L 65 Forslag til lov om ophævelse af reklameafgiftsloven.

(Ophævelse af reklameafgiftsloven).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 16-12-2015

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

20151_l65_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2015 og var til 1. behandling den 4. december 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 17. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 42 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 20. november 2015 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er opmærksomme på de bekymringer, der har været rejst fra bl.a. lønmodtagerne i den grafiske branche, om, at reklameafgiften kunne medføre en udflytning af de grafiske opgaver, og at det kunne føre til en mindre miljøvenlig produktion af reklametryksager. Derfor var EL indstillet på at finde alternativer til reklameafgiften, der kunne sikre samme miljøeffekt uden at sætte danske arbejdspladser i fare. Det kunne bl.a. overvejes at erstatte nej tak til reklamer-ordningen med en ja tak til reklamer-ordning, der betød, at danskerne positivt tilkendegiver, at de ønsker reklametryksager. Regeringens forslag indebærer imidlertid ikke nogen alternativer, der kan sikre en reduktion af reklametryksagernes miljøbelastning, og EL kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)9
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 65

Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
4
2. udkast til betænkning