Fremsat den 26. april 2017 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S1)

(Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten)

§ 1

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter »gevinstgivende spilleautomater«: », onlinebingo«.

2. I § 10, stk. 3, indsættes efter »klasselotteri«: »og onlinebingo«.

3. I § 11, stk. 3, udgår »heste- og hundevæddeløb, kapflyvning med duer og«.

4. Overskriften før § 12 ophæves.

5. § 12 ophæves.

6. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »poker«: », onlinebingo«.

7. I § 37 ændres »§§ 6, 11 og 12« til: »§§ 6 og 11«.

8. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Særligt bidrag til hestevæddeløbssporten

§ 43 a. Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og indehaverne af tilladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6.

Stk. 2. Indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag efter stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.

Stk. 3. Det særlige bidrag nævnt i stk. 1 skal opgøres kvartalsvist. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører.

Stk. 4. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, skal indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos spillemyndigheden.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om registreringspligt efter stk. 4 af personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, om angivelse og indbetaling af det særlige bidrag og om regnskabsbestemmelser i relation til bidraget.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgrænsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.

§ 43 b. Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det særlige bidrag, jf. § 43 a, til hestevæddeløbssporten kvartalsvist.«

9. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »§ 43«: », § 43 a, stk. 4«.

10. I § 59, stk. 5, nr. 6, ændres »tilladelse eller« til: »tilladelse,«.

11. I § 59, stk. 5, nr. 7, ændres »spillemyndigheden.« til: »spillemyndigheden eller«.

12. I § 59, stk. 5, indsættes som nr. 8:

»8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for tilsynet med bidragsbetalingen samt tilsynet med anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af særlig interesse efter § 43 a.«

§ 2

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 7 ophæves.

2. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6, 7, 10-12 og 14« til: »§§ 6, 10-12 og 14«.

§ 3

I lov nr. 695 af 25. juni 2010 om Danske Spil A/S, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, ændres »lotteri og heste- og hundevæddemål« til: »lotteri«.

2. I § 4, stk. 2, ændres »udbetales til staten« til: »udloddes til Danske Spil A/S«.

3. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 8-12. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har i januar 2017 indgået aftale om ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering af en række mindre monopolspil og indførelse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form af et særligt bidrag.

Dette lovforslag implementerer følgende elementer fra aftalen om ændring af spillovgivningen fra januar 2017:

- En liberalisering af onlinebingo med det formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med dertil hørende dansk beskyttelse af spillerne.

- En liberalisering af hestevæddemål bl.a. med det formål at få øget interessen for hestevæddeløb.

- Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål.

- En liberalisering af hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer bl.a. med det formål at få øget interessen for sporten.

Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede marked via det nuværende monopol hos Danske Spil A/S (herefter Danske Spil). Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at det nuværende monopol på udbud af onlinebingo ikke længere vurderes at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder ikke mindst at beskytte spillerne ved at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.

Situationen er meget lig forløbet forud for den delvise liberalisering af det danske spilmarked pr. 1. januar 2012, hvor liberaliseringen af udbud af væddemål og onlinekasinospil, som bl.a. havde til formål at få de uregulerede markeder for væddemål og kasinospil, der blev udbudt online, kanaliseret ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne og ludomaniforebyggende foranstaltninger, f.eks. ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere).

Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således til formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med beskyttelse af spillerne, og hvor der er ludomaniforebyggende foranstaltninger.

Aftaleparterne finder samtidig, at en liberalisering af hestevæddemål formentlig vil kunne øge interessen for hestevæddeløb, og at hestevæddemål bør liberaliseres på linje med andre væddemål. Væddemål på hestevæddeløb ligestilles dermed med væddemål på øvrige sportsgrene.

Interessen og omsætningen på hestevæddemål har været faldende siden 2007, og analysen om mulighederne for at liberalisere heste- og hundevæddemål har vist, at den nuværende model, hvor Danske Spil har monopol, ikke har kunnet opretholde interessen for hestevæddemålene.

Spil på hestevæddeløb har været en del af væddeløbssportens kultur lige så længe, som der har været hestevæddeløb i Danmark, som er mere end 100 år. Historisk set og fortsat i dag er spil på heste og hestevæddeløbssporten således aktiviteter, som er tæt forbundne. Spil på lokale heste eller heste, hvor spilleren har en tilknytning til hestens ejer, er en vigtig del af miljøet og traditionen omkring hestevæddeløb i Danmark. For at skabe et bedre samspil mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå er aftaleparterne derfor blevet enige om, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen af væddemål på danske hestevæddeløb.

Henset til, at det vurderes, at der ikke er negative konsekvenser ved en liberalisering af væddemålene, er aftaleparterne samtidig enige om, at væddemål på hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer liberaliseres på linje med andre væddemål på øvrige sportsgrene.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har samtidig i januar 2017 indgået en politisk stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen. Lovforslaget vedrørende implementeringen af aftalen om ændring af udlodningsmodellen (udlodningsloven) vil blive fremsat af kulturministeren i næste folketingssamling, efteråret 2017.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Den 1. januar 2012 trådte en ny spillovgivning i kraft. Den væsentligste ændring var, at væddemål og onlinekasinospil blev liberaliseret, således at alle spiludbydere, der opfylder en række krav, kan få tilladelse til at udbyde væddemål og onlinekasino i Danmark og Grønland.

Væddemål på heste- og hundevæddeløb forblev dog under monopolet hos Danske Spil, og onlinebingo blev heller ikke liberaliseret.

Den nye spillovgivning, som trådte i kraft den 1. januar 2012, ændrede ikke på muligheden for at udbyde heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer som lokale puljevæddemål. Lokale puljevæddemål har dog i dag et meget begrænset omfang.

I aftalen om ændring af spillovgivningen fra december 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev det aftalt, at Skatteministeriet skulle foretage en analyse af mulighederne for at liberalisere heste- og hundevæddemål samt onlinebingo. Disse analyser er nu afsluttet.

Et spilmonopol udgør efter EU-retten en restriktion i forhold til den frie udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Et sådant monopol kan imidlertid efter EU-Domstolens faste praksis retfærdiggøres, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og det er den bedst egnede model til at varetage disse almene hensyn.

De tvingende almene hensyn bag den danske spillovgivning er:

- at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

- at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,

- at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

- at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

Disse hensyn kan efter EU-Domstolens praksis lovligt varetages ved fastsættelsen af nationale regler på området.

En fortsat opretholdelse af monopolet på udbud af onlinebingo samt heste- og hundevæddemål forudsætter således, at monopolet i forhold til disse spiltyper er bedst egnet til at varetage beskyttelseshensynene bag den danske spilregulering. For heste- og hundevæddemål forudsætter det endvidere, at monopolet fortsat - hvilket var en af de oprindelige begrundelser for at fastholde monopolet - anses for værende den bedst egnede model til at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.

Der er i dag trods Danske Spils monopol på udbud af onlinebingo et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede danske marked. Det nuværende monopol på udbud af onlinebingo vurderes således ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder ikke mindst at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.

Danske Spil har i dag monopol på udbud af hestevæddemål. Begrundelsen for at fastholde monopolet på hestevæddemål var, at det var nødvendigt af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport.

I forbindelse med den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 blev det besluttet at reducere udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten, og samtidig blev der opfordret til, at der blev undersøgt mulige bæredygtige modeller med henblik på en alternativ finansieringsmodel, der gør hestevæddeløbssporten uafhængig af statsligt tilskud. Omsætningen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevæddeløbssporten via bl.a. udlodningsmidlerne, og ikke et monopol på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som støtten (bl.a. udlodningsmidlerne) kan underbygge.

Som nævnt indledningsvis har analysen vist, at den nuværende model, hvor Danske Spil har monopol, ikke har kunnet opretholde interessen for væddemålene på hestevæddeløb, og et monopol vurderes således ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i forhold til varetagelse af hensynene bag monopolet, dvs. at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor heste- og hundevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.

Hensynene bag monopolet er dog stadig relevante, idet spil på heste og hestevæddeløbssporten som aktiviteter er tæt forbundne. Med formålet om at skabe et bedre samspil mellem den danske hestevæddeløbssport og væddemål udbudt herpå foreslås det, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen på væddemål på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark.

Det særlige bidrag pålægges spiludbydere med dansk tilladelse til at udbyde væddemål, som udbyder væddemål på hestevæddeløb afviklet i Danmark. Provenuet fra det særlige bidrag udbetales til hestevæddeløbssporten, som skal anvende indtægten til udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne. Med det særlige bidrag skabes der et incitament for hestevæddeløbssporten til at øge spilomsætningen, som kan medvirke til, at hestevæddeløbssporten opnår uafhængighed af statslige tilskud, herunder udlodningsmidlerne. Jo større spilomsætning, jo større bidrag til hestevæddeløbssporten.

I aftalen fra januar 2017 er det forudsat, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Der er lagt til grund, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år. Forbeholdet skyldes, at støtteordningen til hestevæddeløbssporten skal notificeres for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, og den endelige model afhænger således heraf. Det bemærkes, at støtten til hestevæddeløbssporten via udlodningsmidlerne fortsat vil høre under Kulturministeriets ressort.

Danske Spil har monopol på udbud af hundevæddemål, men udbyder i dag ikke hundevæddemål. Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale puljevæddemål. Begge sportsgrene ser gerne, at væddemålene bliver liberaliseret på linje med andre væddemål.

En liberalisering af heste- og hundevæddemål kræver en konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, som bl.a. regulerer anvendelsen af overskuddet fra Danske Spil. Konsekvensændringen skal sikre, at det fortsat kun er Danske Spils overskud fra monopolspil, der tilfalder udlodningsmodtagerne, mens Danske Spils overskud fra de liberaliserede spil anvendes til konsolidering af selskabet eller tilfalder staten. Fremover skal overskuddet fra heste- og hundevæddemål samt onlinebingo således ikke tilfalde udlodningsmodtagerne. Aftaleparterne er enige om at kompensere udlodningsmodtagerne herfor, således at de holdes skadesfri.

Samtidig med konsekvensændringen foreslås det også at ændre bestemmelserne i lov om Danske Spil A/S om overskudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil koncernen.

Det bemærkes, at ændringerne alene vedrører Danmark, idet en evt. gennemførelse af ændringerne for Grønland vedtages efter en særlig procedure for Grønland.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Liberalisering af onlinebingo

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er spillet bingo omfattet af definitionen på et lotteri, jf. lov om spil § 6 (lovbekendtgørelse nr. 1494 af 6. december 2016). Et lotteri er kendetegnet ved en aktivitet, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed. Det vil sige, at spilleren ikke har mulighed for at påvirke afviklingen og udfaldet. Definitionen af lotteri omfatter spil som f.eks. Lotto, Joker, bingo og skrabespil.

På den ene side er bingo et lotteri, fordi det er præget af tilfældighed, hvor trækningen af numre afgør, om man vinder eller ej. På den anden side er bingo et spil, der traditionelt afvikles ved spillerens løbende aktive deltagelse, og der sker således ikke blot en trækning af vinderloddet eller vindernumrene. Spillet bingo adskiller sig dermed fra andre lotterispil. Spillerens deltagelse kan være automatiseret i forskellige grader. Eksempelvis kan der være forskel på, hvorvidt tallene bliver markeret (»dupning«) manuelt eller automatisk.

Danske Spil har monopol på udbud af onlinebingo. Onlinebingo udbydes af datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S (herefter Danske Lotteri Spil), som udbyder Danske Spils monopolspil, mens bl.a. Danske Spils datterselskab, Danske Licens Spil A/S (herefter Danske Licens Spil) udbyder Danske Spils liberaliserede spil på det konkurrenceudsatte spilmarked, f.eks. væddemål og onlinekasinospil.

Udbud af landbaseret bingo er omfattet af reglerne for almennyttige lotterier, hvor kun foreninger m.v., der opfylder kravene, kan opnå en tilladelse til afholdelse af et almennyttigt lotteri.

Landbaseret bingo er karakteriseret ved, at der er tale om et spil med fysisk tilstedeværelse af spilleren og traditionelt ved anvendelse af »fysiske« spilleplader.

Onlinespil er i lov om spil defineret som værende et spil, der indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. Bingo via f.eks. TV eller internettet er således efter lov om spil pr. definition et onlinespil.

Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende regler afgiftsbelagt som et lotteri. Afgiften på lotterier beregnes som 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. lov om afgifter af spil § 2 (lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016).

I forbindelse med den delvise liberalisering i 2012 blev afgrænsningen af onlinekasinospil bl.a. fastsat efter, hvilke kasinospil der var almindeligt forekommende i kasinoer. Dette omfattede spil, som er lotteri f.eks. spilleautomater og roulette.

I dag tilbyder mange tilladelsesindehavere af onlinekasinospil onlinebingo som gratis spil. Gratis spil er ikke omfattet af kravet om en tilladelse, jf. lov om spil § 3, stk. 2, da dette kræver både en indsats og en gevinst i spillet.

2.1.2. Lovforslaget

Der er i dag et ureguleret marked for onlinebingo, som skønnes at være næsten dobbelt så stort som det regulerede marked, og på den baggrund vurderes det nuværende monopol på udbud af onlinebingo ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af onlinebingo til varetagelse af hensynene bag spillovgivningen, herunder ikke mindst at beskytte spillerne ved at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde.

Det foreslås således, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberaliseres, og at onlinebingo bliver omfattet af den gældende tilladelse til onlinekasino, jf. lov om spil. Udbud af TV-bingo, som er et onlinespil, vil ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasinospil. De nuværende regler for udbud af almennyttigt landbaserede bingo afholdt af foreninger m.v. ændres ikke ved dette lovforslag.

De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Der findes allerede i lov om spil en generel hjemmel til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbagebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende spillets varighed og afgrænsning af spillerens aktive/passive deltagelse i spillet.

Det fremgår af aftalen fra januar 2017, at der ved udformningen af reglerne for udbud af onlinebingo skal være fokus på spilafhængighed (ludomani). De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil således også skulle afspejle dette.

En liberalisering af onlinebingo, hvorefter onlinebingo omfattes af tilladelsen til udbud af onlinekasino, betyder, at onlinebingo bliver pålagt samme afgift som de øvrige spil omfattet af tilladelsen til onlinekasino. Afgiften ændres dermed fra at være en gevinstafgift til at være en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster), jf. lov om afgifter af spil § 11.

2.2. Liberalisering af heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer

2.2.1. Gældende ret

Væddemål på heste- og hundevæddeløb kan efter gældende ret kun udbydes som puljevæddemål, jf. lov om spil § 12. Puljevæddemål er væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser. Det er ikke muligt at udbyde væddemålene med faste odds (fastoddsvæddemål). I væddemål med faste odds vædder spilleren direkte mod udbyderen af væddemålet, og spilleren kender sin mulighed for gevinst på forhånd.

Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er i dag et monopolspil, og det er kun Danske Spil, der har tilladelse til at udbyde væddemålene. Hestevæddemålene udbydes af Danske Lotteri Spil under brandet »Dantoto«. Danske Lotteri Spil udbyder i dag ikke hundevæddemål.

Udover heste- og hundevæddemål udbudt af Danske Lotteri Spil kan heste- og hundevæddemål udbydes som lokale puljevæddemål, jf. lov om spil § 13.

Væddemål på kapflyvning med brevduer kan kun udbydes som lokale puljevæddemål, jf. lov om spil § 13.

Danske Lotteri Spils puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb er efter gældende ret pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten. Derudover er der en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf. lov om afgifter af spil § 7. Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsdage), jf. lov om afgifter af spil § 8. Der er for nærværende ikke udbydere af lokale puljevæddemål, hvor indskudssummen overstiger grænsen, således at der skal betales afgift.

2.2.2. Lovforslaget

Det nuværende monopol vurderes ikke længere at være den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i forhold til varetagelse af hensynene bag monopolet, dvs. at bevare spillet på de lokale hestevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor hestevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner.

Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres og dermed bliver omfattet af tilladelsen til væddemål, jf. lov om spil § 11.

Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer ophæves. Fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer bliver herefter ligeledes omfattet af tilladelsen til væddemål.

Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væddemål omfattet af tilladelsen til væddemål, jf. lov om afgifter af spil § 6. Afgiften ændres dermed fra 11 pct. af bruttospilleindtægten samt en tillægsafgift til at være en afgift på 20 pct. af bruttospilleindtægten.

Reglerne for udbud af og afgiften for lokale puljevæddemål ændres ikke.

2.3. Indførelse af et særligt bidrag til hestevædde­løbs­sporten

2.3.1. Gældende ret

I dag ydes støtten til hestevæddeløbssporten og hestevæddeløbsbanerne både via udlodningsmidlerne og via den lovbestemte forhøjede baneprovision, der fremgår af udlodningsloven, jf. § 11 i lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Baneprovisionen anvendes til drift af hestevæddeløbsbanerne.

Det er Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), der fordeler udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten, mens indtægterne fra den lovbestemte forhøjede baneprovision udbetales direkte til hestevæddeløbsbanen. Den lovbestemte forhøjede baneprovisionen udgør 21,25 pct. af omsætningen på hestevæddeløb afviklet på den enkelte hestevæddeløbsbane.

Som led i den politiske stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) reduceres støtten i form af udlodningsmidler til hestevæddeløbssporten med 15 mio. kr. i 2015, 20 mio. kr. i 2016, 25 mio. kr. i 2017 og 30 mio. kr. i 2018.

Hestevæddeløbssporten modtog på baggrund af 2014 aftalen om idræt i 2015 ca. 77 mio. kr. i udlodningsmidler og vil i 2018 og frem modtage ca. 62 mio. kr. Med aftalen om ændring af udlodningsmodellen fra januar 2017 fastholdes udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten på 2016-niveauet fra 2018 til 2022, hvorfor reduktionerne som følge af den politiske stemmeaftale af 6. maj 2014 om idræt aflyses fra og med 2018. Dette betyder, at hestevæddeløbssporten sikres midler svarende til det de modtog i 2016 opregnet til 2018-niveau med forbrugerprisindekset.

Det fremgår af HFF årsrapport for 2015, at udlodningsmidlerne på ca. 77 mio. kr. blev fordelt med henholdsvis ca. 60 pct. til præmier, ca. 38 pct. til drift af hestevæddeløbsbanerne m.v. og ca. 2 pct. til andre formål, herunder til bl.a. ungdomshestevæddeløbssporten og danske travamatører. Såfremt den lovbestemte forhøjede baneprovision yderligere lægges til driften af hestevæddeløbsbanerne, bliver fordelingen henholdsvis ca. 55 pct. til præmier, ca. 43 pct. til drift af hestevæddeløbsbaner m.v. og ca. 2 pct. til andre formål.

2.3.2. Lovforslaget

De oprindelige hensyn bag monopolet på udbud af hestevæddemål, dvs. at bevare spillet på de lokale heste- og hundevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor hestevæddeløbssporten udfylder vigtige lokale og sociale funktioner, anses stadig for at være relevante.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen (indsatserne) fra hestevæddemål udbudt på danske hestevæddeløb, som øremærkes til dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og tilladelsesindehaverne. Bidraget pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark, som udbyder væddemål på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark.

Det skal bemærkes, at det særlige bidrag er en såkaldt parafiskal afgift. En parafiskal afgift er kendetegnet ved, at der er en tvungen betaling uden nogen umiddelbar modydelse, hvor provenuet går uden om statskassen og direkte til et formål, der er bestemt af det offentlige.

Formålet med indførelsen af det særlige bidrag er at få skabt en støtteordning, der fremadrettet giver hestevæddeløbssporten et øget incitament til at arrangere de former for hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge parter.

Det særlige bidrag svarer i vidt omfang til den model, som er indført i henholdsvis Frankrig og Storbritannien.

Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte udlodningsmidlerne, men ikke den lovbestemte forhøjede baneprovision. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at midlerne herefter udfases.

Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse fra Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år. Udmøntningen af denne del af aftalen vil fremgå af et lovforslag fremsat af kulturministeren.

Skatteministeren bemyndiges samtidig i en bekendtgørelse til bl.a. at fastsætte de nærmere regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager, afgræsningen og opgørelsen af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelsen og anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.

Det følger af aftalen om ændring af udlodningsmodellen fra januar 2017, at støtten til hestevæddeløbssporten skal forenkles. Dette betyder, at hestevæddeløbsorganisationerne selv skal administrere udlodningsmidlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv og ikke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond modtager provenuet fra det særlige bidrag.

Opkrævning m.v. af det særlige bidrag samt afvikling og tilsyn med den foreslåede støtteordning bliver underlagt Spillemyndighedens ansvarsområde.

Som følge af den nye foreslåede støtteordning vil den lovbestemte forhøjede baneprovision ikke fortsætte. Lovforslaget vedrørende implementeringen af aftalen om ændring af udlodningsmodellen (udlodningsloven) vil blive fremsat af kulturministeren i næste folketingssamling, efteråret 2017. Dette lovforslag vil også omfatte en ophævelse af den lovbestemte forhøjede baneprovision, der ligeledes fremgår af udlodningsloven.

2.4. Ændring af lov om Danske Spil A/S

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om Danske Spil A/S § 4, stk. 1, at overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.

I henhold til § 4, stk. 1. opgøres og udloddes al Danske Spils overskud fra monopolspil her i landet til udlodningsmodtagerne. Danske Spils monopolspil udbydes i dag af datterselskabet Danske Lotteri Spil, hvorfor det således i praksis er Danske Lotteri Spils overskud, som årligt udloddes til udlodningsmodtagerne.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 2, at overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.

I henhold til § 4, stk. 2, kan øvrigt overskud fra Danske Spil, dvs. overskuddet fra de konkurrence-udsatte datterselskaber, anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.

2.4.2. Lovforslaget

En liberalisering af heste- og hundevæddemål medfører en konsekvensændring af lov om Danske Spil A/S, således at det fortsat kun er overskuddet fra monopolspillene (udbudt af Danske Lotteri Spil), der udloddes til udlodningsmodtagerne. Efter en liberalisering af heste- og hundevæddemål vil det således alene være overskuddet fra lotteri, der udloddes til udlodningsmodtagerne. Baggrunden for den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, er dermed alene en konsekvens af liberaliseringen af heste- og hundevæddemål.

Derudover foreslås det, at lov om Danske Spil A/S' bestemmelse om overskudsudlodning fra de konkurrenceudsatte datterselskaber ændres med henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil koncernen. I dag er moderselskabet Danske Spil nødsaget til at stifte koncernintern gæld for at kunne finansiere koncernens investeringer. Dette skal ses i lyset af, at al overskud genereres i datterselskaberne, som i medfør af § 4, stk. 2, ikke kan konsolidere overskud op i moderselskabet. Moderselskabet er derfor nødsaget til at låne penge fra datterselskaberne, når moderselskabet foretager investeringer. Samtidig har moderselskabet meget begrænset mulighed for at nedbringe den koncerninterne likviditetsgæld, der derved opstår, i og med konsolidering af overskud fra datterselskaberne ikke er muligt. Baggrunden for forslaget er således at muliggøre konsolidering, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig ophobning af koncernintern likviditetsgæld i selskabet.

Muligheden for konsolidering er i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige principper, hvorefter udbytteudlodning fra et selskab skal ske til selskabets ejere, hvilket for et datterselskab betyder, at udbytte udloddes til moderselskabet.

Den foreslåede ændring skal konkret gøre det muligt for Danske Spil at konsolidere overskuddet fra de konkurrenceudsatte datterselskaber i moderselskabet inden eventuel udbytteudlodning til staten.

Ændringen vurderes ikke at skabe risiko for krydssubsidiering mellem Danske Spils monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter. Ved krydssubsidiering forstås generelt, at der overføres økonomiske midler eller aktiver fra et marked til andre markeder eller fra en aktivitet til andre aktiviteter.

Ændringen vurderes desuden ikke at have indvirkning på Danske Lotteri Spils overskud til udlodningsmodtagerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Liberalisering af onlinebingo skønnes med usikkerhed at give en årlig statslig indtægt på ca. 32 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Heraf udgør ca. 18 mio. kr. i merprovenu fra afgiften på onlinebingo og ca. 14 mio. kr. fra det forventede overskud fra Danske Licens Spils udbud af onlinebingo. Der vil dog være et tilsvarende fald i overskuddet fra Danske Lotteri Spil, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne i udlodningsloven. Ved en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige nettoindtægt dermed til ca. 18 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Liberalisering af heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer skønnes med meget stor usikkerhed at medføre en årlig statslig indtægt på ca. 14 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der vil dog være et fald i overskuddet fra Danske Lotteri Spil, hvor overskuddet tilgår udlodningsmodtagerne i udlodningsloven på ca. 18 mio. kr. Ved en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne, som aftaleparterne har aftalt, reduceres den årlige statslige nettoindtægt således til ca. -4 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med provenuskønnet, da grundlaget for at vurdere udviklingen er meget sparsomt. Det vedrører bl.a. de anvendte vækstforudsætninger og fordelingen mellem pulje- og fastoddsvæddemål.

Indførelsen af det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet provenuet fra det særlige bidrag går uden om statskassen og direkte til hestevæddeløbssporten.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringerne i lov om Danske Spil A/S, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

I forbindelse med en liberalisering af onlinebingo skønner Spillemyndigheden, at der vil være engangsomkostninger i form af IT-tilretninger m.v. på 150-200.000 kr. forbundet med at indføre onlinebingo i det eksisterende kontrolsystem. Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsynet af onlinebingo som del af spillene udbudt med tilladelse til onlinekasino skønnes til i størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr. årligt. Da det årlige gebyr, som betales i forbindelse med tilladelse til udbud af onlinekasino, er højere, jo større spiludbyderens bruttospilleindtægt er, forventer Spillemyndigheden, at de øgede omkostninger til tilsyn m.v. vil blive dækket af øgede gebyrindtægter. Hvis ikke onlinebingo bliver en del af tilladelsen til onlinekasino, men der skal være en særskilt tilladelse til onlinebingo, så skønner Spillemyndigheden, at omkostningerne vil være væsentlig højere, men at disse ligeledes vil blive dækket af det årlige gebyr samt ansøgningsgebyret for en tilladelse til onlinebingo.

I forbindelse med en liberalisering af puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb vil tilsynet med væddemålene ændres fra at være et tilsyn af et udbud under et monopol (Danske Lotteri Spil) til at være et tilsyn af et liberaliseret spilmarked med flere spiludbydere. Spillemyndigheden skønner, at der vil være engangsomkostninger i form af IT-tilretninger på ca. 200.000 kr.

Tilsynet med hestevæddemål er i dag tilpasset udbuddet hos Danske Lotteri Spil. Det vil kræve en omlægning af tilsynet, da tilsynet som udgangspunkt vil skulle tilpasses, så det ligner det øvrige tilsyn på det liberaliserede spilmarked. Spillemyndighedens meromkostninger forbundet med tilsynet med væddemål på heste- og hundevæddeløb samt på kapflyvning med brevduer skønnes i størrelsesordenen på op til 0,5 mio. kr. årligt.

Når udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb liberaliseres, vil væddemål på heste- og hundevæddeløb blive en del af de nuværende (og nye) tilladelser til væddemål. Idet der herved ikke skal behandles nye ansøgninger og udstedes nye tilladelser i videre omfang, end det allerede er tilfældet med de gældende væddemålstilladelser, vurderes der ikke at være nævneværdige konsekvenser forbundet med selve udstedelsen af tilladelse til udbud af heste- og hundevæddemål.

SKAT skønner, at ændringerne medfører administrative engangsomkostninger på ca. 45.000 kr. til vejledning og systemtilretning mv.

Indførelse af et særligt bidrag vurderes at medføre en administrativ byrde for Spillemyndigheden i forbindelse med opkrævning og udbetaling af det særlige bidrag og tilsynet med såvel spiludbydernes indbetalinger og hestevæddeløbssportens anvendelse af midlerne fra det særlige bidrag. Spillemyndigheden estimerer, at denne byrde vil udgøre ca. et årsværk eller 0,5 mio. kr. årligt.

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringerne i lov om Danske Spil A/S, medfører, at overskuddet fra onlinebingo og hunde- og hestevæddemål, som før tilfaldt Danske Lotteri Spil, og som årligt blev udloddet til udlodningsmodtagerne, i stedet tilfalder staten via overskuddet fra Danske Spils konkurrenceudsatte datterselskaber. Aftaleparterne har dog aftalt, at der skal ske en fuld kompensation af udlodningsmodtagerne med et tilsvarende beløb, hvilket indebærer, at ændringen samlet set vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Ændringen af bestemmelsen om betalingsstrømme, som gør det muligt for Danske Spil at konsolidere overskuddet fra de konkurrenceudsatte datterselskaber vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Liberaliseringen af onlinebingo forventes at medføre en øget omsætning af onlinebingo hos spiludbydere med en dansk tilladelse til at udbyde onlinekasinospil. Stigningen forventes hovedsageligt at komme fra, at en del af det nuværende uregulerede marked for onlinebingo skifter til et dansk regulerede marked for onlinebingospil hos spiludbydere med tilladelse i Danmark samt fra en begrænset vækst i forbruget herudover svarende til en samlet stigning i forbruget af onlinebingo hos spiludbydere med dansk tilladelse på 50-100 mio. kr. Skønnet er dog forbundet med meget stor usikkerhed.

Liberaliseringen af heste- og hundevæddemål forventes at medføre en øget interesse for heste- og hundevæddeløb og en øget omsætning af væddemål på disse. Ophævelsen af forbuddet mod væddemål på kapflyvning med brevduer forventes at medføre en øget interesse for brevduer og kapflyvning med brevduer. Størrelsen på omsætningen på kapflyvningen med brevduer kan ikke umiddelbart skønnes, idet der, bortset fra lokale puljevæddemål, i ca. 20 år ikke har været udbudt væddemål på kapflyvning med brevduer.

Spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen (indsatserne) på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark. Provenuet fra det særlige bidrag overføres til hestevæddeløbssporten og giver et øget incitament til, at hestevæddeløbssporten arrangerer de former for hestevæddeløb, som det vil være interessant for spiludbyderne at udbyde væddemål på, hvilket vil være til gavn for begge parter. Det særlige bidrag skønnes med meget stor usikkerhed at udgøre godt 10 mio. kr. i 2018 og vil stige med stigende interesse for hestevæddeløb og stigende omsætning på danske hestevæddemål.

Den del af lovforslaget, der vedrører Danske Spil A/S, har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at den del af lovforslaget, der vedrører liberaliseringen samt indførelse af det særlige bidrag, medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.

Den del af forslaget, der vedrører lov om Danske Spil A/S, har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

EU-Domstolen har i en række domme slået fast, at de moralske, religiøse og kulturelle særegenheder samt de moralske og økonomisk skadelige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, der knytter sig til spil og væddemål, kan begrunde, at de nationale myndigheder tildeles et skøn, når der lovgives på dette område. Dette skøn omfatter fastsættelsen af de fornødne forskrifter til beskyttelse af forbrugerne og samfundsordenen.

Efter EU-Domstolens praksis kan national lovgivning, der indebærer restriktioner på spilleområdet, herunder i form af et monopol, være i overensstemmelse med tjenesteydelsernes frie bevægelighed i TEUF artikel 56, selv om restriktionerne begrænser konkurrencen på dette marked, når sådanne restriktioner er begrundet i tvingende almene hensyn. Disse lovlige hensyn kan være beskyttelse af forbrugerne, forebyggelse af kriminalitet, begrænsning af borgernes forbrug af spil samt begrænsning af muligheden for at udnytte spil som grundlag for privat profit.

Det tilkommer således den enkelte medlemsstat at vurdere, hvilken national ordning, der er bedst egnet til at varetage og sikre virkeliggørelsen af hensynene. En national ordning er imidlertid kun egnet til at sikre virkeliggørelsen af de påberåbte mål, hvis den reelt opfylder hensynene på en sammenhængende og systematisk måde, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 24. januar 2013 i de forenede sager C-186/11, Stanleybet og C-209/11, Sportingbet.

Formålet med den danske spillovgivning er:

- at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau,

- at beskytte unge eller andre udsatte personer fra at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil,

- at beskytte spillerne ved at sikre, at spil udbydes på en rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde, og

- at sikre offentlig orden og forhindre, at spil tjener som støtte til kriminalitet.

Disse hensyn kan efter EU-Domstolens praksis lovligt varetages ved fastsættelsen af nationale regler på området.

Den danske spillovgivning er på den baggrund opbygget således, at de forskellige spiltyper og udbudsformen er reguleret på en måde, som i størst mulig udstrækning sikrer opfyldelse af formålene.

Det vurderes imidlertid, at det nuværende monopol på onlinebingo ikke længere er den bedst egnende ordning til at varetage hensynene bag spillelovgivningen. Den foreslåede liberalisering af onlinebingo har således i overensstemmelse med ovennævnte hensyn til formål at få kanaliseret spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med bl.a. beskyttelse af spillerne til følge.

I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet, som trådte i kraft den 1. januar 2012, blev monopolet på heste- og hundevæddemål bevaret. Udover de ovennævnte hensyn var begrundelsen for at opretholde monopolet på hestevæddemål også, at monopolet ansås for værende den bedst egnede model til at bevare spillet på de lokale hestevæddeløbsbaner til gavn for lokalmiljøet, hvor hestevæddeløbssporten udfyldte og udfylder vigtige lokale og sociale funktioner. Europa-Kommissionen har foreløbigt accepteret monopolet med det forbehold, at Danmark efter en periode kan sandsynliggøre, at en fortsat opretholdelse af monopolet bl.a. er nødvendig af hensyn til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport til gavn for lokalmiljøet, som er et af argumenterne for opretholdelse af monopolet.

Monopolet vurderes dog ikke længere, at være den bedst egnede model for udbud af hestevæddemål i forhold til varetagelse af beskyttelseshensynene bag den danske spillelovgivning og hensynet til opretholdelse af den danske hestevæddeløbssport. Omsætningen på hestevæddemål har siden 2007 været faldende, og det må lægges til grund, at det er statens støtte til hestevæddeløbssporten via bl.a. udlodningsmidlerne, og ikke et monopol på hestevæddemål, der er den afgørende faktor for bevarelsen af en dansk hestevæddeløbssport på det niveau, som støtten (bl.a. udlodningsmidlerne) kan underbygge.

Lovforslaget er, for så vidt angår ændringerne vedrørende liberaliseringen af onlinebingo og heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer, notificeret efter informations-proceduredirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informations-procedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Efter informationsproceduredirektivet skal tekniske forskrifter notificeres i udkast og må ikke vedtages inden udløbet af en periode, der som udgangspunkt udgør 3 måneder efter notifikationen (standstill-perioden). Vedtagelsen af regler indeholdende tekniske forskrifter udskydes i seks måneder fra notifikationsdatoen, hvis Europa-Kommissionen afgiver en udførlig udtalelse.

Baggrunden for en notifikation efter informationsproceduredirektivet er bl.a., at liberaliseringen af de nævnte spil skal ses i samspil med det fortsat gældende monopol for udbud af lotterier.

Udkast til lov om spil blev oprindeligt notificeret efter informationsproceduredirektivet under nr. 2009/0372/DK. Baggrunden herfor var bl.a., at de ændrede regler omhandlede en delvis liberalisering af det danske spillemarked, hvorefter udbud af væddemål og online-kasinospil blev underlagt et tilladelsessystem, der er delvist elektronisk. Samtidig blev der bl.a. fastsat nærmere regler for afviklingen af spillene, kontrolforanstaltninger, placering af teknisk udstyr, informationsforpligtigelser, opbevaring af data m.v. i forhold til udbud af spil i Danmark.

Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo samt væddemål udbudt på heste- og hundevæddeløb og kapflyvning med brevduer bliver disse væddemål underlagt det samme tilladelsessystem, herunder de tekniske krav, som var omfattet af den oprindelige notifikation. Lovforslaget er på denne baggrund notificeret i henhold til informationsproceduredirektivet.

Ved vurderingen af om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter TEUF artikel 107 undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii) til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) derved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse fire betingelser skal alle være opfyldt, før der er tale om statsstøtte.

Det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor efter TEUF artikel 108, stk. 3, notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan træde i kraft. Det må forventes, at Europa-Kommissionen, som en forudsætning for en godkendelse, vil stille krav om, at der fastsættes klare kriterier for tildelingen af støtten og tilsynet heraf. Disse foranstaltninger skal sikre, at støtteordningen anvendes korrekt, og at støttemodtagerne (hestevæddeløbssporten) ikke overkompenseres.

Den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten svarer til støtteordningerne i Frankrig og Storbritannien. Den franske støtteordning er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA. 30753, som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for hestevæddeløbssporten.

Den samlede støtteordning til hestevæddeløbssporten vil i en periode også omfatte udlodningsmidlerne. I aftalerne fra januar 2017 om ændring af henholdsvis spillovgivningen og udlodningsmodellen fremgår det, at udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten fortsætter i en overgangsperiode, og at udlodningsmidlerne herefter udfases. Det fremgår ligeledes af aftalerne, at modellen kræver en godkendelse af Europa-Kommissionen, men aftaleparterne er enige om, at overgangsperioden, så vidt det er muligt, er fem år, og at udlodningsmidlerne, så vidt det er muligt, udfases over fire år.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. marts 2017 til den 30. marts 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Center for Ludomani, CEPOS, Cevea, Dagbehandlingen Frederiksberg Centeret, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Galop, Dansk Handicap Idræts-Forbund, Dansk Hestevæddeløb, Dansk Hundevæddeløb, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Skoleidræt, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Spil A/S, Datatilsynet, DBU, De danske Brevdueforeninger, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Klasselotteri, DGI, DI, Divisionsforeningen, DOGA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FDIH, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Dansk Internethandel, Friluftsrådet, FSR - danske revisorer, Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond, HORESTA, ISOBRO, Kasinoforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, Lokale- og Anlægsfonden, SIFA, SKAT, Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien, Tjelehuset, Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lov om spil § 6, at tilladelse til udbud af lotteri kan gives til Danske Spil. Dette betyder, at det alene er Danske Spil, der som udgangspunkt kan få Spillemyndighedens tilladelse til at udbyde landbaseret lotteri og onlinelotteri i Danmark.

Lov om spil § 7 er en undtagelse hertil. Efter lov om spil § 7 kan der ikke efter § 6 gives tilladelse til at udbyde klasselotteri, landbaseret lotteri, hvor der spilles på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder, gevinstgivende spilleautomater og landbaseret bingo og spil udbudt i landbaserede kasinoer. Bestemmelsen afgrænser således Danske Spils monopol i forhold til visse lotterier så som klasselotteri og landbaseret bingo.

Onlinebingo er et lotteri og er efter gældende ret omfattet af Danske Spils monopol på udbud af lotteri, jf. lov om spil § 6. Danske Spils udbud af monopolspil sker via datterselskabet Danske Lotteri Spil. Som følge af den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil Danske Lotteri Spil ikke kunne udbyde onlinebingo. Danske Spil vil i stedet via datterselskabet Danske Licens Spil, som udbyder spil på det liberaliserede og konkurrenceudsatte spilmarked, kunne udbyde onlinebingo under deres tilladelse til onlinekasino.

Det foreslås derfor, at onlinebingo tilføjes i lov om spil § 7, hvilket betyder, at udbud af onlinebingo ikke kan ske som et monopolspil. Onlinebingo vil fremadrettet alene kunne udbydes via en tilladelse til onlinekasinospil, jf. lov om spil § 18.

Bingo via f.eks. TV eller internettet er omfattet af definitionen af et onlinespil i lov om spil § 5, nr. 8. Heraf fremgår det, at onlinespil er spil, som indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, mens landbaserede spil er spil, som indgås ved at spiller og spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk, jf. lov om spil § 5, nr. 9. Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil udbud af TV-bingo fremadrettet ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter lov om spil § 10 kan der gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Bestemmelsen vedrører således reguleringen af almennyttige lotterier.

Det følger af lov om spil § 10, stk. 3, at almennyttige lotterier ikke kan afholdes som klasselotterier. Det foreslås, at lov om spil § 10, stk. 3, udvides til også at omfatte onlinebingo.

Baggrunden herfor er, at den foreslåede liberalisering af onlinebingo betyder, at et udbud heraf fremadrettet vil kræve en tilladelse til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.

Dette betyder, at foreninger m.v., som afholder almennyttige lotterier, på lige vilkår med andre vil kunne søge om en tilladelse til onlinekasino, såfremt de ønsker at udbyde onlinebingo.

De specielle regler for afholdelse af almennyttige lotterier, jf. lov om spils § 10, vil ikke finde anvendelse ved afholdelse af onlinebingo. Det foreslås derfor, at lov om spil § 10, stk. 3, foruden klasselotteri, også omfatter onlinebingo.

Til nr. 3

Regulering af udbud af de liberaliserede væddemål fremgår af lov om spil § 11, hvorefter udbud af væddemål kræver tilladelse.

Det følger af lov om spil § 11, stk. 3, at der ikke med en tilladelse efter stk. 1 kan udbydes væddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med duer.

Som følge af den foreslåede liberalisering af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer bliver disse væddemål omfattes af tilladelsen til udbud af væddemål, jf. lov om spil § 11.

Som en konsekvens heraf foreslås forbuddet mod udbud af væddemål på heste- og hundevæddeløb og kapflyvning med duer i lov om spil § 11, stk. 3, ophævet.

Til nr. 4

Overskriften til § 12 er afgrænset til at omhandle heste- og hundevæddemål.

Som følge af den foreslåede liberalisering af udbud af heste- og hundevæddemål foreslås § 12 i lov om spil ophævet. Overskriften til bestemmelsen foreslås ligeledes ophævet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Reguleringen af udbud af heste- og hundevæddemål fremgår af den gældende bestemmelse i lov om spil § 12, stk. 1. Det følger heraf, at væddemål på heste - og hundevæddeløb kun kan udbydes som puljevæddemål. Det er ikke tilladt efter gældende ret at udbyde væddemål med faste odds (fastoddsvæddemål).

Udbud af puljevæddemål på heste- og hundevæddemål er et monopolspil, og det er kun Danske Spil, der kan få tilladelse til at udbyde heste- og hundevæddemål, jf. lov om spil § 12.

Efter gældende ret er det kun muligt at udbyde lokale puljevæddemål på kapflyvning med brevduer, jf. lov om spil § 13.

Det foreslås, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres. Det foreslås ligeledes, at forbuddet mod udbud af fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb ophæves, og at denne form for væddemål bliver omfattet af liberaliseringen.

En liberalisering af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer betyder, at disse væddemål omfattes af tilladelsen til udbud af væddemål, jf. lov om spil § 11.

Det foreslås således at ophæve monopolbestemmelsen i lov om spil § 12.

Reglerne for udbud af og afgiften for lokale puljevæddemål ændres ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af lov om spil § 6, at bingo omfattet af definitionen på et lotteri, og udbud af onlinebingo er omfattet af Danske Spils monopol.

Det foreslås, at tilladelse til udbud af onlinebingo liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af onlinebingo bliver omfattet af tilladelsen til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.

Bingo via f.eks. TV og internettet er omfattet af definitionen af et onlinespil i lov om spil § 5, nr. 8. Heraf fremgår det, at onlinespil er spil, som indgås mellem spiller og spiludbyder ved brug af fjernkommunikation, mens landbaserede spil er spil, som indgås ved at spiller og spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk, jf. lov om spil § 5, nr. 9. Med den foreslåede liberalisering af onlinebingo vil udbud af TV-bingo fremadrettet ligeledes være omfattet af tilladelsen til onlinekasino, jf. lov om spil § 18.

Det foreslås på den baggrund at ændre bestemmelsen vedrørende tilladelse til onlinekasino i lov om spil § 18, stk. 1, således at bestemmelsen ordlyd også omfatter onlinebingo.

Bingo er et spil, hvor spilleren har en plade indeholdende en række numre, symboler eller markeringer. Sammensætningen af numre på den enkelte plade er ikke op til spilleren. Spillet forløber ved, at numre m.v. trækkes tilfældigt og enkeltvist samt markeres på pladen af spilleren. Gevinster opnås, hvis pladen udfyldes helt eller delvist på en nærmere defineret måde. Det er derfor afgørende for vurderingen af, hvorvidt onlinespillet er onlinebingo eller ej, i hvilken grad den visuelle og tidsmæssige fremstilling af onlinespillet er i overensstemmelse med, hvad der traditionelt anses for at udgøre spillet bingo. Det er med andre ord vigtigt, at onlinebingo bl.a. ikke får form som et skrabespil (camoufleret som et onlinebingospil).

De nærmere regler for afviklingen af onlinebingo vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Der findes allerede i lov om spil en generel hjemmel i § 41 til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om spillene og afviklingen af disse, herunder nærmere regler om indsatser og gevinst af spillene, tilbagebetalingsprocenter, varighed af spillene m.v. De nærmere regler for onlinebingo vil f.eks. omfatte regler vedrørende spillets varighed og afgrænsning af spillerens aktive/passive deltagelse i spillet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af lov om spil § 37, stk. 1, at den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, jf. §§ 6, 11 og 12, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer.

Som følge af den foreslåede liberalisering af udbud af heste- og hundevæddemål ophæves monopolbestemmelsen i lov om spil § 12, og henvisningen i lov om spil § 37, stk. 1, foreslås konsekvensændret til alene at omfatte §§ 6 og 11.

Der er således tale om en konsekvensændring i lov om spil § 37, stk. 1.

Til nr. 8

Bestemmelserne i § 43 a og § 43 b er nye.

I forhold til § 43 a, foreslås det i stk. 1, at der indføres et særligt bidrag (en parafiskal afgift) på 8 pct. af omsætningen (indsatserne) fra hestevæddemål udbudt på hestevæddeløb afviklet på hestevæddeløbsbaner i Danmark. Det særlige bidrag pålægges spiludbyderne med tilladelse til udbud af væddemål i Danmark. Det foreslås ligeledes, at provenuet fra det særlige bidrag overføres til hestevæddeløbssporten, og at indtægterne fra bidraget kan anvendes til udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne med dansk tilladelse til væddemål.

Den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten via det særlige bidrag svarer i vidt omfang til de tilsvarende støtteordninger i henholdsvis Storbritannien og Frankrig, hvor hestevæddeløbssporten modtager støtte via et særligt bidrag, der er pålagt spilselskaber med henholdsvis en engelsk eller en fransk tilladelse til udbud af væddemål, der udbyder hestevæddemål på henholdsvis engelske og franske hestevæddeløbsbaner, og hvor det særlige bidrag kan anvendes af hestevæddeløbssporten til udgifter af fælles interesse for begge parter. Dette vil sige udgifter til organisering af hestevæddeløb, som udbyderne af hestevæddemål har en tilsvarende fordel af.

Udgifter af fælles interesse er f.eks. præmier, organisationsudgifter, udgifter til billedoptagelser og transmission af hestevæddeløb, bekæmpelse af doping og aftalt spil (matchfixing) m.v., hvis disse udgifter har forbindelse med hestevæddeløb, hvorpå der indgås væddemål. Udgifter af fælles interesse omfatter f.eks. ikke markedsføringsudgifter og andre organisationsudgifter, der ikke har direkte tilknytning til organisering af hestevæddeløb i Danmark. Afgrænsningen af hvilke udgifter, der er omfattet af definitionen fælles interesse fastsættes ved bekendtgørelsen, jf. det i § 1, nr. 8 foreslåede § 43 a, stk. 6, og vil være underlagt Spillemyndighedens tilsynsforpligtigelse.

Af udgifter af fælles interesse kan udgifter, som hestevæddeløbssporten allerede har dækket direkte fra andre indtægter (fx sponsorerede præmier), ikke indgå. Hestevæddeløbssporten vil således ikke kunne få dækket en omkostning, der umiddelbart er omfattet af udgifter af fælles interesse, hvis hestevæddeløbssporten allerede får dækket omkostningen via egne indtægter.

Dette betyder, at hvis indtægterne fra det særlige bidrag overstiger de konkrete udgifter af fælles interesse, skal Spillemyndigheden tilbagebetale evt. overskydende beløb til tilladelsesindehaverne.

Spillemyndigheden udbetaler provenuet fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten.

Det følger af aftalen om ændring af udlodningsmodellen fra januar 2017, at støtten til hestevæddeløbssporten skal forenkles. Dette betyder, at organisationerne selv skal administrere midlerne, og at Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond nedlægges.

Det foreslås således, at hestevæddeløbssporten selv, og ikke Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, modtager provenuet fra det særlige bidrag.

Det er de til enhver tid værende organisationer inden for hestevæddeløbssporten, der skal modtage provenuet fra det særlige bidrag. I dag er hestevæddeløbssportens interessenter, hesteejerne, hestevæddeløbsbanerne m.v., organiseret under Dansk Hestevæddeløb ApS. Dansk Hestevæddeløb ApS er et fælles driftsselskab ejet af Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop og omfatter både professionelle og amatører inden for trav og galop. Sker der på sigt en ændring af den nuværende organisering af hestevæddeløbssporten, vil skatteministeren kunne fastsætte hvilke organisationer inden for hestevæddeløbssporten, som skal modtage provenuet fra det særlige bidrag, jf. stk. 6.

Dette betyder, at skulle hestevæddeløbssporten senere vælge at omorganisere sig, således at f.eks. trav- og galopsporten får hver sit selvstændige forbund, vil skatteministeren kunne fastsætte, at bidraget skal tilgå begge forbund.

I stk. 2 foreslås det, at hvis et hestevæddeløb på en dansk hestevæddeløbsbane indgår i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag, jf. stk. 1, betales af hele kombinationsvæddemålet.

Et kombinationsvæddemål er et væddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, og hvor alle begivenheder skal »gå hjem« for at spilleren vinder væddemålet. Det kunne f.eks. være en »trippel«, hvor spilleren »tipper« (vædder om resultatet af) tre fodboldkampe, og hvor spilleren kun får gevinsten, hvis udfaldet af alle tre kampe er rigtigt tippet (udfaldet af kampene svaret til det resultat, som spilleren havde spillet på). Ved kombinationsvæddemål er det samlede odds produktet af oddsene på de enkelte begivenheder.

Kombinationsvæddemål kan opfattes som, at spilleren har ét væddemål, og at gevinsten automatisk videreføres som indsats til de efterfølgende væddemål. Rækkefølgen af væddemålene har således ingen betydning for størrelsen af det særlige bidrag.

Det antages, at det særlige bidrag ikke vil være synligt for spilleren. Et særligt bidrag på 8 pct. af omsætningen (indsatserne) i væddemål, hvor der væddes på hestevæddeløb mål antages således at reducere oddset på hestevæddemål med 8 pct.

Tabel 1 illustrerer tre forskellige spillekombinationer på en fodboldkamp og et hestevæddemål:

- A: Først spilles på en fodboldkamp og derefter på et hestevæddemål.

- B: Først spilles på et hestevæddemål og derefter på en fodboldkamp.

- C: Kombinationsspil på en fodboldkamp og et hestevæddemål.

Fodboldkampen har odds 3, mens hestevæddemålet har odds 7 (før det særlige bidrag) og odds 6,44 (efter det særlige bidrag). Oddset på kombinationsspillet er (3 x 7) 21 (før det særlige bidrag) og 19,32 (efter det særlige bidrag), hvilket er produktet af odds på fodboldkamp og hestevæddemål (efter det særlige bidrag).

Det fremgår af tabel 1, at den »initiale« indsats og samlede gevinst er hhv. 10 kr. og 193,2 kr. i de tre spillekombinationer. Hestevæddemålet er således omfattet af det særlige bidrag, mens fodboldkampen ikke er omfattet af det særlige bidrag og fortsat har odds 3.

Det særlige bidrag af spillekombinationerne i tabel 1 kan beregnes til 2,4 kr. for spil A, hvis spilleren vinder på fodboldkampen, og 0,8 kr. for spil B og C. Det skyldes, at det særlige bidrag i spil A beregnes på grundlag af indsatsen på hestevæddemålet på 30 kr. (dvs. gevinsten af fodboldkampen, som der spilles på først). En fodboldkamp til odds 3 forventes dog kun at blive vundet hver 3. gang. Det forventede gennemsnitlige særlige bidrag af spil A er således 0,8 kr., hvilket er det samme som i spil B og C.

Det bemærkes, at med et fuldt bidrag elimineres risikoen for kombinationsvæddemål, hvor de øvrige væddemål er på skrømt (f.eks. om det bliver 35 grader i Aalborg i januar måned) med henblik på at reducere det særlige bidrag.

Såfremt spilleren får indsatsen tilbagebetalt som følge af en annullering af væddemålet, fordi væddeløbet aflyses, skal der ikke betales det særlige bidrag af væddemålet. Ved kombinationsvæddemål, hvor der indgår et hestevæddeløb, og hvor spilleren selv vælger at lukke spillet inden det sidste væddemål i kombinationsvæddemålet, skal spiludbyderen afregne det særlige bidrag uagtet, at det sidste væddemål er hestevæddeløbet.

Spilles der på flere hestevæddeløb i samme kombinationsvæddemål, skal det særlige bidrag alene betales en gang i forhold til indsatsen i dette væddemål. I den situation, hvor en evt. gevinst ved et puljevæddemål automatisk sendes videre og bruges som indsats i en ny puljevæddemål, vil der være tale om indgåelse af et nyt væddemål med en ny indsats, hvoraf der tillige skal betales det særlige bidrag, som var der tale om et selvstændigt separat væddemål og så fremdeles. Dette kendes f.eks. fra det nuværende spil »Raket«, hvor spilleren i stedet for at få udbetalt gevinsten kan vælge at videreføre den som indsats i næste løb, dvs. rakettens næste trin.

Opkrævning m.v. af det særlige bidrag bliver med de foreslåede ændringer underlagt Spillemyndighedens ansvarsområde.

Det foreslås i stk. 3, at det særlige bidrag skal opgøres kvartalsvist og herefter indbetales til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som bidraget vedrører. Dette betyder, at bidrag vedrørende første kvartal skal indbetales senest den 15. april osv.

I stk. 4 foreslås det, at personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige, skal indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos Spillemyndigheden. Dette betyder, at den bidragspligtige virksomhed skal registreres for deres bidragspligtige aktivitet hos Spillemyndigheden. Registreringen skal ske før den bidragspligtige aktivitet påbegyndes.

Stk. 5 indeholder en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om registrering samt om bidragets angivelse og indbetaling. Der vil eksempelvis skulle fastsættes nærmere regler for, hvilke oplysninger og specifikationer bidragsangivelsen skal indeholde. Der kan også fastsættes nærmere regler for, hvordan registreringen i praksis skal foregå, herunder hvilke oplysninger den bidragspligtige skal angive i forbindelse med registreringen.

Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om regnskabsførelse for de bidragspligtige personer og selskaber m.v. Der kan eksempelvis fastsættes regler om, at regnskabsførelsen skal indeholde bestemte specifikationer og opgørelser af det særlige bidrag.

Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af hestevæddeløbssporten som støttemodtager. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Ligeledes bemyndiges skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning og opgørelse af udgifter af fælles interesse, regnskabs- og tilsynsbestemmelser for hestevæddeløbssporten samt opgørelse og anvendelse af det særlige bidrag til dækning af udgifter af fælles interesse.

Den nærmere afgrænsning, af hvilke udgifter der omfattes af begrebet udgifter af fælles interesse, fastsættes således af skatteministeren i en bekendtgørelse. Den konkrete forvaltningsudøvelse i forhold til fortolkningen af begrebet bliver tillagt Spillemyndigheden. Spillemyndighedens afgørelser vil kunne påklages efter de gældende klageregler, jf. lov om spil § 50.

Dette vil eksempelvis omfatte bestemmelser vedrørende udarbejdelse af regnskabet, således at dette omfatter en opgørelse af hestevæddeløbssportens samlede udgifter i forbindelse med afholdelse af hestevæddeløb, en opgørelse af udgifterne af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne og en opgørelse af hestevæddeløbssportens egne indtægter i forbindelse med afholdelse af hestevæddeløb.

Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om tilsynsbestemmelser omfatter Spillemyndighedens adgang til bl.a. at efterse regnskabsmateriale og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet med hestevæddeløbssportens anvendelse af det særlige bidrag.

Som tidligere nævnt svarer den foreslåede støtteordning til hestevæddeløbssporten via det særlige bidrag (en parafiskal afgift) til de tilsvarende støtteordninger i Frankrig og Storbritannien. Den franske støtteordning er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 19. juni 2013 om statsstøtte SA. 30753, som Frankrig påtænker at iværksætte til fordel for hestevæddeløbssporten.

Den foreslåede støtteordning i form af det særlige bidrag skal notificeres efter TEUF artikel 108, stk. 3, og godkendes af Europa-Kommissionen. Det må forventes, at Europa-Kommissionen, som en forudsætning for en godkendelse, vil stille en krav om, at der fastsættes klare kriterier for tildelingen af støtten og tilsynet heraf. Disse foranstaltninger skal sikre, at støtteordningen anvendes korrekt, og at støttemodtagerne (hestevæddeløbssporten) ikke overkompenseres.

Spillemyndigheden har til opgave at føre tilsyn med, at reglerne i lov om spil bliver efterlevet. Dette vil også omfatte tilsynet af en efterlevelse af reglerne vedrørende det særlige bidrag, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Spillemyndigheden har derfor mulighed for at foretage tilsyn hos tilladelsesindehaverne.

Spillemyndigheden kan om nødvendigt foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af tilladelsesindehaveren til udbud og arrangering af spil. Ved tilsynet har Spillemyndigheden mulighed for bl.a. at efterse de tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger og øvrigt regnskabsmateriale (herunder nu også regnskabsmateriale vedrørende det særlige bidrag), jf. lov om spil § 47, stk. 1.

Det foreslås i § 43 b, at Spillemyndigheden udbetaler indtægterne fra det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten kvartalsvis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Lov om spil § 59 fastsætter de nærmere strafbestemmelser for overtrædelser af visse bestemmelser i lov om spil. Det følger af § 59, stk. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt, overtræder lov om spil § 59, stk. 5, nr. 1-7.

Det foreslås, at strafbestemmelsen i lov om spil § 59, stk. 5, nr. 1, også omfatter overtrædelse af de foreslåede § 43 a, stk. 4.

Efter § 43 a, stk. 4, skal de personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er bidragspligtige efter stk. 1, indgive anmeldelse om deres bidragspligtige virksomhed til registrering hos spillemyndigheden.

Ansvarssubjekterne omfatter således de tilladelsesindehaverne, som er bidragspligtige efter den foreslåede § 43 a.

Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor en spiludbyder, der har tilladelse til udbud af væddemål, jf. lov om spil, udbyder hestevæddemål på danske hestevæddeløb, og dermed er omfattet af bidragspligten efter den foreslåede § 43 a, ikke indgiver anmeldelse om vedkommendes bidragspligtige virksomhed, jf. den foreslåedes § 43 a, stk. 4.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 8, i lov om spil § 59, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Dette medfører en konsekvensrettelse i den foranstående bestemmelse i § 59, stk. 5, nr. 6.

Til nr. 11

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 8, i lov om spil § 59, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Dette medfører en konsekvensrettelse i den foranstående bestemmelse i § 59, stk. 5, nr. 7.

Til nr. 12

Lov om spil § 59 fastsætter de nærmere strafbestemmelser for overtrædelser af visse bestemmelser i lov om spil. Det følger af lov om spil § 59, stk. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt, overtræder lov om spil § 59, stk. 5, nr. 1-7.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 8, i lov om spil § 59, stk. 5, således at forsætligt eller groft uagtsomt afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for tilsynet med betalingen af det særlige bidrag samt tilsynet med anvendelsen af indtægterne fra det særlige bidrag til dækning af udgifter af særlig interesse efter den foreslåede § 43 a i lov om spil kan straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

Ansvarssubjekterne efter lov om spil § 43 a, omfatter de tilladelsesindehaverne, som er bidragspligtige efter bestemmelsen samt hestevæddeløbssporten, som modtager indtægterne fra det særlige bidrag. Som for de øvrige overtrædelser af § 59 vil overtrædelse af nr. 8. kunne straffes efter de almindelige regler i straffelovens § 23 om medvirken.

Bestemmelsen vil eksempelvis omfatte den situation, hvor en spiludbyder, der har tilladelse til udbud af væddemål, jf. lov om spil, udbyder hestevæddemål på danske hestevæddeløb, og dermed er omfattet af bidragspligten efter den foreslåede § 43 a, i forbindelse med angivelsen og indbetalingen af det særlige bidrag efter § 43, stk. 3, angiver en lavere samlede indsats på danske hestevæddeløb end spiludbyderen reelt har opnået, og dermed ikke betaler den korrekte beløb i forhold til det særlige bidrag.

Bestemmelsen omfatter således bl.a. unddragelse af bidragspligten som følge af urigtige eller vildledende angivelse eller manglende angivelse.

I forhold til det andet ansvarssubjekt, de som modtager bidraget, vil bestemmelsen eksempelvis omfatte den situation, hvor modtageren ikke afgiver korrekte oplysninger i forhold til hvilke udgifter, som indtægterne fra det særlige bidrag dækker. Dette kan eksempelvis omfattet angivelse af udgifter, der ikke er omfattet af definitionen på udgifter af fælles interesse, og dermed ikke er støtteberettigede omkostninger, eller at angivelsen af udgiften er for høj.

Det strafbare forhold er realiseret, når oplysningerne er kommet frem til Spillemyndigheden.

Til § 2

Til nr. 1

Efter lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 7. april 2016 (herefter spilleafgiftsloven), er udbud af Danske Spils puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb pålagt en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster), jf. lov om afgifter af spil § 7. Derudover er de pålagt en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf. lov om afgifter af spil § 7.

Udbud af lokale puljevæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer er pålagt en afgift på 11 pct. af indskudssummen med et fradrag på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løbsdag (maksimalt fradrag for 24 løbsdage).

Det foreslås i lovforslagets § 1, at tilladelse til udbud af puljevæddemål på heste- og hundeløb samt kapflyvning med brevduer liberaliseres. Dette betyder, at tilladelse til udbud af disse væddemål bliver omfattet af tilladelsen til udbud af væddemål.

Udbud af puljevæddemål og fastoddsvæddemål på heste- og hundevæddeløb samt kapflyvning med brevduer vil fremadrettet blive pålagt samme afgift som de øvrige væddemål. Det vil sige, at afgiften udgør 20 pct. af bruttospilleindtægten.

Det foreslås som følge heraf, at den nuværende afgiftsbestemmelse vedrørende puljevæddemål på heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer i lov om afgifter af spil § 7 ophæves.

Reglerne for afgiften af lokale puljevæddemål ændres ikke.

Til nr. 2

Lov om afgifter af spil § 21, stk. 1, fastsætter afgiftsperioden for spil omfattet af lovens §§ 6, 7, 10-12 og 14. Idet lov om afgifter af spil § 7 foreslås ophævet, ændres henvisningen til alene at omfatte §§ 6, 10-12 og 14.

Der er således tale om en konsekvensændring i lov om afgifter af spil § 21, stk. 1, som følge af ophævelsen af lov om afgifter af spil § 7, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 1, at overskud, der fremkommer ved foranstaltning af lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at heste- og hundevæddemål ikke er omfattet af bestemmelsen.

Baggrunden for den foreslåede ændring af § 4, stk. 1 er alene en konsekvens af den foreslåede liberalisering af heste- og hundevæddemål.

Med den foreslåede ændring sikres, at det forsat kun er overskuddet fra monopolspillene (udbudt af Danske Lotteri Spil), der udloddes til udlodningsmodtagerne. Med den foreslåede ændring vil det således alene være overskuddet fra lotteri, der udloddes til udlodningsmodtagerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4, stk. 2, at overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med foranstaltning af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapital-grundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales til staten.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at overskuddet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil A/S.

Formålet med ændringen er, at overskud fra de konkurrenceudsatte datterselskaber fremover udloddes til moderselskabet Danske Spil A/S i stedet for til staten.

Dette foreslås henblik på at muliggøre mere hensigtsmæssige betalingsstrømme i Danske Spil koncernen. Baggrunden for forslaget er således at muliggøre konsolidering, således at der ikke sker en uhensigtsmæssig ophobning af koncernintern likviditetsgæld i selskabet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås at fastsætte som stk. 3, at overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.

Forslaget skal ses i forlængelse af forslaget om ændring af stk. 2, hvorefter overskud fra de konkurrenceudsatte datterselskaber fremover udloddes til moderselskabet Danske Spil i stedet for til staten, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Forslaget skal sikre, at overskud konsolideret i moderselskabet Danske Spil kan udloddes til staten som udbytte, således at selskabets mulighed for at udlodde udbytter til staten som aktionær ikke afskæres. Forskellen fra i dag vil således bestå i, at overskud til staten fremover vil blive udloddet fra moderselskabet og ikke direkte fra de enkelte datterselskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at ændringerne vedrørende en liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer samt ændringerne i lov om Danske Spil A/S træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. januar eller 1. juli.

Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne, der vedrører indførelse af det særlige bidrag pålagt udbydere af hestevæddemål. Baggrunden herfor er, at det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten udgør statsstøtte i traktatens forstand, og støtteordningen skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før det særlige bidrag kan udbetales. Det særlige bidrag kan med andre ord i statsstøtte henseende godt opkræves, men det kan ikke udbetales inden en godkendelse fra Europa-Kommissionen foreligger.

Det er således hensigten, at bemyndigelsen enten skal udnyttes samlet, når Europa-Kommissionen har godkendt det særlige bidrag, eller delvist, før Europa-Kommissionens godkendelse af det særlige bidrag. I sidstnævnte tilfælde vil støtteordningen træde i kraft på et tidspunkt, mens den del af bestemmelsen, der vedrører udbetalingen af det særlige bidrag, først træder i kraft (efter godkendelsen af støtteordningen) på et senere tidspunkt.

Såfremt det særlige bidrag sættes i kraft og opkræves før Europa-Kommissionens godkendelse, og støtteordningen ikke godkendes af Europa-Kommissionen, vil det opkrævede særlige bidrag, som den enkelte spiludbyder har indbetalt, blive tilbagebetalt til den enkelte spiludbyder.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).