Spm. nr. S 284

26) Til skatteministeren af:

Erik Christensen (S) :

Når Venstres finansordfører Jacob Jensen i programmet Debatten på DR 2 bekræfter, at nogle af de midler, som de danske kommuner skal spare via det såkaldte omprioriteringsbidrag, skal gå til skattelettelser, og at kommunerne på Fyn derfor skal bidrage til statslige skattelettelser, vil ministeren så svare på, om han kan garantere de fynske borgere, at disse skattelettelser ikke alene kommer de mest velstillede til gavn via lettelser i topskatten?

Værsgo.

Tak, og jeg læser spørgsmålet op: Når Venstres finansordfører, Jacob Jensen, i programmet Debatten på DR 2 bekræfter, at nogle af de midler, som de danske kommuner skal spare via det såkaldte omprioriteringsbidrag, skal gå til skattelettelser, og at kommunerne på Fyn derfor skal bidrage til statslige skattelettelser, vil ministeren så svare på, om han kan garantere de fynske borgere, at disse skattelettelser ikke alene kommer de mest velstillede til gavn via lettelser i topskatten?

Skatteministeren.

Tak. Som tidligere nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. S 278 vil regeringen sætte en retning for Danmark, hvor kernevelfærden på områder som f.eks. sundhed og ældre prioriteres, og hvor der skabes flere private jobs, ved at gennemføre skatte- og afgiftsnedsættelser. Det skal naturligvis ske inden for en ansvarlig offentlig økonomi, og regeringen har jo heller ikke lagt skjul på, at der er brug for at prioritere skarpt.

Vi gik til valg på et udgiftsstop, og vi har sagt klart, at vi ville lægge vægt på at reducere beskatningen, og det kan ikke komme som nogen stor overraskelse for nogen. Men jeg vil også gerne, som jeg har sagt tidligere, slå fast, at regeringen ikke har taget konkret beslutning om, at penge fra kommunernes omprioriteringsbidrag skal gå til topskatten, så det kan jeg altså afvise.

Hr. Erik Christensen.

Tak. Men man kan i hvert fald konstatere, at Venstres finansordfører siger, at nogle af de penge, der kommer fra omprioriteringsbidraget, skal bruges til skattelettelser, og så har ministeren jo flere gange i dag sagt, at politik er prioritering, og det er vi fuldstændig enige om. Men bare for, at jeg kan være helt sikker på, at jeg har forstået Venstre og regeringens prioritering korrekt, vil jeg spørge, om regeringen og Venstres prioritering altså så er skattelettelser frem for flere varme hænder i ældreplejen og mulighed for flere pædagoger i daginstitutionerne og flere lærere i folkeskolen. Er det korrekt forstået?

Skatteministeren.

Nej, den forudsætning er jeg simpelt hen ikke enig i. Det er jo sådan, at man i en finanslov kan vælge at prioritere det råderum, der er til rådighed. Den tidligere regering valgte på et tidspunkt at prioritere at sætte selskabsskatten ned. Det var mig bekendt ikke noget, der på papiret efter sådan strengt økonomiske beregninger gav flere jobs, men alligevel syntes den tidligere regering med erhvervs- og vækstministeren hr. Henrik Sass Larsen i spidsen, at det var en god idé, og det var vi i Venstre enige i, og derfor gik vi ned ad den vej.

Vi sidder nu i finanslovsforhandlingerne og prioriterer det råderum, der er, med de partier, der vil være med til det, og der er det regeringens politik, at en andel af råderummet skal gå til kernevelfærd, og at en anden andel skal gå til skattelettelser, og i første omgang er det skattelettelser til erhvervslivet, for det skaber private jobs.

Hr. Erik Christensen.

Så det er altså rigtigt forstået, at de besparelser, som kommunerne nødvendigvis nu skal ud at lave, både i 2016, 2017, 2018 og 2019, bl.a. skal bruges til at give skattelettelser? Og når der bliver dårligere service i ældreplejen, færre pædagoger i daginstitutionerne og færre lærere i folkeskolen, så er det rent faktisk, fordi Venstre ønsker at bruge nogle af de penge, der kunne have været brugt til at forbedre velfærden, til at skære ned og så give dem som skattelettelser? Er det korrekt forstået?

Skatteministeren.

Nej, det er ikke korrekt forstået. Der må jeg jo gøre spørgeren opmærksom på, at der er et omprioriteringsbidrag, og hvad der sker med omprioriteringsbidraget, aftales med Kommunernes Landsforening. De penge, der så er tilbage, og som ikke tilbageføres til kommunerne, fordeles af partierne rundt om bordet og hos finansministeren som led i finanslovsforhandlingerne, og det kan jo lige så godt være, at de går til ældre eller til sundhed eller til noget tredje og de ikke øremærkes til skattelettelser. Det er det jo svært at sige noget om, inden man har set en finanslovsforhandling.

Så vil jeg bare sige, at det råderum, der er, jo ikke er et råderum, der kommer, ved at vi tager penge fra kommunerne i et omprioriteringsbidrag, men det er jo penge, der er til rådighed som følge af nogle reformer, vi har lavet tidligere, der skaber flere jobs og øget beskæftigelse. Det er frie penge, og der kan man jo vælge at bruge dem på velfærd eller på skattelettelser. Og der siger regeringen, at vi vil prioritere kernevelfærden, men så vil vi også sænke skatte- og afgiftstrykket, så vi kan få skabt bedre vilkår for private jobs og for virksomheder.

Hr. Erik Christensen.

Nu bliver jeg lige nødt til at være helt sikker på, at jeg forstår ministeren korrekt. Der er lagt op til et omprioriteringsbidrag på 1 pct., og det betyder, at kommunerne får 1 pct. mindre at drive kommunerne for i de kommende år. I 2016 er det 0,5 mia. kr., fordi der går 1,9 mia. kr. tilbage, men i 2017, 2018 og 2019 er der jo foreløbig lagt 2,4 mia. kr. ind, og det betyder, at der ude i kommunerne, som efter budgetloven er forpligtet til, at de rent faktisk skal have overskud, også i overslagsårene, er lagt nogle sparerammer ind, som jeg også har orienteret om i forbindelse med et tidligere punkt i dag. Men jeg vil gerne spørge helt konkret: Når man tager penge ude fra kommunerne i stedet for at bruge dem til velfærd, og bruger dem til skattelettelser, vil man så ikke anerkende, at det råderum, man så har, vil man altså i Venstre hellere bruge på skattelettelser, end at man vil bruge det på at forbedre velfærden for de ældre og for børnene og de helt små?

Skatteministeren.

Forudsætningen er fuldstændig forkert og misforstået, det bliver jeg nødt til at sige til spørgeren, den er fuldstændig fundamentalt forkert og misforstået, og det ved spørgeren også udmærket godt. Man aftaler kommunernes økonomi en gang om året og 1 år frem.

Så er der kommet den her omprioriteringsdiskussion. Den tidligere regering, spørgerens partis regering, havde omprioriteringsbidrag på en lang række statslige institutioner og områder, og vi breder så det omprioriteringsbidrag ud, fordi vi skal køre lidt længere på literen. Hvad man vælger at bruge de penge til, er endnu ikke besluttet. Der kan man beslutte, hvis man ønsker det, som led i en finanslov at bruge pengene til at føre dem tilbage til kommunerne, øremærket til nogle ting. Man kan også vælge at bruge dem på andet, det kunne være sundhed, og det er jo det, politik bør handle om. Det er jo ikke, at man får en firkantet økonomisk ramme, men det er jo, at vi en gang imellem prioriterer. Og der ønsker regeringen at prioritere kernevelfærden, men jo altså også at skabe gode vilkår for vores arbejdspladser og sikre sig, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Tak. Det var afslutningen på spørgsmål nr. 26, og vi siger tak til skatteministeren og tak til hr. Erik Christensen.

Spørgsmål nr. 27 er stillet til uddannelses- og forskningsministeren af fru Pernille Schnoor, Socialdemokratiet.