Spm. nr. S 278

23) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) (medspørger: Christine Antorini (S) ) :

Idet Venstre nu har meldt ud, at de besparelser regeringen pålægger kommunerne, skal omsættes til skattelettelser, hvor stor en del af de kommunale besparelser mener ministeren så, at der skal bruges til at lette topskatten?

Værsgo.

Jeg vil læse spørgsmålet op: Idet Venstre nu har meldt ud, at de besparelser, regeringen pålægger kommunerne, skal omsættes til skattelettelser, hvor stor en del af de kommunale besparelser mener ministeren så der skal bruges på at lette topskatten?

Ministeren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i regeringen endnu ikke har taget stilling til, hvordan udspillet til en kommende skattereform konkret skal udformes, og dermed heller ikke, hvordan finansieringen til en kommende skattereform skal sammensættes. Jeg vil også godt sige ganske klart, at det ikke er besluttet, at kommunerne skal bidrage til finansieringen via omprioriteringsbidraget, men det er på den anden side heller ikke noget, jeg kan udelukke.

Vores udgangspunkt er dog helt klart – og det vil jeg godt benytte lejligheden til at reklamere lidt for, når nu spørgeren stiller spørgsmålet – at vi skal have lavere skat i Danmark; det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Forudsætningen for det er selvfølgelig, at vi er nødt til at prioritere. Det kræver mod, og det vil også møde modstand nogle steder, men det er nødvendigt for at sætte gang i hjulene og få den private sektor til at vokse mere og fylde en lidt større andel og den offentlige sektor til at fylde lidt mindre. Det er regeringens ambition. Det er vi gået til valg på, og det vil en kommende skattereform forhåbentlig også afspejle.

Hr. Jesper Petersen.

Først må jeg bare sige til ministerens bemærkninger om planerne om en skattereform, at der er kommet nogle andre ting frem end det, skatteministeren omtaler her. Man kan jo give sig til at læse i regeringens eget regeringsgrundlag, hvoraf det fremgår, at man vil lave en skattereform, og at topskatten skal sættes ned med 5 procentpoint.

Hvor de penge så skal komme fra, dukker der jo også lidt nyt op om. Altså, vi har finansministerens ord for, at de godt kan komme fra de kommunale besparelser, som regeringen pålægger kommunerne. Det fremgår hos Altinget. Og jeg står her med en artikel fra dr.dk, hvor Venstres finansordfører siger, at nogle af de kommunale besparelser skal gå til at lette personskatterne. Det anede os, og dermed har det jo givet anledning til det spørgsmål, vi stiller i dag.

Altså, når man vil påtvinge kommunerne at foretage forskellige besparelser, vil der være ting, der ikke er råd til at lave forbedringer af i den hverdagsnære velfærd derude, fordi nogle af pengene skal bruges til skattelettelser. Er det så også her, man finder de penge, der skal bruges til at lette topskatten, altså til nogle af de mest velstillede danskere? Det er såmænd bare det, jeg forsøger at få skatteministerens svar på. Det er her sort på hvidt, og jeg synes bare, man skal stå ved sine politiske prioriteringer og sige, om det så også er her, pengene til topskattelettelser skal komme fra.

I forhold til den nødvendighed, skatteministeren lægger vægt på i svaret, vil jeg bare sige, at regeringen jo har overtaget en økonomi, hvor der i årene frem til 2020 er et betragteligt råderum, fordi den tidligere regering jo har formået at få skabt den økonomi og der nu er en fremgang i økonomien, der gør, at der er råd til at lave velfærdsforbedringer, hvis man vil, eller at give skattelettelser, hvis det er det, regeringen vil. Så det er, fordi man af egen drift påtvinger kommunerne nogle ekstra besparelser, der så skal bruges til skattelettelser, at man er i den situation. Det må man også stå ved. Men hvor meget går til at lette topskatten?

Ministeren.

Jamen regeringen har ikke besluttet, at der skal gå noget fra omprioriteringsbidraget til at lette topskatten. Det har regeringen ikke, fordi regeringen ikke har diskuteret eller prioriteret den skattereform, der skal laves til foråret. Det er en øvelse, vi skal i gang med. Når vi har gjort det, vil jeg med glæde lægge det frem, først og fremmest for de partier, der gerne vil være med til at lave en skattereform. Og det håber jeg da at alle de partier i Folketinget, der siger, at de ønsker, skatten på arbejde skal ned, vil være med til.

Men jeg kan afvise, at regeringen skulle have besluttet, at omprioriteringsbidraget skal gå til topskattelettelser, for regeringen har ikke besluttet, hvordan skattereformen skal se ud.

Hr. Jesper Petersen.

Skatteministeren må rette mig, hvis jeg tager fejl, men det står vel til troende, når man i regeringsgrundlaget skriver, at man vil sænke topskatten med 5 procentpoint, ligesom skatteministeren i dag tilkendegiver, at man vil lave en skattereform. Den information kan alle jo læse.

Når de så i Altinget spørger finansministeren, siger han: Ja, omprioriteringsbidraget kan gå lige ind i at lave skattelettelser. Og da Venstres finansordfører, Jacob Jensen, hos Clement Kjersgaard bliver spurgt om, hvorvidt pengene fra besparelserne i kommunerne skal gå til sænkning af skatten, svarer Venstres finansordfører: Ja, nogle af dem.

Hvad er det så, skatteministeren vil? Det er det, der er det enkle spørgsmål. Jeg kan forstå, at man vælger sådan en taktik med bare ikke at ville svare på det, men det fremgår jo for alle andre, at det er den her mekanisme, der er i gang, så ministeren må få en chance mere: Når nu alle andre siger, at nogle af pengene skal bruges til det, vil ministeren så sige, at det ikke er sandt, hvad de siger?

Ministeren.

Jeg synes, hr. Jesper Petersen som spørger filer lidt på citaterne. F.eks. står der i regeringsgrundlaget, at det er regeringens ambition, at man vil lette skatten på arbejde med 5 procentpoint, og at man vil lette skatten i bunden. Hvordan gør man det? En ambition kommer man vel først i mål med, hvis man kan finde 90 mandater i Folketinget, og hvis man kan finde finansieringen. Og hvad vi vil med en skattereform, er det, der står i regeringsgrundlaget. Det står til troende, det kan jeg fuldstændig bekræfte.

Men hvordan vi finder finansieringen, har vi ikke taget stilling til endnu, og derfor kan en række finansieringskilder jo principielt være i spil, herunder også omprioriteringsbidraget. Men det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er noget, regeringen har besluttet. Det kan være, at der lander en finanslovsaftale en af de kommende dage, hvor det viser sig, at man har besluttet at bruge omprioriteringsbidraget til noget helt tredje.

Tak. Der er en medspørger på, og det er fru Christine Antorini, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg har også med interesse prøvet at lytte efter, hvad skatteministeren siger. Skatteministeren gik dog så langt, og jeg citerer, at skatteministeren ikke kunne udelukke, at der kom skattelettelser. Jeg synes så til gengæld, at finansministeren er lidt mere tydelig i det svar, der er blevet givet til Finansudvalget, for der står der jo rent faktisk:

»... provenuet fra omprioriteringsbidraget i kommuner og regioner, vil løbende blive udmøntet i forbindelse med de årlige finanslove«. Og: »Det kan være til både velfærd, herunder også prioriterede indsatser i kommunerne, samt til skatte- og afgiftslettelser.«

Så der står det sort på hvidt: Det kan være til skatte- og afgiftslettelser.

Nu kan vi så konstatere, at kommunerne har fået en ekstremt stram økonomi, der kun bliver værre i årene efter, og derfor vil jeg gerne spørge skatteministeren, om det er derfor, at man f.eks. har valgt at fjerne den børnepakke, som den tidligere regering havde afsat penge til, og som kommunerne havde disponeret med. Men det er der så ikke råd til, for nu er der både en stram økonomi og måske – fordi man ikke kan udelukke det – en skattelettelse.

Ministeren.

Jeg kan helt bekræfte det svar, finansministeren har givet. Det er jo et helt standardsvar, nemlig at hvis man sparer nogle penge eller omprioriterer nogle penge og får dem ind i en finanslovsforhandling, kan de bruges til de ting, som dem, der nu laver en finanslov, beslutter. Det kan være velfærd, det kan være skattelettelser, det kan være gældsafvikling, hvis man vil det.

Den her regering har ønsket en solid økonomi, og derfor lavede vi, da vi kom til, et kasseeftersyn, der viste, at tingene ikke var så rosenrøde, som den tidligere regering havde fremstillet det. Vi er meget tæt på at få en EU-henstilling på grund af at alt for stort underskud her i 2015, og det har gjort, at man bliver nødt til at konsolidere statens finanser, så man sørger for, at underskuddet bliver det mindre. Og det betyder, at man må prioritere.

Det er selvfølgelig rigtigt, at når man prioriterer, kan man vælge at prioritere velfærd, gældsafvikling eller skattelettelser eller givetvis noget helt fjerde. Den her regering har skrevet i sit regeringsgrundlag, at man ønsker at prioritere penge både til kernevelfærdsområder – det kunne f.eks. være sundhed – og til skattelettelser, så man får sat gang i hjulene og skabt job og sikret, at vi får endnu flere penge ind på lidt længere sigt.

Fru Christine Antorini.

Nu er det jo meget interessant, at skatteministeren prøver det nummer, som et antal ministre i regeringen har brugt, med at sige, at der er lavet et såkaldt kasseeftersyn, der viser, at økonomien ikke er helt, som den skulle være. Nu er det så bare desværre sådan, at det binder, når det er, man laver nr. 2 kasseeftersyn op til finanslovsforhandlingerne, der så viser præcis det modsatte, nemlig at der faktisk er flere penge i kassen end det, Socialdemokraterne sagde under valgkampen. Det betyder, at der er en bedre økonomi, også til at prioritere den borgernære velfærd.

Der har regeringen så til gengæld valgt virkelig at sætte tommelskruerne på kommunerne. Der er ganske få penge til rådighed, og nu lyder det, som om der også af det større råderum skal gives skattelettelser. Vi kan konstatere, at børnepakken er skåret væk. Vi kan konstatere, at der bliver skåret ned på den borgernære velfærd.

Mit spørgsmål lyder: Er der også ændret i det, man forstår ved borgernær velfærd? For jeg har lagt mærke til, at det, som regeringen gang på gang siger, og det gør skatteministeren også, er, at det alene handler om ældre og sundhed. Er det det, der er blevet tilbage af borgernær velfærd? Hvad med skoler, hvad med daginstitutioner?

Ministeren.

Den her regering har det grundsynspunkt, at man godt kan køre lidt længere på literen. Hvis man sætter sig ned i en statslig myndighed, i en kommune – lige så vel som man hver evig eneste dag gør det i en privat virksomhed – og spørger, om man kunne bruge pengene lidt bedre, om man kunne få dem til at strække lidt længere, så vil de fleste komme frem til, at i et stort omfang er det faktisk muligt.

Der har været en lang række statslige institutioner og ministerier, der har været underlagt et omprioriteringsbidrag, også under den tidligere regering, og de har et langt stykke hen ad vejen vist, at man faktisk godt kunne løse den samme opgave for lidt færre penge. Og det er jo hele omprioriteringstankegangen, at vi skal have den offentlige sektor til at køre lidt længere på literen, så der bliver mulighed for, at den private sektor og de private job, der finansierer det hele, kan få bedre vilkår for at vækste og udvikle sig.

Tak til medspørgeren. Så er det hr. Jesper Petersen igen.

Bare for historikken, inden man kommer til diskussionen om skattereformen, er det nødvendigt for det første at påpege, at skatten er på vej ned. Skatten på arbejde er på vej ned som følge af den skattereform, der blev lavet i 2012. For det andet viste kasseeftersynene ikke, at der er færre penge til rådighed, end SR-regeringen antog, men at der er flere penge til rådighed, end SR-regeringen antog, også uden at man laver et kommunalt omprioriteringsbidrag.

Selvfølgelig pålægger man kommunerne effektiviseringer, men nu er den klare prioritering for regeringen altså, at man vil foretage en helt særlig nedskæring på det kommunale område for at finansiere bl.a. lettelser i topskatten, og det synes jeg bare regeringen må stå ved. Så kan vi tage den politiske diskussion direkte og ærligt.

Ministeren.

Jeg vil gerne sige tingene ærligt og redeligt, og det ærlige svar er, at regeringen ikke har besluttet at bruge omprioriteringsbidraget til at lette topskatten. Regeringen har slet ikke taget stilling til en skattereform. Der pågår i øjeblikket i en bygning ikke så langt herfra nogle finanslovsforhandlinger, og det er jo helt afgørende for de partier, der er med omkring det bord, hvordan man vil bruge statens budget. Der kan man vælge at bruge omprioriteringsbidraget ved at give det tilbage til kommunerne eller at bruge det på en række andre ting. Herunder kan man selvfølgelig også vælge skattelettelser. Men at der skulle være en særlig kobling mellem topskat og omprioriteringsbidrag, kan jeg afvise.

Men når der er et omprioriteringsbidrag og man skal beslutte i finanslovsforhandlinger, hvad man skal bruge pengene til, så er der jo en række muligheder. Det kommer helt an på, hvad de partier, der sidder rundt om bordet, beslutter og bliver enige om.

Tak. Det var slut på spørgsmål 23. Tak til hr. Jesper Petersen og fru Christine Antorini.

Det næste spørgsmål er stillet til skatteministeren af hr. Peter Hummelgaard Thomsen. Der er en medspørger, hr. Jens Joel, og de er begge fra Socialdemokratiet.