Fremsat den 6. oktober 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)

Forslag

til

Lov om ændring af hjemmeværnsloven

(Nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet)

§ 1

I lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 9. februar 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, udgår », Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det fremgår af aftale om forsvarets ordning for perioden 2013 til 2017, at der i forligsperioden skal gennemføres en budgetanalyse af Hjemmeværnet.

Det blev i forlængelse af den gennemførte budgetanalyse besluttet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at omdanne budgetanalysen til konkrete tiltag. Arbejdsgruppen færdiggjorde i marts 2016 sin rapport om »Omstilling og udvikling af Hjemmeværnet«.

Rapporten indeholder bl.a. en anbefaling om, at Hjemmeværnets værnsgrensstruktur forenkles ved, at Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet udskilles af Hjemmeværnskommandoen og oprettes som selvstændige myndigheder, og at Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet nedlægges. På et møde i forsvarsforligskredsen i marts 2016 var der enighed om at følge denne anbefaling.

Formålet med lovforslaget er således at bringe hjemmeværnsloven i overensstemmelse med ovennævnte beslutning om at nedlægge de to inspektorater. Beslutningen om at udskille Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet fra Hjemmeværnskommandoen forudsætter ikke en lovændring, men vil blive reguleret i forsvarsministerens cirkulære om Hjemmeværnets organisation.

2. Lovforslagets nærmere indhold

Af hjemmeværnslovens § 2, stk. 1, fremgår, at Hjemmeværnet består af Hjemmeværnskommandoen, hærhjemmeværnet, herunder virksomhedshjemmeværnet, marinehjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor. Som eksempel på et støtteorgan kan nævnes Hjemmeværnsskolen. Endvidere fremgår det af § 2, stk. 4, at Hjemmeværnsledelsen, Marinehjemmeværnsinspektoratet, Flyverhjemmeværnsinspektoratet og hjemmeværnsstaben indgår i Hjemmeværnskommandoen.

Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet blev ved ændringen af hjemmeværnsloven i 2006 (jf. lov nr. 277 af 5. april 2006 om ændring af lov om hjemmeværnet) skrevet ind i loven, idet der var behov for at præcisere, at de to inspektorater er en del af Hjemmeværnskommandoen.

Hensigten med Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet i Hjemmeværnet har været at have udpeget en ansvarlig, der inden for de to værnsgrene fører tilsyn med uddannelse m.v. og varetager forbindelsen til lokale civile myndigheder.

Arbejdsgruppen vedrørende udarbejdelse af beslutningsoplæg for Hjemmeværnet har i rapporten af 2. marts 2016 om »Omstilling og udvikling af Hjemmeværnet« fremsat en række forslag til omorganisering af Hjemmeværnet. Det foreslås bl.a., at værnsgrensstrukturen forenkles ved, at Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet udskilles af Hjemmeværnskommandoen og oprettes som selvstændige myndigheder, og at Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet nedlægges. En udmøntning af arbejdsgruppens anbefaling om nedlæggelse af Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet forudsætter en ændring af hjemmeværnsloven.

Det foreslås på den baggrund, at Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet nedlægges. Inspektoraternes opgaver vil herefter blive løst af henholdsvis Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen offentlige økonomiske eller administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.fl.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra 3. august til den 30. august 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikernes Centraladministration (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Centralorganisationen af 2010 (CO 10), Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Djøf, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) og Værne­pligts­rådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter hjemmeværnslovens § 2, stk. 4, indgår bl.a. Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet i Hjemmeværnskommandoen.

Det foreslås, at Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet udgår af § 2, stk. 4.

Med lovforslaget nedlægges Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspektoratet. Inspektoraternes opgaver vil herefter blive løst af henholdsvis Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet. Lovforslaget er i overensstemmelse med forsvarsforligskredsens anbefaling herom den 2. marts 2016 vedrørende Hjemmeværnets omstilling og udvikling.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov