Det korte svar er:
Ja, det mener jeg, og jeg ville ønske, at det havde været muligt at gøre i 2016.
Der er to sager.
Først og fremmest har jeg stor forståelse for de nordjyske flypendleres ærgrelse over de nuværende regler, der blev indført i 2009, og det er også baggrunden for, at jeg lovede at se på, om der fremadrettet kunne findes en bedre løsning.
Jeg havde selvfølgelig håbet på, at vi allerede nu her i 2017 havde en løsning, så flypendlere i højere grad kunne ligestilles med bil- og togpendlere.
Udfordringen og grunden til, at det ikke er løst, er, at der skal findes en løsning, der er enkel og rimelig for alle, og så skal der naturligvis findes noget finansiering.
Og hvis vi rullede reglerne for befordringsfradrag tilbage til før 2009, ville de nordjyske flypendlere blive glade, men så ville bornholmerne, som var anledningen til, at man ændrede reglerne i 2009, blive meget kede af det, for så ville de blive ramt, og så ville jeg tilgodese nogle nordjyske flypendlere på bekostning af nogle bornholmske flypendlere.
Og det er jeg ikke interesseret i.
Men jeg vil godt sige, at det er min klare forventning, at vi her i 2017 finder en løsning på den sag, og at vi finder den finansiering, der nødvendigvis måtte være behov for.
Så spørges der ind til reglerne for søfolk på supplyskibe.
Og her lægger jeg til grund, at der spørges til, hvornår der foretages en justering af det såkaldte destinationskrav, så søfolk, der arbejder om bord på skibe, der sejler forsyningssejlads til andre skibe på åbent hav, også kan blive omfattet af den skattefri DIS-ordning.
Og der vil jeg understrege, at regeringen er meget positiv i forhold til at lempe destinationskravet, hvis EU-retten giver os mulighed for det.
Når det ikke er sket endnu, er det, fordi der har pågået intensive drøftelser med Kommissionen for at finde ud af, om det er muligt.
Det har ikke været muligt at afslutte de drøftelser i det forgangne år, men det har jeg en kraftig forventning om sker her i 2017.