Spm. nr. S 255

6) Til beskæftigelsesministeren af:

Bent Bøgsted (DF) :

Hvad agter ministeren at gøre for at nedbringe sygefraværet for faggruppen inden for sundhed?

Værsgo.

Tak, formand. Undskyld, jeg var lige ved at afbryde formanden, det skal ikke ske igen, i dag i hvert fald.

Hvad agter ministeren at gøre for at nedbringe sygefraværet for faggruppen inden for sundhed?

Ministeren.

Som jeg også svarede på spørgsmål S 254, er jeg optaget af, at der skal være et godt arbejdsmiljø, og at sygefraværet skal holdes nede på et lavt niveau. Det gælder for alle arbejdspladser. På sundhedsområdet er det først og fremmest regionerne og, som jeg også oplyste tidligere, kommunerne, der som arbejdsgivere har ansvaret for at sikre et lavt sygefravær. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsgiverne lever op til deres ansvar, og at indsatsen er målrettet de virksomheder, der har de største arbejdsmiljøproblemer. Det synes jeg også giver sund fornuft og god mening.

I sygedagpengesystemet er der fokus på at forebygge lange sygeforløb og understøtte, at de sygemeldte fastholdes på arbejdsmarkedet.

Som beskæftigelsesminister skal jeg med andre ord sikre rammerne for at forebygge arbejdsmiljøproblemer og sikre rammerne for, at det er muligt at fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne er jo på begge områder aftalt med en bred kreds af partier, herunder også Dansk Folkeparti.

Men som jeg havde lejlighed til at svare spørgeren på det foregående spørgsmål, kan der være god grund til at se nærmere på de tal og det talmateriale, der ligger til grund, både i forhold til regioner, men for den sags skyld også kommuner. Det er jo en kendt sag, at der også kommunerne imellem er meget stor forskel på, hvor meget sygefravær der er, og det kræver, synes jeg, en politisk diskussion og ikke mindst også en offentlig diskussion om, hvad der kan ligge til grund for det. Og det vil jeg bestemt gerne stille mig selv i spidsen for.

Spørgeren.

Tak. Jeg er enig med ministeren i, at man skal se på, hvad der ligger til grund for det. For når man ser på det, kan man selvfølgelig på nogle områder og nogle steder få en mistanke om, at det er det, at der er for lidt personale til at løfte opgaverne, der gør, at folk så bliver psykisk påvirket, at de får lidt stress, at de får lidt depression, fordi de føler, de ikke kan overkomme den arbejdsbyrde, de har. Så melder de sig syge, og på den måde går det ud over deres kollegaer, der så også skal løfte deres opgaver.

For det er ikke sådan, at det ser ud til, at kommunerne, regionerne eller staten så ansætter nogle flere til at løfte opgaverne. Det er nok der, hvor vi skal ind og se på, om der er blevet skåret for hårdt ned på personalet til, at de kan løfte opgaverne, eller om vi måske fra statens side eller fra kommunal side har lagt for store administrative byrder på personalet, så de egentlig ikke har tid til at løfte de opgaver, de skal. Det kunne jo godt være, personalet føler, at de sidder i en klemme, fordi de har en masse papirer, de skal udfylde, så de ikke får tid til at tage sig af de reelle opgaver, de skal.

Jeg synes egentlig, det er noget, vi skal se nærmere på, nemlig om det er noget af den slags, der er årsag til, at de melder sig syge, at de ikke kan klare opgaverne og så føler, de er nødt til at have en pause. Jeg håber, ministeren er indforstået med, at det også er en af de ting, der skal ses på i forbindelse med det her arbejde.

Ministeren.

Jamen jeg er helt enig i mange af de pointer, som spørgeren har, og jeg tager bestemt også Dansk Folkeparti på ordet i forhold til at se på det bureaukrati, der kan være opbygget fra statens side i forhold til kommunerne. Som oftest er det jo udtryk for, at der har været mange velmenende politikere her på Christiansborg. Der har været lavet brede politiske aftaler, hvor man har aftalt alt ned i detaljen, og så bliver det måske oversat til en helt forkert øvelse, når det kommer ud og møder virkeligheden.

Derfor må vi også være selvkritiske. Der er mange brede forlig på beskæftigelsesområdet, hvor man jo har haft forskellige politiske holdninger, men hvor man måske også er kommet frem til en detaljeringsgrad, som fortjener, at det bliver analyseret, om det her kan gøres på en anden måde. Det er der, hvor jeg synes at vi har en politisk opgave.

Så har kommunerne og regionerne bestemt også en opgave i at være arbejdsgivere og sikre, at man også har fokus på god ledelse. Vi ved jo, at god ledelse også er med til at gøre, at der er en større medarbejdertrivsel og dermed også et lavere sygefravær. Det mener jeg altså er et område, som man også bliver nødt til give mere politisk opmærksomhed, også i kommunerne.

Spørgeren.

Jeg synes egentlig, det lyder godt, og jeg opfatter det som et tilsagn fra ministerens side om, at vi skal dykke ned i de problemer, der er på det her område. Det kunne også være, der er nogle andre områder inden for nogle andre brancher, hvor vi måske samtidig skal se på sygdom. For det er jo ikke sådan, at der slet ikke er sygdom i de andre brancher. Det er bare her, hvor det lyder så voldsomt.

Så jeg vil sige tak for tilsagnet fra ministeren om, at vi skal gå i dybden med det her og arbejde videre med at se på, hvad vi kan gøre, så personalet bliver mindre stresset og bliver mindre syge. Jeg ser det som et tilsagn fra ministeren om, at det skal vi have set på.

Ministeren.

Det tilsagn kan jeg da fuldt og helt bekræfte. Og jeg vil også tage initiativ til at diskutere med spørgeren, hvordan vi kommer dybere ned i de her tal.

Har spørgeren flere spørgsmål? (Bent Bøgsted (DF): Nej). Så siger vi tak til hr. Bent Bøgsted for dagens indsats.

Der er stadig væk to spørgsmål til beskæftigelsesministeren, og spørgsmål nr. 7 er fra hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.