Ministeren har jo fuldstændig ret i, at vi er politikere og ikke økonomer.
Og når Socialdemokraterne tidligere har talt for boligjobordningen, var det jo i en situation, hvor det var , at finanskrisen og den økonomiske krise virkelig, virkelig skar dybt og langt ned i samfundet og beskæftigelsen.
Man kunne på det tidspunkt se og argumentere for, at der rent faktisk var en beskæftigelseseffekt af de penge, der blev brugt.
Nu er vi i en situation, hvor det er, at konjunkturerne heldigvis har vendt.
Vi er i en situation, hvor det er, at der særlig i byggeriet er fuld damp under kedlerne.
Derfor har vi jo en prioriteringsdiskussion:
Er det værd at bruge de her penge på en ny – kald den grøn, eller lad være med at kalde den grøn, det er sådan set ligegyldigt – boligjobordning, som ikke skaber særlig meget beskæftigelse, og som vi heller ikke kan få at vide fra ministerens eget ministerium om overhovedet har nogen effekt på sort arbejde.
Der er det så, at ministeren kan sige:
Vi vil gerne hjælpe børnefamilier og alt muligt andet.
Jo, men jeg tror sådan set, at de fleste børnefamilier i det her land ville være bedre tjent med, at man rent faktisk investerede nogle penge i folkeskolerne i stedet for at spare på dem.
Så kan ministeren ikke her til allerallersidst lige endnu en gang forklare os, hvad logikken er i den grundlæggende prioritering, som det er, at man har lagt op til her?