B 36 Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap.

Udvalg: Social- og Indenrigsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-05-2016

Vedtaget af Folketinget ved 2.(sidste) behandling den 3. maj 2016

20151_b36_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 3. maj 2016

Folketingsbeslutning

om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i folketingsåret 2016-17, der giver opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap, der har fået frataget eller nedsat hjælp efter lov om social service, selv om den pågældende ikke har forbedret sin funktionsevne, og hvis kommunens afgørelse om fratagelse eller nedsat hjælp får vidtrækkende konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette. Lovforslaget skal tage hensyn til, at det skal være nemt og hurtigt for borgere at få vurderet, om de kan få opsættende virkning i deres klagesag.