Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-05-2016
Forslag til vedtagelse:
Folketinget finder, at et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland gavner alle tre lande i rigsfællesskabet. Folketinget anerkender, at Færøerne og Grønland frit kan arbejde med egne forfatninger, der kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer. Folketinget opfordrer regeringen til at holde sig orienteret om Færøernes og Grønlands økonomiske udfordringer med at sikre en bæredygtig og holdbar samfundsudvikling og bidrage aktivt til at fremme investeringer i alle dele af rigsfællesskabet på kommercielle vilkår. Folketinget konstaterer en øget international interesse i Arktis og Nordatlanten og opfordrer til en øget indsats til gavn for alle parter og til, at samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitikken mellem Danmark, Færøerne og Grønland fortsat prioriteres højt i overensstemmelse med principperne i Fámjin- og Itilleqerklæringerne og Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020. Med henblik på at fremme udviklingen af rigsfællesskabet opfordrer Folketinget til, at samarbejdet mellem de tre lande styrkes og fortsat prioriteres højt.
Afstemning:
Vedtaget 89 stemmer for forslaget (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF, SIU) 0 stemmer imod forslaget 23 stemmer hverken for eller imod forslaget (DF)
Fremsat under: