Spm. nr. S 288

25) Til skatteministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) (medspørger: Jens Joel (S) ) :

Mener ministeren, at » den grønne boligjobordning«s klima- og beskæftigelseseffekter er store nok til at retfærdiggøre at bruge 400 mio. kr. på denne ordning frem for at prioritere pengene til eksempelvis ældre og daginstitutioner?

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at »den grønne boligjobordning«s klima- og beskæftigelseseffekter er store nok til at retfærdiggøre at bruge 400 mio. kr. på denne ordning frem for at prioritere pengene til eksempelvis ældre, skoler og daginstitutioner?

Ministeren.

Det kan jeg svare bekræftende på. Ja, jeg mener, det er en god boligjobordning, og at de klima- og beskæftigelseseffekter og i øvrigt den begrænsning af sort arbejde, der er, gør det til en fornuftig ordning. Og derfor står regeringen bag ordningen sammen med et bredt flertal af partier i Folketinget.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Kan ministeren uddybe, præcis hvad det er for nogle effekter, som det er, at man forventer, med hensyn til begrænsning af sort arbejde, når ministerens eget system, Skatteministeriet, har sagt, at man ikke forventer de store effekter; når vi den anden dag så en rapport fra Rockwool Fonden, der ligeledes heller ikke tror, at det vil have den store effekt; og når samtidig både Håndværksrådet og Dansk Byggeri har kritiseret den her beslutning? Kan ministeren uddybe det?

Ministeren.

Så vidt jeg erindrer, har Dansk Byggeri været meget begejstret for boligjobordningen. Dansk Byggeri har sagt, at de var glade for ordningen. De synes så, at man skulle have taget den rene ordning, der var i 2015, og det er vi sådan set helt enige med dem i, men det har ikke været muligt at samle 90 mandater for det i Folketinget. Der har Alternativet og SF ønsket, at ordningen skulle være mere grøn, og det er den så blevet. Den er til gengæld også blevet 400 mio. kr. billigere.

Jeg synes til fulde, at den ordning, vi har, giver god mening. Jeg vil sige, at hovedformålet med ordningen jo ikke kun har været at skabe beskæftigelse, men også at give børnefamilierne en hjælpende hånd, ved at man kan få barnepige og hjælp til børnepasningen. Det kan man, og det er noget, der begrænser det sorte arbejde.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Jeg beklager og undskylder over for Dansk Byggeri, at jeg tog dem til indtægt for noget, de ikke mener. Det, jeg sådan set bare ville spørge om, var: Kan ministeren uddybe, præcis hvor stor en effekt man regner med der vil komme i form af begrænsning af sort arbejde? Det har i hvert fald ikke indtil videre været muligt at få tal på det.

Kan ministeren også fortælle, præcis hvor stor en beskæftigelseseffekt man regner med der kommer ud af den her grønne boligjobordning?

Ministeren.

Det er to meget relevante spørgsmål, som jeg gerne vil svare på, i forbindelse med at vi skal vedtage et lovforslag om den nye grønne boligjobordning. Det bliver fremsat inden jul og forhåbentlig tredjebehandlet i starten af det kommende år. Så skal jeg gerne svare på de specifikke spørgsmål.

Til spørgsmålet om, om jeg synes, det er en fornuftig ordning, som jeg vil stå på mål for, er svaret: Ja. Og vi er kede af, at Socialdemokratiet ikke længere kan se sig selv i boligjobordningen. Den har man jo tidligere været begejstret for. Det er man så ikke længere, og det synes vi i regeringen er ærgerligt, men så er vi glade for, at der er andre partier, der vil være med til at sørge for, at en succesfuld ordning, som 0,5 millioner danskere har brugt sidste år, kan fortsætte.

Så er det medspørger hr. Jens Joel.

Jo, men det er nu alligevel interessant at holde skatteministeren fast på spørgsmålet om, om det er den rigtige prioritering at bruge 400 mio. kr. på noget, som ifølge skatteministerens tidligere svar formodentlig giver mindre end 600 jobs, og når en måned gammel vurdering af, hvad den grønne effekt kunne være, viste, at nedskæringerne på geotermi var 10-12 gange mere effektive med hensyn til at gøre noget ved klimaet end det, som den såkaldt grønne boligjobordning leverer.

Det vil sige, at den aftale, som skatteministeren nu står og siger at han er meget, meget glad for, og som koster 400 mio. kr., jo ikke giver 5.000 arbejdspladser, sådan som Venstre løb rundt og sagde i valgkampen. Den giver ifølge skatteministeren selv formodentlig mindre end 600 arbejdspladser, og den giver en grøn effekt, som er en tiendedel af den effekt, man kunne have fået, hvis man havde ladet være med at fjerne vores geotermiordning.

Ministeren.

Vi har jo haft diskussionen flere gange. Jeg kan bare sige, at jeg som skatteminister er politiker og Venstremand. Jeg er ikke økonom. Hvis det alene skulle være økonomiske hensyn, der drev politik, så tror jeg ikke, at der var behov for politikere; så skulle det være økonomer og departementschefer. Der er jeg bare ikke enig i at det er en farbar vej at gå – der er andre hensyn at tage.

Ud over hensynet til at skabe jobs handler boligjobordningen jo også om, at vi ønsker at tage hensyn til børnefamilierne ved at give dem en hjælpende hånd til børnepasning, og at vi ønsker at begrænse sort arbejde. Og selvfølgelig kan man da hive måder frem, hvorpå man ellers kunne have brugt de her penge anderledes og muligvis mere effektivt.

Men nu er det den her måde, vi har valgt at gøre det på. Vi er gået til valg på at gennemføre boligjobordningen. Vi har forhandlet med et flertal af partier, og der ligger en ordning, som jeg fuldt ud kan stå på mål for, og som jeg synes er god og fornuftig – og også grøn på de områder, hvor Alternativet og SF har ønsket det.

Hr. Jens Joel.

Men vi har jo allerede i et samråd med skatteministerens egne ord fået konstateret, at man kunne have fået flere jobs for færre penge, hvis man havde gjort noget andet. Det er jo helt fair. Jeg er også fuldstændig overbevist om, at man kunne have fået mere klima for færre penge. Skatteministerens eget system kan ikke rigtig komme med en vurdering af, hvad det egentlig betyder for at reducere sort arbejde.

Så vi er tilbage ved, at skatteministeren siger, at han gerne vil bruge 400 mio. kr. på at lette børnefamiliernes dagligdag. Så vil jeg sige, at det kan man jo også gøre på mange andre måder, altså hvis man har 400 mio. kr. til at lette dagligdagen for børnefamilierne med.

Det, der er sandheden her, er jo, at de 400 mio. kr., som man vælger at fylde i en boligjobordning, der hverken giver job eller grøn effekt, bliver taget fra den velfærd, som også er ret afgørende for børnefamilierne.

Ministeren.

Det er jo ikke overraskende, at Socialdemokraterne kritiserer boligjobordningen. Det har man gjort i valgkampen. Tidligere var man meget begejstret for boligjobordningen og var med til at gennemføre den, men pludselig har man vendt rundt. Det er jo ærligt at indtage det synspunkt.

Jeg siger bare, at jeg synes, det er kedeligt, hvis man alene gør de økonomiske hensyn til valide i politik. Vi er ikke økonomer, vi er politikere. Og hvis man ikke ønsker at give børnefamilier en hjælpende hånd til børnepasning, rengøring eller andet eller at understøtte visse former for grønne forbedringer af boligen ved energieffektiviseringer og andet, er det jo helt reelt. Men det ønsker vi i regeringen, og det ønsker vi sammen med det flertal af partier, som står bag den grønne boligjobordning.

Jeg synes, det er en god ordning, og det er det også mit indtryk at partierne, der står bag, synes. Og jeg tror, at de mange tusinde danskere, der kommer til at benytte sig af ordningen, også kommer til at være glade for den.

Tak til medspørgeren. Så er det hr. Peter Hummelgaard Thomsen for sidste spørgsmål.

Ministeren har jo fuldstændig ret i, at vi er politikere og ikke økonomer. Og når Socialdemokraterne tidligere har talt for boligjobordningen, var det jo i en situation, hvor det var , at finanskrisen og den økonomiske krise virkelig, virkelig skar dybt og langt ned i samfundet og beskæftigelsen. Man kunne på det tidspunkt se og argumentere for, at der rent faktisk var en beskæftigelseseffekt af de penge, der blev brugt. Nu er vi i en situation, hvor det er, at konjunkturerne heldigvis har vendt. Vi er i en situation, hvor det er, at der særlig i byggeriet er fuld damp under kedlerne.

Derfor har vi jo en prioriteringsdiskussion: Er det værd at bruge de her penge på en ny – kald den grøn, eller lad være med at kalde den grøn, det er sådan set ligegyldigt – boligjobordning, som ikke skaber særlig meget beskæftigelse, og som vi heller ikke kan få at vide fra ministerens eget ministerium om overhovedet har nogen effekt på sort arbejde.

Der er det så, at ministeren kan sige: Vi vil gerne hjælpe børnefamilier og alt muligt andet. Jo, men jeg tror sådan set, at de fleste børnefamilier i det her land ville være bedre tjent med, at man rent faktisk investerede nogle penge i folkeskolerne i stedet for at spare på dem.

Så kan ministeren ikke her til allerallersidst lige endnu en gang forklare os, hvad logikken er i den grundlæggende prioritering, som det er, at man har lagt op til her?

Ministeren.

Jeg har forklaret tidligere i min besvarelse, at vi synes, det er en god boligjobordning. Jeg tror, der er mange danskere, der benytter sig af den, som også vil synes, den er ganske fornuftig. Jeg er ikke enig med spørgeren i, at alle danskere hellere ville have, at man brugte flere penge på folkeskolen. Jeg tror også, der er nogle, f.eks. en travl børnefamilie, der gerne vil have, at de får en hjælpende hånd til rengøring eller hjælp til børnepasning.

Så kan jeg bare afslutningsvis her fra min ministerplads i Folketinget sige, at boligjobordningen – både den gamle og den nye – kommer til at begrænse sort arbejde. Det kan jeg bekræfte.

Tak. Det var slut på spørgsmål 25, så tak til hr. Peter Hummelgaard Thomsen og hr. Jens Joel.

Spørgsmål 26 er stillet til skatteministeren, og det er stillet af hr. Erik Christensen.