Spm. nr. US 56

Tak for det. Og tak til alle de gode kollegaer i Folketinget for, at der efterhånden er en bred opbakning til, at vi får nedsat en uafhængig undersøgelseskommission til sagen om SKAT. Det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg noterer mig jo, at statsministerens siger det. Jeg hører, at Mette Frederiksen siger det, jeg hører, at Dansk Folkeparti siger det, jeg hører det faktisk hele vejen rundt, og det er rigtig, rigtig dejligt. Jeg havde jo også linet en række spørgsmål op om SKAT. Men jeg vil ikke gentage dem, selv om de er meget relevante, for nogle af mine gode kollegaer har stillet de spørgsmål.

Men jeg vil egentlig spørge: Når statsministeren ser den sag om SKAT ved siden af hele diskussionen om offentlighedsloven, hele diskussionen om salget af aktier i DONG og den mistillid, som det selvfølgelig vækker i befolkningen, hvordan mener statsministeren så vi får bygget bro over den mistillid? Jeg stiller spørgsmålet til statsministeren som statsminister for os alle sammen, fordi de her sager jo simpelt hen er brænde til bålet for den voksende mistillid, der er til os, der arbejder herinde, fra alle de mennesker, der har stemt på os derude. Så hvad er statsministerens bud på, hvordan vi genetablerer tilliden hos danskerne derude, ikke bare snævert i forhold til SKAT – det er den konkrete sag – men også i forhold til diskussionen om offentlighedsloven og diskussionen om DONG? Hvad gør vi?

Værsgo.

Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål, som alle nok bør stille, også til sig selv. For jeg tror, at svaret har flere facetter.

Meget af det handler selvfølgelig om at tage ansvar for og sørge for, at ting fungerer. Det tror jeg trods alt er det vigtigste. Det er også derfor, vi investerer i SKAT.

En anden del handler om at være åben om fortidens fejl.

En tredje ting, som jeg tror også er vigtig, handler om at sørge for at få proportionerne med. For jeg kan godt komme i tanker om mange skandaler, som har vist sig at være succeser. Lad mig nu bare gøre det konkret: den digitale tinglysning. Min erindring om den offentlige debat om den digitale tinglysning og mediedækningen af den – og det tror jeg man kan søge i arkiverne og få bekræftet – er, at det var skandale. For vi løb noget i gang, som ikke fungerede til en start. Det blev skandaliseret. I dag har vi et perfekt digitalt tinglysningssystem, som er berømmet i hele verden; som betyder, at man på et splitsekund kan få håndteret alle de juridiske dokumenter, og som har gjort det billigere at handle bolig. Det fungerer fantastisk, det er en kæmpe succes. Vil man som almindelig avislæser sidde tilbage med en oplevelse af, at vi har en kæmpe succes, som verden efterspørger? Det vil man ikke. Hvis man blader sine gamle aviser igennem, vil man se, at der er en stor skandale.

Derfor tror jeg altså – og det er derfor, jeg siger, at vi nok også skal stille spørgsmålet til os selv – at vi herinde også har et ansvar for at få nuancerne på plads. Det var derfor, jeg over for fru Pernille Skipper før gik lidt i rette med de 80 mia. kr. For der er sat sådan et billede af, at der bare findes 80 mia. kr., der er forsvundet, og det er ikke korrekt. Der skal vi da passe på – altså vi politikere – at vi ikke bidrager til at få tilliden til at krakelere ved at turnere rundt med for sort-hvide billeder af, hvordan den offentlige sektor fungerer.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg er da glad for at snakke om de gode ting, vi laver – også det, der fungerer. Det er altid godt. Men det, jeg faktisk spurgte ind til, er nogle meget principielle politiske forløb inden for de sidste 10-15 år. Jeg spurgte selvfølgelig ind til SKAT, jeg spurgte ind til offentlighedsloven, jeg spurgte ind til DONG. Det er noget af det, som jeg i hvert fald tror og Alternativet tror har været med til at understøtte den voksende og markante mistillid, der er mellem borgerne derude og os herinde. Jeg vil gerne diskutere med statsministeren en anden gang, hvordan vi kan bygge bro. For det skal vi, for det er en trussel mod demokratiet som sådan.

Noget af det handler selvfølgelig om at blive klogere på de fejl, vi laver. Nu har vi diskuteret SKAT. Jeg plejer at have sådan en hovedregel om, at hvis man laver en fejl – og det kommer vi alle sammen ud for – så kræver det som det første, at man kan identificere fejlen, og som det andet, at man vil tage ansvar for den del af den, som er ens egen, at man vil lære af det og gøre det anderledes fremadrettet

I Alternativet har vi jo i sidste uge fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission. Det er vores bud, at den skal dække hele forløbet. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge statsministeren: Hvis det stod til statsministeren, hvordan skal kommissoriet for sådan en undersøgelseskommission rent faktisk se ud?

Værsgo. Statsministeren.

Ja, det er jo det, vi tager en diskussion med partierne om. Jeg har jo i tidligere svar her i dag sagt, at når der nu er et ønske om at få kigget i bakspejlet, så ønsker vi, at det bakspejl, der sættes op, er et, hvor man også kan se alle blinde vinkler og kan se det hele. Det tager vi nu en drøftelse om.

Jeg er jo lidt udfordret af, at noget af det, som hr. Uffe Elbæk ligesom skandaliserer og siger nedbryder tillid, har jeg svært ved at se er skandaløst. DONG f.eks.: Nu står hr. Uffe Elbæk her og siger, at DONG er en skandale, og spørger, hvad vi kan gøre ved det. Altså, jeg har sådan set respekt for den beslutning, den tidligere regering traf med en socialdemokratisk finansminister i spidsen, om at sikre noget ekstern kapital til DONG på et kritisk tidspunkt i selskabets historie. Og jeg abonnerer ikke på det synspunkt, at fordi aktionen lykkedes i den forstand, at DONG sådan set kom igennem og er vokset og blevet stærk, så kan man gå rundt bagefter og sige, at det var forkert. Det er da i min optik egentlig et eksempel på noget, der lykkedes.

Derfor vil jeg gentage det med at få nuancerne med. Det gælder også offentlighedsloven. Man kan jo lave et nærstudie af, hvad det er for en offentlighedslov, vi har, og sætte det op imod andre lande. Så vil man se, at det der billede, der bliver tegnet, af, at der er mørkelygte og lukkethed, er et ukorrekt billede.

Værsgo til hr. Uffe Elbæk.

Det er jo derfor, vi er ni forskellige partier herinde. Vi ser jo ganske forskelligt på de sager, der lige blev nævnt her.

Mit sidste spørgsmål kommer traditionen tro fra vores medlemmer, og det er i en helt anden boldgade. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Alternativet synes, det er vigtigt, at vi udvikler demokratiet, får større gennemsigtighed og involverer borgerne. Vi gør det med livestreaming af vores egne gruppemøder, vi gør det ved at spørge medlemmerne, hvilke spørgsmål jeg skal stille statsministeren – vi gør det på en masse forskellige måder.

I dag lyder det spørgsmål fra et medlem, som har fået størst opbakning blandt alle medlemmerne, sådan: Hvilke muligheder for at videreudvikle demokratiet ser statsministeren i den teknologiske udvikling? Altså, hvordan udnytter vi alle de sociale medieplatforme til at få en meget mere direkte dialog med borgerne derude, og har statsministeren gjort sig nogle overvejelser over, hvordan vi kan bringe demokratiet op til det næste niveau, bl.a. ved at benytte os af ny teknologi?

Værsgo til statsministeren.

Det synes jeg er et spændende spørgsmål. Det kunne måske være fint, når man spørger medlemmerne, så også at få medlemmernes syn på spørgsmålet, så jeg også fik lidt inspiration og ikke kun alle disse interessante spørgsmål.

Først og fremmest synes jeg jo, at den nye teknologi skaber en mulighed for, at vi alle sammen som samfundsborgere kan udøve vores gerning som samfundsborgere på et mere oplyst niveau. Og det er jo det, vi lige har stået og snakket om, altså at vi skal have nuancerne med, og det er måske i virkeligheden lidt paradoksalt, at i en tid, hvor vi i virkeligheden alle sammen har meget mere adgang til information, er der måske en tendens til, at der alligevel danner sig sådan nogle hurtige sort-hvide billeder, som bare står.

Så hvis vi skal bringe demokratiet op til det næste niveau, tror jeg bl.a., det handler om at få åbnet informationsstrømmene, sådan at det, vi agerer på som vælgere, beslutningstagere og skolebestyrelsesmedlemmer rundtomkring, hvor det lokale demokrati udfolder sig, sker med udgangspunkt i en vidensplatform og ikke med afsæt i myter. Det skal være min spontane refleksion.

Tak for det.

Den næste er hr. Morten Østergaard, Radikale Venstre. Værsgo.