Fremsat den 13. januar 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder

(Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen)

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, lov nr. 1573 af 20. september 2006 og § 121 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og senest ved § 8 i lov nr. 1637 af 16. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »EF's toldkodeks« til: »EU-toldkodeksen«.

2. § 1, nr. 8, ophæves.

3. To steder i § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »EF's« til: »EU's«.

4. I § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, nr. 4, og § 81, stk. 1, 1. pkt., ændres »EF« til: »EU«.

5. § 13, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

6. I § 13, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., ændres »den efter stk. 1 fastsatte frist« til: »fristen fastsat i EU-toldkodeksens artikel 149«.

7. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »postforsendelser« til: »enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør«.

8. § 15, stk. 3, ophæves.

9. I § 30, stk. 3, ændres »Sikkerheden kan stilles ved:« til: »Sikkerhed for at opnå kredit efter stk. 2, samt sikkerhed for en potentiel toldskyld kan stilles ved:«.

10. I § 30 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »beregnes renter efter de i § 37 fastsatte regler« til: »beregnes renter af afgiftsskyld efter de i § 37 fastsatte regler«.

11. I § 30 a, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens artikel 114 om morarenter.«

12. Efter § 30 a indsættes:

»§ 30 b. Forældelsesfristen er 10 år for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.«

13. § 35, stk. 1, affattes således:

»Varer, der tillades afstået til fordel for statskassen, må ikke medføre udgifter for statskassen.«

14. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »senest den 10. dag« til: »senest den 20. dag«, og »den pågældende afregningsperiode« ændres til: »senest den følgende afregningsperiode«.

15. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »den følgende afregningsperiode« til: »senest den næstfølgende afregningsperiode«.

16. I § 37, stk. 1, ændres »told-, afgifts- og rentebeløb« til: »afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rentebeløb«.

17. I § 37, stk. 1, indsættes som 2. pkt. og 3. pkt.:

»Rente af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens artikel 114. § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på toldskyld.«

18. I § 38, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1,« til: »EU-toldkodeksens artikel 149«.

19. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Frihavne, provianteringslagre og told- og afgiftsfrie butikker«.

20. § 41, stk. 1, affattes således:

»Ved en frihavn forstås en havn, der er beliggende i det danske toldområde og opfylder betingelserne om frizoner i EU-toldkodeksens kapitel 3, afdeling 3.«

21. § 42 affattes således:

»§ 42. §§ 11 a-26 finder tilsvarende anvendelse for frihavne, herunder på trafikken og vareførslen mellem frihavne og den øvrige del af det danske toldområde.«

22. I § 44, stk. 2, 2. pkt., ændres »Toldvagthuse og toldlokaler« til: »Toldlokaler«.

23. Overskriften før § 49 ophæves.

24. §§ 49-54 ophæves.

25. Overskriften før § 55 affattes således:

»Provianteringslagre«.

26. § 55 ophæves.

27. I § 57 udgår »toldoplag og« og »toldoplag eller«.

28. § 72 ophæves.

29. I § 73, stk. 1, nr. 1, udgår »et frilager«.

30. I § 73, stk. 1, nr. 1, ændres »når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte forskrifter« til: »når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov, de i medfør af loven fastsatte forskrifter eller i artikel 127, stk. 1, artikel 145, stk. 1, artikel 158, stk. 1, artikel 263, stk. 1, artikel 270, stk. 1, artikel 271, stk. 1, og artikel 274, stk. 1, i EU-toldkodeksen«.

§ 2

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, § 19 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 3 i lov nr. 578 af 4. maj 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 1888 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a udgår », på et frilager«.

2. I § 12, stk. 2, udgår », på frilager«.

3. I § 34, stk. 1, nr. 19, udgår », levering af varer bestemt til at skulle anbringes på frilager eller levering af varer, der er oplagt på frilager«.

4. I § 45, stk. 13, 1. pkt., ændres »EF's toldkodeks« til: »EU-toldkodeksen«.

5. I § 46, stk. 5, udgår »eller frilager«.

6. I § 47, stk. 1, nr. 2, udgår »eller på et frilager«.

§ 3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Toldskyld forrentes uanset stk. 1 med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

2. I § 16 d, stk. 1 og 2, ændres »§ 16 c, stk. 3« til: »§ 16 c, stk. 4«.

§ 4

I lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 20. oktober 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, udgår »eller på frilager«.

§ 5

Loven træder i kraft den 1. maj 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at tilrette toldloven, momsloven, opkrævningsloven, og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (herefter: varemærkeforfalskelsesloven), som følge af, at der er vedtaget nye EU-toldregler i form af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EU-toldkodeksen).

EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. I modsætning til den tidligere EF-toldkodeks (forordning nr. 2913/1992 om indførsel af en EF-toldkodeks), er der en række områder, der nu er reguleret direkte i EU-toldkodeksen. Dette indebærer, at en række bestemmelser i toldloven, momsloven, opkrævningsloven og varemærkeforfalskelsesloven ændres eller ophæves.

Med lovforslaget ændres toldloven m.v. med de ændringer, der er nødvendige som følge af ikrafttrædelsen af dele af EU-toldkodeksen pr. 1. maj 2016.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning udvides til også at kunne omfatte potentiel toldskyld, og en ændring af beregningen af renter for ubetalte toldbeløb, idet sådanne fremover er direkte EU-regulerede. Det foreslås derfor også at ændre opkrævningsloven, således at forrentningen af toldbeløb tager udgangspunkt i udlånsrenten i Danmarks Nationalbank, som er gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2 procentpoint, således som EU-toldkodeksen angiver.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om at ophæve bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte fristen for angivelse til fortoldning eller udførsel og bemyndigelsen til at fastsætte gebyr for kontrol ved hjælp af scannere, da EU-toldkodeksen fremover fastsætter direkte anvendelige regler om dette.

Endvidere foreslås det i lovforslaget, at begrebet »frilagre« ophæves, da dette begreb afskaffes med den nye EU-toldkodeks.

Endelig foreslås en række mindre justeringer og rettelser.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Toldområdet er - som en central del af det indre marked - overvejende styret af direkte gældende EU-lovgivning, idet kompetencen til at lovgive på området ligger i EU.

Der har således siden 1993 været ét fælles regelsæt (forordning nr. 2913/1992 om indførsel af en EF-toldkodeks) bestående af en Rådsforordning og tilhørende Kommisionsforordning, der tilsammen fastlægger de regler, der gælder for ind- og udførsel af varer til og fra EU. På enkelte områder (f.eks. i forhold til sanktioner) fastsætter medlemsstaterne supplerende bestemmelser, ligesom der på en række områder hidtil har været rum for nationale afvigelser og tilføjelser. Kun få områder har ikke været omfattet af EU-bestemmelser, men er reguleret nationalt i den danske toldlov (f.eks. reglerne for, hvordan toldkontrollen udføres).

Der har gennem de seneste ca. 10 år været arbejdet med en modernisering af EU´s toldregler, således at de afspejler den udvikling, der har været i varehandlen og omfanget heraf. Ikke mindst har der været et behov for at tilpasse reglerne til en elektronisk håndtering af toldprocesserne. I takt med såvel EU's udvidelse i antallet af medlemsstater, som den øgede globalisering, er der opstået behov for hurtigere og mere ensartet håndtering af tolden fra toldmyndighedernes side på tværs af EU-landene til gavn for erhvervslivet. Moderniseringen af EU's toldregler er med andre ord nødvendig, for at import og eksport kan forløbe gnidningsfrit, for at virksomhederne i EU opererer med et ensartet regelsæt, og for at virksomheder i EU har lige konkurrence.

Pr. 1. maj 2016 træder dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen i kraft. Da forordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, er det nødvendigt at foretage en række ændringer og justeringer i national lovgivning.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Ophævelse af definitionsbestemmelse vedr. postforsendelser

3.1.1. Gældende ret

Efter toldloven defineres postforsendelser som enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør. Definitionen blev indsat i 2003 i toldloven, da man ønskede at præcisere, at SKAT skulle have mulighed for at eftersøge og kontrollere alle former for postforsendelser.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve definitionen af postforsendelser. Definitionen af postforsendelser er alene anvendt i toldlovens regler om SKATs adgang til kontrol og findes ikke tilsvarende i EU-toldkodeksen. Af hensyn til den umiddelbare forståelse af SKATs adgang til kontrol, foreslås det, at bestemmelsen omformuleres, således at eftersøgning og kontrol af varer gælder enhver forsendelse, uanset om der er tale om breve, pakker eller anden form for forsendelse. Bestemmelsen foreslås samtidig flyttet til den bestemmelse i toldloven, hvor den rigtigt hører hjemme - nemlig i forbindelse med eftersøgning og kontrol af varer.

3.2. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte en frist for angivelse

3.2.1 Gældende ret

Skatteministeren har i dag en bemyndigelse til at fastsætte en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning eller udførsel. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om toldbehandling (bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012). Heraf fremgår, at når omstændighederne berettiger til det, kan SKAT tillade, at varer, der forsendes ad søvejen, kan henligge under midlertidig opbevaring på toldgodkendte områder i toldhavne i op til 45 dage efter ankomsten, og varer, der forsendes ad anden vej end søvejen, kan henligge under midlertidig opbevaring på toldgodkendte områder i toldhavne og toldlufthavne i op til 20 dage efter ankomsten.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte en frist for angivelse. Forslaget medfører, at skatteministeren ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning eller udførsel. Bemyndigelsen er ikke længere aktuel, da fristen fremgår direkte af EU-toldkodeksen. I henhold til den nye EU-toldkodeks er fristen for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller reeksport 90 dage.

3.3. Ophævelse af en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte et gebyr vedr. containerscannere

3.3.1. Gældende ret

Skatteministeren har i dag en bemyndigelse i toldloven til at fastsætte regler for, hvornår der må opkræves gebyr for anvendelse af containerscannere i forbindelse med kontrol. Gebyret skal dække de omkostninger, der er forbundet med scanning af containere. Bemyndigelsen har ikke været anvendt.

3.3.2. Lovforslaget

Det foreslås, at skatteministerens bemyndigelsesbestemmelse ophæves, idet toldmyndighederne, ifølge den nye EU-toldkodeks, ikke må pålægge afgifter eller omkostninger for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstider. Det foreslås derfor at ophæve skatteministerens bemyndigelse til at fastætte regler om gebyr for brug af containerscannere for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen. SKATs mulighed for at pålægge gebyr uden for toldstedernes officielle åbningstider, er fortsat reguleret i toldlovens kapitel 6 om andre bestemmelser. En sådan bestemmelse er i overensstemmelse med EU-toldkodeksen.

3.4. Udvidelse af sikkerhedsstillelsesordning

3.4.1. Gældende ret

Indrømmelse af toldkredit er betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed. Det er muligt for de fleste virksomheder at opnå toldkredit, så told m.v. indbetales til SKAT én gang om måneden.

Varemodtageren, dvs. en importør af varer, kan stille sikkerhed for kredit ved enten at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning eller anvende en anden form for sikkerhed i form af f.eks. bankgarantier, spærrede bankbøger eller børsnoterede obligationer, der er ihændehaverpapirer.

SKAT tilbyder i dag en sikkerhedsstillelsesordning, som anvendes af hovedparten af de danske importører. SKATs sikkerhedsstillelsesordning, er en særlig dansk ordning, hvor virksomhederne ved betaling af et bidrag, deltager i en almindelige garantiordning, der forvaltes af SKAT. Skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i ordningen. Bidraget er fastsat til 2,5 promille af toldbeløbet ved fortoldning. Bidraget skal betales sammen med tolden den 16. i måneden efter afregningsperioden.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at muligheden for at stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning fremover også omfatter potentiel toldskyld. Toldskyld er en persons forpligtelse til at betale de importafgifter, der efter lovgivningen skyldes for en bestemt vare. Ændringen foreslås, for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen, hvorefter det fremover vil være muligt at anvende SKATs sikkerhedsstillelsesordning for såvel toldskyld, der er opstået, som toldskyld, der kan opstå (potentiel toldskyld). Ud over de metoder til sikkerhedsstillelse, der er anført i EU-toldkodeksen og dennes supplerende bestemmelser, er det også muligt nationalt at fastsætte metoder til sikkerhedsstillelse. Det foreslås derfor, at den nuværende mulighed for at stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning udvides til også at omfatte den potentielle toldskyld. Ifølge EU-toldkodeksen kan virksomhederne stille sikkerhed for såvel potentiel som eksisterende toldskyld i form af enten 1) kontant depositum eller ved ethvert andet betalingsmiddel, der anerkendes af toldmyndighederne som værende sidestillet med et kontant depositum, udstedt i euro eller i den medlemsstats valuta, hvor der kræves sikkerhedsstillelse 2) ved et tilsagn fra en kautionist 3) ved enhver anden form for sikkerhedsstillelse, som giver tilsvarende forsikring om, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, vil blive betalt.

Lovforslaget supplerer således de muligheder, der via EU-reglerne er angivet som sikkerhedsstillelsesformer, som f.eks. kaution eller kontant depositum, og viderefører de muligheder, virksomhederne har for at stille sikkerhed i dag ved at kunne anvende SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

Skatteministeren har en bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Det vil derfor blive nærmere fastsat i toldbehandlingsbekendtgørelsen, hvordan sikkerhedsstillelsesordningen vil skulle indrettes for at kunne dække potentiel toldskyld.

3.5. Ændring af regler om beregning af morarenter

3.5.1. Gældende ret

Såfremt en person eller virksomhed overskrider en betalingsfrist for betaling af told og afgifter, beregnes der i dag en morarente af det skyldige beløb efter opkrævningsloven, således at beløbet forrentes med en daglig rente, som beregnes for hver påbegyndt dag regnet fra den seneste rettidige angivelses- og betalingsdag for beløbet. Renten beregnes efter den af Danmarks Nationalbank fastsatte rente med tillæg af 0,7 procentpoint. Renten tilskrives månedligt, og der kan således blive beregnet renters rente. Ifølge opkrævningsloven fastsættes renten for kalenderåret. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorde kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derudover kan der pålægges et gebyr på 65 kr. for rykkerskrivelse vedr. manglende betaling.

3.5.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve de nationale regler om beregning af morarenter, idet renter af toldbeløb fremover beregnes efter de nye bestemmelser i EU-toldkodeksen om morarenter i stedet for som nu efter opkrævningslovens regler. Reglerne findes således fremover i EU-toldkodeksen, der finder direkte anvendelse i dansk ret. Med ændringen gælder således tilnærmelsesvis samme rentesats i alle 28 EU-lande. At det alene er tilnærmelsesvis skyldes, at renten fastlægges på baggrund af henholdsvis Den Europæiske Centralbanks rentesats (for eurolandene) og på baggrund af de enkelte medlemslandes nationalbankers rentesats forhøjet med 2 procentpoint for lande uden for euroen. Renten beregnes fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber og indtil den dag, hvor betalingen finder sted. Renter af afgiftsbeløb vil dog fortsat blive beregnet efter opkrævningslovens regler.

3.6. Forældelse af toldskyld, der kunne give anledning til retsforfølgning

3.6.1. Gældende ret

Ifølge den nuværende EF-toldkodeks, der finder direkte anvendelse i dansk ret, kan underretning af debitor om toldskyld ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra toldskyldens opståen. Hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til retsforfølgning, kan underretning af debitor om toldskylden ske efter udløbet af treårs fristen. Ved en handling forstås også en undladelse, f.eks. en undladelse til at angive varer, der har medført toldskyldens opståen. Bestemmelsen forstås i henhold til EU-Domstolens praksis således, at den sædvanlige frist på tre år indenfor hvilken, der kan ske opkrævning af told, forlænges, hvis der er begået en handling, som kan give anledning til straf, uanset om der rejses og gennemføres en straffesag eller ej.

Det fremgår af c-273/90 (Meico-Fell), at begrebet »en handling, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning« skal forstås således, at det ikke blot er handlinger, der formelt er omfattet af bestemmelserne i en medlemsstats strafferet, men også culpøst tilregnelige overtrædelser af bestemmelser om toldangivelse, der skal sikre, at toldskyldneren udviser den fornødne omhu. Endvidere fremgår det af c-62/06 (Zefeser), at det er toldmyndighederne, der har kompetencen til at fastsætte, hvornår en handling vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Bestemmelsen forstås i overensstemmelse med domspraksis.

3.6.2. Lovforslaget

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i toldloven, hvor det fremgår, at forældelsesfristen for toldskyld er ti år, hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Ændringen foreslås for at skabe overensstemmelse med EU's nye toldkodeks, hvoraf det nu fremgår, at forældelsesfristen på tre år forlænges til mindst fem og højst ti år i overensstemmelse med national lovgivning. Der er i dag ikke fastsat en national bestemmelse om forældelse af toldskyld, hvor tidsrammen ligger indenfor de fem til ti år. Det foreslås, at fristen fastsættes til ti år, da denne frist svarer til den absolutte frist gældende for skatte- og afgiftskrav ifølge skatteforvaltningsloven.

3.7. Afståelse af varer til fordel for statskassen

3.7.1. Gældende ret

I dag er det anført i toldloven, at toldskyld ikke opstår for varer, som inden frigivelsen tillades afstået til fordel for statskassen. Ved inden frigivelsen forstås som udgangspunkt frigivelse til fri omsætning. Endvidere må afståelsen ikke medføre udgifter for statskassen. Som bestemmelsen er formuleret i dag, opstår der ikke toldskyld ved afståelse til statskassen, mens der ifølge EU-reglerne opstår en toldskyld, som dog ophører ved afståelsen til statskassen, hvis en sådan afståelse er mulig.

3.7.2. Lovforslaget

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det ikke fremgår af formuleringen, at der ikke opstår toldskyld ved afståelse til statskassen. Ændringen foreslås for at skabe overensstemmelse med EU's nye toldkodeks, hvor det direkte fremgår, at toldskylden ophører ved import eller eksport af varer, der afstås til staten. Lovforslaget ændrer dog ikke ved, at varer, der tillades afstået til fordel for statskassen, fortsat ikke må medføre udgifter for denne.

3.8. Ændring af frist for begæring om godtgørelse

3.8.1. Gældende ret

Ifølge de nuværende regler skal SKAT sende et forslag til afgørelse om godtgørelse i høring, såfremt der ikke gives fuldt ud medhold i begæringen om godtgørelse. Ved godtgørelse forstås hel eller delvis tilbagebetaling af toldbeløb, der er betalt ved en vares overgang til fri omsætning. I dag er høringsfristen på mindst 15 dage, jf. skatteforvaltningsloven, hvorfor det i dag er muligt i praksis at træffe afgørelse om godtgørelse og foretage fradrag i det beløb, der skal afregnes til SKAT (tilsvaret) inden udgangen af den måned, hvor der er begæret om godtgørelse. Fristen for begæring om godtgørelse er i dag fastsat til senest den 10. dag i en afgiftsperiode.

3.8.2. Lovforslaget

Med EU's nye toldkodeks harmoniseres høringsreglerne. Dette indebærer, at høringsfristen fremover vil være 30 dage, mod i dag de nationalt fastsatte 15 dage. Hvis den nuværende frist for begæring om godtgørelse fastholdes til den 10. i en måned og den længere høringsfrist på 30 dage udnyttes fuldt ud, vil det ikke være muligt at foretage fradrag i tilsvaret inden udløbet af den måned, hvor begæringen er foretaget. Fradraget i tilsvaret vil - såfremt der ikke sker en ændring af fristen for at foretage begæringen - først kunne ske med udløbet af den efterfølgende afgiftsperiode (dvs. den følgende måned). Ved at foretage fradrag i tilsvaret, vil der skulle afregnes et mindre beløb til SKAT.

For at minimere den tid, der går, fra at fristen for begæringen udløber, til eventuel godtgørelse kan blive fradraget, foreslås det, at begæring om godtgørelse fremover skal afgives senest den 20. dag i en afregningsperiode. Med en høringsfrist på op til 30 dage, indebærer dette, at godtgørelse eller regulering af tilsvaret herefter senest vil ske i den følgende afregningsperiode. Ændringen forhindrer ikke, at en begæring om toldgodtgørelse kan fradrages i tilsvaret i samme afregningsperiode, som begæringen afgives i. Dette forudsætter dog, at begæringen afgives tidligt i en afregningsperiode, og at virksomheden ikke udnytter hele høringsfristen, således at SKAT fortsat har ca. 5 dage til at træffe endelig afgørelse og fradrage beløbet i tilsvaret.

3.9. Ændring af regler om frihavne

3.9.1. Gældende ret

Ifølge toldloven forstås ved en frihavn, et i det danske toldområde beliggende afspærret havneområde, der bevogtes af SKAT. Frihavnen er et afgrænset område i Københavns Havn og betragtes i dag med hensyn til betaling af told, moms og afgifter som værende uden for EU's toldområde. Frihavnen er indhegnet, så trafikken til og fra havneområdet kun kan foregå ad søvejen eller gennem de områder, hvor SKAT fører tilsyn.

3.9.2. Lovforslaget

Med forslaget fastsættes det, at en frihavn er en havn i det danske toldområde, der opfylder EU's betingelser for frizoner, dvs. at de er indhegnet, og at SKAT fører tilsyn med området. Ændringen er en følge af, at man i EU's nye toldkodeks anvender ordet frizone i en ny betydning, hvor ordet frizone nu er en del af EU's toldområde. I Danmark er det kun Københavns Frihavn, der har frizonestatus, hvorfor toldloven alene har regler om frihavne. Med ændringen præciseres det derfor, at frihavne er frizoner. Forslaget medfører ikke en ændring af de krav og vilkår, der gælder for frihavne i dag. Dette indebærer bl.a. at frihavne fortsat kun kan oprettes ved lov, at frihavnsvirksomhed og de på frihavnsområdet beliggende virksomheder og lagre er underkastet de bestemmelser, der fastsættes af SKAT eller andre statslige myndigheder om kontrol såvel ved frihavnsområdets grænser som på frihavnsområdet, til beskyttelse af told- og afgiftsinteresser og varetagelse af de opgaver, der i øvrigt er pålagt SKAT, herunder kontrollen med varers indførsel og udførsel.

3.10. Ophævelse af ordet frilager

3.10.1. Gældende ret

Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det danske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de varer, der ligger på lagret anses for at befinde sig uden for det danske toldområde. Det vil sige, at de kan ligge på lagret, uden at der er afregnet told og afgifter. I dag findes reguleringen af frilagre i toldloven, herunder hvad der forstås ved et frilager, hvordan der opnås tilladelse til oprettelse af frilagre, hvilke varer, der kan ligge på et frilager og kontrol af frilager m.v.

3.10.2. Lovforslaget

Ordet frilagre anvendes ikke længere i EU's nye toldkodeks. Der er dermed ikke længere hjemmel i EU-lovgivningen til at oprette sådanne steder, hvorfor bestemmelserne i toldloven foreslås ophævet. Det sker ved, at begrebene frilagre/frilager udgår af toldloven.

SKAT har oplyst, at der ikke er udstedt tilladelser til oprettelse af denne type oplag i Danmark, hvilket vil sige, at der ikke ligger varer på frilagre i dag. Ændringen har således ingen praktisk betydning for danske virksomheder.

3.11. Ændring af regler om toldoplag

3.11.1. Gældende ret

SKAT kan ifølge toldloven i visse tilfælde meddele tilladelse til oprettelse af toldoplag til oplæggelse af varer, der indføres fra tredjelande i uberigtiget stand, dvs. uden at der er betalt told og afgifter.

Formålet med et toldoplag er at give virksomheder mulighed for at oplægge varer fra ikke-EU-lande, hvorved virksomhederne undgår betaling af told og afgifter, ligesom varerne ikke underkastes handelspolitiske foranstaltninger. Dette betyder, at virksomheder, der får varer hjem fra ikke-EU-lande til lager med henblik på fortoldning eller genudførsel på et senere tidspunkt, kan vælge at oplægge varer på et toldoplag og så udføre eller fortolde varerne i takt med, at de skal anvendes. Tilladelse til oprettelse af toldoplag kan gives til pakhusforretninger på steder, hvor der er et særligt behov. Der er tale om såkaldte offentlige oplag, dvs. oplag, hvor enhver kan oplægge varer.

En anden type toldoplag kan oprettes hos varemodtagere, der har et særligt behov for oplæggelse af varer (private oplag), dvs. oplag hvor det er forbeholdt varemodtageren at oplægge sine varer. Kravet om et særligt behov indebærer, at varemodtageren skal kunne påvise, at der er et økonomisk behov for oplæggelse af varerne.

3.11.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglen om, at SKAT kan give tilladelse til oprettelse af toldoplag til bestemte virksomhedsgrupper (både private- og offentlige oplag), ophæves. Det foreslås endvidere at ophæve skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om oprettelse, indretning og benyttelse af toldoplag, da der ikke længere er behov for denne. Dette skyldes, at reglerne pr. 1. maj 2016 findes i EU-toldkodeksen, der er direkte anvendelig i dansk ret. Med EU-toldkodeksen vil der gælde de samme regler, som gælder for toldoplag i toldloven i dag. Ifølge EU-toldkodeksen kan toldoplag benyttes af alle til oplæggelse af varer (offentlig toldoplag), eller de kan benyttes af en indehaver af en bevilling til toldoplag til oplagring af varer (privat toldoplag). Endvidere fremgår det af EU-toldkodeksen, at varer, der er henført under toldoplagsproceduren, kan midlertidigt fraføres toldoplaget. Bortset fra i tilfælde af force majeure skal der indhentes forhåndstilladelse til en sådan fraførsel hos toldmyndighederne (SKAT). Da der vil gælde de samme regler, som gælder for toldoplag i dag, får ændringen ikke konsekvenser for virksomhederne.

3.12. Ændring af regler om eftergivelse og henstand

3.12.1. Gældende ret

I dag er det anført i toldloven, at reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag til sikkerhedsstillelsesordningen, gebyr for vejkøretøjer og containere, ekspeditionsafgift for angivelse, der indgives for sent, og administrative bøder efter toldlovens kapitel 7.

Reglerne om eftergivelse og henstand finder således anvendelse på det bidrag for deltagelse i sikkerhedsstillelsesordningen, som i medfør af toldbehandlingsbekendtgørelsen er fastsat til 2,5 promille af toldbeløbet eller af eksportafgiftsbeløbet og som opkræves sammen med tolden.

Ligeledes finder reglerne om eftergivelse og henstand anvendelse for det gebyr på 500 kr. for vejkøretøjer og 300 kr. for containere, der betales for godkendelsesbeviser udstedt af SKAT til brug som dokumentation for, at et vejkøretøj eller en container opfylder de fastsatte krav i TIR-konventionen (Transport Internationaux Routiers), samt den ekspeditionsafgift på 550 kr. der skal betales af den, der er forpligtet til at angive varer til fortoldning eller udførsel, for hver angivelse, der indgives for sent.

Den bestemmelse, der henvises til i opkrævningsloven, er dog ophævet i 2008, i forbindelse med at reglerne om eftergivelse og henstand blev overflyttet til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

3.12.2. Lovforslaget

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i toldloven om eftergivelse og henstand, da reglerne om eftergivelse og henstand fremadrettet er reguleret af EU-toldkodeksen. Med EU-toldkodeksen kan SKAT give henstand med betaling af det skyldige toldbeløb, mod at der stilles sikkerhed. Betalingshenstanden er på 30 dage. Med lovforslaget bringes toldloven i overensstemmelse med EU-toldkodeksen og de regler om henstand m.v., der finder direkte anvendelse.

3.13. Ændring af sanktion for manglende angivelse

3.13.1. Gældende ret

I dag kan en person eller virksomhed, der med forsæt eller groft uagtsomt undlader at angive varer til SKAT, straffes med bøde, når angivelsen er foreskrevet i toldloven eller i de i medfør af loven fastsatte forskrifter. Der skal angives varer, der indføres til eller udføres fra det danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i det danske toldområde.

3.13.2. Lovforslaget

Med forslaget foreslås sanktionsbestemmelsen ændret, så det er tydeligt, at det også er muligt at straffe den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at angive varer til SKAT, når en sådan angivelse er foreskrevet i EU-toldkodeksen. Dette skyldes, at en række angivelsesregler er fastlagt direkte i EU-toldkodeksen, og der er således behov for, at manglende overholdelse af disse regler skal kunne sanktioneres i henhold til national lov. Det drejer sig om summarisk indpassageangivelse, angivelse til midlertidig opbevaring, toldangivelse, reeksportangivelse, summarisk udpassageangivelse og reeksportmeddelelse.

Derudover skyldes ændringen, at reglerne om toldoplag pr. 1. maj 2016 er reguleret af EU-toldkodeksen, og der er derfor fortsat et behov for, at manglende angivelse af varer, der indføres til, eller udføres fra et toldoplag på det danske toldområde er omfattet af toldlovens kapitel 7 om straf.

Varer, der føres ind i EU's toldområde skal være omfattet af en summarisk indpassageangivelse. Den summariske indpassageangivelse skal indgives af transportøren, hvorfor det foreslås, at transportøren kan straffes, såfremt transportøren underlader at angive varer.

Summarisk udpassageangivelse skal som hovedregel indgives af transportøren. Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den summariske udpassageangivelse i stedet for af transportøren indgives af eksportøren eller afsenderen eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne transportøren handler eller enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for udpassagetoldstedet.

Såfremt der er behov for midlertidig opbevaring, fremgår det endvidere af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-varer, der frembydes for toldmyndighederne, skal være omfattet af en angivelse til midlertidig opbevaring, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af bestemmelserne om midlertidig opbevaring. Til midlertidig opbevaring skal angivelsen indgives enten af den person, som førte varerne ind i EU's toldområde, den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som førte varerne ind i dette område, handler eller den person, som havde ansvaret for transporten af varerne, efter at de er ført ind i EU's toldområde.

Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straffes, såfremt der ikke er foretaget en angivelse til midlertidig opbevaring.

For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure, bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangivelse, som passer til den særlige procedure.

Ved den særlige procedure forstås enten forsendelse, der omfatter ekstern og intern forsendelse, oplagring, der omfatter toldoplag og frizoner, særlig anvendelse, der omfatter midlertidig import og anvendelse til særligt formål eller forædling, der omfatter aktiv og passiv forædling.

Passiv forædling giver mulighed for hel eller delvis fritagelse for told og afgifter på varer, der genindføres, efter at de har været udført midlertidigt fra toldområdet i EU med henblik på forarbejdning eller reparation, hvorimod aktiv forædling er en ordning for told- og afgiftsfritagelse for råvarer, materialer og hjælpestoffer, der indføres til forarbejdning i EU og efter forarbejdning eksporteres til lande uden for EU.

Derudover skal varer, der skal føres ud af EU's toldområde, være omfattet af en angivelse forud for afgang, der indgives til det kompetente toldsted inden for en specifik frist, før varerne føres ud af EU's toldområde.

Endvidere fremgår det af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-varer, som skal føres ud af EU's toldområde, skal gøres til genstand for en reeksportangivelse, der skal indgives til det kompetente toldsted.

Ved reeksportangivelse forstås ifølge EU-toldkodeksen, den handling, hvorved en person i behørig form og efter de forskrevne regler tilkendegiver et ønske om at føre ikke-EU-varer, bortset fra dem der befinder sig under frizoneproceduren eller til midlertidig opbevaring, ud af EU's toldområde.

En toldangivelse kan indgives af enhver person, som kan forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til. I tilfælde af forenklet angivelse, skal en person indgive en supplerende angivelse med de oplysninger, der er nødvendige for den pågældende toldprocedure.

Det foreslås derfor, at denne personkreds kan straffes, såfremt der ikke er indgivet toldangivelse, som passer til den særlige procedure, angivelse forud for afgang, eller reeksportangivelse.

Når varer skal udføres af EU's toldområde, og der ikke indgives en toldangivelse eller en reeksportangivelse som angivelse forud for afgang, skal der indgives en summarisk udpassageangivelse til udpassagetoldstedet. Ved summarisk udpassageangivelse forstås ifølge EU-toldkodeksen en handling, hvorved en person i behørig form og efter de forskrevne regler og inden for en bestemt tidsfrist oplyser toldmyndighederne om, at varer vil blive ført ud af EU's toldområde.

Summarisk udpassageangivelse skal som hovedregel indgives af transportøren. Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den summariske udpassageangivelse i stedet for af transportøren indgives af eksportøren eller afsenderen eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne transportøren handler eller enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for udpassagetoldstedet.

Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straffes, såfremt der ikke er angivet en summarisk udpassageangivelse.

Derudover skal der indgives en reeksportmeddelelse, når ikke-EU-varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra en frizone, eller varer under midlertidig opbevaring, der reeksporteres direkte fra en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring, føres ud af EU's toldområde, og der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk udpassageangivelse for disse varer.

Ved en reeksportmeddelelse forstås ifølge EU-toldkodeksen den handling, hvorved en person i behørig form og efter de forskrevne regler tilkendegiver et ønske om at føre ikke-EU-varer, der befinder sig under frizoneproceduren eller til midlertidig opbevaring, ud af EU's toldområde.

Reeksportmeddelelsen skal indgives til varernes udpassagetoldsted af den person, der er ansvarlig for frembydelsen af varerne ved udpassage.

Varer, der skal føres ud af EU's toldområde, frembydes for toldmyndighederne ved udpassage enten af den person, som fører varerne ud af EU's toldområde, den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som fører varerne ud af EU's toldområde, handler eller den person, som har ansvaret for transporten af varerne, inden de føres ud af EU's toldområde.

Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straffes, såfremt der ikke er foretaget en reeksportmeddelelse.

Lovforslaget ændrer ikke på det nuværende strafniveau.

3.14. Forrentning af toldbeløb

3.14.1. Gældende ret

Alle virksomheder med et CVR-nr. eller et SE-nr. har en skattekonto på skat.dk, som samler alle virksomhedens betalinger mellem virksomheden og SKAT. Efter gældende regler opkræves told over skattekontoen. En negativ saldo på skattekontoen forrentes med en månedlig morarentesats opgjort som basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,7 procentpoint. Renten beregnes dagligt af dagens saldo, og der tilskrives rente månedligt. Da forrentningen sker af saldoen, beregnes også rente af tilskrevne renter efter et rentes renteprincip.

3.14.2. Lovforslaget

Det foreslås, at reglerne om forrentning på skattekontoen tilpasses, så toldbeløb i stedet forrentes med renten i EU-toldkodeksen, idet morarenter pr. 1. maj 2016 skal beregnes i henhold til reglerne i EU-toldkodeksen. Rentesatsen efter EU-toldkodeksen er lavere end den nuværende rentesats på skattekontoen. Efter EU-toldkodeksen skal toldbeløb, som virksomhederne betaler for sent, pålægges morarente fra sidste rettidige betalingsfrist og indtil den dag, betalingen finder sted. Renten efter EU-toldkodeksen er en simpel rente, hvilket vil sige, at der ikke beregnes rente af tilskrevne renter. Ved simpel rente beregnes kun rente af hovedstolen.

For medlemsstater, som ikke anvender euroen som valuta, er morarenten fastsat til den rente, som medlemsstatens nationalbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned forhøjet med 2 procentpoint eller den nærmeste tilsvarende sats.

Som følge af at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret, er der ikke adgang til at blive fritaget for renter af toldskyld efter opkrævningslovens regler. Adgangen til at blive fritaget for renter af toldskyld er udtømmende beskrevet i EU-toldkodeksen, som fastlægger at der kan fritages for renter af toldskyld, når det på grundlag af en dokumenteret vurdering af debitors situation fastslås, at opkrævning af morarente vil kunne give anledning til alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

Med forslaget vil toldbeløb ikke længere indgå i den almindelige forrentning af skattekontoens rentebærende debetsaldo, men forrentes i stedet særskilt med den foreslåede rente for toldbeløb. I relation til modregningen på skattekontoen og udbetalingsreglerne vil toldbeløb fortsat indgå i skattekontoens saldoopgørelse. Toldbeløb indgår i skattekontoens almindelige princip om, at de ældste krav dækkes først, når der ikke er tilstrækkelige midler på skattekontoen til at dække alle krav.

Med EU-toldkodeksen vil forrentningen af toldbeløb tage udgangspunkt i udlånsrenten i Danmarks Nationalbank, som er gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2 procentpoint. Nationalbankens udlånsrente, som senest blev fastlagt den 20. januar 2015, udgør 0,05 pct. pro anno. Endvidere foreslås det, at toldbeløb under 75 kr. ikke forrentes. Efter EU-toldkodeksen skal der ikke opkræves renter af toldbeløb under 10 euro (ca. 75 kr.). Dermed bringes opkrævningsloven i overensstemmelse med EU-toldkodeksen.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at EU's nye toldkodeks finder direkte anvendelse i dansk ret. De økonomiske konsekvenser for det offentlige, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for det offentlige, idet de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. De administrative konsekvenser for det offentlige - ikke mindst for SKAT - der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt. Der er f.eks. tale om, at betingelserne for diverse bevillinger ændres i EU-toldkodeksen, og det medfører, at SKAT skal gennemgå de eksisterende bevillinger og udstede nye. Disse regler træder dog først i kraft senere, idet EU-toldkodeksen træder løbende i kraft fra 1. maj 2016 til og med 2020. EU-toldkodeksen medfører desuden øget digitalisering, hvilket betyder ændringer i forhold til de eksisterende it-toldsystemer.

Der arbejdes på en afklaring af de administrative konsekvenser for SKAT som følge af indførelsen af EU-toldkodeksen.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen, er endnu ikke fastlagt.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet de ændringer, der er omfattet af forslaget, er direkte konsekvensændringer som følge af, at EU-toldkodeksen finder direkte anvendelse i dansk ret. De administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følger af indførelsen af EU-toldkodeksen er endnu ikke fastlagt.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bringer de danske regler i overensstemmelse med de dele af EU-toldkodeksen, der træder i kraft pr. 1. maj 2016. Ved lovforslaget foretages kun de ændringer, som er nødvendige som følge af den nye EU-toldkodeks.

EU-toldkodeksen blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i efteråret 2013 og fastlægger de overordnede rammer for toldprocesserne. Efterfølgende er der i EU-regi arbejdet med de supplerende EU-bestemmelser, som mere detaljeret beskriver arbejdsgange m.v. Det forventes, at disse bestemmelser vedtages i løbet af foråret 2016. Af det allerede vedtagne EU-toldkodeks fremgår, at de første dele af det nye regelsæt finder anvendelse fra 1. maj 2016, og de sidste dele skal være gennemført inden udgangen af 2020. Den gradvise implementering (der følger en fælles EU-fastlagt tidsplan) skyldes, at der samtidig skal udvikles en lang række it-løsninger til understøttelse af de nye regler og toldprocesser.

På trods af at EU-toldkodeksen er fastsat i forordninger, og at de supplerende bestemmelser ligeledes fastlægges i forordninger, er der i medfør af de dele af EU-toldkodeksen, der fra 1. maj 2016 gradvist erstatter det nuværende toldkodeks, behov for at tilpasse den danske toldlov. Det er ikke tilladt at implementere forordninger i national ret, da de har direkte virkning i Danmark. Toldloven tilpasses, således at bestemmelser, der hidtil har været nationalt fastsatte, men som fremover er fastsat i EU-toldkodeksen, ophæves. Dette gælder f.eks. bestemmelsen om forrentning af toldskyld, der fremadrettet skal beregnes ens, uanset hvilket land toldskylden er opstået i.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. september til den 19. oktober 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Coop, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Speditører, Datatilsynet, DI, DI transport, DIKO, DTL, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FSR - danske revisorer, International Transport Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Post Danmark, Skatteankestyrelsen, SRF og Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der en række steder i toldloven, hvor der er henvist til EF-toldkodeks (forordning nr. 2913/1992 om indførsel af en EF-toldkodeks). Det foreslås, at ordet »EF's toldkodeks« ændres til »EU-toldkodeksen« som følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (herefter: EU-toldkodeksen), finder direkte anvendelse i dansk ret pr. 1. maj 2016.

Til nr. 2

Efter toldlovens § 1, nr. 8 defineres postforsendelser som enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør. Det foreslås at ophæve definitionsbestemmelsen. Definitionen foreslås flyttet til toldlovens § 15, stk. 1, jf. bemærkningen til lovforslagets § 1, nr. 6, da definitionen alene er relevant i denne bestemmelse. Der ændres ikke ved de typer af forsendelser, der er omfattet af bestemmelsen i dag.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre ordet »EF's« til »EU's« i toldlovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Ændringen er en opdatering af loven som følge af, at De Europæiske Fællesskaber (EF) ændrede navn til Den Europæiske Union (EU) 1. december 2009, som følge af Lissabontraktaten. Ændringerne blev ikke medtaget i en tidligere lovændring, lov nr. 1097 af 20. december 1995, hvorfor de medtages nu.

Til nr. 4

Det foreslås i toldlovens § 7, § 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, nr. 4, og § 81, stk. 1, 1. pkt., at ordet »EF« ændres til »EU«. Ændringerne er en opdatering af loven som følge af, at De Europæiske Fællesskaber (EF) ændrede navn til Den Europæiske Union (EU) 1. december 2009, som følge af Lissabontraktaten. Ændringerne blev ikke medtaget i en tidligere lovændring, lov nr. 1097 af 20. december 1995, hvorfor de medtages nu.

Til nr. 5

Skatteministeren har i dag en bemyndigelse til at fastsætte en frist for, hvornår varer skal angives til fortoldning eller udførsel. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i toldbehandlingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012) § 16, stk. 4.

Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren om muligheden for at fastsætte en frist, inden for hvilken varer skal angives til fortoldning eller udførsel i toldlovens § 13, stk. 1, ophæves. Det fremgår af artikel 149 i EU-toldkodeksen, at fristen, for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller reeksport, er 90 dage. De 90 dage regnes fra datoen for antagelsen af angivelsen til midlertidig opbevaring. Bestemmelsen i toldloven foreslås ophævet, da fristen fremgår direkte af EU-toldkodeksen.

Til nr. 6

Det fremgår af toldlovens § 13, stk. 1, at skatteministeren kan fastsætte en frist, inden for hvilken varer skal angives til fortoldning eller udførsel. Endvidere fremgår det af toldlovens § 13, stk. 2, at overskrides den efter § 13, stk. 1 fastsatte frist, kan told og afgifter fastsættes efter en skønsmæssig ansættelse.

Det foreslås, at henvisningen til toldlovens § 13, stk. 1, i § 13, stk. 2, ophæves. Ophævelsen af henvisningen er en konsekvensændring som følge af, at § 13, stk. 1, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Ligeledes fremgår det, at det pr. 1. maj 2016 er EU-toldkodeksens regler om frister, der finder direkte anvendelse.

Til nr. 7

Det foreslås i toldlovens § 15, stk. 1, 2. pkt., at erstatte ordet »postforsendelser« med »enhver forsendelse (breve, pakker m.v.) uanset transportør« for at skabe overensstemmelse med forsendelsesbegrebet anvendt i EU-toldkodeksens kapitel 2. Definitionen af forsendelsesbegrebet foreslås indsat i toldlovens § 15 som følge af, at definitionen ophæves jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 8

Skatteministeren har i dag en bemyndigelse i toldlovens § 15, stk. 3 til at fastsætte regler for, hvornår der må opkræves gebyr for anvendelse af containerscannere i forbindelse med kontrol. Bemyndigelsen har ikke været udmøntet.

Det foreslås, at bemyndigelsen som skatteministeren har til at fastsætte regler om gebyr ved anvendelse af containerscannere, ophæves. Efter EU-toldkodeksens artikel 52, stk. 1, er det ikke muligt for toldmyndighederne at pålægge afgifter eller omkostninger for gennemførelse af toldkontrol eller anden anvendelse af toldlovgivningen inden for deres kompetente toldsteders officielle åbningstider. Det foreslås derfor at ophæve toldlovens § 15, stk. 3, for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen.

Til nr. 9

Varemodtageren, dvs. en importør af varer, kan stille sikkerhed for kredit ved enten at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning eller anvende en anden form for sikkerhed. SKAT tilbyder i dag en sikkerhedsstillelsesordning, som anvendes af hovedparten af de danske importører.

Ifølge EU-toldkodeksens artikel 97, artikel 148, artikel 211, artikel 223 og artikel 262, vil virksomhederne skulle stille sikkerhed for potentiel toldskyld. Potentiel toldskyld vil sige en mulig fremtidig toldskyld, som en person forpligtes til at betale som konsekvens af f.eks. import af en bestemt vare. Det foreslås derfor, at den nuværende mulighed for at stille sikkerhed via SKATs sikkerhedsstillelsesordning udvides til også at omfatte potentiel toldskyld.

Skatteministeren har en bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Anvendelsesområdet for potentiel toldskyld vil blive nærmere fastsat i toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning, og fastlægger derfor fx størrelsen af det bidrag, der skal betales af de varemodtagere, der deltager i ordningen.

Til nr. 10 og 11

I dag beregnes renter efter opkrævningslovens §§ 6 og 7 for ubetalte told-, afgifts-, og rentebeløb jf. toldlovens § 37. Det foreslås i toldlovens § 30 a, stk. 3, 1. pkt., at tilføje ordet »afgiftsskyld«, således at det alene er for afgiftsskyld, dvs. afgift der ikke er betalt, at der vil skulle beregnes renter efter reglerne i toldlovens § 37. Derudover foreslås der tilføjet et 3. pkt., hvor det er anført, at renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksens regler om morarenter. Med den foreslåede ændring skabes der overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 114.

Til nr. 12

Ifølge den nuværende EF-toldkodeks, der finder direkte anvendelse i dansk ret, kan underretning af debitor om toldskyld ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra toldskyldens opståen, medmindre der er opstået en handling, der kunne give anledning til retsforfølgning. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med domspraksis. Det foreslås at indsætte en § 30 b i toldloven, hvor det fremgår, at forældelsesfristen er 10 år for toldskyld, der er opstået på grund af en handling, der på det tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til strafferetlig forfølgning. Der er derfor ikke et krav om, at der rejses eller gennemføres en straffesag. Ved en handling forstås også en undladelse, f.eks. en undladelse til at angive varer, der har medført toldskyldens opståen. Med den foreslåede ændring skabes der overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 103, hvoraf det fremgår, at forældelsesfristen for toldskyld, der kunne give anledning til strafferetlig forfølgning, fastsættes til mindst fem og højst ti år.

Til nr. 13

I dag er det anført i toldlovens § 35, stk. 1, at toldskyld ikke opstår for varer, som inden frigivelsen tillades afstået til fordel for statskassen. Endvidere må afståelsen ikke medføre udgifter for statskassen.

Det foreslås, at toldlovens § 35, stk. 1, ændres, således at der alene står anført, at varer der tillades afstået til fordel for statskassen, må ikke medføre udgifter for statskassen. Ved statskassen forstås en stats samlede beholdning af penge og andre tilgængelige økonomiske midler. Ændringen foreslås for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksens artikel 124, hvor det direkte fremgår, hvornår toldskylden ved import eller eksport af varer ophører. Som bestemmelsen er formuleret i dag, opstår der ikke toldskyld ved afståelse til statskassen, mens der ifølge EU-reglerne opstår en toldskyld, som dog ophører ved afståelsen til statskassen, hvis en sådan afståelse er mulig. Ordlyden tilpasses således EU-toldkodeksen, men der sker ingen materiel ændring i mulighederne for afståelse til fordel for statskassen.

Til nr. 14 og 15

Ifølge de nuværende regler skal SKAT sende et forslag til afgørelse om godtgørelse i høring, såfremt der ikke gives fuldt ud medhold i begæringen om godtgørelse. I dag er høringsfristen på mindst 15 dage, jf. skatteforvaltningsloven § 19, stk. 3, hvorfor det i dag er muligt i praksis at træffe afgørelse om godtgørelse og foretage fradrag i det beløb, der skal afregnes til SKAT (tilsvaret) inden udgangen af den måned, hvor der er begæret om godtgørelse.

Det foreslås i toldlovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at ændre »senest den 10. dag« til »senest den 20. dag« og endvidere »den pågældende afregningsperiode« til »senest den følgende afregningsperiode«. Med EU-toldkodeksens artikel 22, stk. 6, harmoniseres høringsreglerne på tværs af EU-landene, således at høringsfristen fremadrettet vil være på 30 dage. Hvis den længere høringsfrist på 30 dage udnyttes fuldt ud, vil det ikke længere være muligt at foretage fradrag i tilsvaret inden for samme afgiftsperiode, idet afregningsperioden er en måned. For at minimere den tid, der går fra fristen for begæringen udløber, til eventuel godtgørelse kan fradrages i tilsvaret, foreslås det, at begæring om godtgørelse fremover skal afgives senest den 20. dag i en afregningsperiode. Med en høringsfrist på op til 30 dage, indebærer dette, at godtgørelse eller regulering herefter senest vil ske i den følgende afregningsperiode.

Det foreslås endvidere i toldlovens § 36, stk. 2, 2. pkt., at ændre »den følgende afregningsperiode« til »senest den næstfølgende afregningsperiode«. Bestemmelsen foreslås ændret, så den i praksis stemmer overens med den foreslåede ændring i toldlovens § 36, stk. 2, 1. pkt. Såfremt begæringen om godtgørelse ikke er i hænde hos SKAT senest den 20. dag i en afregningsperiode, foretages fradraget ikke som normalt i den følgende afregningsperiode, men først i perioden derefter, hvilket vil sige »senest den næstfølgende afregningsperiode«.

Til nr. 16

I dag beregnes renter efter opkrævningslovens §§ 6 og 7 for ubetalte told-, afgifts-, og rentebeløb jf. toldlovens § 37. Det foreslås i toldlovens § 37, stk. 1, at ændre »told-, afgifts- og rentebeløb« til »afgiftsbeløb, herunder tilknyttede rentebeløb«. Ændringen foreslås for at skabe overensstemmelse med EU-toldkodeksen. Med EU-toldkodeksen harmoniseres fastsættelsen af renteberegning, herunder satser og rentetilskrivningstidspunkt, for udbetalte toldbeløb. Reglerne om renteberegning vil således fremadrettet fremgå direkte af EU-reglerne, og det foreslås derfor, at reglerne i toldloven om forrentning af ubetalte toldbeløb ophæves, mens forrentning af ubetalte afgiftsbeløb, bidrag, bøder m.v. fortsat reguleres af toldloven.

Til nr. 17

Det foreslås i toldlovens § 37, stk. 1, at indsætte et 2. pkt. og 3. pkt., så det fremgår, at renter af toldskyld beregnes efter EU-toldkodeksen, og at det alene er § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., der finder anvendelse på toldskyld. Med ændringen fremgår det i toldloven, at det fremadrettet er EU-toldkodeksen, der bestemmer, hvordan renter skal beregnes af toldskyld, og ikke national lovgivning.

Til nr. 18

Det foreslås, at henvisningen til toldlovens § 13, stk. 1, udgår i toldlovens § 38 og i stedet erstattes af en henvisning til EU-toldkodeksen. Ændringen er en konsekvensændring af, at § 13, stk. 1, ophæves. Da det fremadrettet er EU-toldkodeksen, der fastsætter fristen for at henføre ikke-EU-varer under en toldprocedure eller reeksport, skal fristen ikke længere fastsættes i national ret, hvormed der foreslås en henvisning til EU-toldkodeksen. Fristen er i EU-toldkodeksen fastsat til 90 dage jf. artikel 149.

Til nr. 19

Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det danske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de varer, der ligger på lagret anses for at befinde sig uden for det danske toldområde. Det vil sige, at de kan ligge på lagret, uden at der er afregnet told og afgifter.

Der er i forbindelse med moderniseringen af toldreglerne i EU saneret i de specielle toldprocesser/særlige toldprocedurer. De hidtil gældende suspensionsprocedurer er således med EU-toldkodeksen blevet samlet under ét og rettet ind efter de tilsvarende toldmæssige bestemmelser og anvendelser inden for fire særlige procedurer: forsendelse (ekstern forsendelse og intern forsendelse); oplagring (midlertidig opbevaring, toldoplag og frizoner); anvendelse (midlertidig indførsel og særligt anvendelsesformål); forædling (aktiv forædling og passiv forædling). Som en konsekvens heraf indeholder EU-reglerne ikke længere eksplicit begrebet frilagre, hvorfor toldlovens regler om frilagre derfor foreslås ophævet. Henset hertil og til den foreslåede ophævelse af toldlovens § 55 om toldoplag, foreslås at titlen "Frihavne, frilager, og toldoplag, og told- og afgiftsfrie butikker", ændres til »Frihavne, provianteringslagre og told- og afgiftsfrie butikker«.

Til nr. 20

Frihavnen er et afgrænset område i Københavns Havn og betragtes i dag med hensyn til betaling af told, moms og afgifter som værende uden for EU's toldområde.

I en frihavn kan der ske told- og afgiftsfri oplæggelse af både tredjelandsvarer og EU-varer, således at told og afgifter først betales ved varernes fraførsel fra frihavnen.

Det foreslås i toldlovens § 41, stk. 1, at ændre bestemmelsen, således at det vil fremgå af toldloven, at der ved en frihavn forstås en havn, der er beliggende i det danske toldområde og opfylder betingelserne om frizoner i EU-toldkodeksen. Ved det danske toldområde forstås de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet over disse områder, dvs. til 12 sømil jf. toldlovens § 1, nr. 1. Hidtil er en frizone blevet anset for at være beliggende udenfor toldområdet. Dette er ændret ved EU-toldkodeksen, hvorefter en frizone anses at udgøre en del af toldområdet, jf. EU-toldkodeksens artikel 243. En frizone er indhegnet og frizonernes grænser og tilførsels- og fraførselssteder er underlagt toldtilsyn.

Med ændringen præciseres det, at frihavne er frizoner.

Til nr. 21

Ifølge toldlovens § 42 fremgår det, at reglerne i §§ 11 a-14 og 16-26 finder tilsvarende anvendelse på trafikken og vareførslen mellem frihavne og den øvrige del af det danske toldområde. Det fremgår bl.a. af toldlovens §§ 11 a-14, at SKAT kan opkræve punktafgifter af tobaksvarer, som rejsende medfører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit ved indrejse i det danske toldområde fra EU-medlemsstater, herunder at skatteministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler og frister for angivelse, samt til gennemførelse af de toldmæssige bestemmelser i de af Danmark tiltrådte mellemfolkelige aftaler om internationale transporter af varer samt de nærmere regler om transport og opbevaring af uberigtigede varer. Endvidere omfatter toldlovens §§ 16-26 regler om SKATs tilsyn og adgang til kontrol, herunder tilsyn og kontrol med personer.

Det foreslås at ændre toldlovens § 42, således at det klart fremgår, at reglerne i toldlovens §§ 11 a-26 finder tilsvarende anvendelse for frihavne. Endvidere foreslås det, at § 15 ligeledes skal finde tilsvarende anvendelse. Ifølge toldlovens § 15 har SKAT ret til uhindret adgang overalt langs landegrænsen. Da denne kontroladgang m.v. også kan have relevans for frihavne, og da den nuværende ordlyd af toldlovens § 42 kan skabe tvivl om, hvorvidt kontroladgangen m.v. er gældende for frihavne, foreslås dette præciseret i toldlovens § 42.

Til nr. 22

Ifølge toldloven stilles toldvagthuse og toldlokaler, ved indgangen til frihavnen, vederlagsfrit til rådighed for SKAT. Det foreslås, at ordet »toldvagthuse« udgår af toldlovens § 44, stk. 2, 2. pkt., da sådanne ikke længere skønnes at have praktisk relevans. Tidligere anvendtes begrebet »toldvagt« og »toldvagthus« af toldmyndighederne, når de beskrev det sted (bygning), hvor tolderne var placeret i forbindelse med ind/udkørsel fra havne m.v. I dag anvendes begrebet ikke længere som selvstændigt defineret begreb, idet der i stedet henvises til det toldekspeditionssted, der er tale om. Det synes derfor ikke hensigtsmæssigt, at begrebet toldvagthus står i lovgivningen.

Til nr. 23 og 24

Det foreslås, at overskriften »Frilagre« ophæves, samt bestemmelserne i toldlovens §§ 49-54. Ordet frilagre/frilager er ikke længere anvendt i EU-toldkodeksen. Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det danske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de varer, der ligger på lagret anses for at befinde sig uden for det danske toldområde. Dvs. at de kan ligge på lagret, uden at der er afregnet told og afgifter.

Der vil med om EU-toldkodeksen ikke længere være hjemmel til at oprette lagre med betegnelsen frilagre. Som konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§ 49-54 i toldloven om frilagre, foreslås det, at overskriften ophæves.

Til nr. 25-27

SKAT kan i dag ifølge toldloven i visse tilfælde meddele tilladelse til oprettelse af toldoplag til oplæggelse af varer, der indføres fra tredjelande i uberigtiget stand, dvs. uden at der er betalt told og afgifter.

EU-toldkodeksen, der omhandler toldoplag, finder direkte anvendelse i national lovgivning pr. 1. maj 2016. Derfor foreslås alle nationale bestemmelser om toldoplag ophævet.

Til nr. 28

I dag er det anført i toldloven, at reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag til sikkerhedsstillelsesordningen, gebyr for vejkøretøjer og containere, ekspeditionsafgift for angivelse, der indgives for sent, og administrative bøder efter toldlovens kapitel 7. Det foreslås, at toldlovens § 72 ophæves. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i opkrævningsloven er rykket til gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Endvidere fremgår det af gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 3, at anden lovgivning om henstand har forrang.

Bestemmelserne i EU-toldkodeksens artikel 110-112 om henstand, renter m.v. finder direkte anvendelse i dansk ret.

Til nr. 29

Det foreslås, at begrebet »frilager« udgår af toldlovens § 73, stk. 1, nr. 1. Ordet frilager er ikke længere anvendt i EU-toldkodeksen. Ved et frilager forstås i dag lokaler beliggende i det danske toldområde, der er under tilsyn af SKAT, og hvor de varer, der ligger på lagret, anses for at befinde sig uden for det danske toldområde. Dvs. at de kan ligge på lagret, uden at der er afregnet told og afgifter.

Der vil med om EU-toldkodeksen ikke længere være hjemmel til at oprette frilagre.

Til nr. 30

I dag kan en person eller virksomhed, der med forsæt eller groft uagtsomt undlader at angive varer til SKAT, straffes med bøde, når angivelsen er foreskrevet i toldloven eller i de i medfør af loven fastsatte forskrifter.

Det foreslås tilføjet i toldlovens § 73, stk. 1, nr. 1, at det også er muligt at straffe den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader for SKAT at angive varer, med bøde, når en sådan angivelse er foreskrevet i EU-toldkodeksens artikel 127, stk. 1, 145, stk. 1, 158, stk. 1, 263, stk. 1, 270, stk. 1, 271, stk. 1 og 274, stk. 1. Det drejer sig om summarisk indpassageangivelse, angivelse til midlertidig opbevaring, toldangivelse, reeksportangivelse, summarisk udpassageangivelse og reeksportmeddelelse.

Varer, der føres ind i EU's toldområde skal være omfattet af en summarisk indpassageangivelse, jf. EU-toldkodeksens artikel 127, stk. 1. Den summariske indpassageangivelse skal indgives af transportøren, hvorfor det foreslås, at transportøren kan straffes, såfremt transportøren underlader at angive varer.

Såfremt der er behov for midlertidig opbevaring, fremgår det endvidere af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-varer, der frembydes for toldmyndighederne, skal være omfattet af en angivelse til midlertidig opbevaring, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af bestemmelserne om midlertidig opbevaring, jf. EU-toldkodeksens artikel 145, stk. 1. Angivelsen skal indgives af en af personerne i EU-toldkodeksens artikel 139, stk. 1 eller 2, senest på tidspunktet for frembydelsen af varerne for toldmyndighederne jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 3.13.2.

Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straffes, såfremt der ikke er foretaget en angivelse til midlertidig opbevaring, jf. EU-toldkodeksens artikel 145, stk. 1.

For alle varer, som skal henføres under en toldprocedure, bortset fra frizoneproceduren, skal der indgives en toldangivelse, som passer til den særlige procedure, jf. EU-toldkodeksens artikel 158, stk. 1. Se også de almindelige bemærkninger afsnit 3.13.2.

Derudover skal varer, der skal føres ud af EU's toldområde, være omfattet af en angivelse forud for afgang, der indgives til det kompetente toldsted inden for en specifik frist, før varerne føres ud af EU's toldområde jf. EU-toldkodeksens artikel 263, stk. 1.

Endvidere fremgår det af EU-toldkodeksen, at ikke-EU-varer, som skal føres ud af EU's toldområde, skal gøres til genstand for en reeksportangivelse, der skal indgives til det kompetente toldsted jf. EU-toldkodeksens artikel 270. stk. 1.

En toldangivelse kan indgives af enhver person, som kan forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til. I tilfælde af forenklet angivelse, skal en person indgive en supplerende angivelse med de oplysninger, der er nødvendige for den pågældende toldprocedure, jf. EU-toldkodeksens artikel 170, stk. 1.

Det foreslås derfor, at denne personkreds kan straffes, såfremt der ikke er indgivet toldangivelse, som passer til den særlige procedure, jf. EU-toldkodeksens artikel 158, stk. 1, indgivet angivelse forud for afgang, jf. EU-toldkodeksens artikel 263, stk. 1 eller indgivet reeksportangivelse jf. EU-toldkodeksens artikel 270, stk. 1.

Når varer skal udføres af EU's toldområde, og der ikke indgives en toldangivelse eller en reeksportangivelse som angivelse forud for afgang, skal der indgives en summarisk udpassageangivelse til udpassagetoldstedet, jf. EU-toldkodeksens artikel 271, stk. 1 jf. også de almindelige bemærkninger afsnit 3.13.2.

Summarisk udpassageangivelse skal som hovedregel indgives af transportøren jf. EU-toldkodeksens artikel 271, stk. 2. Uden at dette berører transportørens forpligtelser, kan den summariske udpassageangivelse i stedet for af transportøren indgives af a) eksportøren eller afsenderen eller en anden person, i hvis navn eller på hvis vegne transportøren handler eller b) enhver person, som er i stand til at frembyde de pågældende varer eller få dem frembudt for udpassagetoldstedet.

Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straffes, såfremt der ikke er angivet en summarisk udpassageangivelse jf. EU-toldkodeksens artikel 271, stk. 1.

EU-toldkodeksens artikel 270, stk. 3, litra b) og c) omhandler varer, der omlades i eller reeksporteres direkte fra en frizone eller varer under midlertidig opbevaring, der reeksporteres direkte fra en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring.

Når ikke-EU-varer omhandlet i EU-toldkodeksens artikel 270, stk. 3, litra b) og c), føres ud af EU's toldområde, og der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en summarisk udpassageangivelse for disse varer, skal der indgives en reeksportmeddelelse, jf. EU-toldkodeksens artikel 274, stk. 1.

Reeksportmeddelelsen skal indgives til varernes udpassagetoldsted af den person, der er ansvarlig for frembydelsen af varerne ved udpassage i henhold til EU-toldkodeksens artikel 267, stk. 2.

Det følger af EU-toldkodeksens artikel 267, stk. 2, at varer, der skal føres ud af EU's toldområde, frembydes for toldmyndighederne ved udpassage af en af følgende personer a) den person, som fører varerne ud af EU's toldområde, b) den person, i hvis navn eller på hvis vegne den person, som fører varerne ud af EU's toldområde, handler eller c) den person, som har ansvaret for transporten af varerne, inden de føres ud af EU's toldområde.

Det foreslås derfor, at ovenstående personkreds kan straffes, såfremt der ikke er foretaget en reeksportmeddelelse jf. EU-toldkodeksens artikel 274, stk. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge momslovens § 11 a, skal der betales afgift af EU-varer, der efter at have været oplagt i Københavns Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag, fraføres herfra. Det foreslås, at ophæve henvisningen til et frilager, så det alene står anført, at det er varer, der har været oplagt i Københavns Frihavn eller på et afgiftsoplag, hvor der skal betales afgifter af EU-varer, når de fraføres herfra. Ophævelsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.

Til nr. 2

Det fremgår af momslovens § 12, stk. 2, at såfremt varen henføres ved indførslen under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern fælleskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen eller varen ved indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. Det foreslås at ophæve henvisningen til et frilager. Ophævelsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.

Til nr. 3

Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 19, at følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: levering af varer bestemt til toldbehandling og omfattet af midlertidig opbevaring, levering af varer bestemt til at skulle anbringes i Københavns Frihavn eller levering af varer, der er oplagt i Københavns Frihavn, levering af varer bestemt til at skulle anbringes på frilager eller levering af varer, der er oplagt på frilager, levering af varer bestemt til anbringelse på eller oplagt på toldoplag, levering af varer bestemt til eller omfattet af aktiv forædling samt levering af ydelser i forbindelse med leveringen og varer og ydelser til brug for varerne.

Det foreslås, at ophæve henvisningen til levering af varer bestemt til at skulle anbringes på et frilager eller levering af varer, der er oplagt på frilager. Ophævelsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.

Til nr. 4

Det fremgår af momslovens § 45, stk. 4, 1. pkt., at der ydes afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse i tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter EF's toldkodeks er opfyldt. Det foreslås, at ordet »EF's toldkodeks« ændres til »EU-toldkodeksen« i momsloven som følge af, at det pr. 1. maj 2016 er EU-toldkodeksen, der finder direkte anvendelse i dansk ret.

Til nr. 5

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 5, at betaling af afgift af varer, der fraføres Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et afgiftsoplag, påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de nævnte ordninger. Det foreslås at ophæve henvisningen til et frilager. Ophævelsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven som følge af, at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.

Til nr. 6

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, nr. 2, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos SKAT. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i Købehavns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift.

Det foreslås at ophæve henvisningen til på et frilager. Ophævelsen er som konsekvens af, at begrebet »frilagre« udgår af toldloven, som følge af at begrebet udgår af EU-toldkodeksen.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler opkræves told over skattekontoen, der samler krav og betalinger mellem virksomheder og SKAT i én saldo. På skattekontoen forrentes toldskyld, der betales for sent, med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten tilskrives saldoen månedligt, hvorved der beregnes renters rente.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 i opkrævningslovens § 16 c, hvor det foreslås, at toldbeløb, der betales for sent, skal forrentes med den i EU-toldkodeksen fastsatte rente. Beregning af renten sker ud fra eksakte dage og måneder.

Med EU-toldkodeksen vil toldbeløb, der betales for sent, forrentes med udlånsrenten i Danmarks Nationalbank med tillæg af 2 procentpoint. Renten fastsættes af Danmarks Nationalbank og varierer over tid. Med lovforslaget vil toldbeløb i en given måned forrentes med den udlånsrente, som var gældende den 1. i den pågældende måned, med tillæg af 2 procentpoint.

Renten beregnes fra sidste rettidige betalingsdag og frem til og med indbetalingsdagen. Ved indbetalingsdagen forstås den dag, hvor virksomhedens pengeinstitutskonto debiteres for beløbet, eller den dag, hvor beløbet ved en check, kontant eller på anden vis faktisk indbetales i bank eller på posthus.

Med lovforslaget beregnes rente af alle toldbeløb på 75 kr. eller derover. Renten beregnes fordring for fordring, men vises som en samlet saldo for toldbeløb på skattekontoen. Renten beregnes og vises på skattekontoen for hver måned, men renten tilskrives ikke den rentebærende saldo, idet der er tale om en simpel rente.

Der foreslås, at toldbeløb under 75 kr. ikke forrentes, idet det fremgår direkte af EU-toldkodeksens artikel 114, stk. 4, at toldmyndighederne undlader at opkræve rente, når det samlede beløb for hver opkrævning er under 10 euro.

Til nr. 2

Efter opkrævningslovens § 16 d kan en stillet sikkerhed anvendes til dækning af en debetsaldo efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 3. Med indsættelsen af et nyt stk. 2 i opkrævningslovens § 16 c rykker § 16 c, stk. 3 ned og bliver § 16 c, stk. 4. Det foreslås at ændre henvisningen i opkrævningslovens § 16 d fra § 16 c, stk. 3 til § 16 c, stk. 4. Ændringen er en konsekvens af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 16 c.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskab forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder i § 7, stk. 1, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder forbuddet i artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003. Artiklen forbyder at lade varer, for hvilke det ved afslutningen af proceduren i forordningens artikel 9 er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret, indføre, overgå til fri omsætning, fjerne fra Fællesskabets toldområde, udføre, genudføre, henføre under en suspensionsordning eller anbringe i frizone (frihavn) eller på frilager. Det foreslås, at henvisningen til et frilager udgår af opremsningen i lovens § 7, stk. 1. Ophævelsen er en konsekvens af, at begrebet ikke længere finder anvendelse i EU-toldkodeksen. Ophævelsen får ingen virkning i praksis, da der ikke eksisterer bevillinger til frilagre i Danmark i dag.

Til § 5

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. maj 2016, hvor dele af EU-toldkodeksen træder i kraft. De dele, der er relevante for lovforslagets indhold er EU-toldkodeksens artikel 22, artikel 52, artikel 97, artikel 103, artikel 110-112, artikel 114, artikel 124, artikel 127, artikel 139, artikel 145, artikel 148, artikel 149, artikel 158, artikel 170, artikel 211, artikel 223, artikel 243, artikel 262, artikel 263, artikel 267, artikel 270, artikel 271 og artikel 274.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret