L 108 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Overførsel af opgaver fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 3. behandling

Afgivet: 17-02-2017

Ændringsforslag nr. 1-2 af udlændinge- og integrationsministeren stillet den 17.02.2017

20161_l108_aendringsforslag_beh31723961.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 17. februar 2017

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren:

1) I indledningen indsættes efter »og senest ved § 2 i lov nr. 81 af 24. januar 2017,« : »og som ændres ved det af Folketinget den 21. februar 2017 vedtagne forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang),«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2]

2) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 52 b, stk. 1, ændres i nr. 14 »stk. 10 og 11« til: »stk. 11-13«.

[Lovteknisk tilpasning efter vedtagelse af lovforslag nr. L 51]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene skal ses som konsekvenser af det af Folketinget den 21. februar 2017 vedtagne forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang) (lovforslag nr. L 51).

Ved det nævnte lovforslags § 1, nr. 4, indsættes et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 42 a. Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12. Endvidere indsættes der ved det nævnte lovforslags § 1, nr. 8, et nyt stk. 13 i § 42 a. Indsættelsen af det nye stykke medfører, at muligheden for at fratage udlændinges økonomiske ydelser opdeles i tre stykker i udlændingelovens § 42 a, stk. 11-13.

Med ændringen foreslås en korrektion, der sikrer, at Udlændingenævnet vil være kompetent til at træffe afgørelse i klager over afgørelser om fratagelse eller nedsættelse af udlændinges økonomiske ydelser, jf. § 42 a, stk. 11-13.