Fremsat den 1. april 2016 af Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national handlingsplan mod radon i
bygninger
Folketinget anerkender, at radon i bygninger
er et nationalt sundhedsproblem, og pålægger derfor
regeringen at udarbejde en national handlingsplan med
følgende elementer:
Offentlige bygninger
Radonniveauet i indeklimaet i offentlige
bygninger måles startende med skoler og daginstitutioner og
prioriteret efter den seneste kortlægning
(»Kommunekortet - Radon i danske boliger«, Kort &
Matrikelstyrelsen, 2008) af radonrisiko. Der udarbejdes en plan
for, hvordan indholdet af radon i indeklimaet i offentlige
bygninger kan nedbringes til under bygningsreglementets
grænseværdi (100 Bq/m3
). Ved ombygninger og renoveringer sænkes radonniveauet
yderligere, hvor det er praktisk muligt.
Private bygninger
Der udarbejdes og foretages
informationskampagner rettet mod husejere, lejere og ejere af
erhvervs- og udlejningsejendomme. Det er vigtigt, at kampagnen
målrettes hele befolkningen og ikke kun områder med
forhøjet risiko for høje radonkoncentrationer. En del
af kampagnen kan med fordel udarbejdes i forbindelse med
informationskampagner mod rygning, idet radon og rygning tilsammen
giver en helbredsmæssigt negativ synergieffekt. Der
indføres en generel forpligtelse til at gennemføre
radonmåling af indeklimaet, således at radonniveauet i
alle bygninger er registreret senest i 2020.
Dokumentation
Der foretages afsluttende radonmåling
ved nybyggeri og ombygninger for at sikre, at byggereglementets
bestemmelser overholdes. Ved salg skal radonindhold i indeklimaet
oplyses, såfremt der er gennemført en måling.
Efter 2020 oplyses radonindhold i indeklimaet ved alle salg. Der
etableres en national database, der løbende opdateres med
nye målinger fra nybyggeri, ombygninger og i forbindelse med
salg samt øvrige målinger. Den nationale database er
offentligt tilgængelig og kan anvendes til måling af
handlingsplanens effektivitet samt til konstant opdatering af
kommunekortet og identificering af højrisikozoner. Der
udarbejdes en vejledning i korrekt prøvetagning, og der
etableres en offentligt tilgængelig liste over firmaer og
personer, der er i stand til at gennemføre en korrekt
radontest.
Handlingsplanen forelægges Folketingets
partier inden udgangen af 2016.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 134,
folketingsåret 2010-11, 1. samling. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2010-11, 1. samling,
sektion A, B 134 som fremsat.
Forslaget vil gennemføre en række
af Verdenssund?sorg?anisationen, WHO's, anbefalinger fra september
2009. (»WHO handbook on indoor radon: a public health
perspective«, WHO, september 2009).
Radon er langt den største enkeltkilde
til den bestråling, danskerne modtager fra radioaktive
stoffer. I gennemsnit kommer cirka halvdelen fra indånding af
radon fra indeklima, en fjerdedel kommer fra stråling fra
radioaktive stoffer i fødevarer og fra stråling fra
verdensrummet, og den sidste fjerdedel fra medicinsk behandling
(røntgen og lign.). Ved en radonkoncentration over
gennemsnittet vil dette forhold forskubbes.
Radon er et naturligt forekommende radioaktivt
stof, som stammer fra henfald af uran. Stoffet er efter aktiv
rygning den hyppigste årsag til lungekræft og dermed
den hyppigste årsag blandt ikkerygere (ibid.).
I Danmark anslås det, at 9 pct. af alle
lungekræftdødsfald skyldes radon i boliger svarende
til over 300 dødsfald pr. år. Rygere har op til 25
gange større risiko for lungekræft ved
radonudsættelse (afhængigt af deres rygevaner), men
risikoen er også betydelig for ikkerygere. (»Radon and
Public Health. Report of the independent Advisory Group on Ionising
Radiation«, HPA, juni 2009, www.hpa.org.uk). 755.000 danskere
svarende til 13,7 pct. af befolkningen udsættes for radon
over WHO's anbefalede grænseværdi på 100
Bq/m3.
Selv om lungekræft er den
kræftform, der slår flest danskere ihjel, er
opmærksomheden mindre end ved andre kræftformer. En
femtedel af danskerne mener, at lungekræft er selvforskyldt,
fordi rygning er den hyppigste årsag. Denne stigmatisering af
lungekræft kan være en medvirkende årsag til, at
der ikke er mere opmærksomhed omkring radonproblemet.
Ifølge WHO's håndbog dør ca. dobbelt så
mange af radoninduceret lungekræft som af
modermærkekræft. Og hvem ved ikke, at man ikke må
tage for meget sol?
Desuden viser nyere forskning, at børn,
der har boet i boliger med meget radon, muligvis har øget
risiko for at udvikle akut lymfatisk leukæmi (ALL), som er
den mest almindelige type leukæmi blandt børn,
(»Radon i boligen og kræft hos børn«, O.
Raaschou-Nielsen et al. , maj 2008). Det forventes, at radon er
skyld i ca. 10 pct. af alle tilfælde af ALL hos danske
børn.
Der dør relativt flere danskere end
svenskere som følge af radon, selv om klippegrund giver et
højere radonbidrag. Årsagen er, at radon i Sverige
anses for at være et nationalt sundhedsproblem.
Radon i indeluften varierer geografisk og
mellem boligformer. I omkring 350.000 boliger overskrides WHO's
anbefalede grænseværdi på 100 Bq/m3 og udsætter dermed ca. 755.000
danskere for forhøjet risiko for lungekræft.
Typiske radonniveauer for danske boliger
er:
- Udendørs:
5 Bq/m3
- Gennemsnit
etagebyggeri: 18 Bq/m3
- Gennemsnit
enfamiliehuse: 77 Bq/m3
- Gennemsnit alle
boliger i DK: 59 Bq/m3
I bygningsreglementet, som trådte i
kraft 1. januar 2011, er forholdene omkring radon i indeklimaet
skærpet i forhold til tidligere reglementer. For nybyggeri er
det nu et krav, at radonkoncentrationen i alt byggeri ikke må
overstige 100 Bq/m 3 . Der er
imidlertid ingen krav om kontrol og måling af, om dette
overholdes. Ligeledes er anbefalingerne til eksisterende byggeri
skærpet. Det anbefales nu, at bygningsejere installerer
tiltag mod radon i bygninger, hvor koncentrationen overstiger 100
Bq/m3.
Der foreslås en indsats mod
radonforurening i offentlige bygninger og en informationskampagne
til private ejere af boliger, erhverv og andre bygninger. For at
sikre, at bygningsreglement 2011 overholdes ved nybyggeri og
ombygninger, foretages afsluttende radonmåling. Det
foreslås, at alle bygninger skal have foretaget
radonmåling senest i 2020. Alle radonmålinger samles i
en database, som er offentligt tilgængelig på et
overordnet områdeniveau, men hvor der kan foretages
udtræk på data for den enkelte bygning af husets ejer
og offentlige myndigheder. Radonniveauet skal fremover oplyses ved
hussalg, således at nye ejere får mulighed for at blive
informeret om radonniveauet i bygningen og i området.
I både USA og England foretages
målinger i forbindelse med hussalg, og der er i den
forbindelse udarbejdet vejledninger til, hvordan
korttidsmålinger kan benyttes til dette formål. Dette
kan umiddelbart anvendes i Danmark.
Det vil være nødvendigt at
oprette en godkendelsesordning (certificering) både for
firmaer, der måler radon, og for entreprenører, der
udbedrer radonproblemer.
Dansk Standards DS 3033-klassifikation af
indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og
kontorer inddrages i udarbejdelse af handlingsplanen og databasen,
og fordele og ulemper ved at gøre radonmålinger til en
del af tilstandsrapporten undersøges. Ligeledes bør
muligheden for at inddrage registrering i BBR-registeret
overvejes.
Radonmålinger skal foretages i
fyringssæsonen for at være pålidelige. Ved salg i
sommermånederne skal der, hvis ikke der er foretaget
radonmåling af bygningen forinden, tages forbehold for
retvisende radonmåling, der så foretages
efterfølgende i fyringssæsonen.
Målet er at bringe radonniveauet under
100 Bq/m3 i alle bygninger.
Det er enkelt og billigt at få
undersøgt sin bolig for radon, og det er forholdsvis enkelt
og billigt at minimere radon?indholdet i indeluften. En
måling kan foretages for få hundrede kroner. Der er
flere løsningsmodeller til sænkning af radonindholdet
for både nyt og eksisterende byggeri. Et såkaldt
radonsug, et dræn under gulvet, som er illustreret i SBI's
radonanvisninger 232 og 233, er den bedste løsning til
minimering af radonindholdet i indeklimaet både for nyt og
eksisterende byggeri.
SBI's anvisninger inkluderer den nyeste viden
på feltet fra undersøgelser i Danmark, men omhandler
kun nybyggeri. Billige metoder og kreative løsningsmodeller
kan findes i udlandet, hvor der i flere lande er blevet forsket i
radonproblematikken igennem mange år. Generelt viser
udenlandske erfaringer, at tætning af huse langt fra giver en
så effektiv reduktion mod radon som ventilering og radonsug.
Tætning har i mange år været den foretrukne
radonsikring i dansk byggeri.
I 1998 blev radonsikring første gang
introduceret i byggeriet, og for bygninger opført før
1998 er det således bygningsejeren, der har ansvar for
radonsikring. Det fordrer selvfølgelig, at bygningsejeren er
klar over problemet, og at køber oplyses om radonindholdet i
sælgers bolig. Sælger har således incitament til
at reducere radon?indholdet.
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech
Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national handlingsplan mod radon i bygninger.
(Beslutningsforslag nr. B 156)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.