V 30 Om kronprinsens stemmeafgivning i IOC.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
27-01-2017
Forslag til vedtagelse:
I forlængelse af sommerens diskussion om Ruslands deltagelse ved OL i Rio udtrykker Folketinget sin enighed med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse til Folketinget om, at kronprinsen i sit arbejde i IOC »nødvendigvis må afholde sig fra at indtage et selvstændigt standpunkt, der for eksempel vil være i strid med dansk politik på området«. Ligeledes udtrykker Folketinget sin enighed i den daværende statsministers begrundelse for at nedsætte en såkaldt »IOC-koordinationsgruppe«, nemlig »at sikre, at kronprinsen hele tiden er orienteret om, hvad der er regeringens politiske linje i Danmark, så der ikke opstår noget modsætningsforhold mellem hvad, regeringen står for, og hvad kronprinsen siger«. Folketinget opfordrer regeringen til at lægge sig den tidligere statsministers ord på sinde og tage de nødvendige skridt til at sikre, at der ikke igen opstår et modsætningsforhold mellem den politik, som fremføres af regeringen og af kronprinsen.
Fremsat under: