Spm. nr. S 229 (omtrykt)

17) Til skatteministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF) :

Mener ministeren, at udflytningen af statslige arbejdspladser kompenserer for den geografiske skævvridning, som regeringens topskattelettelser og for den sags skyld også den forhøjede pensionsalder, nedskæringen i børnechecken og indførelsen af kontanthjælpsloftet er med til at forstærke?

Værsgo til oplæsning.

Tak. Mener ministeren, at udflytningen af statslige arbejdspladser kompenserer for den geografiske skævvridning, som regeringens topskattelettelser og for den sags skyld også den forhøjede pensionsalder, nedskæringer i børnechecken og indførelsen af kontanthjælpsloftet er med til at forstærke?

Værsgo til ministeren.

Tak. Spørgsmålet knytter sig jo delvis til den 2025-plan, som regeringen fremlagde i august, men der har jo, efter at spørgsmålet blev stillet, ikke været et folketingsvalg, men der er blevet dannet en ny regering, der vil fremlægge en ny 2025-plan, og min besvarelse tager derfor udgangspunkt i de ambitioner, som regeringen netop har fremlagt i det nye regeringsgrundlag.

Regeringen har en ambition om at gøre hele Danmark til et rigere land og dermed sikre vækst, som kommer alle borgere til gode, uanset hvor i landet de bor. For at sikre økonomisk fremgang og arbejdspladser er det nødvendigt at tage hånd om en række af de udfordringer, som Danmark står over for, bl.a. ved at sørge for, at der er et tilstrækkeligt incitament til at arbejde, og derfor vil vi som en del af en ny 2025-plan fremlægge en jobreform, der bidrager til at øge arbejdsudbuddet markant. Samtidig vil vi sikre, at der er gode betingelser for at skabe arbejdspladser og udvikling i alle landsdele.

Med »Bedre Balance« er det allerede besluttet at udflytte et historisk stort antal arbejdspladser fra hovedstadsområdet. Udflytningen vil medføre, at der kommer flere arbejdspladser til provinsen – jeg vil nu ikke kalde det provinsen, men resten af Danmark – og derved bidrage til at skabe vækst i yderområderne. Baseret på de erfaringer vil regeringen i 2018 fremlægge forslag til en yderligere udflytning af statslige arbejdspladser. Regeringen vil således arbejde for at sikre vækst i hele Danmark, hvor alle områder, også yderområderne, får en del af kagen, og derfor er jeg simpelt hen ikke enig i den præmis, der er lagt til grund for spørgsmålet. Regeringens ønske om en udflytning skal ikke ses som et kompenserende tiltag i forhold til andre ting som kontanthjælpsloft og andet, men det skal ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at skabe vækst og udvikling i hele landet. Vi mener, at det har politisk værdi for staten, at staten er til stede i hele landet og ikke kun primært i hovedstadsområdet.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Man kan jo altid se, at det er en embedsmand, der har skrevet talepapiret, når der står to nordjyder og taler, og Nordjylland så bliver omtalt som provinsen.

Jeg er jo godt klar over, at der er kommet en ny regering og et nyt regeringsgrundlag, men jeg bliver jo stadig væk nødt til at tage udgangspunkt i nogle af de tanker, som i hvert fald ministerens eget parti nu har luftet, og nogle af de ting, der allerede er i gang. Jeg synes faktisk, det var fint gjort, at den tidligere regering, altså Venstreregeringen, udflyttede arbejdspladser. Processen har måske ikke været så fin, og det har kostet noget mere osv., men tanken i det er rigtig god.

Problemet er jo bare, når man siger, at det er for at løfte nogle landdistriktsområder, f.eks. i dele af Jylland osv., og man så samtidig indfører et omprioriteringsbidrag. Man kalder det så noget andet, men konsekvenserne for kommunerne er jo de samme. Man giver dem med udflytningen af statslige arbejdspladser på den ene side nogle nye arbejdspladser, men siger på den anden side, at de skal gennemføre besparelser, der koster arbejdspladser i kommunerne og inden for velfærdssystemerne osv.

Oven i det gennemfører man et kontanthjælpsloft, der har en geografisk skævhed, og man vil samtidig beskære børnechecken – det ved ministeren også har en geografisk skævhed; det har vi diskuteret på flere samråd – og man laver en række tiltag, som vi ved slår hårdest igennem i landdistriktskommunerne i store dele af Jylland, Fyn, Sydsjælland osv., og som, hvad skal man sige, er med til at gøre, at Danmark knækker over. Det er jo det modsatte af det, som Venstreregeringen netop sagde var formålet med udflytningen af statslige arbejdspladser – som jeg igen gerne vil rose – som skulle modvirke den effekt.

Så opsummerende kan jeg sige, at man på den ene side udflytter 3.900 statslige arbejdspladser med den hensigt at få Danmark til at hænge bedre sammen, men man har på den anden side alle de mange andre politikker, som gør, at Danmark bliver mere opdelt. Det har en større social slagside, og det bliver geografisk mere skævt. For vi har jo tallene, og vi kan se det sort på hvidt.

Værsgo til ministeren.

Den præmis, der bliver lagt ned over spørgsmålet, er, at regeringen gennemfører nogle ting, der geografisk er skæve og socialt er skæve, og at man så gør nogle andre ting for at forsøge at rette op på det. Men den præmis kan man ikke trække ned over regeringens politik. Når vi udflytter statslige arbejdspladser, er det jo for at holde hånden under væksten og ud fra et politisk ønske om, at staten skal være til stede i hele landet. Og vi sidder i regeringen altså ikke og kigger på, hvor vi nu har flyttet x antal arbejdspladser hen, kontra hvordan kontanthjælpsloftet vil ramme. Det, vi kigger på, er, om der samlet set er balance i tingene, og det må jeg sige at der efter min opfattelse er, og det skulle jo så også gerne slå igennem i de tal, vi kan se der er i væksten uden for hovedstadsområdet. Der er det jo sådan, at vi i regeringsgrundlaget lægger op til at gøre nogle yderligere ting, både med hensyn til en udflytning og at sikre, at Danmark er i balance geografisk såvel som socialt.

Spørgeren.

Hvis vi nu tager udgangspunkt i det nye regeringsgrundlag, der er lavet, og som er vurderet til at koste 14.000 arbejdspladser, og det, at der derudover bliver 22.000 færre arbejdspladser end det, der skulle til for at have et uændret serviceniveau, så kan man sige, at det er endnu et tiltag, som regeringen tager i forhold til noget, der koster arbejdspladser. Jeg ved godt, at regeringen måske har det syn, at offentlige arbejdspladser ikke er det samme værd som private arbejdspladser, men for mig at se og for SF at se er et job et job, og hvis det er pædagogen, der mister sit arbejde, kan det jo gøre lige så ondt og være lige så omkostningstungt for familien, som hvis det er i en privat virksomhed.

Så sluttelig: Ministeren siger, at jeg ikke kan lægge den præmis ud, at jeg kan ikke sætte den ramme op, men hvis Danmark skal hænge bedre sammen, må ministeren stadig væk anerkende, at i hvert fald på den korte bane bliver Danmark mere skævt af de politikker, der bliver gennemført. For de tal kan vi se. Vi kan se, det er geografisk skævt i forhold til pension, i forhold til børnecheck, i forhold til kontanthjælpsloft osv.

Værsgo til ministeren.

Men så er der jo andre ting, der trækker i den modsatte retning. Altså, den tidligere regerings jobpræmie, som forhåbentlig også bliver den nuværende regerings jobpræmie, trækker så i den modsatte retning. Lettelserne, som den tidligere regering lagde op til, bliver givet i bunden og – hvilket jo også er afspejlet i regeringsgrundlaget – trækker i den modsatte retning. Det er derfor, at man godt kan hive enkelte elementer ud, men jeg synes, man skulle se på helheden. Og det, den tidligere regering og den nuværende regering i sin helhed ønsker, er at sikre vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det afspejler vores politik, og jeg mener, at den fuldt ud er afbalanceret.

Spørgeren.

Men jeg tror også, at det netop er på tide at se på helheden i regeringens politik, og derfor kunne det jo også være meget relevant at stille et ret omfattende spørgsmål, men måske et spørgsmål, der vil gøre det lidt mere klart, hvad vi taler om: Hvis man ser på hele regeringen, både de ting, der er igangsat af V-regeringen, men også hvad den nye regering vil, hvad vil det så koste af arbejdspladser, f.eks. i en 5-årig periode, altså på kort sigt? Og så kan man se på, om det hænger sammen, eller det ikke hænger sammen. Det kunne jo være givtigt.

Det får vi ikke svar på i dag, men tak for ministerens besvarelse af det her spørgsmål.

Værsgo til ministeren.

Tak. Jo, men det er rigtigt nok, at hvis man har en offentlig vækst, der er lav, så er der jo færre penge i det offentlige. Så kan min kollega, der sad her ved siden af mig og svarede på spørgsmål tidligere, måske få den offentlige sektor til at køre længere på literen, og det skal vi gøre. Men det kunne også være, at hvis vi slanker den offentlige sektor, og hvis vi gennemfører et moderne kontanthjælpsloft, så vil det føre til, at kontanthjælpsmodtageren kommer i arbejde, eller at der bliver skabt nogle private arbejdspladser i stedet for. Så derfor synes jeg ikke kun, man skal kigge på den offentlige kontra den private sektor. Man skal kigge på udviklingen generelt, og det er altså det, som jeg ønsker den her regering skal måles på. Og det er også det, man skal måle effekten og succesen af regeringens regionalpolitik på baggrund af.

Tak til begge, som så fortsætter til spørgsmål 18, som også er et spørgsmål til skatteministeren af fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.