Spm. nr. S 1199

12) Til skatteministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF):

Vil ministeren af »moralske årsager« gennemføre lovforslaget om at sænke arveafgiften for udvalgte virksomheder, hvilket koster 1 mia. kr. årligt, uanset hvor få virksomheder det gavner?

Værsgo til oplæsning.

Tak, formand. Vil ministeren af »moralske årsager« gennemføre lovforslaget om at sænke arveafgiften for udvalgte virksomheder, hvilket koster 1 mia. kr. årligt, uanset hvor få virksomheder det gavner?

Værsgo til ministeren.

Indledningsvis vil jeg godt slå fast, at jeg ikke er enig i præmissen bag spørgsmålet. Jeg tror fuldt og fast på, at en lempelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte for familieejede virksomheder vil styrke både beskæftigelsen og væksten, særlig uden for de større byer, hvor mange af de her familieejede virksomheder er. Og når man læser lovforslaget, vil man se, at der er flere forhold, der har betydning for forslagets økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det er rigtigt, at forslaget i nogle situationer kan medføre, at en overdragelse inden for familien vælges af skattemæssige årsager, selv om et salg til eksterne købere ville være mere hensigtsmæssigt. Men der står også i lovforslaget, at det øgede råderum hos ejerne af familieejede virksomheder jo alt andet lige vil trække i retning af øgede investeringer og dermed have en positiv struktureffekt. Der er altså noget, der trækker i forskellige retninger, og vi ved ikke, præcis hvilke regnestykker der er to streger under.

Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at en nedsættelse af bo- og gaveafgiften vil få en positiv betydning for de familieejede virksomheder og for de medarbejdere, der arbejder der. Jeg har besøgt mange virksomheder, der står over for et generationsskifte, og jeg lytter til de udfordringer, som de italesætter, og jeg er enig med dem i, at der er udfordringer. Deres budskab er ret simpelt: Hvis der ikke er likvide midler til at betale bo- og gaveafgift ved et generationsskifte, er der kun ét sted at hente pengene, og det er i virksomheden ved at sælge eller pantsætte aktiverne. Og det kan altså hæmme muligheden for at investere og skabe arbejdspladser i mange år frem.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Når jeg spørger, er det jo, fordi ministeren på et tidspunkt henviste til, at der var 300.000 arbejdspladser på spil, og at der var 23.000 virksomheder, der stod over for et generationsskifte, og han henviste til nogle tal fra en rapport, hvor man kan læse, at ud af dem, der er blevet spurgt – altså ud af de 23.000 – overvejer en fjerdedel et generationsskifte inden for familien, og resten påtænker at lukke virksomheden eller at sætte den til salg eller noget tredje.

Derfor er vi jo nogle, der mener, at ministeren har solgt det her lovforslag på nogle falske præmisser, fordi tallene i rapporten, som ministeren henviser til, simpelt hen ikke underbygger det her. Og ministeren har også selv sagt i et svar fra Skatteministeriet – og det henviste ministeren lidt til i sit svar her – at det faktisk kan trække i en negativ samfundsøkonomisk retning, af de samme årsager, som ministeren også var inde på nu.

Ministeren siger så, at der bliver trukket likvide midler ud af virksomhederne. Men ministeren ved jo godt, at man kan bruge 15 år på at betale den her bo- og arveafgift. Man skal altså ikke have penge op af lommen her og nu. Ministeren siger også, at han har talt med rigtig mange, som det her kommer til at påvirke, og jeg må jo regne med, at det er det her lobbykonsortium, der hedder Vækst i Generationer, som består af nogle af de rigeste familier i det her land, som har lobbyet for den her ændring – det har ministeren jo også selv været inde på.

Så er det ikke rigtigt, at man kan bruge 15 år på at betale den her bo- og arveafgift, som alle andre mennesker i landet også skal betale, hvis de f.eks. arver penge, og at det her hovedsagelig kommer dem til gode, som er rige arvinger – det er altså ikke virksomhederne, det er de rige arvinger, der så slipper for at betale 15 pct. og kun skal betale 5 pct.?

Værsgo til ministeren.

Når man laver en nedsættelse af bo- og gaveafgiften, som regeringen foreslår, og som der er flertal for, så kommer det jo store familieejede virksomheder til gavn, mellemstore familieejede virksomheder til gavn og små familieejede virksomheder til gavn. Og jeg har besøgt både de store, de mellemstore og de små – der er rigtig mange landbrug, som står over for et generationsskifte, og hvor det ikke regner med guld. Der står ikke masser af penge på landmandens bankkonto, og der bliver man nødt til at sælge jord fra eller pantsætte maskinerne for at betale bo- og gaveafgiften. Og så kan det godt være, at man kan udsætte betalingen nogle år, men det ender jo stadig væk med, at man skal betale. Det er det, der er problemet, og derfor foreslår vi, at pengene bliver i virksomheden i stedet for at ende i statskassen.

Spørgeren, værsgo.

Men alle mulige almindelige mennesker skal jo også betale arveafgift, når de arver nogle penge. Her har regeringen så fundet på et lovforslag, som skal give de her rige virksomhedsarvinger en massiv skattelettelse. For ministeren bliver ved med at sige, at det her handler om virksomhederne, men det gør det ikke. Det er en bo- og arveafgift til personer, til individer. Er det ikke korrekt, minister?

Værsgo til ministeren.

Altså, hvis man skal lave et generationsskifte i en virksomhed, opgiver man virksomhedens værdi, og lad os sige, at den værdi er 10 mio. kr. Så skal der betales en arveafgift, og hvis det er 15 pct., er det 1,5 mio. kr., der skal betales i arveafgift. De penge skal komme et sted fra – man kan jo ikke bare trække dem op af lommen. De skal jo fratrækkes værdien af den her virksomhed. Det kan man gøre ved at belåne virksomheden, og det kan man gøre ved at belåne sine egne aktiver eller andet, men det ændrer ikke ved, at pengene skal betales. Og selv om man får henstand, skal de jo så betales om nogle år. Derfor mener vi, at den bedste løsning er at nedsætte bo- og gaveafgiften, så pengene kan blive i virksomheden og arbejde der. Og hvis de trækkes ud af virksomheden og ender i lommerne på ejeren, skal der jo betales skat – det siger sig selv.

Værsgo til spørgeren.

Men er det ikke også rigtigt, at i den undersøgelse, som ministeren selv har henvist til, som Morten Bennedsen har lavet, har man spurgt 13.000 respondenter, altså ejerledere: Hvad går I mest op i, når I tænker på generationsskifte? Og er det ikke rigtigt, at tre ud af fire siger, at de ikke eller overhovedet ikke tænker på bo- og gaveafgiften, og at der faktisk kun er 11 pct., der siger, at det betyder meget for dem?

Værsgo til ministeren.

Det er rigtigt – og hvis der er nogle, der har fået et andet indtryk, skal jeg beklage det – at med det her sikrer vi jo ikke, at alle de familieejede virksomheder, der står over for et generationsskifte, ender med at lave et generationsskifte, men vi forbedrer rammebetingelserne for det ret væsentligt. Og forhåbentlig kan det gøre, at skatten kommer til at betyde mere, altså at der skal betales mindre i skat, men at det element kommer til at betyde mere, så flere virksomheder i stedet for at lukke og blive solgt til en kapitalfond eller til udlandet, ender med at blive givet videre til næste generation og bliver i Danmark, hvor de kan være med til at holde hånden under vækst og beskæftigelse, særlig uden for de større byer. Det synes vi i regeringen kun er ret og rimeligt.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det lader ikke til, at den næste spørger til skatteministeren, fru Lea Wermelin, er til stede, så vi bliver nødt til at lade spørgsmålet (spm. nr. S 1198) fare. Det beklager jeg over for hr. Jesper Petersen, der er medspørger, men sådan er det. Det må blive næste gang.

Så går vi videre, men det er også fru Lea Wermelin, der har spørgsmål (spm. nr. S 1200) til skatteministeren.

Spm. nr. S 1199

12) Til skatteministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF) :

Vil ministeren af »moralske årsager« gennemføre lovforslaget om at sænke arveafgiften for udvalgte virksomheder, hvilket koster 1 mia. kr. årligt, uanset hvor få virksomheder det gavner?

Jeg udsætter mødet i 5 minutter, og så må de berørte ministre og spørgere være til stede, ellers er vi bare nødt til at gå videre i dagsordenen. Det kan jo ende med, at spørgetiden lynhurtigt er afsluttet.

Så har vi en spørger, men vi mangler en minister.

Mødet er udsat. (Kl. 14:16).