V 2 Om statsministerens åbningsredegørelse.

Samling: 2015-16
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-10-2015
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at regeringens kasseeftersyn desværre viser, at de offentlige finanser er i dårligere stand end anført af den tidligere regering før valget. Det har ikke været ansvarligt. For mange står uden for arbejdsmarkedet. Derfor er det en målsætning, at flere er på arbejdsmarkedet – færre på offentlig forsørgelse. Vækst og velstand er forudsætningen for velfærd. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at forbedre danske virksomheders rammevilkår, til at lette skatten på arbejdsindkomst, når der er mulighed for det, og til at styrke kernevelfærden. Folketinget konstaterer, at der er behov for at sikre vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Folketinget konstaterer, at den tidligere regerings udlændingepolitik slog fejl, idet den bl.a. ikke i tilstrækkelig grad sikrede selvforsørgelse blandt herboende udlændinge. Derfor noterer Folketinget sig med tilfredshed, at straksindgrebet har haft en effekt, og at indfødsretsaftalen peger i samme retning. Der er dog behov for yderligere stramninger på udlændingeområdet.
Fremsat under: