Spm. nr. S 813

20) Til skatteministeren af:

Lea Wermelin (S) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at en boligejer på Lolland vil få en besparelse på 1.600 kr. om året, mens borgere i Rudersdal vil få hele 22.000 kr. med regeringens udspil til ny boligskat, og er ministeren uenig med sin partifælle, viceborgmester Henrik Høgh, der til Information den 20. februar 2017 siger: »Bor man i et område med lave boligpriser, så har man også en lav beskatning, og bor man i områder med høje boligpriser, så har man en højere beskatning. Det synes jeg er ret naturligt«?

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op:

Mener ministeren, at det er rimeligt, at en boligejer på Lolland vil få en besparelse på 1.600 kr. om året, mens borgere i Rudersdal vil få hele 22.000 kr. med regeringens udspil til ny boligskat, og er ministeren uenig med sin partifælle, viceborgmester Henrik Høgh, der til Information den 20. februar 2017 siger: »Bor man i et område med lave boligpriser, så har man også en lav beskatning, og bor man i områder med høje boligpriser, så har man en højere beskatning. Det synes jeg er ret naturligt«?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Tallene, som spørgeren henviser til, kommer fra et af de svar, jeg sendte over til Folketingets skatteudvalg her i januar måned, og tallene dækker over virkningerne af at fastfryse grundskylden i perioden fra 2016 til 2020-2021 og er altså kun en del af det boligbeskatningsudspil, regeringen er kommet med. Fastfrysningen i 2016 er allerede vedtaget af Folketinget. Fastfrysningen i 2017 er en del af finanslovsaftalen for 2017, og der håber vi det bliver vedtaget ved tredje behandling. Jeg håber da også, at spørgerens parti vil stemme for, selv om det ikke er mit indtryk, at det vil være tilfældet. Fastfrysningen fra 2018 til 2021 er så en del af regeringens boligskatteudspil.

Med udspillet indeholder jo meget mere end det, spørgeren spørger til, altså fastfrysning af grundskylden. Det indeholder også et forsigtighedsprincip og markant lavere skattesatser fra 2020-2021. Og samlet set – og det, jeg appellerer til, er, at man ser på boligskatteudspillet samlet og ikke kun på enkelte elementer – kommer boligudspillet i særlig grad landdistriktskommuner som Lolland til gode. Der er nemlig udsigt til, at de samlede boligskatter for 2020-2021 vil være 44 pct. lavere for en typisk husejer på Lolland. For en typisk husejer i Rudersdal er der udsigt til en 15 pct. lavere boligbeskatning end det, den ellers ville have været, hvis vi ikke havde gjort noget. Så 44 pct. på Lolland og 15 pct. i Rudersdal.

Så er det jo rigtigt nok, at i kroner og øre bliver der betalt meget mere i Rudersdal end på Lolland, og når der derfor er en lettelse i procent, også selv om procentlettelsen er større på Lolland end i Rudersdal, så kan man komme i en situation, hvor det, man betaler mindre i skat i kroner og øre, er mere i Rudersdal, end det er på Lolland. Men det synes jeg ikke er uretfærdigt, bl.a. set i lyset af, at en boligejer i Rudersdal betaler 17 gange så meget i grundskyld og ejendomsværdiskat som en boligejer på Lolland.

Spørgeren.

Det er jo ikke første gang, vi diskuterer det her, og jeg synes egentlig, at ministerens partifælle, Henrik Høgh, siger det ret klogt, nemlig at der selvfølgelig også skal være en rimelighed i den måde, vi beskatter vores boliger på, og at man der skal tage højde for både den geografiske og den sociale dimension.

Det er ikke kun Henrik Høgh, som er utilfreds med regeringens udspil og de geografiske slagsider, der er. Det er eksempelvis også borgmesteren i Herning, Lars Krarup, der har været ude at sige, at hvis blot trenden er rigtig, og det tror han den er, så duer det her ikke. Det er jo et udtryk for, at dem, der er tæt på borgerne, oplever, at det, som ministeren fremlægger som noget, der er afbalanceret, ikke er det, og at den største gevinst igen igen med regeringens politik ender med at lande hos dem, der har mest – i nogle af de nordsjællandske kommuner – og altså ikke gavner de boligejere, der er uden for de største byer.

Jeg kan sige, at nogle af de tal, som jeg har spurgt ind til, kommer fra nogle analyser, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, og deres konklusion er ret klar. De siger nemlig, at det boligskatteudspil, som regeringen har fremlagt – hvor vi endda ikke kendte finansieringen, da Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kom med den vurdering – giver større ulighed. Er ministeren enig i den vurdering?

Så kan ministeren jo godt vælge politisk at stå på mål for det og sige, at det stadig er noget, som regeringen vælger at gøre, men anerkender ministeren, at den boligskattemodel, som man har lagt frem, vil øge uligheden?

Ministeren.

Jeg er ikke bekendt med Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse af det, og jeg er også en lillebitte smule skeptisk over for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ligesom jeg tror, at fru Lea Wermelins parti er en lillebitte smule skeptisk over for nogle af de ting, som CEPOS laver. Det betyder ikke, at det er forkert – hverken det, som CEPOS laver, eller det, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd laver – men det er nogle gange analyser med en vis vægtning i forhold til det politiske udgangspunkt, man har.

Jeg mener bestemt, at regeringens udspil er rimeligt, og jeg mener, at gode Venstrefolk som Henrik Høgh og også Lars Krarup måske er faldet lidt for den skræmmekampagne, som nogle laver, hvor de jo fremhæver enkelte elementer i vores boligudspil og siger, at det er skævt. Det kan man muligvis godt fremføre, når det handler om grundskyldsfastfrysning, som jo mest gavner hovedstadsområdet, men hvis man kigger på det samlet, bl.a. tilbagebetaling, som kommer landdistrikterne mest til gode, så er det bestemt rimeligt.

Spørgeren.

Jeg vil da så anbefale ministeren at blive bekendt med nogle af de analyser, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. For de er jo sådan set både saglige og også meget relevante, når man skal vedtage politik, og ministeren svarer jo ikke helt på det her med, om man fra regeringens side så har undersøgt, om det øger uligheden. Altså, hvad er regeringens holdning til, at det, man har lagt frem, så øger uligheden? Bare for at sætte et enkelt tal mere på er der jo blevet lavet det her fra Danmarks Statistik, som viser, at hver tredje boligejer, der vinder på regeringens flade boligskat, bor i én bestemt kommune, og det er måske ikke så overraskende Gentofte Kommune. Det siger jo noget om, at der er den her skævvridning. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Regeringen har det ønske, at alle boligejere – uanset om man bor i et lille, et mellemstort eller et stort hus – skal kunne sove roligt om natten uden at frygte, at politikere kommer og beskatter dem fra hus og hjem, og der kan det godt være, at man i Socialdemokratiet ønsker at sige, at det kun er en tryghed, der skal gælde for dem, der bor i små eller mellemstore huse, og at folk, der bor i større huse, bare skal opleve at blive brandbeskattet. Det er bare ikke en holdning, som regeringen deler, og det er heller ikke en holdning, jeg kan anbefale Socialdemokratiet at indtage. Så jeg mener ikke, at det, vi har foreslået, er urimeligt, og jeg vil gerne forpligte mig til at sætte mig ind i arbejderbevægelsens analyser. Jeg kan desværre ikke her i dag fortælle, hvad konsekvenserne af boligudspillet er i forhold til Ginikoefficienten, men det vil overraske mig meget, hvis det er noget, der trækker i den meget, meget forkerte retning, hvad angår ulighed.

Spørgeren.

Jeg synes, at ministeren, når man selv taler om skræmmekampagner, skal afholde sig fra at køre en skræmmekampagne mod Socialdemokratiet. For vi vil rigtig gerne have tryghed om boligejerne. Vi bekymrer os så også bare rigtig meget om de boligejere, der bor uden for de største byer, og som ikke bor i de nordsjællandske kommuner, og derfor synes jeg sådan set, at eksemplet med Gentofte Kommune er meget relevant. For det er jo en skat, der er der i forvejen. Det er jo ikke, fordi vi opfinder en ny skat. Det er jo et spørgsmål om at sige, at vi i Danmark har haft den tradition, at vi har progression i boligbeskatningen, og det vil vi sådan set gerne fastholde. Og derfor vil jeg bare gerne til slut spørge ministeren, hvad ministerens svar er til nogle af de borgere, som også har kommenteret regeringens udspil, bl.a. fra Lolland. Her siger Lisbeth i den samme artikel, som jeg spurgte til i spørgsmålet, at det bliver ulige, og Annelise siger: »Derinde i København bliver der ikke lavet politik til vores fordel. Det er dem, der også får topskattelettelser, der vinder på det hele«. Så deres konklusion er jo rimelig klar. Hvad er ministerens svar til dem?

Ministeren.

Det er, at det simpelt hen ikke er rigtigt. Jeg tror, der er nogle, der ikke fortæller sandheden om det udspil, regeringen er kommet med, og det er ikke regeringen selv. Det er måske nogle af dem, vi forhandler med. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man, når man fører kampagne på Facebook, hiver ét element ud, f.eks. grundskylden, og siger, at hvis du bor uden for de større byer, så får du ingenting ud af det her eller meget små beløb, og at du, hvis du bor i hovedstadsområdet eller i Nordsjælland, så tjener du en formue. Det er isoleret set rigtigt nok, men det er ikke regeringens udspil. Regeringens udspil er en række elementer, hvor der f.eks. betales tusindvis af kroner tilbage til boligejere på Lolland, og hvor skatten i øvrigt generelt bliver sat ned som følge af forsigtighedsprincippet, og hvor den ikke bliver sat ned i Nordsjælland eller i hovedstadsområdet. Så derfor appellerer jeg til, at man kigger på regeringens udspil i en helhed og ikke hiver enkeltelementer ud, og så håber jeg sidst, men ikke mindst, at vi når til enighed, sådan at alle boligejere, uanset hvor meget deres hus koster, fortsat kan bo i det og sove trygt, uden at de skal frygte, at nogle politikere kommer og beskatter dem fra hus og hjem.

Tak til ministeren. Det var spørgsmål 20.

Så går vi over til spørgsmål 21 med samme holdopstilling, og det er fru Lea Wermelin, der stiller spørgsmålet til skatteministeren.