B 102 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af fuldtidspolitikeres eftervederlag med vederlag for andet politisk hverv.

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2015-16
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 18-03-2016

Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF),  Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

20151_b102_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Christian Juhl (EL), Søren Søndergaard (EL), Jonas Dahl (SF),  Karsten Hønge (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af fuldtidspolitikeres eftervederlag med vederlag for andet politisk hverv

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte de nødvendige forslag, der gennemfører Vederlagskommissionens anbefalinger om, at fuldtidspolitikeres eftervederlag nedsættes med vederlag for andet politisk hverv.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget er at sikre, at fuldtidspolitikere som f.eks. tidligere regionsrådsformænd, der udnævnes til ministre, eller tidligere borgmestre, der bliver medlem af Folketinget, ikke skal kunne modtage vederlag for deres nye politiske hverv, samtidig med at de får udbetalt eftervederlag fra deres tidligere politiske hverv, så de i realiteten modtager dobbeltløn.

Enhedslisten fremsatte den 30. oktober 2015 beslutningsforslag nr. B 23 (Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for efterløn for regionsrådsformænd) ud fra samme præmis. Ved 1. behandling den 15. december 2015 gav social- og indenrigsministeren bl.a. udtryk for sin støtte til præmissen for forslaget, idet ministeren bl.a. udtalte: »Lad mig starte med at sige, at regeringen er enig med forslagsstillerne i præmissen for forslaget, nemlig at reglerne vedrørende efterløn til regionsrådsformænd, som de er i dag, ikke i alle situationer forekommer hensigtsmæssige. Der er ikke tidligere blevet set på reglerne om vederlag til fuldtidsvederlagte politikere i sammenhæng, heller ikke på reglerne om efterløn. Vi har nu set, at der i praksis kan opstå situationer, hvor reglerne, som de er i dag, har vist sig ikke at være hensigtsmæssige. Det tror jeg vi alle sammen kan være enige om. Regeringen vil gerne være med til at sørge for, at vi ikke igen kommer i sådan en situation.« (B 23, folketingsåret 2015-16, sektion F, møde 31 kl. 16.56)

Der var ved den lejlighed umiddelbart tilslutning til intentionerne med forslaget og til at se på reglerne, men flertallet af partierne ønskede at afvente Vederlagskommissionens rapport, som nu er afgivet og blev offentliggjort den 18. januar 2016.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti er imidlertid bekymret for, at der er lange udsigter til at gennemføre Vederlagskommissionens forslag om at indføre mere generelle regler baseret på et hensyn om, at det ikke bør være muligt at modtage fuldt vederlag og eftervederlag på samme tid.

Samtidig mener Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, at der ikke er fornuftige argumenter for at vente yderligere med at ændre urimelige regler, der tydeligvis er i modstrid med hensigten i det nuværende regelsæt, og som udgør et ganske urimeligt overforbrug af borgernes skattekroner. Derfor fremsættes dette forslag, som ligger på linje med Vederlagskommissionens anbefalinger om, at »eftervederlaget nedsættes med vederlaget for det nye politiske fuldtidshverv, således at det alene er differencen mellem de to vederlag, der udbetales. Politikerne får således maksimalt, hvad der svarer til det højeste vederlag for de hverv, der skiftes mellem. Overgår en politiker til et bedre vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således helt.« (Rapport fra Vederlagskommissionen, Social- og Indenrigsministeriet, 2016, side 168).

Enhedslisten stod ikke bag Vederlagskommissionens arbejde. Socialistisk Folkeparti stod bag Vederlagskommissionens arbejde, men konstaterer, at regeringen ikke har taget initiativ til at indkalde partierne til drøftelser om kommissionens anbefalinger. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har en klar holdning om, at al indkomst bør medregnes fuldt ud i eftervederlag - uanset hvilket politisk hverv eftervederlaget modtages på baggrund af. Det gælder også lønindkomst fra andre ansættelser. Når dette forslag alligevel fremsættes, er det for at lukke et åbenlyst hul i lovgivningen her og nu, hvor eksempelvis en tidligere regionsrådsformand har modtaget eftervederlag, samtidig med at denne modtog vederlag som minister/folketingsmedlem, selv om dette ikke ville have været muligt, hvis pågældende var tiltrådt et hverv som eksempelvis borgmester.

Forslaget fremsættes således i håbet om, at de partier, der tidligere har udtrykt støtte til intentionerne i beslutningsforslag nr. B 23, vil støtte dette forslag.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Skipper (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af fuldtidspolitikeres eftervederlag med vederlag for andet politisk hverv.

(Beslutningsforslag nr. B 102)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.