Tak for spørgsmålet.
Det er helt afgørende for mig, at oplysningsniveauet til Folketinget og Folketingets Skatteudvalg som mit ansvarlige ressortudvalg er højt, og hvis man ser tilbage på oplysningsniveauet i forbindelse med f.eks.
»SKAT ud af krisen« og SKATs udfordringer generelt, tror jeg godt, man kan sige, at det er tilfældet.
I svaret fra september, som der bliver spurgt ind til, kunne man dog med fordel have været mere præcis – det vil jeg godt sige med det samme – og det vil jeg godt beklage her i Folketingsalen over for Folketinget og over for Folketingets Skatteudvalg.
Jeg blev tilbage i oktober 2015 bedt om at redegøre for den såkaldte bankordning.
I svarene er der givet den ønskede redegørelse for bankordningen og grundlaget for ordningens indgåelse.
Herudover oplyses det supplerende, at SKAT den 22.
december 2015 havde opsagt de konkrete aftaler fra 2006, 2007 og 2008 med bankerne, og det er selvfølgelig relevant, når Folketinget spørger til bankordningen.
I svaret oplyses det, at aftalerne med bankerne er opsagt, bl.a.
fordi SKAT har vurderet, at der i aftalerne ikke var sikret tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod det, der med en juridisk term hedder et »repræsentationsforhold« mellem den enkelte udbyttemodtager og bankerne.
SKAT har gennemgået udbytteadministrationen og foretaget juridiske vurderinger af alle indgåede aftaler, og alle aftaler er herefter opsagt.
SKATs overordnede vurdering i september 2015 var, som det fremgår af Rigsrevisionens rapport, at bankordningen ikke kunne anses for at udgøre en fornøden retlig ramme for refusionen af udbytteskat.
Spørgsmålet om repræsentationsforholdet var et af flere forhold, der gjorde, at SKAT kom til den konklusion.
Et andet forhold, som også havde betydning, var, at bankerne ifølge aftalerne hæftede for uretmæssig refusion af udbytteskat.
Dette kunne betyde, at SKAT reelt havde delegeret sine kontrolbeføjelser til bankerne.
Det fremgår klart af svaret, at bankordningen blev opsagt, fordi den var problematisk, men det kunne og burde have fremstået klarere, at det var udtryk for, at bankordningen ikke kunne anses for at udgøre en fornøden retlig ramme for refusion af udbytteskat, og det har jeg også pointeret over for mit embedsværk.
Som jeg nævnte indledningsvis, er det helt afgørende for mig, at oplysningsniveauet til Folketinget og Skatteudvalget er højt, og jeg vil for at foregribe det næste spørgsmål bare sige, at mit oplysningsniveau i denne sag har været på samme niveau som Skatteudvalgets.
Jeg vidste, at bankordningen var opsagt, fordi den var problematisk, men at dette var udtryk for, at ordningen ikke kunne anses for at udgøre den fornødne retlige ramme for refusioner, var ikke klart for mig.