L 3 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018.

(Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2016).

Af: Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2015

Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

20151_l3_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018

(Konsekvenser af regeringens forslag til finanslov for 2016)

§ 1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, jf. lov­bekendt­gørel­se nr. 42 af 20. januar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »449,0« til: »439,6«, og »191,0« ændres til: »189,0«.

2. I § 3, stk. 1, ændres »451,0« til: »440,1«, »192,5« ændres til: »182,7« og »251,6« ændres til: »257,4«.

3. I § 3, stk. 2, ændres »229,0« til: » 237,4«.

4. I § 3, stk. 3, ændres »104,7« til: »110,4«, »101,8« ændres til: »107,4« og »2,9« ændres til: »3,0«.

5. I § 4, stk. 1, ændres »455,7« til: »448,1«, »196,4« ændres til: »190,5« og »252,1« ændres til: »257,6«.

6. I § 4, stk. 2, ændres »229,0« til: »235,0«.

7. I § 4, stk. 3, ændres »104,7« til: »110,4«, »101,8« ændres til: »107,4« og »2,9« ændres til: »3,0«.

§ 2

I lov nr. 1483 af 23. december 2014 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018 foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »456,6« til: »454,5« og »256,7« ændres til: »254,6«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »234,7« til: »232,7«.

3. I § 1, stk. 3, ændres »107,7« til: »110,2«, »104,7« ændres til: »107,3« og »3,0« ændres til: »2,9«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for finansårene 2015-2017.

Stk. 3. Lovens § 2 har virkning for finansåret 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det lovforslag, der hermed fremsættes for Folketinget, har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2015, 2016, 2017 og 2018, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne skal ses i lyset af regeringsskiftet og afspejler regeringens økonomiske politik og prioriteringer på det forslag til finanslov for 2016, som regeringen har fremsat primo oktober.

De nuværende strukturelle offentlige underskud skal i de kommende år mindskes frem mod målet om balance mellem indtægter og udgifter i 2020. En troværdig kurs i den økonomiske politik er afgørende for fastholdelsen af den høje grad af tillid til dansk økonomi.

Udgiftslofterne, som skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries, blev ved førstegangsfastsættelsen fastsat med udgangspunkt i Konvergensprogram 2013, hvor der blev forventet et strukturelt underskud i 2016 på 0,3 pct. af BNP. Siden er den strukturelle saldo løbende blevet svækket. Udgiftslofter for stat, regioner og kommuner foreslås derfor ændret med henblik på at sikre, at udgiftslofterne understøtter budgetlovens regler og tilpasningen mod strukturel balance i 2020.

De foreslåede udgiftslofter afspejler endvidere regeringens konkrete politiske prioriteringer på finanslovforslaget, herunder en række skatte- og afgiftslempelser (bl.a. BoligJobordningen, NOx-afgiften samt annullering af reklameafgiften), som bl.a. finansieres ved lavere udgifter under delloftet for driftsudgifter.

Endelig afspejler lovforslaget indførelse af et årligt omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra kommuner, og i forhold til regionerne 1 pct. fra de regionale udviklingsopgaver og 1 pct. af administrationen på sundhedsområdet. Det sker i forlængelse af økonomiaftalerne og indebærer en ændret fordeling mellem udgiftslofterne i de tre sektorer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Budgetloven og udgiftslofter

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de i stk. 1 nævnte love om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Derudover kan finansministeren hvert år foretage omfordelinger mellem de tre udgiftslofter med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2. Ændring af delloftet for driftsudgifter i 2015

Regeringen har den 29. juni 2015 indgået Aftale om BoligJobordningen. BoligJobordningen skønnes at medføre et mindreprovenu på 1.090 mio. kr. i 2015 efter adfærd og tilbageløb.

Der lægges op til, at delloftet for driftsudgifter i 2015 nedjusteres som følge af Aftale om BoligJobordningen svarende til mindreprovenuet efter adfærd og tilbageløb, jf. tabel 1.

Tabel 1
Forslag til justering af delloft for driftsudgifter i 2015
 
 
2015
Gældende delloft for driftsudgifter (mia. kr.)
190,1
Nedjustering som følge af BoligJobordning (mio. kr.)
-1.090
Forslag til delloft for driftsudgifter i 2015 (mia. kr.)
189,0


2.3. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2016-2018

Det foreslås på baggrund af regeringens forslag til finanslov for finansåret 2016 at ændre udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for 2016-2018.

De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og kan overordnet henføres til:

? Nedjustering af delloftet for driftsudgifter med henblik på genoprettelse af de offentlige finanser

? Ændringer af udgiftslofter som følge af konkrete initiativer på finanslovforslaget for 2016, herunder initiativer, der følger af allerede indgåede politiske aftaler

? Indarbejdelse af omprioriteringsbidrag i kommuner og regioner, der indebærer en omprioritering mellem udgiftslofterne i de tre sektorer.

Tabel 2 viser de samlede ændringer.

Tabel 2
Forslag til udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for 2016 til 2018
 
2016
2017
2018
Delloftet for driftsudgifter på teknisk FFL16 (mia. kr. )
192,2
196,4
200,5
Yderligere administrative korrektioner på det genfremsatte forslag (mio. kr. )
-1.950,9
-1.950,9
-1.950,9
Gældende delloft for driftsudgifter inkl. administrative korrektioner FFL16 (mia. kr.)
190,2
194,4
198,5
Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.)
-7.467,3
-3.967,9
1.358,7
- herunder nedjustering med henblik på genoprettelse af offentlige finanser
-5.000
-5.000
-3.000
-herunder ændringer som følge af initiativer på FFL16
-2.467,3
-1.431,4
-543,7
- herunder indarbejdelse af omprioriteringsbidrag
-
2.463,5
4.902,4
Forslag til delloftet for driftsudgifter (mia. kr.)
182,7
190,5
199,9
    
Delloftet for indkomstoverførsler på teknisk FFL16 (mia. kr.)
258,0
258,4
255,5
Yderligere administrative loftskorrektioner genfremsat FFL16 (mio. kr.)
-258,2
-259,0
-256,3
Gældende delloft for indkomstoverførsler inkl. administrative korrektioner FFL16 (mia. kr.)
257,8
258,1
255,2
Forslag til loftsjusteringer(mio. kr.)
-339,4
-480,9
-600,9
-herunder ændringer som følge af initiativer på FFL16
-339,4
-480,9
-600,9
Forslag til delloft for indkomstoverførsler (mia.kr.)
257,4
257,6
254,6
    
Kommunalt udgiftsloft på teknisk FFL16 (mia. kr.)
237,4
237,4
237,4
Yderligere administrative korrektioner på det genfremsatte forslag (mio. kr. )
35,0
35,0
35,0
Gældende kommunalt udgiftsloft inkl. administrative korrektioner FFL16 (mia. kr.)
237,4
237,4
237,4
Forslag til samlede loftskorrektioner (mio. kr. )
-
-2.374,1
-4.724,5
-indarbejdelse af omprioriteringsbidrag
-
-2.374,1
-4.724,5
Forslag til kommunalt udgiftsloft (mia. kr.)
237,4
235,0
232,7
    
Regionalt delloft for sundhedsudgifter på teknisk FFL16 (mia. kr.)
105,5
105,5
105,5
Yderligere administrative korrektioner på det genfremsatte forslag (mio. kr. )
1.960,8
1.960,8
1.960,8
Gældende regionalt delloft for sundhedsudgifter inkl. administrative korrektioner FFL16 (mia. kr.)
107,4
107,4
107,4
Forlsag til samlede loftskorrektioner (mio. kr.)
-
-59,4
-118,2
-indarbejdelse af omprioriteringsbidrag
-
-59,4
-118,2
Forslag til regionalt delloft for sundhedsudgifter (mia.kr.)
107,4
107,4
107,3
    
Regionalt delloft for udviklingsopgaver på teknisk FFL16 (mia. kr.)
3,0
3,0
3,0
Yderligere administrative korrektioner på det genfremsatte forslag (mio. kr. )
-30,0
-30,0
-30,0
Gældende regionalt delloft for udviklingsopgaver inkl. administrative korrektioner FFL16 (mia. kr.)
3,0
3,0
3,0
Forslag til samlede loftskorrektioner (mio. kr.)
-
-30,0
-59,7
-indarbejdelse af omprioriteringsbidrag
-
-30,0
-59,7
Forslag til regionalt delloft for udviklingsopgaver (mia. kr.)
3,0
3,0
2,9


2.3.1. Nedjusteringer af delloft for driftsudgifter med henblik på genoprettelse af de offentlige finanser

De nuværende strukturelle offentlige underskud skal i de kommende år mindskes frem mod målet om balance mellem indtægter og udgifter i 2020. Efter Folketingsvalget er der fremkommet nye oplysninger om de offentlige finanser, som uden modgående tiltag vil øge det strukturelle underskud til 0,7 pct. af BNP. For at overholde budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP er det derfor nødvendigt at reducere råderummet i finanspolitikken med 3 mia. kr. i 2016-2018.

Regeringen lægger endvidere med finanslovforslaget for 2016 op til, at finanspolitikken ikke længere tilrettelægges helt til budgetlovens grænse for det strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP. Derfor er det nødvendigt at reducere råderummet i finanspolitikken med yderligere 2 mia. kr. i 2016 og 2017 med henblik på, at der alt andet lige kan opnås en sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen på 0,1 pct. af BNP.

Der lægges på denne baggrund op til, at delloftet for driftsudgifter nedjusteres isoleret set som følge af den finanspolitiske tilpasning svarende til 5 mia. kr. i 2016 og 2017 og 3 mia. kr. i 2018.

2.3.2. Ændringer som følge af konkrete initiativer på finanslovforslaget for 2016

Regeringens forslag til finanslov for finansåret 2016 indeholder en række initiativer, der har betydning for de fastsatte udgiftslofter.

Finanslovforslaget indeholder bl.a. en række skatte- og afgiftslempelser, bl.a. genindførelse af Boligjobordningen, formueskattekurs, afskaffelse af NOx-afgiften, der samlet set finansieres af budgetforbedringer under delloftet for driftsudgifter og delloftet for indkomstoverførsler.

Der lægges på denne baggrund op til, at delloftet for driftsudgifter nedjusteres med 2.467,3 mio. kr. i 2016, 1.431,4 mio. kr. i 2017 og 543,7 mio. kr. i 2018. Delloftet for indkomstoverførsler nedjusteres med 339,4 mio. kr. i 2016, 480,9 mio. kr. i 2017 og 600,9 mio. kr. i 2018.

2.3.3. Indarbejdelse af omprioriteringsbidrag for kommuner og regioner

Som led i forhandlingsresultatet mellem regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer for 2016 er der aftalt et omprioriteringsbidrag på 1 pct. i 2016. Omprioriteringsbidraget i 2016 er indarbejdet i de administrative korrektioner på finanslovforslaget for 2016, der følger af Akt 147 om det kommunale bloktilskud af 10. juli 2015. Regeringen har endvidere indarbejdet et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. årligt frem mod 2019.

Beregningen af omprioriteringsbidraget for 2017 og frem foretages med baggrund i udgiftsloftet for 2016 inklusive konsekvenserne af Akt 147 af 10. juli 2015 og Akt nr. 158 af 3. september 2015. Det indebærer, at det kommunale udgiftsloft foreslås reduceret med 2.374,1 mio. kr. i 2017 og 4.724,5 mio. kr. i 2018, og det statslige delloft for driftsudgifter opjusteres tilsvarende.

Som led i Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2016 er der indført et omprioriteringsbidrag på 1 pct. på det regionale delloft for udviklingsopgaver og på 1 pct. af administrationsudgifterne under det regionale delloft for sundhedsudgifter i 2016. Omprioriteringsbidraget i 2016 er indarbejdet i de administrative korrektioner på FFL16, der følger af Akt nr. 158 af 3. september 2015.

Beregningen af omprioriteringsbidraget for 2017 og frem foretages med baggrund i udgiftslofterne for 2016 inklusive konsekvenserne af Akt nr. 158 af 3. september 2015. Det regionale delloft for udviklingsopgaver foreslås derfor reduceret med 30,0 mio. kr. i 2017 og 59,7 mio. kr. i 2018, og det regionale delloft for sundhedsudgifter foreslås reduceret med 59,4 mio. kr. i 2017 og 118,2 mio. kr. i 2018, og det statslige delloft for driftsudgifter opjusteres tilsvarende.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring den 30. september 2015 med frist den 9. oktober hos følgende myndigheder: Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen med henblik på, at høringssvar kan afgives inden 1. behandlingen af lovforslaget den 22. oktober 2015.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden præsentationen af finanslovforslaget sendt i høring som følge af folketingsvalget og det efterfølgende regeringsskifte, som har forsinket fremsættelsen af regeringens forslag til finanslov for finansåret 2016, som bl.a. baseres på en ny makroøkonomisk fremskrivning. Derfor har det ikke tidsmæssigt været muligt at sende lovforslaget i høring forud. Det er endvidere af hensyn til afgivelse af et samlet høringssvar inden Folketingets 1. behandling ikke muligt at forlænge høringsfristen.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-7

Bestemmelserne ændrer det samlede statslige udgiftsloft og det statslige delloft for driftsudgifter for finansårene 2015, 2016 og 2017.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelserne henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2 og 2.3.

Til § 2

Til nr. 1-3

Bestemmelserne ændrer det samlede statslige udgiftsloft og det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret 2018.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelserne henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelserne fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, idet lovforslaget følger forslag til finanslov for finansåret 2016.

Stk. 2 fastsætter, at § 1 har virkning for finansårene 2015-2017.

Stk. 3 fastsætter, at § 2 har virkning for finansåret 2018.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 20. januar 2015, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 449,0 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 191,0 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 250,6 mia. kr.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 229,0 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
 
1. I § 2, stk. 1, ændres »449,0« til: »439,6« og »191,0« til: »189,0«.
   
§ 3. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 451,0 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 192,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 251,6 mia. kr.
 
2. I § 3, stk. 1, ændres »451,0« til: »440,1«, »192,5« til: »182,7« og »251,6« til: »257,4«.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 229,0 mia. kr.
 
3. I § 3, stk. 2, ændres »229,0« til: » 237,4«.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
 
4. I § 3, stk. 3, ændres »104,7« til: »110,4«, »101,8« til: »107,4« og »2,9« til: »3,0«.
   
§ 4. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 455,7 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 196,4 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 252,1 mia. kr.
 
5. I § 4, stk. 1, ændres »455,7« til: »448,1«, »196,4« til: »190,5« og »252,1« til: »257,6«.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 229,0 mia. kr.
 
6. I § 4, stk. 2, ændres »229,0« til: »235,0«.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.
 
7. I § 4, stk. 3, ændres »104,7« til: »110,4«, »101,8« til: »107,4« og »2,9« til: »3,0«.
   
  
§ 2
   
  
I lov nr. 1483 af 23. december 2014 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018 foretages følgende ændringer:
   
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2018 fastsættes til 456,6 mia. kr. hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 199,9 mia. kr., mens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 256, 7 mia. kr.
 
1. I § 1, stk. 1, ændres »456,6« til: »454,5« og »256,7« til: »254,6«.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2018 fastsættes til 234,7 mia. kr.
 
2. I § 1, stk. 2, ændres »234,7« til: »232,7«.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2018 fastsættes til 107,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 104,7 mia. kr., mens det regionale delloft for regionale udviklingsopgaver udgør 3,0 mia. kr.
 
3. I § 1, stk. 3, ændres »107,7« til: »110,2« og »104,7« til: »107,3« og »3,0« til: »2,9«.
   
  
§ 3
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
  
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for finansårene 2015-2017.
  
Stk. 3. Lovens § 2 har virkning for finansåret 2018.