Spm. nr. S 743 (omtrykt)

13) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Christian Poll (ALT) :

Når ministeren i forbindelse med enigheden om et nationalt 2030-reduktionsmål i december 2015 udtalte til Altinget, at »før vi kender tallene for, hvad Danmarks forpligtelse bliver, vil der ikke være noget formål med at fastsætte et nationalt mål. Men jeg deler helt Konservatives opfattelse af, at på det tidspunkt skal vi have set på målet for 2030«, og når vi nu ved, hvad det danske non-ETS-mål bliver (omkring 39 pct.), hvad har så ændret sig, siden ministeren, jf. svaret på spørgsmål nr. S 633, siger, at »regeringen vil derfor ikke fastsætte et samlet nationalt reduktionsmål for 2030«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Altinget.dk: »Politisk enighed om danske 2030-klimamål«.

Spm. nr. S 743 (omtrykt)

13) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Christian Poll (ALT) :

Når ministeren i forbindelse med enigheden om et nationalt 2030-reduktionsmål i december 2015 udtalte til Altinget, at »før vi kender tallene for, hvad Danmarks forpligtelse bliver, vil der ikke være noget formål med at fastsætte et nationalt mål. Men jeg deler helt Konservatives opfattelse af, at på det tidspunkt skal vi have set på målet for 2030«, og når vi nu ved, hvad det danske non-ETS-mål bliver (omkring 39 pct.), hvad har så ændret sig, siden ministeren, jf. svaret på spørgsmål nr. S 633, siger, at »regeringen vil derfor ikke fastsætte et samlet nationalt reduktionsmål for 2030«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Altinget.dk: »Politisk enighed om danske 2030-klimamål«.

Værsgo for en oplæsning.

Når ministeren i forbindelse med enigheden om et nationalt 2030-reduktionsmål i december 2015 udtalte til Altinget, at »før vi kender tallene for, hvad Danmarks forpligtelse bliver, vil der ikke være noget formål med at fastsætte et nationalt mål. Men jeg deler helt Konservatives opfattelse af, at på det tidspunkt skal vi have set på målet for 2030«, og når vi nu ved, hvad det danske non-ETS-mål bliver omkring 39 pct., hvad har så ændret sig, siden ministeren, jf. svaret på spørgsmål nr. S 633, siger, at »regeringen vil derfor ikke fastsætte et samlet nationalt reduktionsmål for 2030«?

Værsgo til ministeren.

Tak for det, og tak til hr. Christian Poll for spørgsmålet. Siden dengang har regeringen sat et ambitiøst mål om, at Danmark i 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi. Samtidig er regeringen parat til at påtage sig et ambitiøst mål for reduktion af udledninger uden for kvotesystemet i 2030. De to mål danner sammen med kvotesystemet rammen om regeringens klimapolitik frem mod 2030 og vil tilsammen sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo for den grønne omstilling. De to mål vil være vigtige milepæle på rejsen mod vores langsigtede mål i 2050 om Danmark som et lavemissionssamfund, der er uafhængigt af fossile brændsler. Regeringens VE-mål må samtidig understøtte, at Danmark får det mest integrerede markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa og inspirerer andre lande til at udvikle deres energisystem i samme retning. På den måde er Danmark med til at skubbe den globale udvikling mod lavemission i kombination med en ambitiøs indsats på dansk jord.

Værsgo til spørgeren.

Jo, men et VE-mål, altså hvor meget vedvarende energi vi skal have i Danmark, og et samlet reduktionsmål er jo på ingen måde det samme. I december 2015 vidste vi jo godt, at vi ville få et ikkekvotesektormål, men alligevel mente både Venstre og Konservative, at vi skulle have et samlet reduktionsmål – det var i 2017 – for 2030. Så igen, noget må have ændret sig. Et reduktionsmål for hele Danmark er jo noget andet end et VE-mål.

Værsgo til ministeren.

Jamen endnu en gang tak for spørgsmålet. Vi har, som jeg lige har svaret, sat et nyt ambitiøst mål, og det er vel nok blandt de meget ambitiøse mål i verden. Vi har et mål om, at i 2030 vil 50 pct. af energibehovet være dækket af vedvarende energi. Det er set i international sammenhæng nok et af de mest ambitiøse mål overhovedet. Og så får vi jo et reduktionsmål fra EU i 2030, som endnu ikke er forhandlet på plads. Vi har fået Kommissionens foreløbige udspil tilbage i sommeren sidste år, og når vi har forhandlet det helt på plads, vil vi selvfølgelig arbejde frem mod at sikre det mål, som EU fastsætter i forhold til fordelingen af 2030-mål for Danmarks vedkommende.

Værsgo til spørgeren.

Altså, 50 pct. vedvarende energi i 2030 er jo sådan set bare den udviklingslinje, vi er i gang med. Det vil sige, at der ikke er noget ekstra ambition lagt ind i sådan et mål. Og samtidig handler det jo så kun om udviklingen med vedvarende energi. Det handler f.eks. ikke om energieffektivisering og mindre energiforbrug i bygninger og al den slags. Der er jo en masse ting, der ikke er indeholdt i et mål for udbygningen af vedvarende energi, men som er nødvendige, for at vi kan leve op til Parisaftalens krav. Så forestiller ministeren sig, at man kan samle det hele og være sikker på at nå Parisaftalens mål ved blot at have et mål for vedvarende energi i 2030, som i øvrigt ikke er specielt ambitiøst, i forhold til hvad vi plejer i Danmark? Hvad skulle ændre sig fra de 39 pct. i ikkekvotesektoren? Er det ikke der, vi lander i alle tilfælde?

Så er det ministeren.

Tak for det. Jeg vil sige, at det er ikke »bare« at nå 50 pct. VE i 2030. Det svarer faktisk til, at der, for at vi kan nå det, skal bygges yderligere en havvindmøllepark. Det bliver der ikke, kan jeg godt sige, for der kommer andre initiativer – muligvis en havmøllepark, det kan man ikke afvise. Men fra 2020 og frem til 2030 skal vi nå et mål om, at 50 pct. af energiforbruget pr. år dækkes af vedvarende energi. Så jeg vil bare sige, at det gør man ikke sådan bare lige fra den ene dag til den anden.

Det er også således, at hvad angår det mål, som vi påtager os fra EU i forhold til 2030, er det selvfølgelig regeringens absolutte ambition at indfri det mål, ligesom vi i forhold til det mål, der er for 2020 for det ikkekvoteomfattede område, jo mere end opfylder det mål. Jeg har i de seneste dage deltaget i energi- og klimaministermødet i EU, og jeg kan bare sige, at i den sammenhæng er Danmark jo blandt de lande, som indfrier de mål, der er fastsat, hvor en række andre lande har noget sværere ved at nå målet blot for 2020.

Danmark indfrier selvfølgelig de mål, som vi har forpligtet os til.

Tak, så er det spørgeren.

Jeg synes stadig ikke rigtig, der er svar på, om ministeren føler sig sikker på, at vi kan komme i havn i forhold til Parisaftalen og de forpligtelser, der er der, ved kun at have et VE-mål for 2030, som er på 50 pct. Et samlet reduktionsmål for Danmark er jo den brede ramme, som kan sikre os, at vi kommer hele vejen rundt i alle hjørnerne og sørger for, at vores reduktion på alle punkter bliver effektiv nok til, at vi kan nå i mål med et lavemissionssamfund i 2050, som regeringen selv går efter.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Jamen altså, vi har et mål om lavemission i 2050. Vi har et mål i 2030 om 50 pct. vedvarende energi. Og så har vi jo også forpligtelsen i forhold til den opgave, der skal fordeles i EU, hvor det i øjeblikket ser ud til, at vi skal nå en forpligtelse i størrelsesordenen 39 pct. i forhold til det, der er kommet fra Kommissionen. Det er der nu forhandlinger om. Når de forhandlinger er afsluttet, vil vi selvfølgelig sammen med Folketingets partier gå i gang med at se på, hvordan vi bedst muligt indfrier det mål i 2030.

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren, også af hr. Christian Poll, Alternativet.