L 43 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Videoafhøring af børn og unge i straffesager).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 04-11-2015

Skriftlig fremsættelse (4. november 2015)

20151_l43_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (4. november 2015)

Justitsministeren (Søren Pind):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Videoafhøring af børn og unge i straffesager)

(Lovforslag nr. L 43).

Børn og unge, der formodes at være ofre for eller vidner til alvorlige forbrydelser, befinder sig i en meget sårbar situation. Når disse børn og unge skal afgive deres forklaring i retssystemet, bør de derfor behandles så skånsomt som muligt inden for rammerne af hensynet til den tiltaltes retssikkerhed og domstolenes muligheder for at bedømme beviserne og træffe korrekte afgørelser.

Med henblik på at forbedre beskyttelsen af sådanne børn og unge foreslås det at udvide brugen af såkaldt videoafhøring. Videoafhøring indebærer, at barnet eller den unge under efterforskningen af straffesagen afgiver en forklaring, der optages på video og forevises som bevis under hovedforhandlingen i stedet for, at barnet eller den unge skal møde personligt i retten og afhøres dér. Videoafhøringen gennemføres hurtigst muligt efter politianmeldelsen i trygge rammer i et af de såkaldte børnehuse, hvor afhøringen foretages af en særligt uddannet videoafhører.

Lovforslaget indebærer, at anvendelsesområdet for videoafhøring, der i dag som udgangspunkt kun benyttes, hvis barnet er under 13 år, udvides, navnlig så der fremover altid vil kunne foretages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, incest eller vold begået inden for familien. Endvidere indføres der en lovbestemmelse om, at børn og unge, der er blevet videoafhørt, som det helt klare udgangspunkt fritages fra at afgive forklaring som vidne under hovedforhandlingen, hvis betingelserne for videoafhøring var opfyldt på tidspunktet for afhøringen. Herudover fastsættes det, at en mistænkt eller forsvarer, som vil modsætte sig, at en videoafhøring anvendes som bevis, f.eks. fordi den pågældende mener, at betingelserne for videoafhøring ikke er opfyldt, som udgangspunkt skal indbringe spørgsmålet for retten senest fire uger efter videoafhøringens foretagelse.

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesager.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.