L 11 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk.

(Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 07-10-2015

Fremsat den 7. oktober 2015 af Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

20151_l11_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. oktober 2015 af Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk

(Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 1 i lov nr. 577 af 4. maj 2015 og senest ved § 3 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. april 2016.«

2. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:

»§ 58 c. Tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til anlæg omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet, jf. stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Har der ikke i 2011 været elproduktion i mere end 4 uger, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.

Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet efter stk. 1, er betinget af,

1) at anlægget er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet,

2) at elektriciteten er fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion,

3) at der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som anlægget producerer,

4) at der foretages afskrivninger på anlægget, og

5) at der ikke ydes anden støtte til den elektricitet, som anlægget producerer, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Uanset betingelsen i stk. 4, nr. 5, kan tilskud ydes selvom anlægget også modtager tilskud efter § 58.

Stk. 6. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling heraf, varetages af Energinet.dk. Energinet.dk skal senest den 31. december 2016 træffe afgørelse om tilskud.

Stk. 7. Staten afholder udgifterne til tilskud til anlæg efter stk. 1, og omkostningerne forbundet med administration af ordningen efter stk. 6 inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.

Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om nedsættelse eller suspension af tilskuddet.

Stk. 9. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsmodtagere efter stk. 1, herunder om tilskudsbeløb, tilskudsmodtagere m.v.

Stk. 10. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3.

Stk. 11. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.

Stk. 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskuddet, jf. stk. 6.

Stk. 13. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostningerne for elektricitet produceret af tilskudsmodtagere, og om, hvordan omkostningerne skal opgøres, jf. stk. 6. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at tilskudsmodtagere, skal meddele Energinet.dk de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre produktionsomkostninger efter 1. pkt.

Stk. 14. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af tilskud. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk skal fastsætte retningslinjer for kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«

3. I § 64, 1. pkt., affattes således:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 b og 58c.«

§ 2

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt. ændres »§ 2, stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 3

I lov nr. 577 af 4. maj 2015 om ændring af lov om elforsyning (Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 7, ophæves.

§ 4

I lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning, (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.), foretages følgende ændringer:

1. § 3, nr. 10, ophæves.

2. I § 7, stk. 4, udgår »10,«.

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Europa-Kommissionens afgørelse om tilskudsordningen

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskudsordning til eksisterende industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Gyldighed af § 7, stk. 1, i lov om elforsyning, der omhandler netvirksomheders håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og foreslåede ændring

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

 


1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er, at tilskudsordningen til elproduktion fra industrielle kraft-varme-værker træder i kraft. Formålet med ordningen er, at give tilskud til industrielle kraft-varme-værker, som producerer elektricitet, ved anvendelse af naturgas som brændsel. Ordningen blev besluttet af Energiforligskredsen bag Aftalen mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 indgået den 22. marts 2012 (i det følgende benævnt Energiaftalen 2012) og ændret i Aftale om en vækstplan mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået i april 2013. Folketinget har senest ved lov nr. 744 af 1. juni 2015 vedtaget § 58 c i lov om elforsyning, men den er ikke trådt i kraft, da den afventede Europa-Kommissionens godkendelse. I juli 2015 traf Europa-Kommissionen afgørelse om godkendelse af tilskudsordningen til produktion af elektricitet i industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel. Tilskudsordningen kan dermed træde i kraft, i overensstemmelse med de vilkår der følger af Europa-Kommissionens afgørelse om godkendelse efter EU's statsstøtteregler.

Derudover har lovforslaget til formål, at det i lovteksten kommer til at fremgå, at det kun er naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker, som kan modtage støtte.

I forbindelse med ikrafttrædelse af tilskudsordningen foreslås også en konsekvensændring af lov om Energinet.dk og enkelte lovtekniske ændringer af lov om elforsyning.

Endvidere foreslås en ændring af lov om elforsyning og lov nr. 577 af 4. maj 2015 om ændring af lov om elforsyning for at rette en fejl vedrørende gyldigheden af § 7, stk. 1, i lov om elforsyning. Bestemmelsen omhandler netvirksomheders håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed.

1.1. Europa-Kommissionens afgørelse om tilskudsordningen

Europa-Kommissionen traf den 14. juli 2015 afgørelse vedrørende statsstøttesag SA. 35486 (N/2013) støtte til produktion af elektricitet fremstillet i industrielle kraft-varme-værker. I afgørelsen beskrives rammerne for tilskudsordningen, og der oplistes forskellige vilkår, som tilskudsmyndigheden skal overholde. I rammerne fremgår bl.a., at der kan gives tilskud til elproduktion fra industrielle kraft-varme-værker, som anvender naturgas som brændsel. Derudover fremgår det af afgørelsen, at anlæg som modtager tilskud efter den foreslåede tilskudsordning, ikke samtidig kan modtage tilskud fra andre tilskudsordninger. Europa-Kommissionen har dog godkendt, at anlæg kan modtage tilskud efter en tilskudsordning godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesag N 602/2004 støtte til miljøvenlig elproduktion, som er gennemført i elforsyningslovens § 58.

Af Europa-Kommissionens afgørelse fremgår derudover, at tilskudsordningen er godkendt for en nærmere afgrænset tidsperiode. Der kan dermed ydes et tilskud på 3 øre pr. kWh fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 og et ekstra tilskud på 4 øre pr. kWh for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

Af afgørelsen fremgår det, at tilskudsmodtagere skal modtage afgørelse om tilskud senest den 31. december 2016. Derudover fremgår, at Danmark er forpligtet til at overholde vilkåret om individuel anmeldelse af tilskud efter ordningen, hvis tilskuddet ydes til et kraft-varme-anlæg med en deraf følgende elkapacitet baseret på kraftvarme, der overstiger 300 MW. Kravet herom følger af pkt. 20, litra d) i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Udbetalingen af tilskuddet kan først ske efter Europa-Kommissionens godkendelse af tilskuddet.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at kravet om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, som fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer om statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, jf. EUT C 200, side 1, afsnit 3.2.7 skal overholdes. Kravet indebærer, at tilskudsbeløb på over 500.000 euro skal indberettes til et offentligt statsstøtteregister, som skal etableres af medlemsstaterne senest den 1. juli 2016 på en central hjemmeside på internettet, enten på nationalt eller regionalt niveau. Det fremgår af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at følgende oplysninger skal offentliggøres: afgørelsen om godkendelse af tilskudsordningen, de nationale gennemførelsesforanstaltninger, navnet på den myndighed der tildeler tilskuddet, tilskuddets størrelse og form samt oplysninger om tilskudsmodtageren, herunder navn, virksomhedstype (SMV/stor), adresse på regionsniveau og branchekoder. Medlemsstaterne offentliggør oplysningerne senest 6 måneder efter tilskuddet er tildelt, og oplysningerne skal være tilgængelige i mindst 10 år.

Vilkårene i afgørelsen følger af EU's statsstøtteregler herunder de ovenfor nævnte retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Af retningslinjerne fremgår bl.a. at tilskud kan ydes efter ansøgningsprocedure, med anvendelsen af et ansøgningsskema, som opfylder kravene i retningslinjerne. Af retningslinjerne følger endvidere, at produktionsomkostningerne skal ajourføres mindst en gang om året, at der kun kan ydes støtte, indtil anlægget er fuldt afskrevet i overensstemmelse med de almindelige regnskabsregler, samt at tilskuddet pr. energienhed ikke må overstige forskellen mellem de samlede normaliserede omkostninger til energiproduktion og markedsprisen. Disse vilkår har til formål, at sikre, at der ikke sker overkompensation. Hvis der foreligger risiko for overkompensation skal tilskud nedsættes eller suspenderes.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tilskudsordning til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker, som anvender naturgas som brændsel

2.1.1. Gældende ret

Folketinget vedtog senest ved lov nr. 744 af 1. juni 2015 en lovteknisk ændring af § 58 c i lov om elforsyning, som gennemfører tilskudsordningen. Bestemmelsen er ikke trådt i kraft, da dette først kan ske, efter Europa-Kommissionens har truffet afgørelse om godkendelse af ordningen.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 58 c i lov om elforsyningslovens nyaffattes i overensstemmelse med de vilkår, der indgår i Europa-Kommissionens afgørelse af 14. juli 2015, og dels at der gives bemyndigelse til, at energi, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om det administrative grundlag for tilskudsordningen.

Derudover har lovforslaget til formål, at det i lovteksten kommer til at fremgå, at det kun er naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker, som kan modtage støtte.

Tilskudsordningen blev besluttet ved Energiaftalen 2012, da industrielle kraft-varme-værker baseret på naturgas var under pres af, at elprisen ikke var steget lige så meget som prisen på naturgas. Desuden har disse værker øgede produktionsomkostninger som følge af Nox-afgiften. Der er miljømæssige fordele ved en fortsat samproduktion af el og varme på de industrielle kraft-varme-værker. For at opretholde disse værkers incitament til fortsat at være i drift, selvom økonomien er under pres, indføres et tilskud på 3 øre pr. kWh fra 1. januar 2013, som stiger til 7 øre pr. kWh fra 1. januar 2014 og til den 31. december 2020. Tilskuddet beregnes på grundlag af værkets elproduktion i 2011.

Tilskuddet er i hele tilskudsperioden bl.a. betinget af, at anlægget er nettilsluttet senest den 21. marts 2012, at der var en elproduktion i 2011, at der foretages afskrivningen på anlægget, og at elektriciteten er fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion.

Det foreslås, at Energinet.dk varetager administrationen af tilskudsordningen, herunder træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgere om tilskud er berettiget til at modtage tilskud og størrelsen af tilskuddet. Derudover foreslås, at Energinet.dk årligt opgør produktionsomkostningerne på baggrund af oplysninger indsendt af tilskudsmodtagere.

2.2. Gyldighed af § 7, stk. 1, i lov om elforsyning, der omhandler netvirksomheders håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed

2.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 633 af 18. juni 2014 blev der indsat en bestemmelse i lov om elforsyning, § 7, stk. 1, der omhandler netvirksomheders håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed. Det fremgår af bestemmelsen, at netvirksomheder kan kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug fra sådanne forbrugere. Såfremt elforbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan netvirksomheden afbryde elforsyningen. Afbrydelse af elforsyningen til en elforbruger kan dog ifølge bestemmelsen ikke ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

I 2012 blev det vedtaget, at der skulle indføres den såkaldte engrosmodel på elmarkedet. Engrosmodellen indebærer, at der ikke længere vil være et kundeforhold mellem netvirkomhederne og den enkelte elforbruger for levering af elektricitet til kunden. Det vil fremover alene være elhandelsvirksomhederne, der indgår aftaler med elforbrugerne om levering af elektricitet. Disse aftaler vil også omfatte netydelsen, som elhandelsvirksomhederne vil skulle købe fra netvirksomhederne. Når engrosmodellen træder i kraft vil netvirksomhederne derfor ikke længere skulle opkræve betaling direkte fra elforbrugerne, hvorfor bestemmelsen i § 7, stk. 1, om håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed ikke længere vil være relevant. På tidspunktet for vedtagelsen af lov nr. 633 af 18. juni 2014, skulle engrosmodellen være trådt i kraft den 1. oktober 2015. Derfor følger det af § 7, stk. 2, som vedtaget ved lov nr. 633, at bestemmelsen i stk. 1 kun har gyldighed indtil den 1. oktober 2015.

Ved lov nr. 577 af 4. maj 2015 om ændring af lov om elforsyning blev engrosmodellens ikrafttræden udskudt til den 1. april 2016. Lov nr. 577 indeholder i § 1, nr. 7, som konsekvens heraf en ændring af § 7, stk. 2, i lov om elforsyning, hvorefter gyldigheden af § 7, stk. 1, forlænges indtil den 1. april 2016. Hermed skulle der være taget højde for, at der indtil denne dato stadig vil være et kundeforhold mellem netvirksomhederne og elforbrugerne om levering af elektricitet. Det fremgår imidlertid ved en fejl af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov nr. 577, at ændringen af datoen i § 7, stk. 2, fra at være 1. oktober 2015 til at være 1. april 2016, først træder i kraft den 1. april 2016.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og foreslåede ændring

På grund af den forkerte ikrafttrædelsesbestemmelse i § 4, stk. 2, i lov nr. 577, er gyldigheden af § 7, stk. 1, begrænset til den 1. oktober 2015. Der er imidlertid fortsat et kundeforhold mellem netvirksomhederne og elforbrugerne indtil den 1. april 2016, som er datoen for ikrafttræden af engrosmodellen. Rammerne for netvirksomhedernes håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, der er indeholdt i § 7, stk. 1, bør gælde indtil denne dato. Derfor foreslås det at ændre gyldighedsdatoen i § 7, stk. 2, i lov om elforsyning, og at lade ændringen af gyldigheden træde i kraft snarest muligt.

Vedrørende retstilstanden i perioden mellem den 1. oktober 2015 og tidspunktet for ikrafttræden af den nyaffattede § 7, stk. 2, i lov om elforsyning, med gyldighed indtil den 1. april 2016, bemærkes følgende.

§ 7, stk. 1, i lov om elforsyning er en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er begrundet i hensynet til elforbrugerens interesse i at modtage uafbrudt elforsyning.

Det fremgår af forarbejderne til § 7, stk. 1, som indsat ved lov nr. 633 af 18. juni 2014, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 180 som fremsat, side 26, at der ved indsættelsen af bestemmelsen var tale om en præcisering. Netvirksomhedernes håndtering af elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fulgte allerede på daværende tidspunkt de rammer, der fremgår af § 7, stk. 1. Rammerne svarer til den praksis, som er lagt af Ankenævnet på Energiområdet i forbindelse med behandling af relevante sager og af Energitilsynet i forbindelse med godkendelser af metoderne for netvirksomhedernes leveringsbetingelser. Baggrunden for indsættelsen af § 7, stk. 1, var alene, at der tidligere var blevet indsat lignende rammer i § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, der gælder i forhold til de forsyningspligtige virksomheders håndtering af dårlige betalere. Herved blev der rejst tvivl om, hvorvidt der kunne sluttes modsætningsvis. Dette var ikke hensigten. Med indførelse af § 7, stk. 1, i lov om elforsyning blev det gjort klart, at også netvirksomheder kunne fortsætte den daværende praksis.

Netvirksomheders gældende leveringsbetingelser indeholder betalingsvilkår, herunder vilkår ved for sen eller manglende betaling eller misligholdelse. Vilkårene skal ligge inden for de rammer, der er indeholdt i § 7, stk. 1, i lov om elforsyning.

På denne baggrund antages det, at netvirksomhederne også i perioden mellem den 1. oktober 2015 og datoen for ikrafttræden af nærværende lovforslag, i overensstemmelse med deres gældende leveringsbetingelser fortsat vil kunne kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug og alene vil kunne afbryde en elforbrugers elforsyning, hvis denne ikke stiller sikkerhed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil give mulighed for, at Energinet.dk i henhold til regler udstedt af energi-, forsynings- og klimaministeren foretager nærmere angivne opgaver på ansøgningstidspunktet og i tilskudsperioden. Dette kan føre til en forøgelse af Energinet.dk's opgaver med f.eks. beregning, udbetaling af tilskud og årlig opgørelse af produktionsomkostninger i forbindelse med administrationen af tilskudsordningen.

Der er på Finanslov 2015 afsat 153,4 mio. kr. i 2015 og 60,1 mio. kr. per år for årene 2016 og frem, jf. finanslovens § 29.24.20. Industriel kraftvarme. Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Tilskudsordningen til produktion af elektricitet i industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilskudsordningen vil give mulighed for, at virksomheder kan modtage et økonomisk tilskud, der forbedrer anlæggets/værkets økonomiske situation. Yderligere giver tilskudsordningen incitament til en fortsat drift af en mere miljøvenlig og økonomisk bedre samproduktion af el og varme sammenlignet med separat el- og varmeproduktion. Tilskudsordningen er frivillig.

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at lovforslaget i den fremsendte udformning ikke medfører administrative byrder for erhvervslivet. TER bemærker dog, at lovforslaget indeholder bemyndigelser til, at der kan fastsættes nærmere regler, som potentielt medfører administrative byrder for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative byrder eller lettelser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes for så vidt angår tilskudsordningen at have positive miljømæssige konsekvenser i det omfang det bidrager til en fastholdelse af samproduktion af el og varme, som er tilskudsordningens sigte. Det skønnes at der ved samproduktion af el og varme er en betydelig brændselsbesparelse med deraf afledte positive miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Elementerne i lovforslaget om tilskudsordningen til industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, har statsstøtteretlige aspekter. Lovforslaget skal bl.a. sikre, at Danmark overholder vilkår i Europa-Kommissionens afgørelse af 14. juli 2015 om statsstøtte til produktion af elektricitet i industrielle kraft-varme-værker (statsstøttesag SA. 35486(N/2013)).

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. september 2015 til den 17. september 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil Denmark A/S, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, ARLA FOODS ENERGY A/S, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Bioenergipark Tønder, BIPS - Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenter, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden, Bygherreforeningen i Danmark, Carlsberg Danmark A/S, Cepos, Cheminova A/S, CO-industri, Concito, Dajolka, DAKA, Dakofo, DANFOSS A/S, Danmarks Statistik, DANAK (Den Danske Akkrediterings og Metrologifond), Danisco - Genencor, Danish Malting Group A/S, Danish Operators, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Varme Service, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De frie energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, Ejendomsforeningen Danmark, Emmelev Mølle, Energi- og olieforum, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forhandlingsfællesskabet , Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, GasTech, Greenpeace, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HOFOR, Hveiti, Håndværksrådet, Inbicon, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KL, KL - Økonomisk sekretariat, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsbyggefonden, LCA Center, Maabjerg Energy Concept, Maricogen A/S, Mellemfolkeligt Samvirke, Mærsk Olie og Gas A/S, Neas Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, NORDIC SUGAR A/S, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, NOVOPAN TRÆINDUSTRI A/S, Novozymes, Olie Gas Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Registreringsordningen for energisynskonsulenter, RenoSam, Rockwool A/S, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SE, SEAS-NVE, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil Gazelle A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Teleindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Varmepumpefabrikantforeningen, Varmepumpeordningen, Vattenfall A/S, VedvarendeEnergi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vindeenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Østkraft.

 
9. Sammenfattende skema


 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Øgede udgifter for Energinet.dk i forbindelse med administration af tilskudsordningen.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Forøgelse af opgaver for Energinet.dk i forbindelse med administration af tilskudsordningen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Tilskuddet til industrielle kraft-varme-værker forbedrer værkernes økonomiske vilkår.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ved anvendelse af de foreslåede bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler, kan disse potentielt medføre administrative byrder for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget støtter en fortsat samproduktion af el og varme og opretholder dermed en betydelig brændselsbesparelse med deraf afledte positive miljømæssige konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget sikrer, at Danmark overholder vilkår i Europa-Kommissionens afgørelse fra juli 2015 om støtte til produktion af elektricitet i industrielle kraft-varme-værker (statsstøttesag SA. 35486(N/2013)).


 
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge § 7, stk. 1, i lov om elforsyning kan netvirksomhederne kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug fra elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan netvirksomheden afbryde elforsyningen. Afbrydelse af elforsyningen til en forbruger kan dog ifølge bestemmelsen ikke ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Det følger af § 7, stk. 2, i lov om elforsyning, at stk. 1 kun har gyldighed indtil den 1. oktober 2015.

Ved § 1, nr. 7, i lov nr. 577 af 4. maj 2015 blev datoen i § 7, stk. 2, i lov om elforsyning ændret til den 1. april 2016 for at forlænge gyldigheden af § 7, stk. 1, indtil engrosmodellens ikrafttræden. Det fremgår imidlertid ved en fejl af § 4, stk. 2, i lov nr. 577 af 4. maj 2015, at ændringen først træder i kraft den 1. april 2016.

For at rette op på fejlen foreslås det, at § 7, stk. 2, i lov om elforsyning nyaffattes således, at det fremgår, at § 7, stk. 1, har gyldighed indtil den 1. april 2016. Samtidig foreslås det af lovtekniske grunde at ophæve § 1, nr. 7, i lov nr. 577, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Der henvises nærmere til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger om sammenhængen mellem datoen for ikrafttræden af engrosmodellen og datoen for gyldigheden af § 7, stk. 1, samt om vurderingen af retstilstanden i perioden mellem den 1. oktober 2015 og datoen for ikrafttræden af nærværende lovforslag.

Til nr. 2

§ 58 c i lov om elforsyning blev senest ændret ved lov nr. 744 af 1. juni 2015 og er endnu ikke trådt i kraft, da tilskudsordningen afventede Europa-Kommissionens godkendelse. Europa-Kommissionen godkendte den 14. juli 2015, at der kan ydes tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger.

Af lovtekniske hensyn affattes hele § 58 c på ny. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til industrielle kraft-varme-værkers anlæg, der er nettilsluttet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020. Ved industrielle kraft-varme-værker omfattet af stk. 1 forstås værker, med et eller flere anlæg, som anvender naturgas til produktion af el og hvor varmen nyttiggøres til procesformål eller til hovedsageligt erhvervsbygningers opvarmning og forsyning af varmt vand. Et industrielt kraft-varme-værk kan for eksempel bestå af et eller flere anlæg, hvor der anvendes flere forskellige brændsler. Derimod er værker, som har decentral kraft-varme-produktion på et kraft-varme-værk, som er godkendt som et kollektivt varmeforsyningsanlæg i henhold til lov om varmeforsyning, og hvor der sker nyttiggørelse af varmeproduktionen, samt kraft-varme-anlæg med en varmekapacitet under 0,25 MW, hvis formål er at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning ikke tilskudsberettiget efter forslaget.

Folketinget har tidligere vedtaget en bestemmelse om tilskudsordningen, hvor det fremgik, at alle industrielle kraft-varme-værker kunne modtage støtte til elproduktionen. For at bestemmelsen er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse, som beskrevet i afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger, foreslås nu, at det tydeligt fremgår af lovteksten, at det kun er naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker, som kan modtage støtte.

Det er kun anlæg, som anvender naturgas til at producere elektricitet, som er nettilsluttet senest den 21. marts 2012, og som kan dokumentere en elproduktion i 2011, jf. stk. 3, der er berettiget til at modtage tilskud.

Et anlæg som ansøger om tilskud har ikke automatisk krav på at modtage tilskud fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020. Udbetaling af tilskud er betinget af, at anlægget ved ansøgning og løbende i tilskudsperioden dokumenterer, at det opfylder samtlige betingelser i stk. 4.

For så vidt angår stk. 2 omhandler bestemmelsen fastsættelse og udbetaling af tilskud. Dette beregnes individuelt for hvert industrielt anlæg omfattet af stk. 1 og fastsættes månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet, som fastsættes efter forslagets stk. 3. Grundbeløbet er konstant for det enkelte anlæg, men beløbet reguleres afhængigt af udviklingen i den gennemsnitlige månedlige markedspris, som fremgår af § 59, stk. 2. Når denne markedspris er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Det fremgår endvidere, at grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh og bortfalder ved en markedspris på 41,582 øre pr. kWh. Ved markedspriser på 41,582 øre pr. kWh og derover kan der således ikke længere opnås støtte. Ved markedspris forstås her elmarkedspris.

I stk. 3 fastlægges hvorledes grundbeløbet skal fastsættes. Grundbeløbet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion. Hermed fastsættes grundbeløbet en gang for alle, uanset hvordan anlæggets produktionsmønster senere måtte udvikle sig. Bestemmelsen giver dermed ikke mulighed for senere at ændre dette grundbeløb, hvis anlægget eksempelvis udvider sin produktionskapacitet.

Hvis anlægget ikke har produceret elektricitet i mere end 4 uger i 2011, så følger det af stk. 3, at anlægget kan vælge, at grundbeløbet fastsættes på grundlag af elproduktionen i 2010, men ikke andre år. Anlægget kan derimod ikke vælge, at grundbeløbet fastsættes på grundlag af elproduktionen i 2010, alene fordi den faktiske elproduktion var højere i 2010 end i 2011. Når anlægget ansøger om tilskud efter tilskudsordningen hos Energinet.dk, jf. stk. 6, skal det oplyses, om anlægget ønsker at anvende elproduktionen i 2010 til beregning af grundbeløbet samtidig med, at anlægget fremsender relevant dokumentation for, at anlægget ikke har produceret elektricitet i mere end 4 uger i 2011.

Eftersom tilskuddet ikke vil være betinget af, at anlægget leverer en bestemt elproduktion i de år, hvor tilskuddet udbetales, er der efter stk. 4, nr. 1, krav om, at anlægget skal være driftsklar og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Herved er det sikret, at anlægget reelt er i stand til at levere elektricitet. Der vil ikke kunne ydes tilskud i perioder, hvor anlægget er ude af drift pga. havari og andre ekstraordinære driftsstandsninger eller planlagte driftsstandsninger, herunder eftersyn. Tilsvarende gælder, hvis et anlæg reelt må anses for at have indstillet elproduktionen. Derudover fremgår det af stk. 4, nr. 2, at den elektricitet, som anlægget producerer, skal være fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF. Direktivets definition af højeffektiv kraft-varme-produktion er gennemført i dansk lovgivning i bekendtgørelsen om oprindelsesgaranti for elektricitet for højeffektiv kraftvarmeproduktion. Kravet om højeffektiv kraft-varme-produktion og herunder kravet om primærenergibesparelser vil Energinet.dk, bl.a. skulle påse er opfyldt i forbindelse med ansøgning om tilskud. Derudover fremgår det af stk. 4, nr. 3, at tilskud kun kan ydes, hvis der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for elproduktionen fra anlægget.

I stk. 4, nr. 4, foreslås det, at tilskud også betinges af, at der foretages afskrivninger på anlægget. Tilskudsordningen er rettet imod industrielle kraft-varme-værker, som i de fleste tilfælde er etableret i midten af 1990-erne og står foran en udskiftning eller væsentlig renovering frem til 2020. Derfor er det nødvendigt, at det kan dokumenteres, at der er foretaget reinvesteringer med henblik på at forlænge anlæggets levetid. Kravet om, at der foretages afskrivninger på anlægget, følger af Europa-Kommissionens afgørelse fra juli 2015, jf. afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger. Det forudsættes, at et anlæg, som har været i drift i mere end 20 år og ikke har foretaget reinvesteringer i anlægget med henblik på at forlænge anlæggets levetid, ikke vil være berettiget til at modtage tilskud efter den foreslåede ordning.

Derudover foreslås, i stk. 4, nr. 5, at anlæg ikke vil kunne modtage anden støtte til den elproduktion, som tilskudsordningen giver tilskud til. Kravet indgår i Europa-Kommissionens afgørelse, jf. afsnit 1.1 i de almindelige bemærkninger. Det betyder, at hvis et industrielt kraft-varme-værks anlæg modtager investeringsstøtte efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser til konvertering af elproduktionen, kan anlægget ikke længere modtage tilskud til elproduktion efter den foreslåede tilskudsordning.

Såfremt et anlæg modtager støtte efter elforsyningslovens § 58, kan der dog også modtages støtte efter tilskudsordningen i dette lovforslag, denne undtagelse fremgår af stk. 5. Efter stk. 5, er det muligt for anlæg, som modtager tilskud fra den foreslåede tilskudsordning samtidig at modtage tilskud efter § 58 i lov om elforsyning. Muligheden for at modtage støtte fra begge tilskudsordninger er godkendt af Europa-Kommissionen, jf. afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 6, er det fastlagt, at Energinet.dk, som også administrerer pristillæggene efter §§ 58 og 58 b, forestår administrationen af denne tilskudsordning. Energinet.dk's administrationsomkostninger udgør en del af de samlede omkostninger til tilskuddet, jf. finanslovens anmærkninger § 29.24.20. Industriel kraftvarme.

Energinet.dk skal senest den 31. december 2016 have truffet afgørelse om tilskud jf. Europa-Kommissionens afgørelse. For at potentielle ansøgere kan nå at ansøge om og modtage afgørelse om tilskud inden den pågældende dato, vil der blive fastsat regler herom i en bekendtgørelse. Når Energinet.dk træffer afgørelse om tilskud, skal det påses om ansøger er et anlæg med en elkapacitet baseret på kraft-varme, der overstiger 300 MW. Såfremt dette er tilfældet, skal energi-, forsynings- og klimaministeren orienteres herom med henblik på at foretage individuel anmeldelse af tilskuddet til Europa-Kommissionen.

I forbindelse med beregning af tilskud på ansøgningstidspunktet skal Energinet.dk derudover have de nødvendige oplysninger til at vurdere, om et anlæg i et industrielt kraft-varme-værk kan modtage tilskud til hele elproduktionen. Tilskud afhænger af, om anlægget udelukkende producerer el baseret på naturgas, eller om der benyttes et andet brændsel (f.eks. gasolie), da der kun kan ydes tilskud til den elproduktionen, som produceres ved at anvende naturgas som brændsel, jf. Europa-Kommissionens afgørelse. Der henvises til afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger afsnit.

For eksempel hvis der anvendes et andet brændsel end naturgas vil der ske en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet afhængig af den samlede elproduktion, der er baseret på andet brændsel end naturgas. Det vil sige, at der højst kan opnås tilskud svarende til den del af elproduktionen, der er baseret på naturgas. Hvis der anvendes 5 pct. andet brændsel, kan der således højest gives tilskud til 95 pct. af elproduktionen.

Af stk. 7 fremgår det, at omkostninger til udbetaling af tilskud og omkostninger til administrationen af ordningen, finansieres inden for bevillingsrammen som fastsat på finansloven. Energinet.dk varetager administrationen af det statslige tilskud, herunder beregning og udbetaling af disse.

Det er fundet nødvendigt at specificere ordningens finansiering da ordningen, i modsætning til andre støtteordningerne i loven, er lovbunden og således ikke finansieres af elforbrugernes PSO-betaling (public service obligation).

Ifølge stk. 8 kan ministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller suspenderes. Nedsættelse af tilskuddet kan ske ved at reducere tilskuddets størrelse eller varighed. Bemyndigelsen skal sikre, at anlæg, som modtager tilskud, ikke bliver overkompenseret. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at tilskuddet reduceres eller suspenderes, hvis produktionsomkostningerne, herunder f.eks. forskellen mellem prisen på el og naturgas eller ændringer i omkostningerne til drift og vedligeholdelse af anlægget, herunder afgifter, forandrer sig i en sådan grad, at der er risiko for overkompensation. Der må ikke foreligge overkompensation i henhold til EU's statsstøtteregler og Europa-Kommissionens afgørelse af 14. juli 2015. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere en bemyndigelse i stk. 9 til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder oplysninger om tilskudsmodtagere og størrelsen af udbetalte tilskud.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen og oplysninger om tilskudsmodtageren og tilskuddets størrelse vil omfatte de oplysninger, som ifølge EU's statsstøtteregler skal offentliggøres.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er således at give ministeren bemyndigelse til også at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Bemyndigelsen forudsættes anvendt inden for rammerne af statsstøttereglerne og i overensstemmelse med persondatalovens regler. Offentliggørelsen af de pågældende oplysninger varetages af myndighederne. Der henvises i øvrigt til afsnit 1.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter stk. 10 kan der fastsættes regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Derudover foreslås i stk. 11, at der også kan fastsættes regler om de krav, som skal være iagttaget for at modtage tilskuddet, jf. stk. 4. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, hvad der forstås ved, at anlægget skal holde sig driftsklar og til rådighed for det sammenhængende elforsyningsnet og producere en højeffektiv kraft-varme-produktion og regler om, hvorledes dette kan dokumenteres.

Derudover forslås en bemyndigelse i stk. 12 til at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om administrationen af tilskudsordningen. Bemyndigelsen forventes anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om ansøgningsproceduren, afgørelser om tilskud herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold samt ansøgningstidsfrist, brug af standardblanketter og Energinet.dk's behandling af ansøgninger. Bemyndigelsen vedrører således den praktiske tilrettelæggelse af ansøgningsproceduren og de nærmere regler for hvordan man skal søge, hvilke blanketter der skal udfyldes og hvilke oplysninger der skal vedlægges. F.eks. vil der af reglerne nærmere fremgå hvilke oplysninger ansøgeren skal meddele Energinet.dk i forbindelse med en ansøgning om tilskud. Bemyndigelsen skal sikre, at tilskud kun kan ydes på baggrund af en ansøgningsprocedure, således at vilkår herom i Europa-Kommissionens afgørelse fra juli 2015 overholdes. Bemyndigelsen har derudover til formål at sikre, at Energinet.dk modtager de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om anlægget er berettiget til at modtage tilskud. Ansøgeren om tilskud skal bl.a. oplyse følgende i et ansøgningsskema til Energinet.dk: virksomhedens størrelse, en beskrivelse af anlægget, det tilskudsbeløb, der er nødvendigt for at opretholde driften af anlægget og produktionsomkostninger.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan udstede en bekendtgørelse om de nærmere administrative regler for ordningen.

I stk. 13 foreslås en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostningerne for energiproduktionen på industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og hvordan omkostningerne skal opgøres. Det er Energinet.dk, jf. stk. 6, som forestår administrationen af tilskudsordningen. Gennem denne administration vil Energinet.dk bl.a. kunne få kendskab til anlæggenes produktionsomkostninger. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at det er Energinet.dk, som opgør produktionsomkostningerne med henblik på, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan vurdere, om der foreligger overkompensation.

Bemyndigelsen er nødvendig, da det er et vilkår, som indgår i Europa-Kommissionens afgørelse fra juli 2015, jf. afsnit 1.1 i de almindelige bemærkninger. En opgørelse af produktionsomkostningerne er nødvendig for at vurdere, om tilskuddet kan føre til overkompensation. Der kan f.eks. ved meget lave priser på naturgas være en risiko for overkompensation. Energi-, forsynings- og klimaministeren forventes at fastsætte regler om, hvor ofte der skal foretages en opgørelse af produktionsomkostningerne, og hvordan disse skal opgøres. I opgørelsen af produktionsomkostningerne indgår bl.a. afgifter, brændselspriser samt øvrige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for anlægget.

Hvis opgørelsen af produktionsomkostningerne viser, at tilskudsniveauet for det enkelte anlæg er for højt, vil det være nødvendigt at nedjustere tilskuddet. Uden den foreslåede bemyndigelse vil energi-, forsynings- og klimaministeren skulle fremsætte et forslag for Folketinget om at vedtage en sådan nedjustering af tilskuddet. Såfremt det ved opgørelsen af produktionsomkostninger viser sig, at der kan være flere anlæg, som ikke længere kan modtage tilskud, pga. overkompensation, kan det vise sig nødvendigt at ændre tilskudsordningen.

Der foreslås endvidere en bemyndigelse i stk. 13, 2. pkt., til at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at enhver, der modtager tilskud efter stk. 1, skal meddele Energinet.dk oplysninger, der er nødvendige for, at Energinet.dk kan opgøre produktionsomkostningerne efter det foreslåede stk. 13, 1. pkt.

Ministeren vil således kunne fastsætte regler om, at tilskudsmodtageren, skal meddele Energinet.dk nærmere angivne oplysninger. Oplysningsforpligtelsen efter stk. 13, 2. pkt., vil også kunne omfatte krav om nærmere dokumentation for oplysningerne.

Det foreslås endvidere en bemyndigelse i stk. 14, 1. pkt., til at energi-, forsynings- og klimaministeren for at udøve en effektiv kontrol kan fastsætte regler om Energinet.dk's udøvelse af tilsyn og kontrol med udbetaling af tilskud. Bemyndigelsen forventes anvendt til at udstede regler om den praktiske tilrettelæggelse af tilsyns- og kontrolopgaver, som Energinet.dk også foretager for tilsvarende tilskudsordninger, jf. elforsyningslovens § 85 a.

Der vil således kunne stilles krav om, at tilskudsmodtagere skal meddele oplysninger om elproduktionen, produktionsanlægget, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse i et register. Et sådant register skal bl.a. styrke kontrollen med udbetaling af støtte. Indberetning til og udvekslingen af data fra registeret vil foregå inden for rammerne af lov om behandling af personoplysninger.

Der vil ligeledes kunne stilles krav om, at oplysningerne skal være attesteret af en revisor eller af den netvirksomhed, i hvis område anlægget er beliggende. Der vil i den forbindelse kunne stilles krav til de målinger, der foretages i forbindelse med Energinet.dk's tilsyn og kontrol.

Derudover vil der kunne fastsættes regler om, at nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om bekræftelse af oplysninger om brændselsanvendelse m.v. i et industrielt kraft-varme-værk ved erklæring af uvildig, sagkyndig tredjemand. Udgifterne til opfyldelse af bestemmelsens krav om tilsyn og kontrol af udbetaling af tilskud påhviler ejeren af det industrielle kraft-varme-værk.

Endvidere foreslås en bemyndigelse i stk. 14, 2. og 3. pkt., til at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk fastsætter retningslinjer for kontrollen og tilsynet. Der sigtes i denne forbindelse navnlig til praktiske retningslinjer for tilrettelæggelse af informationsudvekslingen mellem tilskudsmodtagere og Energinet.dk, herunder opstilling af nødvendige rutiner og forretningsgange. Retningslinjerne skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Til nr. 3

Det foreslås, at § 64, 1. pkt. nyaffattes. Den gældende bestemmelse i § 64 i lov om elforsyning vedrører energi-, forsynings- og klimaministerens mulighed for at fastsætte regler om fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 a, 58 b og 59 a, stk. 1. Ved § 3, nr. 15, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 blev det vedtaget, at henvisningerne til §§ 58 a og 59 a, stk. 1, udgår. Den vedtagne ændring er endnu ikke trådt i kraft ved fremsættelsen af dette lovforslag. Men når dette lovforslag træder i kraft er § 3, nr. 15, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 trådt i kraft, derfor foreslås at nyaffatte § 64, 1. pkt., så alle ændringerne indgår i ordlyden. Dermed foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 b og 58 c.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Energinet.dk varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning bortset fra opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i medfør af § 2, stk. 4. Ved lov nr. 633 af 16. juni 2014 blev der indsat et nyt stk. 4, uden at henvisningen i § 2, stk. 2, 2. pkt. i lov om Energinet.dk blev ændret til § 2, stk. 4. Der er således tale om en lovteknisk fejl.

For at rette op på fejlen foreslås det, at henvisningen til § 2, stk. 4, i § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Energinet.dk ændres til at henvise til stk. 5.

Til § 3

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 7, i lov nr. 577 af 4. maj 2015 blev datoen i § 7, stk. 2, i lov om elforsyning ændret til den 1. april 2016 for at forlænge gyldigheden af § 7, stk. 1, i lov om elforsyning indtil engrosmodellens ikrafttræden, der med lov nr. 577 blev udskudt til den 1. april 2016. Det fremgår imidlertid af bestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov nr. 577, at ændringen først træder i kraft den 1. april 2016.

Af lovtekniske grunde foreslås § 1, nr. 7, i lov nr. 577 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsen i § 7, stk. 2, i lov om elforsyning nyaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, således at det fremgår, at § 7, stk. 1, i lov om elforsyning har gyldighed indtil den 1. april 2016.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Bestemmelsen foreslås ophævet. I § 3, nr. 10, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 blev bestemmelsen om tilskudsordningen vedtaget af Folketinget, da bestemmelsen nu affattes på ny i dette lovforslags § 1, nr. 2, skal bestemmelsen ikke træde i kraft, men ophæves.

Til nr. 2

Det foreslås, at § 7, stk. 4, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 ændres, så henvisningen til § 3, nr. 10, udgår. Der er tale om en konsekvensændring af forslagets § 4, nr. 1, om ophævelse af § 3, nr. 10, i lov nr. 744 af 1. juni 2015.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Herved sikres det, at tilskudsordningen kan træde i kraft hurtigst muligt, så der kan påbegyndes udbetaling af tilskud hurtigst muligt. Tilskudsordningen blev vedtaget ved Energiaftalen 2012 og herefter afventet Europa-Kommissionens godkendelse. Europa-Kommissionen traf afgørelse om godkendelse af tilskudsordningen den 14. juli 2015, og derfor foreslås, at ordningen hurtigst muligt træder i kraft.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 1 i lov nr. 577 af 4. maj 2015 og senest ved § 3 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
   
§ 7. 
  
Stk. 2. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. oktober 2015.
 
1. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. april 2016.«
   
§ 58 b. …
 
2. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:
»§ 58 c. Tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til anlæg omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet, jf. stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.
Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Har der ikke i 2011 været elproduktion i mere end 4 uger, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.
Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet efter stk. 1, er betinget af,
1) at anlægget er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet,
2) at elektriciteten er fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion,
3) at der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som anlægget producerer,
4) at der foretages afskrivninger på anlægget, og
5) at der ikke ydes anden støtte til den elektricitet, som anlægget producerer, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Uanset betingelsen i stk. 4, nr. 5, kan tilskud ydes selvom anlægget også modtager tilskud efter § 58.
Stk. 6. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling heraf, varetages af Energinet.dk. Energinet.dk skal senest den 31. december 2016 træffe afgørelse om tilskud.
Stk. 7. Staten afholder udgifterne til tilskud til anlæg efter stk. 1, og omkostningerne forbundet med administration af ordningen efter stk. 6 inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.
Stk. 8. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om nedsættelse eller suspension af tilskuddet.
Stk. 9. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsmodtagere efter stk. 1, herunder om tilskudsbeløb, tilskudsmodtagere m.v.
Stk. 10. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3.
Stk. 11. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.
Stk. 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om administrationen af tilskuddet, jf. stk. 6.
Stk. 13. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostningerne for elektricitet produceret af tilskudsmodtagere, og om, hvordan omkostningerne skal opgøres, jf. stk. 6. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at tilskudsmodtagere, skal meddele Energinet.dk de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre produktionsomkostninger efter 1. pkt.
Stk. 14. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af tilskud. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Energinet.dk skal fastsætte retningslinjer for kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«
   
§ 64. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 a og 58 b og 59 a, stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.
 
3. I § 64, 1. pkt., affattes således:
»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 b og 58 c.«
   
  
§ 2
  
I lov om Energinet.dk., jf. lovbekendtgørelese nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. 633 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 2. ….
  
   
Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed, herunder opgaven som uafhængig systemoperatør, og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning bortset fra opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i medfør af § 2, stk. 4, administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning vedrørende levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og til bygasnettet.
Stk.
 
1. I § 2, stk. 2., 2. pkt. ændres »§ 2, stk. 4« til: »stk. 5«.
   
   
  
§ 3
  
I lov nr. 577 af 4. maj 2015 om ændring af lov om elforsyning (Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten), foretages følgende ændring:
   
§ 1. 
  
7. I § 7, stk. 2, ændres »1. oktober 2015« til: »1. april 2016«.
 
1. § 1, nr. 7, ophæves
   
  
§ 4
  
I lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.), foretages følgende ændring:
   
§ 3. 
  
10. Efter § 58 b indsættes før overskriften før § 59:
 
1. § 3, nr. 10, ophæves.
»§ 58 c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til værker omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.
Stk. 3. Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.
Stk. 4. Ydelsen af tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket være fremstillet ved en højeffektiv kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 5. Administrationen af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages af Energinet.dk.
Stk. 6. Staten afholder udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker efter stk. 1-3 og omkostningerne forbundet med administration af ordningen efter stk. 5 inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.
Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.«
  
   
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 10, 12, 18 og 20, og § 6.
Stk.
 
2. I § 7, stk. 4, udgår »10,«.
   
  
§ 5
  
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.