Spm. nr. US 55

Tak. Jeg kunne også godt tænke mig at tale om SKAT, som fru Mette Frederiksen også gjorde. For der er ikke nogen tvivl om, at der har været kæmpestore problemer, det er nærmest en perlerække: udbytteskandale for over 12 mia. kr., manglende inddrivelse af 80 mia. kr., skattelymistanker, der ikke er blevet reageret på, snyd med moms, forkerte ejendomsvurderinger, og man kan fortsætte. Problemet er jo, at det ikke er sådan noget, der sådan lige pludselig er opstået, det er ikke noget, der burde være en overraskelse. Allerede tilbage i 2007 advarede Statsrevisorerne, og vi ved fra medier og fra diverse fagforbund, at de interne advarsler fra medarbejdere og embedsmænd har været rigtig, rigtig mange.

Det skaber nogle tillidsproblemer, som statsministeren også selv påpeger. Det ene er tilliden til skattesystemet som sådan og fundamentet for vores velfærdssamfund. Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, der med god grund sidder og tænker, hvorfor de skal betale deres skat hver måned, hvis de ser rige mennesker i dyre huse og dyre biler slippe for at betale skat. Det er undergravende, det er et tillidsproblem. Det andet tillidsproblem er jo, at hvis man ikke får sådan noget undersøgt, hvis man ikke får placeret et ansvar, så undergraver det også tilliden til vores politiske og vores demokratiske system, for så bliver det sådan en borgfred, hvor partier dækker over hinanden. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, at først Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ændrede holdning og siden nu også regeringen, endda i en sådan grad, at det ligefrem nærmest er dem, der har foreslået det, må man forstå. Det er rigtig vigtigt.

Det, jeg vil spørge til, er for det første, om statsministeren vil sikre, at det er den fulde periode siden starten af 00'erne og frem til i dag, der bliver undersøgt, altså at vi også får de nedskæringer med, der kom forud for strukturreformen. For det andet vil jeg spørge til, om statsministeren vil sikre, måske ligefrem garantere alle dem, der sidder derude, at det bliver et kommissorie, som ikke på nogen måde kan klandres for at udelukke dele af de her mange, mange skandaler, men at vi får det hele med.

Tak. Så er det statsministeren.

Når der nu er et ønske om at få kigget i bakspejlet, skal vi jo sørge for, at vi sætter et bakspejl op, så vi kan se det hele. Det vil være min tilgang til det, det vil være regeringens tilgang til det, og det tager vi nu en drøftelse om. Jeg tror ikke, at spørgetiden her i dag er sådan det mest velegnede til at sidde og drafte et kommissorium. Det tager vi en drøftelse om hos skatteministeren. Men vores udgangspunkt vil være, at vi får et bredt dækkende kommissorium.

Jeg er helt enig med fru Pernille Skipper i, at når vi snakker tillid, er der de to dimensioner, nemlig at der er tillid til selve skattesystemet, og så er der selvfølgelig tillid til det politiske system, og begge dele skal vi værne om. Til det hører så også, at vi får nuancerne med, og det skal vi nok alle sammen bestræbe os på. For når der f.eks. tegnes det der billede af, at der findes 80 mia. kr. derude, man kunne samle op, hvis vi ellers bare havde et velfungerende skattevæsen, så er det simpelt hen forkert. Det er forkert.

Det er jo sådan, at den gæld, som er til skattevæsenet, ikke krone for krone kan inddrives. Der findes nogle folk derude, der skylder penge til SKAT, som ikke har nogen penge, som har så lav en indkomst, at vi her i Folketinget har vedtaget nogle regler, der siger, at dem kan vi ikke automatisk inddrive, for vi har det synspunkt, at man skal have råd til at give sine børn mad – for bare at nævne én ting.

En stor del af de tal, der gemmer sig i de her 80 mia. kr., som der er skabt et billede af vi bare har afskrevet, selv om vi kunne kradse dem ind, hvis vi bare havde nogle ekstra skattemedarbejdere, er penge af den her kategori. Det siger jeg ikke for på nogen måde at løbe fra, at vi har haft udfordringer på inddrivelsessiden, og det skal vi kigge på – det gør vi fremadrettet, det har vi allerede besluttet – og det er også fair nok, at vi kigger på de historiske forklaringsmodeller. Men det kan altså ikke nytte noget, at vi her fra Folketinget bidrager til at skabe et billede af, at der bare er 80 mia. kr. derude, som, hvis vi havde et velfungerende skattevæsen, lå i statskassen i dag, for det er ikke korrekt.

Fru Pernille Skipper.

Omvendt tror jeg også, at vi skal passe på med at skabe et billede af, at det er for 80 mia. kr., der er i gæld derude hos mennesker, der ikke kan betale husleje. For det er vi vel også enige om ikke er tilfældet. Men i øvrigt medgiver jeg, at der er nogle mennesker, der har så lidt, at man ikke kan inddrive gælden.

Statsministeren talte også lidt selv om det, og jeg har fulgt debatten længe, og det har været Venstres sådan mantra, at man skulle kigge fremad. Det har indtil i morges været grunden til, at man ikke har villet nedsætte en kommission. Statsministeren siger også, at man har gjort meget fra regeringens side. Planen fra 2015 må man jo sige egentlig ikke tilførte ekstra midler; den annullerede planlagte besparelser, og det var jo godt. Det var også et vigtigt første skridt. Så kom der et forslag i august, som tilførte nogle ekstra medarbejdere, men mangler hele kontrolområdet. Altså områderne for skattely og moms får ikke tilført ekstra medarbejdere i det forslag. Reelt er det også meget få stillinger, når vi ved, at der røg 5.000, tror jeg, fra 2005 til 2015.

Vil statsministeren ikke godt medgive, at for at den her tillid, som vi er enige om skal tilbage, kommer tilbage, skal vi også gøre nok, tilføre tilstrækkelige ressourcer til SKAT?

Værsgo til statsministeren.

Jo, det er jeg hundrede procent enig i, og det er også derfor, vi har taget hul på det. Vi overtog jo regeringsansvaret i sommeren 2015, efter at det havde ligget hos nogle andre i en 4-årig periode med fru Pernille Skippers parti som parlamentarisk opbakning og grundlag. Nu er det ikke mig, der kan stille spørgsmål, ellers kunne være spændende at spørge fru Pernille Skipper til, hvilke konkrete skridt der blev taget i den 4-årige periode for at opruste bemandingsmæssigt og ressourcemæssigt i SKAT. Det har vi sådan set taget et ansvar for, og vi er også indstillet på at gøre det nødvendige fremadrettet.

Jeg tror så det er vigtigt også her at have nuancerne med og få sagt, at det her jo ikke kun handler om, hvor mange ansatte der er i SKAT. Et velfungerende SKAT handler jo også om vejledninger, regelforenklinger, digitale løsninger, og at vi f.eks. her på Christiansborg sørger for at lave noget lovgivning, der gør, at det netop er muligt at digitalisere nogle af disse løsninger. Så det her genopretningsarbejde, som skatteministeren, synes jeg, meget dygtigt har sat sig i spidsen for, har mange implikationer og handler ikke kun om normeringer.

Fru Pernille Skipper.

Jeg ville ønske, jeg havde meget mere tid, for så ville jeg forklare statsministeren om alle de forslag, Enhedslisten fremsatte – også under den tidligere regering – om at tilføre flere medarbejdere og ressourcer til SKAT, og at vi år efter år havde det oppe, og at vi stod alene med kravet om en kommissionsundersøgelse indtil for ganske, ganske nylig. Så det tager vi i en anden spørgetime.

Om den forklaring, at det jo ikke kun er medarbejdere, men at det også er digitale løsninger, der skal til, vil jeg sige: Undskyld mig, er det ikke lidt det, der har bragt os i den her situation med den her fadæse, altså at man bare siger, at der må komme et bedre it-system, og så har man ikke tilstrækkeligt med medarbejdere, indtil man faktisk står med det der fantastiske it-system, som man drømmer om, i hånden? Derfor får man jo sådan en følelse af, at når regeringen er sådan lidt uvillig til faktisk at tilføre de nødvendige ressourcer til SKAT, er det også, fordi man selv har et ansvar. Altså, det var jo statsministeren selv, der stod bag strukturreformen, hvor man fjernede inddrivelsen fra kommunerne og lagde det over i SKAT. Det var finansministeren og næstformanden i Venstre, hr. Kristian Jensen, der gik i gang med besparelser på baggrund af en forventet effektivisering, som viste sig aldrig nogen sinde at dukke op.

Jeg bliver også bare nødt til spørge: Er det, fordi man selv har noget i klemme, at man ikke rigtig tør sige: Ja, vi skal have tilført de ekstra ressourcer; det var en fejl at fjerne dem?

Værsgo.

Jamen vi har jo tilført flere ressourcer. Altså, det er da muligt, at Enhedslisten har fremsat en stribe forslag under en tidligere regering, som man ikke har kunnet komme igennem med – det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg kan bare konstatere, at den regering, jeg står i spidsen for, har tilført skattevæsenet flere ressourcer. Vi har lavet en genopretningsplan med 7 mia. kr. og 1.000 nye stillinger. Og i et svar til fru Mette Frederiksen tidligere i den her spørgetime har jeg sagt, at vi selvfølgelig også er åbne over for en fortsat diskussion om, om der er brug for mere og andet.

Jeg prøver bare lige nuancere tingene en lillebitte smule, også når man nu tegner det her billede af fadæse på fadæse. Vi har på lange strækninger et velfungerende skattevæsen. Vi har f.eks. en personskatteligning, som i høj grad er digitaliseret, som borgerne er meget tilfredse med, og som gør det enkelt at selvangive sig selv. Altså, jeg er gammel nok til at kunne huske, hvordan man sad og lavede papirselvangivelser, og så holdt man i kø oppe ved rådhuset dér en eller anden midnat for at smide det ind ad en brevsprække. I dag kan vi gå ind og ligne os selv på nettet; vi kan få vores årsopgørelser med det samme; vi kan rette og den slags ting. Så inden vi nu får tegnet et billede af, at hele skattevæsenet er én stor skandale, og at der overhovedet ikke er noget digitalisering, der er lykkedes, synes jeg, der skal den nuance på.

Det rokker ikke ved, at der er udfordringer. Dem har vi taget hånd om at løse med blikket ud af forruden, og jeg har sagt her i dag, at vi også gerne vil være med til at kaste et blik i bakspejlet.

Tak for det. Tak til fru Pernille Skipper og statsministeren.

Så er det hr. Uffe Elbæk, Alternativet.