Spm. nr. S 925

16) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) (medspørger: Ane Halsboe-Jørgensen (S) ) :

Er ministeren enig med Socialdemokratiet i, at der er behov for at ansætte et betydeligt antal medarbejdere til at styrke skattevæsenets indsats over for f.eks. fejl i og snyd med virksomheders skatte- og momsbetaling, brugen af skattely, social dumping på arbejdsmarkedet m.v.?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Er ministeren enig med Socialdemokratiet i, at der er behov for at ansætte et betydeligt antal medarbejdere til at styrke skattevæsenets indsats over for f.eks. fejl i og snyd med virksomheders skatte- og momsbetaling, brugen af skattely, social dumping på arbejdsmarkedet m.v.?

Ministeren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet. Mit udgangspunkt som skatteminister er, at både borgere og virksomheder skal betale den skat, de nu engang skal, og det er helt afgørende, at vi har et skattevæsen, der bedst muligt understøtter det. Det er også derfor, jeg er meget tilfreds med, at det i efteråret lykkedes os, regeringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, sammen at sikre finansieringen til en historisk stor investeringsplan for skattevæsenet, hvor vi frem mod 2020 bruger 7 mia. kr. og skal ansætte 2.000 ekstra medarbejdere.

Investeringsplanen er første skridt i retning af at genoprette det danske skattevæsen, som har været nødlidende igennem en årrække, også under den tidligere regering. Investeringsplanen fokuserer på at sikre, at skattevæsenet har et ordentligt grundlag for at opkræve og kontrollere skattebetaling samt for inddrivelse af gæld, og vi investerer derudover i et nyt inddrivelsessystem og et nyt toldsystem, som vi skal have som følge af ændringer af EU-regler for opkrævning af told.

Men som jeg har sagt offentligt – og det siger jeg også gerne her i Folketingssalen til hr. Jesper Petersen – tager jeg gerne en konstruktiv dialog med Socialdemokratiet om, hvordan vi skaber endnu bedre rammer for fremtidens skattevæsen og får sikret, at folk betaler den korrekte skattebetaling. Så jeg udelukker ikke, at der er behov for at se på, om vi, ud over den kæmpestore check, vi har besluttet at tilføre skattevæsenet til at opbygge et nyt skattevæsen og få genopbygget tilliden, skal gøre noget yderligere. Den diskussion går jeg gerne ind i, men det er en diskussion, som jeg tror vi skal tage, når vi skal forhandle finanslov til efteråret.

Spørgeren.

Skatteministeren henviste til de forhandlinger, der har været i efteråret, efter sin understregning af, at han mener, at man skal betale den skat, man skal, hverken mere eller mindre. Problemet med den aftale, der blev indgået i efteråret, er ikke, at den ikke i sig selv er god – det er den, og vi medvirker i den – men det er jo, at vi fik en blank afvisning af skatteministeren og regeringen på det tidspunkt, i forhold til at det også var fornuftigt og rigtigt at investere mere i at styrke de indsatsområder, som det hedder, i SKAT, hvor man altså sørger for at holde øje med, at virksomheder betaler den moms og skat, de skal, at der ikke foregår social dumping på arbejdsmarkedet, og at man ikke kan flytte sine penge i skattely, uden at skattemyndighederne er vågne osv.

Vi kan jo se, at der er rigtig mange områder, hvor der er behov for at styrke den indsats. Og derfor kom vi med det forslag og det krav til regeringen i de forhandlinger, men blev jo fuldstændig råt afvist. Og det synes jeg godt skatteministeren må bekræfte her, altså at vi havde de forhandlinger, og at det var vores ønske, at man styrkede indsatsområderne, men at regeringen på det tidspunkt ikke var indstillet på at imødekomme det krav.

Ministeren.

Altså, det er jo rigtigt, at en række partier – også Dansk Folkeparti, tror jeg – fremførte den samme argumentation, som hr. Jesper Petersen gør her i salen i dag, om, at man ønskede at gå videre. Jeg minder i al stilfærdighed om, at det er en historisk stor saltvandsindsprøjtning. Og når vi ikke kunne gå videre i efteråret, handlede det jo også om, at sådan en milliardindsprøjtning skal finansieres, vi skulle finde pengene, og det var ikke muligt at finde flere penge end dem, vi fandt i efteråret – det er så en stor klump af de 7 mia. kr.

Jeg er indstillet på, og det håber og tror jeg da også at finansministeren er, at tage de drøftelser, der måtte være om yderligere ønsker, med Socialdemokratiet og med Dansk Folkeparti og andre partier i forbindelse med finansloven for 2018.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, svaret er tilfredsstillende, for det handler jo ikke om, at det ikke var muligt at finde de penge. For samtidig pågik der finanslovsforhandlinger, hvor man jo på en række punkter fandt penge til rigtig mange andre ting, der var meget dyrere, også skattelettelser, så det kunne man godt bruge pengene på. Det er i den situation et spørgsmål om politisk vilje, altså om man vil imødekomme et krav og sige, at der er behov for at styrke vores skattevæsen, eller om man hellere vil bruge pengene på noget andet, og det var det, regeringen valgte, på trods af at vi og også andre partier havde et meget stærkt ønske om at styrke SKATs indsatsområder. Og fordi regeringen på det tidspunkt ikke var til at hugge og stikke i, er vi nu kommet med et omfattende udspil til, hvordan vi mener at man kan styrke skattevæsenet, og det håber jeg at vi kan bruge til at få regeringen med på faktisk at lave en styrkelse på nogle af de områder, jeg har nævnt her i dag, hvor vi mener at der virkelig er et tvingende behov, hvis danskerne skal kunne have tillid til, at skattevæsenet fungerer, som det skal.

Ministeren.

Det skal danskerne have. Det er jeg helt enig med hr. Jesper Petersen i, og jeg afviser jo ikke at se på, om der skal mere til end det, vi har besluttet. I al stilfærdighed kan jeg bare ikke lade være med at nævne, at jeg ville have ønsket, at det var dengang, Socialdemokratiet havde regeringsmagten og man havde nogle af de socialdemokratiske skatteministre, at man havde besluttet sig for at tilføre ekstra 750 mio. kr. til at ansætte 1.000 ekstra folk i skattevæsenet. Det havde gjort min opgave som skatteminister i den her regering lettere, og det havde også gjort, at nedslidningen af SKAT ikke var så omfangsrig, som den desværre er på nuværende tidspunkt. Men lad os lægge det til side og fokusere på, hvordan vi får genskabt tilliden til vores skattevæsen, og der diskuterer jeg gerne, om vi vi skal gøre noget yderligere end den milliardcheck, vi har tilført. Men vi skal jo finde pengene i fællesskab.

Så giver jeg ordet til fru Ane Halsboe-Jørgensen som medspørger. Værsgo.

Tak for det. Vi skal have et skattevæsen, man kan regne med, og folk skal betale den skat, de skal, hverken mere eller mindre. Derfor var det jo en rigtig god aftale, vi lavede i efteråret, men desværre kom vi bare ikke hele vejen rundt, og det vil sige, at der stadig væk er meget store problemer med skattely, med social dumping og med, at der er for få medarbejdere til at kontrollere, at det her rent faktisk finder sted. Hatten af for, at regeringen lavede aftalen i efteråret – vi er meget glade for at være med, og det skal nok blive rigtig godt. Men vi er langtfra i mål, og derfor er det her et rigtig vigtigt spørgsmål. Vi kan ikke bruge det til noget, at vi har gjort noget på det ene område, når resten stadig sejler, og derfor har vi bare brug for, at regeringen også på det her område modsvarer det og siger: Vi vil gerne ansætte 1.000 nye medarbejdere. Vil regeringen være med til det?

Ministeren.

Hvis man skal ansætte 1.000 flere medarbejdere, koster det ifølge Socialdemokratiets beregninger 750 mio. kr. Det er jo penge, som man enten skal tage fra råderummet og sine øvrige politiske prioriteringer, eller som man skal finde. Jeg er sikker på, at finansministeren gerne tager en drøftelse af, om man skal lægge noget oven i den her investeringsplan, men jeg tror, at han vil sige – og det synes jeg også vil være det ansvarlige – at vi skal finde finansieringen til en forøgelse ud over den plan, der er vedtaget.

Så vil jeg også bare advare om den der argumentation, der går på, at vi skal lave efterkontrol, at det er den bedste måde at sikre sig, at danskerne betaler den skat, de skal. Man kan godt lave efterkontrol, men man kunne også lave forebyggende kontrol. Det handler om vejledning, det handler om at have et effektivt inddrivelsessystem, og det handler om at have en tast selv- og en selvangivelsesproces, som vi så det beskrevet på forsiden af Politiken her i mandags, hvor der lægges forskellige ting ind i it-systemerne, der gør, at man ikke kan snyde. Det gør, at man kan have færre kontrolmedarbejdere, og at man på en billigere og mere effektiv måde kan sikre, at danskerne betaler den skat, de skal. Så derfor handler det jo altså ikke kun om antallet af kontrolmedarbejdere, men også om it og andre ting, der ligger lidt uden for det, der normalt er efterkontrollen.

Medspørgeren.

Man kan rigtig meget med it. Men når vi f.eks. taler skattely, og når vi taler social dumping, så må vi bare erkende, at der nogle steder i vores samfund desværre er en manglende vilje til at betale det, man skal. Det er ikke et spørgsmål om, at folk ikke kender reglerne, men det er et spørgsmål om, at de bevidst bliver omgået, og derfor har vi brug for at styrke SKAT på de her områder. Vi har brug for, at danskerne igen kan regne med, at dem, der skylder noget, og dem, der bør betale, rent faktisk også kommer til det.

Ministeren.

Det sidste er jeg jo helt enig i. Det er det, jeg bruger min tid på som skatteminister, og det er vi jo godt i gang med. Og vi har gode rammer og muligheder for det qua den investeringsplan, som vi er fælles om. Så må vi tage en drøftelse af, om man skal gå videre, og hvad den drøftelse ender med, kan jeg jo ikke sige noget om. Men jeg kan sige, at det i hvert fald vil være regeringens politik, at vi skal finansiere de yderligere ansatte og ressourcer, som man vil bruge på kontrolområdet og i forhold til social dumping og skattely.

Tak til medspørgeren. Så er det spørgeren igen. Værsgo.

Når det handler om borgerne, kan man jo se, at efterretteligheden er meget, meget høj. Jeg tror, at det er 99 pct. – eller mere – af den skat, der skal betales, der bliver det. Men det er jo på virksomhedsområdet, at man kan se at der både bliver flere og flere selskaber, og at forsøget på at snyde bliver mere og mere aggressivt. Det bliver mere internationalt og komplekst, og det kræver simpelt hen, at man er villig til at have de medarbejdere og de dygtige folk i SKAT, der skal til, for at man kan afdække de her sager og sørge for, at skatten kommer ind, som den skal, at vores fællesskab ikke bliver snydt, og at lovlydige virksomheder ikke bliver udkonkurreret på urimelig vis. Der kunne jeg godt tænke mig at skatteministeren var lidt mere fremme i skoene, end at han bare henviser til, at der også kommer en anden gang, hvor vi kan diskutere det med hinanden.

Ministeren.

Jo, men jeg synes jo sådan set, at det, at en regering vælger at bruge 7 mia. kr. frem mod 2020 og ansætte 2.000 ekstra medarbejdere og man altså laver det knæk i SKATs rammer, også hvad angår den grundlæggende bevilling og antallet af medarbejdere i årevis, faktisk er ret historisk, og det er ikke nogen let opgave. Det er ikke sådan, at man bare politisk kan beslutte sig for at bruge pengene og ansætte medarbejderne, og så fungerer tingene, og derfor siger jeg bare i al stilfærdighed: Lad os få gennemført den her investeringsplan, lad os tage en god og konstruktiv drøftelse af, om det er nok, eller om vi skal gøre mere, og lad os så finde pengene i fællesskab. Det håber og tror jeg på er muligt, og den diskussion går jeg konstruktivt ind i med det kongelige danske Socialdemokrati.

Spørgsmål nr. 16 er afsluttet. Tak til spørgeren og medspørgeren.

Vi går videre til spørgsmål nr. 17, der også er stilet til skatteministeren, denne gang af hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, med hr. Peter Hummelgaard Thomsen som medspørger.