestemmelsen, at Energinet.dk i 2016 og 2017 alene kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.

Anlæg omfattet af § 47, stk. 7, nr. 1, er solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlægget udgør 6 kW eller derunder pr. hustand. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet.dk i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet gældende pristillæg efter 2. eller 3. pkt.

Anlæg omfattet af § 47, stk. 7, nr. 2, er fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet.dk i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet.dk gældende pristillæg.

Anlæg omfattet af § 47, stk. 7, nr. 3, er fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet.dk i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet.dk gældende pristillæg.

Det følger af den foreslåede ændring af § 47, stk. 7, at støtteordningen begrænses til kun at gælde i 4 år fra og med 2013. Derudover følger det af ændringen, at det kun er i 2016, at Energinet.dk kan give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.

Puljerne for 2013-2016 er udmøntet. Det blev gjort ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2015 som senere nyaffattet ved bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015. Bekendtgørelsen gav Energinet.dk hjemmel til inden for en pulje på henholdsvis 60 MW i 2015 (20 MW for hvert af årene 2013-2015) og 20 MW i 2016 at give tilsagn om forhøjet pristillæg. Ansøgning om tilsagn inden for puljerne er sket gennem ansøgningsrunder, som er afholdt af Energinet.dk. Der er afholdt to ansøgningsrunder i både 2015 og 2016.

Ordningen administreres på den måde, at datoerne for ansøgningsrunderne fremgår af bekendtgørelsen.

Der er ikke udstedt en bekendtgørelse vedrørende puljen for 2017. Der kan hverken ansøges eller gives tilsagn om forhøjet pristillæg fra denne pulje før en ny bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere betingelser for puljen i 2017, er udstedt og trådt i kraft. Der er derfor hverken sendt ansøgninger til puljen eller givet tilsagn om forhøjet pristillæg i 2017. Dette indebærer, at der ikke er nogen solcelleejere, der kan have en berettiget forventning om at modtage pristillæg fra puljen.

Med de foreslåede ændringer begrænses muligheden for at opnå tilsagn om forhøjet pristillæg efter bestemmelsen, hvilket indebærer, at der fra og med 2017 ikke kan gives tilsagn om forhøjet pristillæg i medfør af § 47, stk. 7, for elektricitet produceret på solcelleanlæg.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er at få begrænset en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Midlerne fra solcellepuljen for 2017 forventes i stedet anvendt til finansiering af et teknologispecifikt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg under 1 MW. Et teknologispecifikt udbud sikrer, at de statslige midler anvendes mere effektivt.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 47, stk. 8, 2. pkt., at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Bestemmelsen blev indsat, da det følger af den generelle gruppefritagelsesordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. Euro. Bestemmelsen indebærer, at udbetalingen af støtte skal stoppes, såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. Euro.

Det foreslås at 2. pkt. ophæves. Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås at ophæve solcellepuljen for 2017. Med den foreslåede ophævelse vil det således ikke være relevant at meddele tilsagn i 2017 om pristillæg i henhold til § 47, stk. 7.

Til nr. 13

Det følger af VE-lovens § 47, stk. 9, 1. pkt., at der ydes pristillæg efter stk. 9, nr. 1-3, for elektricitet fra anlæg, som ikke er omfattet af § 47, stk. 4-8, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere.

Anlæg, der er omfattet af støtteordningerne efter § 47, stk. 4-8, og dermed ikke af stk. 9, jf. § 47, stk. 9, 1. pkt., er solcelleanlæg. De enkelte ordninger er tidsmæssigt afgrænsede i forhold til hinanden og omfatter hver især forskellige typer af solcelleanlæg. Omfattet af de enkelte ordninger efter § 47, stk. 4-6, er således henholdsvis solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 MW eller derunder, fælles solcelleanlæg, solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, fælles solcelleanlæg som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, samt solcelleanlæg ikke omfattet af ovenstående afgrænsninger. § 47, stk. 7-8, omfatter puljeordninger for perioden 2013-2017 for solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solcelleanlæg, samt fælles solcelleanlæg, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Solcelleanlæg er således ikke omfattet af støtteordningerne i § 47, stk. 9. De anlæg, som er omfattet af § 47, stk. 9, er anlæg, der er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biomasse, biogas og vindkraft. Andre vedvarende energikilder udover solenergi, bølgekraft og vandkraft er eksempelvis bioolie.

Om pristillæg efter § 47, stk. 9, nr. 1-3, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 13, nedenfor.

Af den foreslåede ændring af § 47, stk. 9, 1. pkt., følger, at det kommer til at fremgå tydeligt af lovteksten, at der ikke kan ydes pristillæg efter § 47, stk. 9, for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, men alene for elektricitet fremstillet på andre anlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere.

Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af gældende ret, hvorefter der ikke skal kunne ydes pristillæg til solcelleanlæg efter § 47, stk. 9, da det ikke har været hensigten.

Støtteordningerne i VE-lovens § 47, stk. 9, blev oprindeligt overført fra § 57 e, stk. 1, i lov om elforsyning til § 47, stk. 1-4, i lov nr. 1393 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi. Ved denne første VE-lov blev der således overført støtteordninger til elektricitet produceret på anlæg, der alene anvender solenergi, bølgekrav, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse fra elforsyningsloven til VE-lovens § 47, stk. 3.

I forbindelse med lov nr. 399 af 3. maj 2016 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ophævelse af 60-40-støtteordningen for solcelleanlæg), blev der foretaget en konsekvensændring, hvor § 47, stk. 10, blev til den nugældende § 47, stk. 9. Af de specielle bemærkninger til denne ændring fremgår, at ordningen efter den nugældende § 47, stk. 9, vedrører andre anlæg end solcelleanlæg, jf. LSF 185 af 3. maj 2016 (folketingsåret 2015/16).

Der er med ændringen således ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 14

Det fremgår således af § 47, stk. 9, nr. 1-3, i VE-loven, at for anlæg, som ikke er omfattet af § 47, stk. 4-8, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes pristillæg på følgende måde: For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes pristillæg efter § 43 a, stk. 7, hvis anlægget har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, jf. § 47, stk. 9, nr. 1. For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som ikke er omfattet af § 47, stk. 9, nr. 1, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, jf. § 47, stk. 9, nr. 2. For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i § 47, stk. 9, nr. 1 og 2, nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, jf. § 47, stk. 9. nr. 3.

For elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 47, stk. 9, nr. 1 og med en installeret effekt på 6 kW eller derunder og ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes pristillæg i henhold til § 43 a, stk. 7, jf. § 47, stk. 9, nr. 1. I henhold til § 43 a, stk. 7, i VE-loven fastsættes pristillægget således, at dette og den markedspris, der fastsættes efter lovens § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør en fast afregningspris på 130 øre pr. kWh (2012-niveau) for elektricitet fremstillet på anlægget. Denne type støtte er en fast afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes den faste afregningspris på samme måde, dog således, at den faste afregningspris nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med 1. januar 2014 og til og med 1. januar 2018. For anlæg nettilsluttet i 2017 udgør den faste afregningspris 74 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den faste afregningspris, der gælder på tidspunktet for nettilslutningen.

For elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 47, stk. 9, nr. 2 og med en installeret effekt på over 6 kW, og ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør en fast afregningspris på 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, jf. herved § 47, stk. 9, nr. 2. Denne type støtte er en fast afregningspris, fordi pristillægget sammen med markedsprisen altid giver den samme afregningspris.

For elektricitet fra anlæg, som anvender andre energikilder end de i § 47, stk. 9, nr. 1 og 2, nævnte, ydes pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, jf. § 47, stk. 9, nr. 3. Denne type pristillæg er et fast pristillæg, fordi pristillægget ikke varierer med markedsprisen.

Der ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, jf. § 55.

For elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 47, stk. 9, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er pristillæg efter § 47, stk. 9 betinget af, at anlægget har en installeret effekt på under 500 kW og af Energinet.dk's tilsagn forud for projektets påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro, jf. § 47, stk. 10.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 47, stk. 10, 1. pkt., at for elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter § 47, stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret.

Baggrunden for kravet var, at Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi for 2014-2020 fra den 1. januar 2016 indeholder nye betingelser for at kunne modtage støtte til elektricitet fremstillet på baggrund af vedvarende energikilder. Efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 er det fra den 1. januar 2016 således som udgangspunkt en betingelse efter pkt. 124, at støttemodtagere bl.a. skal være underlagt standardansvar for balancering, og at der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at producenterne ikke tilskyndes til at producere elektricitet til negative priser. Disse krav er ikke opfyldt for anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, hvor Energinet.dk efter VE-lovens § 51 varetager balanceringen, og der også ydes pristillæg ved negative priser. Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 åbner imidlertid mulighed for at fravige ovennævnte krav, hvis anlæggene har en installeret effekt på mindre end 500 kW, jf. pkt. 125 i retningslinjerne. Det er på denne baggrund, at begrænsningen på 500 kW blev indsat i bestemmelsen.

Formålet med indsættelse af begrænsningen på 500 kW i bestemmelsen var, at yde tilsagn om pristillæg efter bestemmelsen i VE-loven i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 ved at fravige fra kravet om bl.a. balanceansvar i retningslinjerne.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, og som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal have en installeret effekt på under 500 kW, for at der vil kunne ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fra anlæg i medfør af bestemmelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 10, 2. pkt., at pristillægget endvidere er betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret. Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fra det pågældende anlæg efter stk. 9.

Begrebet projektets påbegyndelse, der er defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, har således central betydning i forhold til muligheden for at opnå pristillæg efter § 47, stk. 9.

Ved »projektets påbegyndelse« forstås i henhold til § 5, stk. 1, nr. 6, enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først.

Definitionen svarer til den definition, som fremgår af 1. pkt. i pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. En investering vil normalt kun være irreversibel, hvis der er indgået en kontrakt, som ejeren som aftalepart kun vil kunne komme ud af ved at hæve kontrakten. Det betyder samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, indeholder endvidere en uddybning af, hvad der forstås ved projektets påbegyndelse. Det fremgår således, at »[k]øb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser [ikke] betragtes … som en påbegyndelse af projektet.«. Dette betyder eksempelvis, at der kan indhentes tilladelse fra kommunen til opstilling af et anlæg, uden at projektet af den grund anses for påbegyndt.

Forudsætningen om, at der skal indgives ansøgning til energi-, forsynings- og klimaministeren om tilsagn til pristillæg forud for projektets påbegyndelse, følger af de vilkår, som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte fra oktober 2014 - SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg. Den foreslåede bestemmelse er dog udformet bredere end krævet af Europa-Kommissionen, jf. retningslinjerne for statsstøtte for miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 som generelt forudsætter, at der skal foreligge en ansøgning om støtte forud for, at projektet er påbegyndt, jf. bl.a. pkt. 50 i retningslinjerne. Den foreslåede bestemmelse indeholder således krav om tilsagn inden projektets påbegyndelse, og ikke blot et krav om, at ansøgning er indgivet.

Endelig fremgår det af pkt. 19, nr. 44, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at »[i] forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed«. Dette vurderes at gælde generelt, således at projektets påbegyndelse ved overdragelse skal vurderes i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet. Det bemærkes, at en udvidelse af et anlæg betragtes som et selvstændigt projekt. Dette gælder også udvidelser af eksisterende anlæg, som er blevet nettilsluttet, før kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse blev indført.

Tilsagnet fra energi-, forsynings- og klimaministeren vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt. I disse tilfælde skal der derfor ansøges om tilsagn om pristillæg forud for dette nye projekts påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. En udvidelse ud over grænsen på 6 kW vil indebære, at betingelsen for pristillægget efter § 47, stk. 9, nr. 1, ikke længere vil være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på anlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg er berettiget til pristillæg. Et anlæg defineres i øvrigt ud fra, om det er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af § 47, stk. 9, nr. 1, jf. 43 a, stk. 7, at pristillæggets størrelse afhænger af tidspunktet for nettilslutning. Den foreslåede betingelse om energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse ændrer ikke herpå.

Hvis et anlæg udvides til 500 kW eller mere, vil betingelsen for pristillæg efter § 47, stk. 10, i VE-loven ikke længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det bemærkes i den forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun elektricitet fra dele af et anlæg, er berettiget til pristillæg.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel og etablering af anlægget er påbegyndt. Hvis den kommende ejer eksempelvis allerede har købt anlægget, fortabes retten til pristillæg for elektricitet fra det pågældende anlæg. Det betyder dog samtidig, at et projekt ikke anses for påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb, som er betinget af opnåelse af tilsagn om pristillæg. Ved overdragelse vil spørgsmålet om »projektets påbegyndelse« blive vurderet i forhold til tidspunktet for erhvervelsen af projektet.

Ved vurderingen af om der kan ydes tilsagn om pristillæg, vil energi-, forsynings- og klimaministeren skulle foretage en vurdering af, hvorvidt betingelserne for at modtage pristillæg er opfyldt.

Ved indførelse af et krav om tilsagn forud for projektets påbegyndelse blev der fastsat regler om proceduren for ansøgning om tilsagn om pristillæg, herunder yderligere krav om oplysning og dokumentation for, at anlægget ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Kravene fremgår af bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller. En ansøger skal således i forbindelse med ansøgningen bl.a. skulle oplyse om anlæggets pris inkl. installation og nettilslutning. Energi-, forsynings- og klimaministeren foretager herefter en kontrol af, om støtten er nødvendig i forhold til den på ansøgningstidspunktet gældende markedspris som årsgennemsnit for elektricitet. I beregningen af omkostningerne for produktion af elektricitet fra anlægget indgår herudover en række standardværdier for produktionsomkostninger og produktionsforhold, der løbende bliver ajourført af energi-, forsynings- og klimaministeren. Herudover blev der fastsat regler om, at hvis et anlæg ikke er nettilsluttet inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 10, 2. pkt., er, at ejere af anlæg, som alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg) bølgekraft, vandkraft og andre vedvarende energikilder bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, og som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, vil skulle have opnået tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse for at kunne opnå muligheden for udbetaling af pristillæg i 10 år og 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Et tilsagn om pristillæg, som gives forud for projektets påbegyndelse, vil indeholde vilkår eksempelvis om frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil i henhold til VE-lovens § 50, stk. 5, kunne fastsætte regler om, hvornår et anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg for elektricitet, skal have ansøgt om udbetaling heraf. Energi-, forsynings- og klimaministeren forventer at fastsætte regler om, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg senest 2 år og 3 måneder fra afgivelse af tilsagn herom.

For så vidt angår den forventede overførsel fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren af kompetencen til at give tilsagn om pristillæg henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 47, stk. 10, 3. pkt., at der alene kan gives tilsagn indtil udgangen af 2020. Det indebærer, at det vil komme til at fremgå af VE-loven, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg omfattet af stk. 9, indtil udgangen af 2020.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i 3. pkt., hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren alene kan give tilsagn indtil udgangen af 2020 er, at det EU-retlige grundlag for ordningen udløber den 31. december 2020. Dette indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om pristillæg i medfør af de gældende regler for støtteordningerne efter udgangen af 2020. Denne tidsmæssige afgrænsning af støtteordningerne fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser. Det betyder, at potentielle ansøgere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg efter støtteordningerne indtil udgangen af 2020. Det vurderes derfor nødvendigt, at indsætte en frist for at opnå tilsagn om pristillæg i overensstemmelse med udløb af statsstøttegodkendelsen i de gældende regler.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 10, 3. pkt., er, at det nu i overensstemmelse med det EU-retlige grundlag fremgår af VE-loven, at energi-, forsynings- og klimaministeren alene vil kunne give ejere af andre anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, bortset fra solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, tilsagn om pristillæg indtil udgangen af 2020.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 10, 4. pkt., at i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 vil energi-, forsynings- og klimaministeren alene kunne give tilsagn inden for en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1-3, udgør 1 MW.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at indsættelse af en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1-3, udgør 1 MW, vil sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret stor udbygning i medfør af ordningerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fra anlæg, der alene anvender solenergi (f.eks. elproducerende solfangere, men ikke solcelleanlæg), bølgekraft, vandkraft og andre vedvarende energikilder, bortset fra biogas, biomasse og vindkraft, jf. § 47, stk. 9, når der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1-3, er givet tilsagn, der hver især tilsammen udgør 1 MW. Der vil således kunne gives tilsagn, indtil der er givet tilsagn til i alt 1 MW efter hver af ordningerne. Det betyder eksempelvis, at hvis der er givet tilsagn om i alt 950 kW, kan der herefter alene gives yderligere tilsagn for 50 kW i medfør af den pågældende støtteordning. Når der er givet tilsagn for i alt 1 MW, kan der herefter ikke gives yderligere tilsagn efter de pågældende ordninger. Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for tilsagn, der er givet før den 1. januar 2018.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 10, 5. pkt., at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, og er ikke tiltænkt at indebære materielle ændringer.

Loftet for støtten på 15 mio. euro blev indsat ved lov nr. 1705 af 23. december 2016 som følge af, at et af kravene for at kunne anmelde støtteordninger under den generelle gruppefritagelsesforordning Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

På denne baggrund blev ovennævnte loft indsat i VE-loven ved lov nr. 1705 af 23. december 2016, og dette loft videreføres i nyaffattelsen af bestemmelsen. Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at udbetalingen af støtte skal stoppes, såfremt den overstige et beløb svarende til 15 mio. euro.

Til nr. 15

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 12, at energi-, forsynings-, og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om ansøgning om tilsagn efter § 47, stk. 10, 4. pkt. og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kW i puljen.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om ansøgning om tilsagn om pristillæg inden for puljen på 1 MW. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at puljen skal fordeles løbende eller at den skal fordeles over en eller flere ansøgningsrunder i det enkelte år. Det forventes, at ministeren fastsætter regler om, at puljen skal fordeles løbende. I forhold til kriterier for udvælgelse forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om lodtrækning, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag tilsammen overstiger mængden af de resterende watt i puljen, således at ministeren trækker lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om disse ansøgninger i. Det er hensigten, at ministeren skal fastsætte regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende watt i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende watt i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af overgangsordningen i § 4, stk. 9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, at der ydes forhøjet pristillæg for elektricitet fra visse solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere.

De forhøjede pristillæg, der fastsættes efter § 47, stk. 5, nr. 1-4, i VE-loven, gives i stedet for pristillæg efter VE-lovens § 47, stk. 6-8.

Der ydes forhøjet pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller jf. § 47, stk. 5, nr. 1. For elektricitet fra solcelleanlæg, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en installeret effekt på 6 kW eller derunder og som ikke opfylder kravene i nr. 1, jf. § 47, stk. 5, nr. 2. Endeligt ydes der forhøjet pristillæg for elektricitet produceret af fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller jf. § 47, stk. 5, nr. 3, samt fælles solcelleanlæg som ikke er omfattet af nr. 3, og som ikke er tilsluttet egen forbrugsinstallation jf. § 47, stk. 5, nr. 4.

Det er en forudsætning for at opnå pristillæg i medfør af støtteordningen i § 4, stk. 9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, at anlægget ikke er omfattet af § 4, stk. 4. Det følger af stk. 4, at der ydes pristillæg til elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, eller netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.

Endelig er det en betingelse for at opnå forhøjet pristillæg efter overgangsordningerne i stk. 9, at mindst én af følgende handling er foretaget senest den 11. juni 2013 og ikke efterfølgende er trukket tilbage. Enten skal kommunalbestyrelsen have modtaget en ansøgning efter lov om planlægning, eller en ansøgning om byggetilladelse, eller netvirksomheden skal have modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i stamdataregistret eller en anmodning om nettilslutning.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 4, stk. 9,1. pkt., i lov nr. 900 af 4. juli 2013, at der alene kan ydes pristillæg til solcelleanlæg, der er nettilsluttet senest den 31. december 2017.

Støtteordningen er en åben ordning uden nogen frist for nettilslutning. Formålet med den foreslåede ændring af § 4, stk. 9, 1. pkt., sammenholdt med den foreslåede indsættelse af en ansøgningsfrist for udbetaling af støtte i § 4, stk. 10, 2. pkt., jf. nedenfor, er at sikre, at der ikke kan ansøges om udbetaling i flere år efter støtteordningens udløb, jf. nærmere herom afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger. Potentielle solcelleanlægsejere vil den 31. december 2017 have haft mere end 4 år til at nettilslutte deres anlæg.

Den foreslåede ændring indebærer, at der ikke vil kunne ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra solcelleanlæg, der er omfattet af § 4, stk. 9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, dvs. § 47, stk. 5, nr. 1-4, i VE-loven, hvis nettilslutning sker den 1. januar 2018 eller senere.

Til nr. 2

Det følger bl.a. af § 4, stk. 10, 1. pkt., i lov nr. 900 af 4. juli 2013, at Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 7-9.

Efter § 4, stk. 7-9, ydes et forhøjet pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1-4, i stedet for pristillæg efter § 47, stk. 6-8. Om fastsættelse af pristillæg efter disse bestemmelser i VE-lovens § 47 henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Det foreslås i § 4, stk. 10, 2. pkt., at udbetaling af pristillæg efter § 4, stk. 7-9, skal være betinget af, at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2018.

Støtteordningen er en åben ordning uden nogen frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. Formålet med den foreslåede ændring af § 4, stk. 10, 2, er at sikre, at der ikke kan ansøges om udbetaling i flere år efter støtteordningernes udløb, jf. nærmere herom afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger. Potentielle solcelleanlægsejere vil den 31. marts 2018 have haft mere end 4 år til at ansøge om pristillæg.

Konsekvensen af den foreslåede bestemmelse er, at der ikke vil kunne ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra solcelleanlæg, der er omfattet af § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, i VE-loven, hvis energi-, forsynings- og klimaministeren modtager ansøgning om udbetaling af pristillæg efter den 31. marts 2018.

Til § 3

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 2, skal træde i kraft den 3. januar 2018. Baggrunden herfor er en konsekvens af, at lov nr. 1229 af 7. september 2016 om værdipapirhandel m.v. ophæves og erstattes med lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017, med ikrafttræden den 3. januar 2018.

Det fremgår af § 77 i VE-loven, at den ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at denne lov heller ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden herfor er, at lovforslaget ophæver solcellepuljen for 2017, som energi-, forsynings- og klimaministeren uden denne lovs ikrafttræden ville være forpligtet til at udmønte i 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov