Spm. nr. S 281

24) Til skatteministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) (medspørger: Jens Joel (S) ) :

Kan ministeren uddybe baggrunden for regeringens beslutning om at bruge 600 mio. kr. på at lempe skattereglerne for arvinger af unoterede aktier, når der samtidig skæres i bevillingerne til kommunerne, uddannelserne og forskning?

Værsgo.

Tak for det.

Kan ministeren uddybe baggrunden for regeringens beslutning om at bruge 600 mio. kr. på at lempe skattereglerne for arvinger af unoterede aktier, når der samtidig skæres i bevillingerne til kommunerne, uddannelserne og forskning?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil godt starte med at understrege – det gjorde jeg også i samrådet i Finansudvalget i torsdags – at det er regeringens politik at sikre bedre vilkår for generationsskifte af familieejede virksomheder. Det her land er bygget på familieejede virksomheder, der er vokset op, og som har vokset sig store og skabt enormt mange danske arbejdspladser. Det er virksomheder, der skal blive på danske hænder. De skal ikke kun være familieejede i en generation, de skal være familieejede i mange generationer. Det ønsker vi i regeringen at sikre.

Derfor lægger vi også op til at rulle den tidligere regerings øgede beskatning af de her familieejede virksomheder tilbage. Det har vi lagt op til i vores finanslovsudspil. Ekstraregningen på de 600 mio. kr., som den tidligere regering lagde på nogle af de familieejede virksomheder, ønskede vi ikke at være med til i februar, da vi var i opposition, og det ønsker vi ikke at være med til nu, når vi er i regering. Derfor har vi spillet ud i finanslovsforhandlingerne, som vi har gjort.

Hvorvidt det ender sådan, kommer an på, hvad man aftaler rundt om bordet. Al den stund at finanslovsforhandlingerne endnu ikke er afsluttet, er det svært at sige noget om det, og derfor kan man heller ikke lave den kobling, som spørgeren forsøger at lave i spørgsmålet, nemlig at man tager penge fra forskning og udvikling og uddannelse og giver til formueskattekurser.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Tak for svaret, hr. minister. Nu lægger vi til grund, at det er sådan, prioriteringen kommer til at være i den kommende finanslov, for det er trods alt det, regeringen har lagt op til, og vi ved jo og kan tydeligt se, at dens støtteparti, Dansk Folkeparti, går med på hvad som helst. Så det lægger vi til grund i det her spørgsmål.

Men vil ministeren så ikke uddybe det? Han siger, at det, man er interesseret i, er at styrke generationsskifte i virksomheder osv., og han kalder de her 600 mio. kr. for en ekstraregning, man gav til de familieejede virksomheder. Man kan ministeren så ikke uddybe, hvorfor hans eget system har betragtet det som en lukning af et skattehul på baggrund af en early warning, som man modtog for år tilbage? Kan ministeren uddybe det?

Ministeren.

Der er jeg nødt til at henvise spørgeren til spørgerens egen partifælle, der tidligere var skatteminister. Det er jo den tidligere skatteminister, der har sagt, at det her er et skattehul. Det er vi ikke enige i. Der er et lille skattehul, og det går ud på, at man jo ikke skulle kunne generationsskifte til et sted, hvor man ikke er bosat og skattepligtig, altså i udlandet, og så helt slippe for skat. At den tidligere regering har valgt at sige, at den ekstraregning for generationsskifte på 600 mio. kr. i alt efter tilbageløb, sådan i alt i kroner og øre 750 mio. kr. inden, var hullukning, står for den tidligere regerings regning. Det var vi ikke enige i dengang, og det er vi heller ikke i dag.

Vi ønsker at sikre bedre vilkår for familieejede virksomheder, ikke værre, og derfor lægger vi op til den her ændring i vores finanslovsudspil.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Tak for også det svar. Skal det forstås sådan, at med bedre vilkår menes der i virkeligheden, at virksomheder uanset hvilken slags – nu breder vi det ud, så vi ikke kun snakker om familieejede virksomheder – har fuld ret til at spekulere i de skatteregler, der er? Det håber jeg ikke er regeringens linje.

Det er noget andet, jeg gerne vil spørge om. Ministeren bliver ved med at fremhæve, at vi ønsker bedre vilkår for landets familieejede virksomheder. Vi ønsker bedre vilkår i det hele taget, for det vil også fremme vækst og beskæftigelse. Kan ministeren så ikke fortælle præcis, hvor stor en beskæftigelseseffekt man regner med der kommer ud af at give de her 600 mio. kr. hvert evig eneste år de næste mange år fremover til de her familieejede virksomheder i det, der før skulle lukke et skattehul?

Ministeren.

Først og fremmest ligger der jo ikke en færdig finanslovsaftale, og jeg tror sådan set, at det ville være en mere konstruktiv diskussion at tage, når vi ved, hvordan tingene ender. Så skal jeg hjertens gerne også svare på specifikke spørgsmål om beskæftigelseseffekten.

Jeg kan bare sige, at det er sund fornuft, i hvert fald for mig som Venstremand og som skatteminister, at jo flere penge der kan blive i virksomhederne til at udvikle virksomhederne, til at sørge for, at JYSK kan åbne flere JYSK sengetøjslagre, og at LEGO kan udvide antallet af deres arbejdspladser og deres produktportefølje i Danmark, og jo bedre rammebetingelser Grundfos og Danfoss og en række andre familieejede virksomheder har, desto flere arbejdspladser bliver der i Danmark, og desto flere arbejdspladser bliver der forhåbentlig også skabt. De penge tror vi sådan set gør bedre gavn i virksomhederne ved at arbejde og skabe flere arbejdspladser end i statskassen. Der kan man jo vælge at være uenig i det synspunkt.

Så er det medspørger hr. Jens Joel.

Tak for det. Ministeren og særlig ministerens kollega finansministeren har haft meget travlt med at sige, at finansloven handler om prioritering, og derfor er det jo relevant at spørge ind til den her prioritering, hvor man altså vælger at give ekstra 600 mio. kr. til nogle af de familieejede virksomheder, til nogle af de rige arvinger i den her sammenhæng, og hvor man så har det mindre at lave andre ting for i det her samfund.

Det er den prioritering, vi gerne vil have at skatteministeren uddyber. For skatteministeren har selv i et svar sagt, at man ikke forventer, at den her skattelettelse til de rigeste, til de familieejede virksomheder, her i landet ikke giver nogen ekstra arbejdspladser. Man kunne jo godt sige, at det måske skulle være et krav, at det skulle give ekstra arbejdspladser, hvis man skulle argumentere for, hvorfor man vil bruge pengene der frem for f.eks. at bruge dem på uddannelse, som har en samfundsgavnlig effekt.

Ministeren.

Jeg vil godt sige, at regeringens sigte hele tiden har været at annullere den stramning, den ekstraregning, den ekstra beskatning, som den tidligere regering indførte, og derfor kan man ikke sige, at det er penge, der tages fra kommunerne, uddannelse og forskning. Der er tale om en tilbageførsel af den tidligere regerings skatteforhøjelse til de familieejede virksomheder. Det sker ud fra en betragtning om og en tro på, at det er nogle penge, der skal blive i virksomhederne, når de skal gives videre til næste generation, sådan at vi sikrer, at virksomhederne forbliver på danske hænder – det forbliver de typisk, når de bliver givet videre til arvingerne – og så virksomhederne stadig væk eksisterer i Danmark i stedet for at flytte til udlandet.

Der er altså over 23.000 familieejede virksomheder, som i de kommende 10 år står over for at skulle lave et generationsskifte, og vi skal give dem så gode vilkår som overhovedet muligt. Mange af dem ligger i øvrigt i de knap så tæt befolkede områder, og vi risikerer, at de virksomheder forsvinder, og at arbejdspladser bliver nedlagt, hvis vi ikke sikrer ordentlige rammebetingelser. Der er det at genindføre formueskattekursen et skridt i retning af at give bedre rammevilkår for de familieejede virksomheder.

Hr. Jens Joel.

Man forstår på ministeren, at det er meget, meget vigtigt at tilgodese de her bestemte virksomheder. Det anerkender vi jo så, men kan ministeren så ikke anerkende, at det selvfølgelig er et led i en økonomisk prioritering, altså at man synes, det er vigtigere at bruge 600 mio. kr. på nogle af de her relativt få virksomheder frem for at bruge pengene på f.eks. uddannelse eller den velfærd, vi er fælles om derude? Det er jo en politisk prioritering, og jeg synes, det ville klæde skatteministeren, hvis man stod ved den prioritering i stedet for at lade, som om det er en nødvendighed eller i øvrigt en genopretning af noget, som man mener den tidligere regering har gjort. Det er jo den her regering, der handler; det er den her regering, der prioriterer, og det synes jeg man skulle sige klart og tydeligt.

Ministeren.

Jamen selvfølgelig er det udtryk for en prioritering, det er alt i politik jo. Man kan ikke bare plukke penge fra et pengetræ, selv om det kunne være rart, men sådan hænger samfundet ikke sammen. Vi ønsker at prioritere gode rammebetingelser for erhvervslivet. Sammen med den tidligere regering sænkede vi selskabsskatten, fordi vi anerkendte, at det har betydning for at tiltrække virksomheder og kapital, at det har betydning, hvilke rammebetingelser virksomheder har.

Vi går ind for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Gode rammebetingelser og skattelettelser for erhvervslivet og lettelser af skatten på arbejde sikrer jo, at den private sektor vokser sig større i omfang. Det betyder så, at den offentlige sektor bliver en lillebitte smule mindre, men det er jo i den sidste ende, den private sektor, der finansierer vores velfærdssamfund og sørger for, at vi har råd til gratis uddannelse og gratis sundhedsvæsen, og derfor skal vi sørge for, at det er den private sektor, der vokser, og ikke den offentlige.

Tak til medspørgeren. Så går vi tilbage til hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Tak for det. Jeg vil gerne blive lidt ved det her prioriteringsaspekt, for sandheden er jo den, at der er mange måder, man kan anskue rammebetingelser på for de virksomheder, som rent faktisk skaber job derude i det ganske land. En del af den her prioritering er jo, at man bruger 600 mio. kr. på at genåbne et skattehul og forærer pengene til familieejede virksomheder osv., så de frit kan spekulere videre i formueskattekursen, og så tager man pengene fra bl.a. forskning. Der har en af landets største virksomheder, Novo Nordisk, jo været ude at gennemkritisere den her regerings prioritering, nemlig at skære i forskning. De siger, at vi simpelt hen på sigt kommer til at udhule det grundlag, der er, for at skabe vækst og arbejdspladser og for at sikre, at en virksomhed som Novo Nordisk også er en stor virksomhed i fremtiden. Hvordan forholder skatteministeren sig til det?

Ministeren.

Jeg vil faktisk sige, at efter min opfattelse har en af grundene til, at Novo Nordisk er blevet så succesfyldt, at gøre med ejerforholdene. Virksomheden er ejet af en erhvervsdrivende fond. Det er som følge af, at vi havde nogle lukrative skatteregler, der tilgodeså, at man kunne drive en virksomhed på den her måde og have et ejerskab på den her måde.

Hvis man havde spurgt økonomer, dengang man indførte det, tror jeg faktisk ikke, de ville have anbefalet det. De mente ikke, at det var en god ejerform osv., men det er jo altså blevet en dansk ejerform og en stor, stor succes, der gør, at store danske virksomheder enten er familieejede eller ejet af erhvervsdrivende fonde til stor gavn for det danske samfund. Det ønske, vi har, er sådan set at understøtte, at de her virksomheder, når de bliver givet videre til næste generation eller til en fond, bliver på danske hænder, så arbejdspladserne forhåbentlig kan blive i Danmark i stedet for at flytte andre steder hen.

Tak. Det var slut på spørgsmål 24.

Det næste spørgsmål er ligeledes stillet til skatteministeren. Det er også stillet af hr. Peter Hummelgaard Thomsen, og hr. Jens Joel er medspørger, og de er begge fra Socialdemokratiet.