V 26 Om oprydning af forurening ved Høfde 42.

Samling: 2015-16
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
03-03-2016
Forslag til vedtagelse:
Siden 1970'erne er de omfattende forureninger ved Høfde 42 på grund af deponering af giftigt affald fra firmaet Cheminova og staten blevet opfattet som en helt unik problemstilling. Klimaforandringerne betyder, at der er en stadig stigende sandsynlighed for, at en særlig voldsom vejrbegivenhed med uheldigt sammenfald i varighed, vindretning og vandhøjde bryder hul på depotet. Konsekvenserne for vandmiljøet, lokalsamfundene og byerne ved Vestkysten og Limfjorden vil være meget omfattende. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at indgå i en fornyet dialog med region Midtjylland om fjernelse af giftdepotet, idet der fokuseres på at udvikle dansk miljøteknologisk kompetence til brug ved andre forureninger, og således at transport til og deponering i udlandet undgås. Endelig opfordres regeringen til at finde finansieringen til at fjerne depotet på finanslovene fra 2017 og frem, herunder at undersøge muligheden for finansiering fra de tidligere aktionærer, idet det forudsættes, at regionen som tidligere er parat til at dække halvdelen.
Afstemning:
Vedtaget 85 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF) 23 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Fremsat under: