L 158 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 30-05-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017

20161_l158_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2017

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret ved § 20 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 3, affattes således:

»3. Blokvogn:

bil, sættevogn- eller påhængsvogn, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering som bil, sættevogn- eller påhængsvogn, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods.«

2. I § 60 a, stk. 1, ændres »bestås« til: »bestås, jf. dog stk. 11«.

3. I § 60 a indsættes som stk. 11 og 12:

»Stk. 11. Har retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængs­køretøj (kategori B/E) været frakendt ubetinget i mindre end 3 år i medfør af § 129 b, stk. 1, kræver generhvervelse af førerretten efter frakendelsestidens udløb ikke beståelse af en kontrollerende køreprøve. Har førerretten været frakendt i medfør af § 129 b, stk. 1, nr. 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan retten dog kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurset i lastsikring og overlæs efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Har førerretten været frakendt i medfør af § 129 b, stk. 1, nr. 1 eller 2-4, jf. § 129 a, stk. 1, nr. 2 og 3, kan retten dog kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.

Stk. 12. Kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal være gennemført inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af kontrollerende køreprøve, jf. stk. 1, fritager ikke for gennemførelse af de kurser, der er nævnt i stk. 11, 2. og 3. pkt.«

4. I § 60 b indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Er retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængs­køretøj (kategori B/E) frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, eller § 129 b, stk. 4, skal føreren ikke aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, nr. 1, skal føreren dog inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurset i lastsikring og overlæs. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal føreren inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen. Er førerretten frakendt betinget i medfør af § 129 b, stk. 4, skal føreren inden en nærmere fastsat frist gennemføre kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen i henhold til § 60 a, stk. 11, 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Førerretten til de kategorier, der er omfattet af stk. 2, inddrages, hvis føreren ikke gennemfører kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen inden for fristen. En fører, hvis førerret er inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet. Kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal ikke gennemføres, hvis føreren har gennemført kurserne efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.«

5. I § 60 c, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 11« til: »§ 125, stk. 1, nr. 1-4, 6 eller 8«.

6. I § 60 c, stk. 2, ændres »§ 125, stk. 1, nr. 8 eller 9« til: »§ 125, stk. 1, nr. 5 eller 6«.

7. I § 60 c, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 5« til: »§ 126, stk. 1, nr. 4«.

8. I § 60 c, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 8 eller 10« til: »§ 126, stk. 1, nr. 7 eller 9«.

9. I § 60 e, stk. 1, ændres »(ANT-kurset)« til: »(ANT-kurset), kurset i lastsikring og overlæs, kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen«.

10. I § 117, stk. 2, nr. 8, ændres »§ 125, stk. 1, nr. 1 og 3-5« til: »§ 125, stk. 1, nr. 1, 3 og 4«.

11. I § 118, stk. 6, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 5« til: »§ 126, stk. 1, nr. 4«.

12. § 118, stk. 8, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved fastsættelsen af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om brugen af takografen, diagramark og takografkort, som er omfattet af 2. pkt., skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af 2. pkt. Det skal endvidere indgå som en særligt skærpende omstændighed, om den effektive kontrol med overholdelsen af bestemmelserne, som er omfattet af 2. pkt., er søgt forhindret.«

13. I § 118 a, stk. 5, indsættes som 3.-5. pkt.:

»En førers samlede bøde efter 1. og 2. pkt. i en kontrolperiode kan maksimalt udgøre 30.000 kr. I de tilfælde, hvor bødeloftet i 3. pkt. finder anvendelse for føreren, kan virksomhedens samlede bøde maksimalt udgøre 60.000 kr. pr. fører. Bødeloftet gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder.«

14. I § 118 a indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. De bøder, der er nævnt i stk. 5, halveres, når der er tale om bøder for overtrædelse af bestemmelser om afholdelse af pauser i køretiden i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtrædelse af bestemmelser om afholdelse af pauser i køretiden i regler, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1. De bøder, der er nævnt i 1. pkt., kan nedsættes yderligere i de tilfælde, hvor der foreligger formildende omstændigheder.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 5, 3. og 4. pkt., reguleres hvert femte år fra lovens ikrafttræden. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Transport-, bygnings- og boligministeren bekendtgør eventuelle reguleringer hvert femte år.«

15. I § 119, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 5« til: »§ 126, stk. 1, nr. 4«.

16. I § 119 a, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1, nr. 3-10« til: »§ 125, stk. 1, nr. 3-7«, og »§ 126, stk. 1, nr. 1-4« ændres til: »§ 126, stk. 1, nr. 1-3«.

17. I § 119 a, stk. 1, indsættes efter »§ 129, stk. 3, nr. 1, 2 eller 4,«: »§ 129 a, stk. 1, eller § 129 b, stk. 1, nr. 1,«.

18. I § 124 h, stk. 1, indsættes efter »§ 63, stk. 7,«: »eller § 129 b, stk. 5,«.

19. I § 124 h, stk. 3, indsættes efter »jf.«: »§ 60 a, stk. 11, eller«.

20. § 125, stk. 1, nr. 5-7, ophæves.

Nr. 8-11 bliver herefter nr. 5-8.

21. § 125, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

22. I § 125, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.

23. § 126, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5-12 bliver herefter nr. 4-11.

24. § 126, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, affattes således:

»6) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-7, eller stk. 2 eller 3, dog således at to forhold omfattet af henholdsvis § 125, stk. 1, nr. 3, og § 125, stk. 1, nr. 7, som er begået samtidig, i denne forbindelse anses for ét forhold,«.

25. I § 126, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 7, indsættes efter »betinget«: »i medfør af § 125, stk. 1-3,«, og efter »forhold« indsættes: »omfattet af § 125, stk. 1-3,«.

26. I § 126, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, indsættes efter »forhold«: »omfattet af § 125, stk. 1-3,«.

27. I § 126, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 9, indsættes efter »ubetinget«: »i medfør af § 126, stk. 1,«, og efter »forhold« indsættes: »omfattet af § 125, stk. 1-3,«.

28. I § 127, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, nr. 1-4, 8, 9 eller 11« til: »§ 125, stk. 1, nr. 1-6 eller 8«, og »§ 126, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 6, 11 eller 12« ændres til: »§ 126, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 10 eller 11«.

29. Efter § 129 indsættes før overskriften før § 130:

»Frakendelse af førerretten ved overtrædelser af regler om køre- og hviletid og største tilladte totalvægt

§ 129 a. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert skal betinget frakendes retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E), hvis

1) føreren under kørsel med et køretøj eller vogntog med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg har overtrådt de i medfør af § 85 fastsatte bestemmelser om største tilladte totalvægt med mere end 30 pct.,

2) føreren har overtrådt bestemmelser om køretid eller hviletid fastsat i de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, eller i bestemmelser, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1, bortset fra bestemmelserne om afholdelse af pauser i køretiden med mere end 40 pct. eller

3) føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i seks forhold vedrørende takografen, der er omfattet af de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, eller af bestemmelser, der er udstedt i medfør af § 86 a, stk. 1.

Stk. 2. Under særligt formildende omstændigheder kan betinget frakendelse af førerretten efter stk. 1, nr. 2 og 3, undlades.

Stk. 3. § 125, stk. 4 og 5, og § 133 finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af stk. 1.

§ 129 b. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert skal ubetinget frakendes retten til at føre lille og stor lastbil med og uden stort påhængskøretøj (kategori C1, C1/E, C og C/E), lille og stor bus med og uden stort påhængskøretøj (kategori D1, D1/E, D og D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E), hvis føreren

1) har ført køretøjet, selv om denne vidste eller burde vide, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt indgreb i køretøjets takograf eller dens forbindelser,

2) har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 129 a, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3,

3) tidligere er frakendt førerretten betinget i medfør af § 129 a, stk. 1, og har begået et nyt forhold omfattet af § 129 a, stk. 1, i prøvetiden eller

4) tidligere er frakendt førerretten ubetinget i medfør af nr. 1-3 og har begået et nyt forhold omfattet af § 129 a, stk. 1, inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

Stk. 2. Frakendelse efter stk. 1, nr. 2, for flere forhold, der alene er omfattet af § 129 a, stk. 1, nr. 2, skal kun ske ubetinget, hvis forholdene er begået i en periode på mere end 1 uge.

Stk. 3. Frakendelse efter stk. 1, nr. 2, for flere forhold, der alene er omfattet af § 129 a, stk. 1, nr. 3, skal kun ske ubetinget, hvis der er tale om særlig grove tilfælde.

Stk. 4. Under særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget. I disse tilfælde finder § 125, stk. 4 og 5, og § 133 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Den, hvis førerret til kategorierne omfattet af stk. 1 er frakendt eller midlertidigt eller endeligt inddraget, skal aflevere sit kørekort til politiet.

Stk. 6. §§ 128, 130-132, 132 b og 133 finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af stk. 1.«

30. I § 133 a, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 1-6, 11 eller 12« til: »§ 126, stk. 1, nr. 1-5, 10 eller 11, eller § 129 b, stk. 1, nr. 1,«.

31. I § 133 a, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1, nr. 8 eller 9« til: »§ 125, stk. 1, nr. 5 og 6«, og »§ 126, stk. 1, nr. 7-10« ændres til: »§ 126, stk. 1, nr. 6-9«.

32. I § 133 a, stk. 5, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1, nr. 8 eller 9« til: »§ 125, stk. 1, nr. 5 og 6«, og »§ 126, stk. 1, nr. 7« ændres til: »§ 126, stk. 1, nr. 6«.

33. Overskriften til kapitel 19 a affattes således:

»Kapitel 19 a

Administrative bestemmelser og kundgørelse«.

34. Efter § 134 c indsættes i kapitel 19 a:

»§ 134 d. Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) og senere ændringer heraf indføres ikke i Lovtidende.

Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR), der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, gøres offentlig tilgængelig.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2-32.

Stk. 3. § 1, nr. 2-11 og 15-32, finder anvendelse på forhold, der er begået inden lovens ikrafttræden, men ikke endeligt pådømt ved lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Personer, der inden lovens ikrafttræden er frakendt førerretten ubetinget i medfør af § 126, stk. 1, nr. 4 eller 7-10, for forhold, der alene er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 5-7, kan efter lovens ikrafttræden generhverve retten til at føre almindelig bil (kategori B) og lille, mellemstor og stor motorcykel (kategori A1, A2 og A), hvis kurset i lastsikring og overlæs og kurserne i køre- og hviletidsregler og brug af takografen er gennemført inden for de frister, som er angivet i § 60 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.