Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 2. marts 2017

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. januar 2017 og var til 1. behandling den 9. februar 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser det ikke som et mål at begrænse antallet af mennesker, som får dansk statsborgerskab. Antallet af personer, som får statsborgerskab ved naturalisation, er faldet kraftigt siden 1990'erne. Det er et resultat af de stramninger af naturalisationsreglerne, som flertallet i Folketinget har besluttet. En stadig større del af befolkningen i Danmark lever her uden fulde rettigheder - herunder stemmeretten ved folketingsvalg og muligheden for at deltage i det danske demokrati. Dét ser partierne som et problem.

EL, ALT, RV og SF tager kraftigt afstand fra Dansk Folkepartis forslag om et - mere eller mindre tilfældigt fastsat - loft på 1.000 nye danske statsborgere om året. Om man får statsborgerskab må afhænge af, om man lever op til de krav, der er fastsat af et flertal i Folketinget - ikke om man tilfældigvis er ansøger nr. 1.000 eller 1.001. Det er meningsløst at lægge et loft over antallet af nye statsborgere, og det er usympatisk at diskriminere - som det ligger i beslutningsforslaget - så personer fra vestlige lande får positiv særbehandling frem for eksempelvis personer fra Asien eller Afrika.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller forslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter - som det eneste parti i Folketinget - forslaget om et loft over antallet af statsborgerskaber på 1.000 personer om året. Dansk statsborgerskab og indfødsret er ifølge DF ikke en universel rettighed, som folk, der kommer til landet, er udstyret med, men en gave fra det danske folk, som gives af Folketinget på vegne af danskerne og fællesskabet. Denne forståelse af statsborgerskabet støttes af den praksis for uddeling af statsborgerskaber, som blev grundlagt med det danske folkestyres fødsel og grundlovens paragraf 44, hvor der står: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. I værket: »Grundloven med kommentarer« af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, 1. udgave, 1. oplag, 2015, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, står der i forbindelse med kommentaren til paragraf 44 på side 305: »Den omstændighed, at indfødsret til en udlænding skal meddeles ved lov, indebærer, at ingen har retskrav på at blive naturaliseret. Meddelelse af indfødsret er et politisk spørgsmål«. Der findes altså hverken et nationalt eller et universelt retskrav for den enkelte i forhold til statsborgerskab.

Sådan er det ifølge DF, fordi hensynet til Danmark og danskerne kommer først. Det er DF's klare grundholdning, at der igennem årene er blevet uddelt alt, alt for mange statsborgerskaber, og at denne uddeling ikke været i pagt med grundlovens oprindelige intention, hvor det afgørende var, at personen, der fik tildelt statsborgerskab, skulle være dansk i hjertet. Det er DF's klare holdning, at uddelingen af de mange statsborgerskaber - navnlig til personer fra islamiske lande - har været med til at skabe parallelsamfund af danske statsborgere, som ikke er danske. Denne yderst skadelige udvikling vil DF med dette beslutningsforslag bremse. Derfor er der ud over loftet på de 1.000 statsborgerskaber indlagt nogle afgørende kriterier i forslaget. Personer, der kommer fra Norden, Europa og Vesten, har absolut forrang, når der uddeles statsborgerskab. De personer, der klarer sig bedst i danskprøve og indfødsretsprøve har forrang. Der skal foretages en screening af ansøgerne, og hvis der er personer (eksempelvis islamister), der modarbejder det, som det danske folkestyre repræsenterer i ord eller handling, skal disse personer ikke have statsborgerskab. Blot det forhold, at antallet af statsborgerskaber sættes ned til 1.000 personer om året, giver Folketinget en langt bedre mulighed for at vurdere hver enkelt, der ansøger om statsborgerskab. DF stemmer ja til beslutningsforslaget og konstaterer med dyb beklagelse, at alle andre partier stemmer nej.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Laura Lindahl (LA) Naser Khader (KF) Astrid Krag (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.