L 108 Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven.

(Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 12-04-2016

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. april 2016

20151_l108_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. april 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven

(Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.)

§ 1

I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendt­gørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 428 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 21, stk. 1, udgår »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.

2. Efter § 21 c indsættes:

»§ 21 d. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at rigsadvokaten, statsadvokaterne eller politidirektørerne kan udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt justitsministeren.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 eller i medfør af § 18 h, stk. 4, 1. pkt., herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 2

I lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1572 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 54 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 3

I lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 18. juli 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 428 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, § 6, 2. pkt., og § 10, stk. 1, indsættes efter »justitsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil«.

2. I § 3, stk. 3, 1. pkt., og § 10, stk. 3, indsættes efter »Justitsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.

3. I § 10, stk. 4, indsættes efter »justitsministeren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.

4. Efter § 12 a indsættes i kapitel 5:

»§ 12 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter denne lov, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 263 af 16. marts 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 327, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 392, stk. 2,« til: »§ 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2,«.

2. I § 394, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 389, § 391 eller § 392« til: »§ 148 a, stk. 4, § 389, § 389 a, stk. 1, § 391, § 392 eller § 392 a, stk. 2«.

§ 5

I forbindelse med en landsdommers varetagelse af hvervet som formand for Undersøgelseskommissionen i sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv. kan der udnævnes yderligere 1 landsdommer i den pågældende landsret. Stillingen bortfalder, første gang en fast lands­dom­mer­stilling bliver ledig i den pågældende landsret, efter at den pågældende landsdommer er vendt tilbage.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. maj 2016.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens §§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.