Fremsat den 1. april 2016 af Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Rune Lund (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om statslig pulje til PCB-renovering

Folketinget pålægger regeringen at oprette en statslig pulje, som kommunerne kan søge til renoveringsopgaver i relation til PCB. Puljen skal indeholde midler i form af et trecifret millionbeløb.

Bemærkninger til forslaget

PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, og det er en af de farligste miljøgifte, man kender til.

PCB har i perioden 1950-1977 været anvendt i danske bygninger bl.a. i fugemasse, maling og gulvbelægninger. Siden 1977 har det været forbudt at anvende PCB i byggematerialer, og i 1986 trådte et totalforbud mod anvendelse af PCB i kraft.

PCB kan være helbredsskadeligt, men formodes ikke at medføre akut sygdom. Ved langvarig udsættelse for høje værdier er der set skader på hud og forplantningsevne. Herudover er langtidsophobning af PCB i kroppen sat i forbindelse med skader på lever, skjoldbruskkirtel, immunapparat og hormonsystem. Endvidere mistænkes PCB for at være kræftfremkaldende.

PCB kan ophobes i fødekæden, når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, f.eks. gennem affald. Derved kan mennesker gennem kosten indtage stoffet. PCB i byggematerialer kan afdampe til indeluften, som ved indånding herved yderligere bidrager til PCB-indtaget. Brugere af bygninger med PCB kan også udsættes for PCB via berøring af PCB-holdige materialer og via PCB-holdigt støv.

Byggematerialer, som er tilsat PCB, omfatter fugemasse, termoruder, lysstofarmaturer, slidstærke malinger og gulvbelægninger.

PCB er underlagt såkaldte aktionsværdier for, hvor stor koncentrationen må være i indeluften, før det er at betragte som en øget helbredsrisiko. Vejledende aktionsværdier fra Sundhedsstyrelsen er vist i tabellen nedenfor.

Ifølge den kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse, som Miljøstyrelsen og Energistyrelsen gennemførte i 2013, har PCB været anvendt i betydelig grad i byggematerialer, der er brugt til at opføre bygninger i perioden 1950-1977.

Kortlægningen viser, at for alle bygningstyper estimeres det, at i størrelsesordenen 0,7 til 1,5 pct. af alle bygninger i Danmark vil kunne indeholde PCB-koncentrationer i indeluft over laveste aktionsværdi, altså over 300 ng/m3.

Kortlægningen estimerer desuden, at der er højere forekomst af PCB i folkeskoler end i andre offentlige bygninger, hvilket bl.a. kan skyldes, at mange af landets folkeskoler er opført i perioden 1965-1969, hvor brugen af PCB var på sit højeste.

Det estimeres, at op til 60 folkeskoler i Danmark (op til 5 pct. af alle folkeskoler) har en indeluft, som overskrider sundhedsstyrelsens øverste aktionsværdi (3.000 ng/m3), mens det estimeres, at 60-210 folkeskoler i Danmark (5-16 pct. af alle folkeskoler) har en indeluft, som overskrider Sundhedsstyrelsens nedre aktionsværdi (300 ng/m3).

Kommunernes økonomi er trængt, og man kan derfor frygte, at der er kommuner, der ikke har råd til at få iværksat nødvendige PCB-renoveringer af kommunale bygninger. Kommunerne er p.t. udsat for krav om milliardbesparelser i form af det vedtagne omprioriteringsbidrag, der er vedtaget i forbindelse med finansloven for 2016. P.t. lægges der op til at fjerne ca. 2,4 mia. kr. om året fra kommunerne fra 2017 og frem. Derudover kommer en yderligere milliardregning til kommunerne som følge af de flygtninge, der kommer til Danmark på grund af bl.a. terror, vold og ødelæggelse fra Islamisk Stats side. Under disse økonomiske omstændigheder er der ingen tvivl om, at der er mange kommuner, som ikke har råd til at foretage de nødvendige PCB-renoveringer af kommunale bygninger.

Det er forslagsstillernes holdning, at arbejdet med renovering af bygninger med PCB skal foregå i et højere tempo, end tilfældet er i dag. Og det er forslagsstillernes vurdering, at dette ikke kommer til at ske, medmindre staten går aktivt ind og støtter dette arbejde økonomisk. Med andre ord: Hvis staten ikke tager et aktivt medansvar for at få fjernet PCB fra en lang række kommunale bygninger, vil arbejdet med renovering af PCB blive udskudt med de dertil følgende negative konsekvenser for miljø og mennesker.

Forslagsstillerne forestiller sig en pulje, hvor kommunerne kan søge medfinansieringsstøtte. Forslagsstillerne er åbne over for forskellige modeller for en sådan pulje, men forestiller sig i udgangspunktet en pulje, hvorfra der over en årrække kan uddeles et trecifret millionbeløb, f.eks. 50 mio. kr. om året i et antal år.

Forslagsstillerne forestiller sig, at finansieringen af puljen f.eks. kan komme fra en hel eller delvis tilbagerulning og/eller en langsommere indfasning af nedsættelsen af bo- og arveafgiften for erhvervsvirksomheder, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven for 2016.

Nedsættelsen af bo- og arveafgiften har ikke nogen beskæftigelseseffekt, men er udelukkende en gave i milliardstørrelsen til familieejede virksomheder. Nedsættelsen vil koste 200 mio. kr. i 2016 og 2017, 800 mio. kr. i 2018, 900 mio. kr. i 2019 og 1 mia. kr. fra 2020 og frem.

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om statslig pulje til PCB-renovering.

(Beslutningsforslag nr. B 164)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.