Tak.
Jeg er enig med ministeren i, at man skal se på, hvad der ligger til grund for det.
For når man ser på det, kan man selvfølgelig på nogle områder og nogle steder få en mistanke om, at det er det, at der er for lidt personale til at løfte opgaverne, der gør, at folk så bliver psykisk påvirket, at de får lidt stress, at de får lidt depression, fordi de føler, de ikke kan overkomme den arbejdsbyrde, de har.
Så melder de sig syge, og på den måde går det ud over deres kollegaer, der så også skal løfte deres opgaver.
For det er ikke sådan, at det ser ud til, at kommunerne, regionerne eller staten så ansætter nogle flere til at løfte opgaverne.
Det er nok der, hvor vi skal ind og se på, om der er blevet skåret for hårdt ned på personalet til, at de kan løfte opgaverne, eller om vi måske fra statens side eller fra kommunal side har lagt for store administrative byrder på personalet, så de egentlig ikke har tid til at løfte de opgaver, de skal.
Det kunne jo godt være, personalet føler, at de sidder i en klemme, fordi de har en masse papirer, de skal udfylde, så de ikke får tid til at tage sig af de reelle opgaver, de skal.
Jeg synes egentlig, det er noget, vi skal se nærmere på, nemlig om det er noget af den slags, der er årsag til, at de melder sig syge, at de ikke kan klare opgaverne og så føler, de er nødt til at have en pause.
Jeg håber, ministeren er indforstået med, at det også er en af de ting, der skal ses på i forbindelse med det her arbejde.