Spm. nr. S 83

18) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Hvorfor prioriterer regeringen at sænke topskatteprocenten frem for at anvende det økonomiske råderum til forbedringer af kvaliteten i den borgernære velfærd?

Skriftlig begrundelse

At sænke topskatteprocenten vil være en klar begunstigelse af de mest velstillede danskere og føre til en mindre socialt retfærdig finansiering af de fælles velfærdsgoder. Alligevel vil regeringen, jf. regeringsgrundlaget, sænke topskatten med 5 pct.

Spm. nr. S 83

18) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Hvorfor prioriterer regeringen at sænke topskatteprocenten frem for at anvende det økonomiske råderum til forbedringer af kvaliteten i den borgernære velfærd?

Skriftlig begrundelse

At sænke topskatteprocenten vil være en klar begunstigelse af de mest velstillede danskere og føre til en mindre socialt retfærdig finansiering af de fælles velfærdsgoder. Alligevel vil regeringen, jf. regeringsgrundlaget, sænke topskatten med 5 pct.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Hvorfor omprioriterer regeringen at sænke topskatteprocenten frem for at anvende det økonomiske råderum til forbedringer af kvaliteten i den borgernære velfærd?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen vil i foråret 2016 forhandle en skattereform med det klare formål at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Vi ønsker at sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, og vi har også en ambition om at sænke skatten i toppen. Ved at lempe skatten i toppen sikrer vi, at flere danskere med høje indkomster også vil ønske at arbejde mere, og at danske virksomheder får lettere ved at rekruttere medarbejdere, der har lyst til at yde en ekstra indsats.

Jeg noterer mig også, at den tidligere regering jo gennemførte en forhøjelse af topskattegrænsen, bl.a. sammen med Venstre. Vi vil så gerne tage et skridt videre i den retning. Når det er sagt, lyder det jo på spørgeren lidt, som om man ikke både kan sænke skatten og prioritere den borgernære velfærd. Det er forudsætningen bag spørgsmålet. Der vil jeg bare sige, at jeg ikke er enig i den forudsætning. Det kan man godt, hvis man er villig til at træffe nogle svære valg. For samtidig med, at regeringen ønsker at sænke skatten, har vi faktisk også prioriteret flere penge til sundhed, ældre og politi. Det skal fortsat være sådan, at hvis man rammes af sygdom eller har brug for pleje, træder velfærdssamfundet til, ligesom vi lægger vægt på, at alle har god adgang til uddannelse.

Regeringen vil altså prioritere råderummet både til nogle udvalgte velfærdsområder, kernevelfærdsområder, om man vil, som sundhed og til at sænke skatter og afgifter. Jeg vil gerne slå fast, at vi i regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvordan udspillet til en kommende skattereform konkret skal udformes.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes jo, det er noget snak. For det første er der jo forskel på, hvad regeringen i 2012-reformen gjorde omkring topskattegrænsen, og så det forslag, skatteministeren kommer med nu, om at sænke topskatteprocenten. Det vil koste ca. 2,5 mia. kr., hvis man gør, som regeringen har tænkt sig, nemlig at sænke topskatteprocenten med 5 pct. Selv om man nævner det sidst i sin opremsning, er det jo alligevel det, regeringen har tænkt sig. Og det er altså så ca. 2,5 mia. kr., der jo går fra det råderum, man kunne have brugt på at forbedre velfærden.

På den måde kan man jo godt lykkes med at bruge nogle penge på både det ene og den andet, men det er immer væk 2,5 mia. kr., som så f.eks. ikke kan bruges på den børnepakke, som den tidligere regering var klar til at gennemføre, der ville forbedre kvaliteten i daginstitutionerne. Det kan jo ikke lade sig gøre nu, fordi regeringen siger, at det har man ikke penge til, ligesom at det, at man har fjernet den ældremilliard, som den tidligere regering lagde op til at bruge, har sat kommunerne i nogle skrappere rammer. På sundhedsområdet har der lige været en diskussion om fødegangene, hvor der også er en bevilling, som er taget væk, alt sammen med henvisning til, at det har man så ikke råd til.

Det er jo, fordi man prioriterer noget andet. Man prioriterer boligjobordning, og man prioriterer at ville sænke topskatten. Det vil føre til en mindre retfærdig finansiering af vores velfærd og til, at der er færre penge at gøre godt med. Så vil skatteministeren ikke bare bekræfte, at det så er den prioritering, man vælger, og at det, man gør, er, at man vil lette skatten for de mest velstillede? Selv om topskattegrænsen stiger hvert eneste år, vil man lette procenten, som de mest velstillede betaler, og det betyder altså, at man så på andre spørgsmål må svare, at det er der ikke råd til, når man f.eks. vil forbedre den borgernære velfærd.

Skatteministeren.

Jeg kan bekræfte, at regeringen har en ambition om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og den ambition er jo i regeringsgrundlaget beskrevet som at lette skatten i bunden og så samtidig have en ambition om at gøre noget i toppen. Det kommer helt an på – sådan er det jo at være en etpartimindretalsregering – hvad man kan samle flertal for i Folketingssalen, men uanset hvad man kan samle flertal for i Folketingssalen, er det ikke nødvendigvis en forhindring for at prioritere andre udvalgte kernevelfærdsområder som sundhed. Men det er jo penge, der skal findes, og det er en prioriteringsøvelse, og det er helt ærligt det, politik går ud på. Jeg kan fuldt ud stå på mål for de prioriteringer, som den her regering foretager. Jeg kan dog ikke stå på mål for, hvilke prioriteringer vi laver i en skattereform, som vi skal lave til foråret, al den stund at vi endnu ikke har lavet noget udspil og der ikke har været nogen forhandling. Men jeg kan sige, at det, der står i regeringsgrundlaget, står jeg fuldt og helt bag.

Hr. Jesper Petersen.

Så man må forstå, at skatteministeren i sit svar her altså siger, at det er korrekt, at de samme 2,5 mia. kr., som man vil bruge på at lette topskatten for de mest velstillede, jo så ikke også kan bruges på at forbedre den borgernære velfærd. Det var den erkendelse, jeg hørte skatteministeren kom med. Det lyder lidt forblommet, og man kan næsten blive i tvivl, men altså: Skatteministeren er enig i, hvad der står i regeringsgrundlaget om, at man vil sænke topskatten med 5 pct., ikke sandt? Så når man skriver det i sin ambition, er det faktisk det, man har tænkt sig at gennemføre, hvis man får opbakning til det. Det er det forslag, regeringen vil have. Er det ikke korrekt forstået?

Skatteministeren.

Det, der står i regeringsgrundlaget, bliver kun til noget, hvis man kan samle 90 mandater. Men det, der står i regeringsgrundlaget, er jo regeringens politiske program, så det kan jeg bekræfte. Det ville også være mærkeligt andet: hvis vi løb fra vores regeringsgrundlag, kort tid efter at vi var kommet i regering. Så det har vi selvfølgelig ikke tænkt os. Men der er mange måder at gøre det på.

Jeg vil sige til spørgsmålet om topskattelettelser eller -grænser, at det jo er noget, der øger arbejdsudbuddet. Det er noget, Socialdemokratiet i andre sager har efterspurgt: at man gør ting, der øger arbejdsudbuddet, skaber øget arbejdsudbud. Og dette er i den grad et effektivt redskab til det. Jeg formoder, at det bl.a. også er derfor, at Socialdemokratiet var med til at hæve topskattegrænsen i sin regeringstid. At vi så har en ambition om at gå videre, synes jeg sådan set er ganske naturligt.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes ikke, at der er tale om at gå videre. Der er jo tale om at gøre noget andet. Med den skattereform, der blev vedtaget sidst, får de metalarbejdere eller folk fra Teknisk Landsforbund, der har en relativt god løn som håndværkere, der er efterspørgsel på, den samme gevinst som nogle, der tjener rigtig, rigtig mange penge i vores samfund.

Det, man gjorde, da skatteministerens parti var i regering sidst, var jo at lave en markant skattelettelse for de allermest velstillede i Danmark. Det er det samme, man vil gøre, når man så går ind og ser på topskatte procenten . Det er de allermest velstillede, der virkelig vil have gavn af det. De 1.000 rigeste danskere vil få en skattelettelse på 250.000 kr. om året, og det er jo så penge, som man ikke kan bruge på f.eks. også at forbedre velfærden. Derfor må man så svare, at det er der ikke råd til, når man møder det spørgsmål som regering i andre sammenhænge.

Så skatteministeren har egentlig en sidste chance for at svare på det, der var spørgsmålets ordlyd, nemlig hvorfor? Hvorfor har man den prioritering, at man f.eks. ikke vil gennemføre den forbedring af kvaliteten i daginstitutionerne eller på fødegangene, men i stedet for vil bruge pengene på at lette topskatten?

Ministeren.

Jeg kan ikke svare på spørgsmålet, fordi jeg simpelt hen er grundlæggende uenig i den forudsætning, som spørgeren lægger ned over det. Og jeg må sige, at det jo er en virkelighed, som jeg sådan set ikke synes klæder Socialdemokratiet at benægte, nemlig at man både kan sikre, at det kan betale sig at arbejde, og samtidig prioritere udvalgte kernevelfærdsområder. Det forstår jeg ikke man vil benægte, for det var egentlig en opfattelse, Socialdemokratiet havde, da de sad i regering. Den har de så tilsyneladende ikke længere. Det synes jeg er ærgerligt.

Det, jeg kan bekræfte, er, at man selvfølgelig kan bruge pengene flere gange. Hvis man har 1 mia. kr., kan man vælge at bruge den på det ene eller på det andet. Man kan ikke bruge den på begge dele, men man kan vælge at bruge 500 mio. kr. på det ene og 500 mio. kr. på den andet, og så har man samlet set prioriteret. Det er jo det, politik går ud på, og derfor glæder jeg mig også til, forhåbentlig, at kunne invitere alle Folketingets partier til en skatteforhandling i foråret, hvor vi kan prioritere, hvordan man vil ændre på vores skattesystem, og forhåbentlig kan vi enes om at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Tak. Det var slut på spørgsmål 18.

Det næste spørgsmål er stillet til skatteministeren, og det er stillet af hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.