Spm. nr. S 715 (omtrykt)

17) Til skatteministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF) :

Hvad er ministerens holdning til, at det ifølge Jyllands-Posten den 26. januar 2017 i 51 kommuner ikke vil gøre nogen forskel at afskaffe den høje ejendomsværdiskat, for »Her er husene så billige, at den gennemsnitlige skattelettelse for en ejerbolig vil være 0 kr.«, og at disse kommuner overvejende befinder sig i »landdistrikterne«?

Værsgo.

Tak. Vi fortsætter i samme dur: Hvad er ministerens holdning til, at det ifølge Jyllands-Posten den 26. januar 2017 i 51 kommuner ikke vil gøre nogen forskel at afskaffe den høje ejendomsværdiskat, for »Her er husene så billige, at den gennemsnitlige skattelettelse for en ejerbolig vil være 0 kr.«, og at disse kommuner overvejende befinder sig i »landdistrikterne«?

Ministeren.

Mit svar er måske ikke så overraskende det samme som til den tidligere spørger. Jeg vil lade være med at læse det op igen, men gentage argumentationen. Under den tidligere Venstreregering, hvor vi præsenterede en 2025-plan, som jeg synes var fremragende og fremtidssikrede Danmark for kommende generationer, tog man enkeltelementer ud og sagde: Det er geografisk skævt, det er socialt skævt. Og det kunne man muligvis godt have en pointe i, hvis man kiggede isoleret set på det forslag. Men jeg appellerede dengang til, og det gør jeg også her i dag, at man kigger på helheden. Og hvis man kigger på helheden i udspillet, får dem, der bor på landet, en stor check tilbage, typisk på mange tusind kroner, for de har betalt for meget i boligskat. Det er også de husejere, som vil opleve at få en mere lempelig beskatning. På Bornholm er det 25 pct., man får sænket boligskatterne med. I hovedstadsområdet og i Nordsjælland er der så nogle andre ting, der gør sig gældende, i forhold til at man der først får gavn af fastfrysning af grundskylden og afskaffelse af progressionen.

Men samlet set er det et rimeligt forslag, som den nye trekløverregering er kommet med, og mit ønske er, at vi hurtigt kommer i mål i forhold til at få sikret den tryghed, som vi skylder boligejerne, og få fjernet den utryghed, der i øjeblikket er på boligmarkedet, fordi vi politikere diskuterer boligbeskatning.

Spørgeren.

Jamen jeg vil gerne rose regeringen – jeg har gjort det før – og også ministeren for at tage hul på diskussionen om boligskat. Men når det er sagt, er det vel også rimeligt nok, at vi så diskuterer, hvordan den skal indrettes. Og der synes jeg bare at ministeren kommer lidt for nemt rundt om det faktum, at i over halvdelen af landets kommuner vil man få 0 kr. ud af den her flade skat, der er foreslået. I store dele af Nordjylland, ja, sågar i den kommune, hvor ministeren er opvokset, nemlig i Hjørring kommune, vil man få 0 kr. ud af det. Til gengæld vil man i Gentofte få op til 10.000 kr. ud af det.

Så siger ministeren, at vi skal se på helheden og ikke enkeltelementer. Men vi har jo diskuteret det her mange gange før, altså regeringens samlede politik, og hvordan der er en geografisk skævhed i det. Og jeg har spurgt ministeren før, om det ikke er korrekt, at når man ser på helheden, på summen af alle de politikker, der er – kontanthjælpsloft, skatterabatter, boligskatter, arveafgift osv. osv. – så tegner der sig et meget entydigt billede, for vi har jo tal på det, nemlig at det kommer dem i de store byer og specielt i Østdanmark til gode. Jeg håber ikke, jeg foregriber ting, når jeg siger, at der har ministeren tidligere på et samråd sagt til mig: Jo, hvis man kigger på det samlede billede.

Derfor spørger jeg bare igen: Er der ikke en geografisk skævhed indbygget igen i det her forslag, og kommer det ikke oven på alle de andre ting, som regeringen er kommet med, både Venstreregeringen og den nye regering, i forhold til at der er en markant geografisk skævhed – også en social og økonomisk, men absolut geografisk skævhed i det? Det synes vi jo bare er lidt bizart, når regeringen igen og igen slår sig op på et Danmark i balance.

Ministeren.

Man kan jo ikke benægte fakta – eller det kan man godt, men det kan jeg ikke anbefale – og hvis man kigger på de fordelingsmæssige konsekvenser af at afskaffe progression, kommer det dem med de dyre huse mest til gavn, og jo dyrere huset er, jo større er lettelsen. Og det kan man godt have holdninger til. Den her regering er jo kommet med forslaget oven i den tidligere Venstreregerings boligudspil, fordi vi samlet set ønsker at sikre tryghed for alle boligejere og sørge for, at boligskatten ikke kan stige. Og når man kigger på helheden i det, er der andre elementer, der kompenserer boligejere i andre dele af landet. Så er der et andet argument, som jeg også mener man bliver nødt til at forholde sig til. Lad os tage to tilfældige huse – et i Tønder, hvor man frem mod 2020 skal betale 10.000 kr. i grundskyld for det, og et i Rudersdal, hvor man skal betale 80.000-90.000 kr. i grundskyld. Og så det er rigtigt, at lettelsen er størst i Rudersdal, men man skal jo sætte det i forhold til, hvor meget der bliver betalt, og hvor meget der er nogle der allerede i dag betaler i boligskat.

Spørgeren.

Jeg håber ikke, at jeg skal belære en liberal minister om udbud og efterspørgsel. Det er jo grundskylden, der rimeligvis afspejler markedsværdien, altså hvor eftertragtede grundene er. Men det synes jeg ikke vi skal køre meget mere rundt i her.

Ministeren siger, at alle skal have tryghed. Men jeg synes, at det lidt er ligesom et omskrevet citat – alle skal være trygge, men nogle skal være mere trygge end andre. For den utryghed, som der er, når man kan se landet knække over, fordi rigdommen og velstanden i højere og højere grad samler sig i Trekantområdet, Aarhus og så ellers i København, Frederiksberg og Nordsjælland, bliver mere og mere udtalt. Uligheden stiger ikke kun i det her land, men også den geografiske ulighed stiger markant. Derfor vil jeg bare en sidste gang appellere til, at man, når ministeren skal til at forhandle det her udspil, i højere grad kigger på den geografiske sammenhængskraft.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige til fru Lisbeth Bech Poulsen, at det er en prioritet for den her regering, ligesom det var en prioritet for den tidligere Venstreregering, at sikre, at Danmark er i balance. Derfor har vi jo også foreslået massiv udflytning af statslige arbejdspladser og lempet på en lang række ting i lovgivningen, bl.a. planloven, og det giver øgede udviklingsmuligheder uden for de større byer. Vi mener altså, at der samlet set er balance i det her forslag. Så kan man hive enkeltelementer ud, og det forstår jeg godt at fru Lisbeth Bech Poulsen gør for at understrege sin pointe, men vi skylder at se tingene i en helhed. I det udspil, vi har lavet, er der tryghed, ikke kun for nogle, men for alle boligejere, både dem, der bor i små huse, i mellemstore huse og dem, der bor i store og dyre huse.

Fru Lisbeth Bech Poulsen sagde, at det var hendes sidste spørgsmål, men hun har faktisk et spørgsmål mere.

Jeg kan jo godt lide at få det sidste ord, så tak, formand. Nu sagde ministeren igen, at man skulle se på helheden og ikke på enkeltelementerne. Men faktum er bare, at helheden af regeringens politik, summen af den økonomiske politik, der bliver ført, er, at Danmark bliver mere skævt, og at den økonomiske ulighed stiger. Det er et faktum. Det er sådan, når man lægger alle de politikker sammen – kontanthjælpsloft, integrationsydelse, besparelser, gaver til de rigeste, til virksomhedsarvinger, skatterabatter, erhvervslivslettelser, boligskatter osv. osv. – og får helheden, så får man ubestrideligt det faktum, at Danmark bliver mere ulige, og at den geografiske skævhed bliver mere markant.

Så ved jeg godt – og det siger ministeren altid – at der har været udflytning af statslige arbejdspladser. Det synes jeg egentlig er en god politik, men den kan bare ikke kompensere for, at regeringen f.eks. har et omprioriteringsbidrag, der betyder, at flere mennesker skal fyres, end der bliver tilført jobs i form af statslige arbejdspladser. Så summen af det hele er, at Danmark bliver mere skævt og mere ulige.

Så får ministeren det sidste halve minut.

Tak. Det er jeg simpelt hen ikke enig med fru Lisbeth Bech Poulsen i. Selvfølgelig er der enkeltelementer, man kan tage frem, og de er geografisk skæve; nogle kan sige, at de er socialt skæve, nogle kan sige, at de er fordelingsmæssigt skæve, og så er der nogle andre elementer, der trækker i den modsatte retning. Jeg er ikke sikker på, at man kan lægge alle regeringens politikker oven på hinanden og lave et eller andet regnestykke, jo, det kan man måske godt, men jeg tror ikke, at man når virkeligheden. Når jeg kigger på regerings politik, synes jeg, at der er en stor grad af balance i det. Der er både noget på boligområdet for dem med billige boliger på landet, der får en stor check sendt tilbage og får en lavere skattebetaling, og der er også noget for boligejerne i Nordsjælland, som får fastfrosset deres grundskyld og jo ikke slipper billigere, hvilket boligejerne på landet gør, men dog ikke skal betale mere. Så samlet set synes jeg, at der er rimelighed i boligudspillet såvel som i regeringens politik samlet set.

Tak til ministeren, og tak til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Vi går over til det næste spørgsmål, og der er en medspørger. Det betyder, at vi undervejs får en medhjælper til fru Astrid Krag, nemlig fru Lea Wermelin, begge fra Socialdemokratiet. Og ministeren er ældreministeren.