Spm. nr. US 45

Mine to første spørgsmål kommer til at handle om integration, og det har jo været et emne, der har været oppe flere gange i dag, i hvert fald har to andre partier også haft fokus på det. Det er jo ikke nogen hemmelighed for statsministeren, at Alternativet er dybt uenig i den asylpolitik, som er blevet stemt igennem her i salen, men omvendt må vi også se i øjnene, at 70 pct. af kollegaerne her jo rent faktisk bakker asylpakken op. Det vil jeg slet ikke fokusere på nu, for den beslutning er truffet. Men jeg vil mere kigge på, hvordan pokker vi så får en meget, meget bedre integrationspolitik end den, vi har i dag.

Det er en udfordring, og det er jo tydeligt, at hvis det havde været let, havde det problem ikke eksisteret. Det var svært for 10 år siden, det var det for 5 år siden, og det er det også i dag. Men det positive, hvis man nu skal prøve at kigge positivt på det, og det vil jeg faktisk gerne, er, at der er en masse gode tendenser. Altså, vi kan se ude i kommunerne, at det går langt bedre med at få flygtninge i arbejde. Det er ikke alle steder, men der er et eksempel som Vejle, hvor man i løbet af de sidste 2-3 år har flyttet beskæftigelsesgraden fra 11 pct. til 36 pct. blandt flygtninge. Vi ser også langt flere tosprogede danskere gå ind i frivilligt arbejde og være med til rent faktisk at prøve at integrere de flygtninge, der kommer. Man kan bare gå ned på Hovedbanegården. Altså, man ser et enormt frivilligt engagement, som man kun kan blive glad for. Man ser også et nyt, spændende samarbejde mellem kommuner og virksomheder. Et godt sted er i Assens, hvor kommunen er gået sammen med Bilka om at få flygtninge i gang i job og samtidig lære dem dansk. Det er en udfordring, men kurverne går op, og det er selvfølgelig det momentum, vi skal gribe.

Samtidig ser vi jo ikke mindst, at frekvensen af erhvervsaktive går ned. Der er blevet små 13 pct. færre erhvervsaktive i Danmark siden 2000. Så vi kan måske også udnytte nogle af de flygtninge, der kommer. Mit spørgsmål til statsministeren er: Hvilke konkrete initiativer har statsministeren i forhold til at skabe verdens bedste integrationspolitik?

Tak. Statsministeren.

Først vil jeg gerne kvittere for den positive indfaldsvinkel, og jeg håber egentlig også, at vi kan tilvejebringe den stemning her i huset, at selv om man kan se forskelligt på, hvad det er for et værn, vi stiller op, i forhold til hvor mange eller hvor få der kommer til Danmark, så må man jo helt grundlæggende ligesom demokratisk respektere, at de beslutninger er truffet. Og afledt af det står vi så med en eller anden udfordring, som ville have været større, hvis det havde været hr. Uffe Elbæks asylpolitik, der var blevet gennemført, end nu, hvor det er min.

Men det er stadig en udfordring, og hvis man så ligesom kan lægge det andet til side og spørge, hvordan løser vi den? så er vi jo allerede et skridt længere nede ad vejen, for det er en svær opgave.

Jeg er ikke i stand til inden for rammerne af 1 minut og 15 sekunder at knipse med fingrene og sige, at sådan her skaber man verdens bedste integrationspolitik. Jeg kan se, at en af hovednøglerne til det er at få folk i beskæftigelse, og det er derfor, at udgangspunktet for de drøftelser, vi starter på torsdag, er at vende tingene på hovedet, sådan at det ikke som nu kun er tre ud af hundrede flygtninge, der overhovedet står til rådighed for arbejdsmarkedet, men at det i udgangspunktet er 100 pct. Og udgangspunktet er, at når man har fået flygtningestatus – ikke når man søger asyl – så skal man i beskæftigelse og så tæt på rigtig, ordinær privat beskæftigelse på en privat arbejdsplads som overhovedet muligt. Og så skal der bygges sprog og andre kompetencer op omkring det, og det skal ske med afsæt i, at man er på en rigtig, dansk arbejdsplads.

Det gør det ikke alene, men det er der, vi skal starte.

Uffe Elbæk.

Jeg vil faktisk gerne kreditere statsministeren for den ambition om at få arbejdsmarkedets parter til at spille en langt mere aktiv rolle. Det blev også nævnt af en af mine kollegaer tidligere. Jeg ser frem til starten af de forhandlinger på det her område.

Men en fjerde part i den her løsning er jo også hele civilsamfundet, hvor vi bl.a. har set Venligboerne og det engagement, de har lagt for dagen, men også frivillige i Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. En lang række frivillige humanitære organisationer i Danmark løfter en enorm opgave lige nu.

Det, der gør mig glad, er, at vi kan se, at virksomhederne er klar, civilsamfundet er klar, og nu har vi så hørt lidt om, hvordan statsministeren tænker, at arbejdsmarkedets parter bliver involveret i det.

Men gør statsministeren sig nogle overvejelser om civilsamfundet?

Tak, statsministeren.

Ja, det gør jeg. Og det var derfor, jeg inviterede repræsentanter for civilsamfundet, som jo så er os alle sammen, kan man sige, med på det integrationstopmøde, jeg holdt på Marienborg i efteråret. Og det var også derfor, at vi efterfølgende sammen med Folketingets partier via, som jeg husker det, satspuljemidler – det kan være, jeg husker forkert – økonomisk har understøttet det arbejde, som bl.a. Røde Kors har sat sig i spidsen for ved at lave det her netværk af danskere, der går ind og understøtter. Det er bare et praktisk eksempel på det.

Jeg er sådan set helt enig i, at vi står med en kæmpe opgave. Der er meget forskel på, om man synes, vi skal stå med den, altså hvis man lytter til spændvidden her i Folketingssalen. Der er forskellige bud på, om man kunne gøre opgaven mindre. Og der er også nogle, der har lidt enkle løsninger, som at vi bare melder os ud af konventionerne eller hegner Danmark ind, eller hvad det nu kan være.

Men uanset det, er der en eller anden restproblemstilling tilbage, og den har et omfang, hvor man kun kan håndtere det, hvis alle trækker med. Nøglen er arbejde, og det er derfor, vi starter med arbejdsmarkedets parter.

Men det er jo også et ansvar for os alle sammen hver især lige fra den lokale spejderforening og idrætsforening over amatørteaterforening til borgerforening og beboerforening. Og jeg deler sådan set det billede af, at der bredt ude i den danske befolkning både er en analyse af, at vi står med en udfordring, men egentlig også en ambition om at være med til at håndtere den.

Tak. Værsgo, hr. Uffe Elbæk.

Jeg er selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, at vi er fælles om perspektiverne. Der er altså en mulighed nu for at løse eller gå i gang med diskutere, hvordan vi får verdens bedste integrationspolitik. Vi kan være uenige om den beslutning, der er blevet truffet i forhold til asylpakken, men nu må vi kigge fremad og kigge på, hvordan vi sammen får løftet integrationen.

Det sidste spørgsmål kommer vanen tro fra Alternativets medlemmer, og det handler om den skattelettelse, som landbruget fik tilbage i 2011, tror jeg det var, på 500 mio. kr., fordi der skulle gødes mindre. Hvad sker der, når landbruget nu får lov til at gøde mere? Vil man så hive de 500 mio. kr. tilbage igen?

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Altså, min paratviden rækker ikke til at vide, præcis hvilken skattelettelse nogle har fået i 2011 og med hvilken motivation. Men jeg tror godt, jeg kan svare på spørgsmålet alligevel: Har vi en ambition om at lægge en merbeskatning på landbruget? Det er jo sådan set det, spørgsmålet fører frem til. Nej, det har vi ikke.

Når vi ikke har det, er det, fordi vi sådan set mener, at vores landbrugs- og fødevaresektor udgør en hjørnesten i vores velfærdssamfund. 140.000 danske arbejdspladser er direkte hængt op på vores landbrugssektor, og det er jo altså lige fra landmændene, som der bliver færre og færre af, og så hele vejen op igennem værdikæden, hvor der bliver flere og flere slagterier, mejerier, eksportsælgere, forskere, der udvikler bakteriekulturer med afsæt i mælk, og andet. Det er jo hele den spændvidde, som er med til at sikre Danmark en enorm eksportindtjening, og som har været med til at skabe vores velfærds- og velstandssamfund. Det ønsker vi at give bedre og ikke dårligere muligheder. Derfor har vi ingen ambitioner om at lægge flere økonomiske byrder på, tværtimod. Havde vi mulighed for det, tror jeg, vi ville gøre det modsatte – det står jeg ikke og lover – men vi kommer ikke med skattestigninger, hverken til den del eller andre dele af dansk erhvervsliv.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Fru Pia Olsen Dyhr, værsgo.