V 55 Om udviklingen i det transatlantiske forhold i lyset af den nye amerikanske administration.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
23-03-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget bakker op om arbejdet for et fortsat nært transatlantisk forhold med udgangspunkt i de mange interesser og værdier, der er fælles. Folketinget konstaterer imidlertid, at den nyvalgte amerikanske præsident er fremkommet med meldinger og synspunkter, der må give anledning til dyb bekymring. Det gælder ikke mindst hans meldinger om EU, NATO, frihandel, klimaforandringerne, Mellemøsten, amerikansk oprustning, diskrimination i indrejsepolitikken, abort m.m. Folketinget opfordrer regeringen til at formulere en udenrigspolitik med et stærkt EU-perspektiv, som har et bredere sigte end det tætte forhold til USA. Det betyder bl.a., at Danmark skal - styrke EU og EU's rolle som international aktør, - være i front i klimakampen og for Parisaftalen, - modvirke protektionisme og arbejde for frihandel, - styrke arbejdet i FN, Nordisk Råd og andre internationale institutioner, - arbejde for et internationalt retssystem og respekt for menneskerettighederne og - styrke dansk sikkerhed med udgangspunkt i NATO, FN og større fokus på konfliktforebyggelse samt ambitiøse målsætninger for udviklingspolitikken.
Fremsat under: