Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om skattemæssig indberetningspligt for virksomheder, der formidler taxi- og/eller fragtkørsel (erhvervsmæssig personbefordring og godskørsel for fremmed regning) via en applikation eller anden it-teknologi.

Af Henning Hyllested (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2016).

Vi går til næste punkt på dagsordenen, og der er mange punkter endnu, vil jeg gøre opmærksom på, så min appel om at overholde taletiden gælder stadig væk.

Forhandlingen er åbnet, og jeg vil give ordet til skatteministeren.

Mange tak. Enhedslisten har med beslutningsforslag nr. B 117 fremsat forslag om at indføre en indberetningspligt for virksomheder, som via deres it-platform formidler kontakt mellem kunder og en skattepligtig borger, der benytter sin private bil til taxi- og/eller fragtkørsel med det formål at opnå et vederlag eller en fortjeneste. Forslaget skal sikre, at SKAT automatisk får indberetning om, hvilke skattepligtige borgere der har haft indtægter via virksomhedens it-platform, og hvilke beløb der er tale om for de involverede skattepligtige personer.

For kort tid siden havde vi jo her i Folketingssalen en forhandling og drøftelse om beslutningsforslag nr. B 82, som handlede om noget lignende, nemlig indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning. Dengang sagde jeg, at jeg så de nye virksomhedskoncepter inden for deleøkonomi som udtryk for innovation, der bidrager til at gøre os rigere som samfund og give alle danskere flere muligheder. Det mente jeg, da vi behandlede B 82, og al den stund det ikke er lang tid siden, mener jeg naturligvis fortsat det samme. Deleøkonomi er i hastig vækst både internationalt og i Danmark. Jeg tror på og regeringen tror på, at udviklingen mod flere og flere digitale forretningsmodeller er kommet for at blive. Deleøkonomi som forretningskoncept udfordrer dog den måde, der traditionelt set er blevet drevet virksomhed på i Danmark.

Jeg mener dog samtidig, at deleøkonomien rummer gode muligheder for vækst, og at forretningsmodellen gør lejligheden eller bilen til et aktiv for den enkelte, som dermed kan tjene flere penge, få et større råderum og få mere frihed i sit liv, hvis man ønsker det. Der er derfor mange gode grunde til, at vi skal gøre det nemt og attraktivt at bruge deleøkonomiske tjenester og etablere deleøkonomiske platforme og forretninger.

Men der er altid et men, og i forhold til det her beslutningsforslag og den pågældende virksomhed, som er omtalt, er det jo et stort men. De mange nye spændende muligheder, som deleøkonomien giver lejere og udlejere, får med rette flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om vores skattesystem er gearet til at klare udfordringerne med deleøkonomien. Vi skal alle svare den rette skat, også når vi benytter os af deleøkonomiens økonomiske fordele og nye forretningsmodeller. Det er mit job som skatteminister at sikre, at det sker.

Jeg må også sige, at som lovgivere skal vi være varsomme med ikke at kvæle de spirende tanker og – hvad skal man sige – det økonomielement, der er i den deleøkonomiske tankegang. Vi skal i stedet finde løsninger, der sikrer, at det er nemt at betale den skat, man skal, når man benytter sig af deleøkonomiens mange muligheder. SKAT har i foråret 2016, altså i år, påbegyndt et analyseprojekt, der skal give SKAT et mere indgående kendskab til deleøkonomi, herunder dens omfang og eventuel pligt til at betale skat af aktiviteter, herunder hvordan man effektivt kan udføre kontrol. SKAT vil i analyseprojektet se nærmere på de forskellige forretningsmodeller i deleøkonomien, de skattemæssige udfordringer i koncepterne, og hvordan SKAT kan medvirke til, at de skattemæssige forhold på området er såvel klare som kendte. Der skal også ses på, hvordan SKAT kan udøve kontrol på området, og om der er behov for at ændre lovgivningen.

Derudover er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se nærmere på vækstpotentialet i deleøkonomien ud fra en betragtning om, at vi gerne vil have mere deleøkonomi, herunder hvordan de eksisterende brancher, f.eks. hotelbranchen, transportbranchen osv., kan få gavn af deleøkonomiske koncepter, og hvordan man i øvrigt kan få en lige konkurrence.

Når resultaterne af SKATs analyseprojekt og resultaterne af analysearbejdet fra den tværministerielle arbejdsgruppe foreligger, skal både muligheder og behov for en ændring af reglerne i forhold til de deleøkonomiske tjenester vurderes. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage det tilsagn, jeg gav ved behandlingen af B 82, nemlig at jeg ønsker at drøfte resultatet af SKATs analyseprojekt og eventuelle muligheder og behov for at ændre reglerne i forhold til deleøkonomiske tjenester med Folketingets partier. Jeg forventer, at SKATs analyseprojekt afsluttes i midten af 2017, altså næste år, men der vil ske en foreløbig afrapportering i efteråret 2016, med henblik på at jeg kan indkalde Folketingets partier til en drøftelse.

Der er ikke nogen tvivl om, at deleøkonomien kan give udfordringer, også for skattesystemet, men så er der spørgsmålet, som bliver rejst af Enhedslisten på helt legitim vis i beslutningsforslaget: Er indberetningspligten så løsningen? Er det bare de vises sten, vi skal gribe til? Flere populære deletjenester drives af selskaber, der hverken er hjemmehørende eller har fast driftssted her i landet. Det betyder, at en eventuel dansk indberetningspligt ikke kan håndhæves over for disse selskaber. Jeg gentager: Det betyder at en eventuel dansk indberetningspligt ikke kan håndhæves over for disse selskaber.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af en eventuel indberetningspligt, at der er tale om fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet. Sker formidlingen således gennem et selskab, der hverken er hjemmehørende eller har fast driftssted her i landet, kan der anføres nok så mange indberetningspligter – altså, man kan godt indføre dem – men det vil ikke føre til, at det pågældende selskab vil være omfattet heraf. Flere af de populære deletjenester er som sagt udenlandske, hvorfor en dansk indberetningspligt ikke umiddelbart vil kunne håndhæves.

Noget andet er, at den person, der benytter sin private bil til at opnå en fortjeneste, naturligvis er skattepligtig heraf. Dog er der samtidig fradrag for de udgifter, der er forbundet hermed. Men der er ikke tvivl om, at en sådan indtægt skal oplyses til SKAT. Så hvis man laver en meget firkantet indberetningspligt, som det er fremstillet i beslutningsforslaget, så vil der også være et fradrag for nogle af dem, som har udgifter. Så kan man selvfølgelig diskutere, om der også skal være en automatisk indberetningspligt af dem, og det giver måske anledning til, at man skal overveje, om det lige er den rigtige vej, som Enhedslisten her har valgt.

Jeg vil gerne som afslutning understrege, at der er et klart behov – det anerkender jeg – for at følge udviklingen på området, og jeg vil gerne gentage, at deleøkonomi er et område, som både jeg og regeringen kommer til at se nærmere på i den kommende tid. Man skal også som bruger af en deleøkonomitjeneste betale den skat, man skal, og der skal være lige vilkår for brancherne. Som nævnt har SKAT påbegyndt et analyseprojekt, som ligesom den tværministerielle arbejdsgruppe også skal se nærmere på området. Resultatet af det arbejde, herunder den fortsatte dialog med branchen, kan være med til at afdække muligheder og behov for nye tiltag på området, der samlet set kan bidrage til at sikre, at branchen fortsat kan vokse i Danmark, mens der på samme tid afregnes skatter og afgifter. Når en branche vokser og er i udvikling og betaler skat, vokser skatte- og afgiftsgrundlaget også tilsvarende, og det må være i både de pågældende firmaers og det danske samfunds interesse.

Men som udgangspunkt ønsker jeg ikke at indføre nye indberetningsregler, når det endnu er uklart, om en sådan indberetningspligt vil være meningsfuld. Lad mig sige, at på nuværende tidspunkt vil den efter regeringens opfattelse ikke være meningsfuld. Derfor ønsker jeg i første omgang at gå i dialog med udbyderne og få det her arbejde sat i gang, som kan danne baggrund for en grundig politisk drøftelse i efteråret om nogle af de problemstillinger, som Enhedslisten rejser, nemlig at det tilsyneladende ikke er alle de her deleøkonomitjenester, som betaler den skat, de skal. Men på den baggrund kan jeg ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Ministeren indleder sit indlæg med meget længe at snakke deleøkonomi og kommer også ind på det løbende i hele sit indlæg. Nu kan man jo vurdere – og det er faktisk det, der strides om – om Uber er deleøkonomi eller samkørsel. I hvert fald er det mere end almindelig taxakørsel. Og så vidt jeg ved, indberetter vognmænd og taxachauffører osv. alt, hvad de tjener ved at køre taxa. Derfor kan det selvfølgelig undre, hvis det ikke skal omfatte Uber, som efter alle tegn i sol og måne jo driver taxakørsel og ikke samkørsel.

Men skatteministeren spørger, om skattesystemet i virkeligheden er gearet til at klare alle de her nye deleøkonomiske tjenester. Der kunne jeg godt tænke mig at få at vide, om SKAT rent teknisk ikke kan håndtere en direkte indberetningspligt fra Uber. Det påstår direktøren for Uber, Mathias Thomsen, som jo bl.a. i P1 Business om taxakrigen siger, at han sådan set har de oplysninger, der skal til, men at ministeriet ikke er i stand til at håndtere dem og modtage dem. Kan det virkelig have sin rigtighed?

Ministeren.

Jeg tror ikke, man kan sige det så firkantet, som det er fremstillet her, men hr. Henning Hyllested har ret i, at for at man kan sætte sådan en indberetning op, er der nogle teknikaliteter, der skal falde på plads. Jeg tror nu ikke, det er noget, der er uoverkommeligt, og hvis der er selskaber, der ønsker at indberette frivilligt, så arbejder SKAT – og forhåbentlig arbejder de også hurtigt og effektivt – på, at det kan ske. Så hvis der er givet sådan et tilsagn, har jeg en forventning om, at det vil SKAT naturligvis sikre kan ske.

Men jeg tror, det letteste vil være, at hr. Henning Hyllested stiller et skriftligt spørgsmål i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget. Så kan vi få et svar fra SKAT som den ansvarlige myndighed. Men jeg kan som minister ikke forestille mig andet, end at hvis der skulle være nogle hindringer, vil de hurtigt og effektivt blive ryddet af vejen, for vi ønsker jo at tilskynde til frivillig indberetning, når man ikke kan tvinge en indberetning igennem.

Hr. Henning Hyllested.

Det glæder mig selvfølgelig umådeligt, at det er, om jeg så må sige, myter eller falske påstande, der bringes til torvs af Uber. Det samme udsagn blev nemlig gentaget, da vi havde en høring herinde om deleøkonomi – jeg tror, det var i regi af Erhvervsudvalget; jeg kan dårlig nok huske det, men det tror jeg det var – hvor der blev sagt det samme:

Vi har da de oplysninger, der skal til. Det er ikke noget problem, men skattevæsenet kan ikke modtage dem. Skattevæsenet er ikke gearet til det.

Airbnb sagde i øvrigt det samme, men skidt nu med det. Det her handler om Uber. Det glæder mig selvfølgelig, at skatteministeren her nærmest afkræfter, at det er tilfældet, og siger, at ellers skal det nok komme i orden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, når jeg nu er i gang, hvad den dialog, der foregår i øjeblikket med Uber, går i retning af. Jeg kunne godt tænke mig, at skatteministeren løftede lidt af sløret for, hvilken retning det går i med hensyn til deres indberetningspligt.

Ministeren.

Jeg kan sige til hr. Henning Hyllested, at jeg har deltaget i et møde med Uber, hvor jeg klart har opfordret dem til at sikre, at deres forretning blev gjort lovlig, og i øvrigt at sikre, at der bliver betalt den skat, som de og deres chauffører skal betale. Og så er det jo et spørgsmål mellem den pågældende virksomhed og den relevante myndighed. Det vil jeg helst ikke gå ind i som minister og sådan i detaljer blande mig i. Men hr. Henning Hyllested er velkommen til at spørge.

Jeg tror ikke, jeg fik sagt før, at der ikke var problemer, for der kan være problemer med en indberetning. Jeg har sagt, at skattevæsenet vil bestræbe sig på at overvinde de problemer hurtigst muligt. En af udfordringerne kan jo være, at man ikke bare kan sende en masse tal ind, men at de skal knyttes op på cpr-numre eller cvr-registeret eller andre ting. Men det er jo både den person, der indberetter, der kan gøre noget, og så skattevæsenet.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne spørge lidt bredere ind til det, vi kalder deleøkonomi, og så holde specifikt Uber ude af det et øjeblik, fordi jeg synes, at det her jo ikke giver mening, hvis det viser sig, at Uber er et ulovligt selskab. For det, vi taler om, må være lovlige selskaber, der skal indberette.

Der synes jeg at ministeren et par gange har sagt – og vi har hørt de samme toner i Erhvervsudvalget – at det her både er nogle nye og spændende forretningsmodeller, men at de også kan være en udfordring, begge dele på samme tid. Der er flere og flere skattekroner, som kan være involveret i det her, og der er rigtig mange mennesker, der kan være det. Jeg tror, vi alle sammen kender nogle, som udlejer deres hus eller lejlighed på Airbnb eller lignende, og det kan jo være rigtig fint. Der skal bare svares skat. Der er det efterhånden et stykke tid siden, ministeren sagde, at han ville rette henvendelse til nogle af de pågældende virksomheder.

Så det er bare for at forstå det, ministeren svarede min kollega lige før: Er det sådan, at der altså pågår en konkret dialog? Er det et spørgsmål om, at de pågældende virksomheder frivilligt skal indberette eller lave systemer, så de kan indberette? Er det et spørgsmål om, at fordi der er tale om et udenlandsk selskab, kan skatteministeren ikke sikre, at potentielt millioner af skattekroner kan komme i statskassen?

Ministeren.

Det var jo en rigtig gengivelse af, hvad jeg har sagt som minister, så tak for det, nemlig at vi betragter deleøkonomi som noget positivt, men at der også er nogle udfordringer ved nye forretningsmodeller. Men nye markeder åbner sig, nye arbejdspladser dukker op, nye skatteindtægter dukker op. Det skal vi ikke slå ned, det skal vi omfavne, men vi skal sørge for, at der bliver betalt den skat, man skal. Én vej kan være den frivillige indberetning, og det har jeg opfordret en række af de her deleøkonomiselskaber til, også på møder i Skatteministeriet. Og jeg har forstået, at der er en dialog mellem en række af de her selskaber og SKAT. Så kan der være nogle tekniske udfordringer, som man skal have overvundet.

Hvis fru Lisbeth Bech Poulsen ligesom hr. Henning Hyllested gerne vil have en nærmere redegørelse for det, vil jeg foreslå at stille det som et spørgsmål til beslutningsforslaget, og så vil jeg indhente et svar fra SKAT. Og så vil jeg gerne give det politiske tilsagn, at jeg arbejder for, at den frivillige indberetning kan ske så hurtigt som muligt. Og det har jeg så sandelig også en forventning om at SKAT gør.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu er SKAT desværre i en forfatning, så der hverken er ressourcer eller politisk vilje til at lave de ligningsmæssige og kontrolmæssige opfølgninger, som vi ser andre steder. Så et helt konkret skriftligt spørgsmål, jeg vil stille ministeren, er, hvor mange af de virksomheder, som vi kalder deleøkonomiske virksomheder, der har svaret skat af en skattepligtig indtægt. Der er selvfølgelig nogle minimumsgrænser osv., men det kunne være interessant at se, i forhold til at vi nok er mange, der kender nogle, der f.eks. har udlejet deres huse eller lejligheder.

Mit konkrete spørgsmål er bare: Er det tilfredsstillende, at sådan noget her skal bero på frivillighed?

Skatteministeren.

Det synes jeg egentlig ikke det er, men det er nødvendigt ved de her forretningsmodeller, hvor meget foregår via en app eller en hjemmeside, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Det udfordrer os jo fremadrettet. Vi kan vælge at ignorere den teknologiske udvikling, eller vi kan vælge at se på, om vi kan indrette skattelovgivningen klogere, så vi får sikret, at man betaler den skat, man skal. Jeg vælger altså det sidste, men hvis vi skal gøre det klogt og intelligent, tror jeg, vi skal vente til de drøftelser, der kommer til at være på den anden side af sommerferien, når vi har et godt fagligt grundlag for at beslutte, hvad vi gør for at sikre, at skatten bliver betalt. For det skal den.

Hr. Rune Lund, Enhedslisten, værsgo.

Nu siger skatteministeren, at ministeren synes, det er vigtigt at lave nogle frivillige aftaler omkring automatisk indberetning. Når skatteministeren siger det, betyder det vel, at skatteministeren siger, at automatisk indberetning som princip er en god ting. Og hvis det er en god ting, hvorfor kan vi så ikke allerede nu sige, at vi gerne vil have det, også selv om der tilsyneladende måtte være andre dele af skattelovgivningen, som ikke er på plads, f.eks. i forhold til om den automatiske indberetning kun skal ske, hvis der er tale om en virksomhed, som er skattepligtig i Danmark?

Jeg har det lidt sådan, at hvis vi starter med at vedtage den automatiske indberetning, er vi da nået et skridt ad vejen, og så kan vi jo tage fat på de andre udfordringer efterfølgende. Hvad mener skatteministeren om det synspunkt?

Skatteministeren.

Det korte svar på det, hr. Rune Lund, er, at jeg ikke kun er optaget af, hvad Folketinget vedtager. Jeg er også optaget af, hvad og hvordan og hvor hurtigt vi kan omsætte det til at virke ude i virkeligheden. Nogle gange sker der jo det, at Folketinget vedtager noget lovgivning, og så tror man, at problemet er løst. Og hvis man vedtager Enhedslistens beslutningsforslag, som jeg jo godt forstår at Enhedslisten gerne vil have opbakning til, kunne man efterlades med det indtryk, at så er problemet løst. Det er det bare ikke, som jeg redegjorde for i min ministertale.

Men når det er sagt, vil jeg da godt tilkendegive, at jeg er glad for automatisk indberetning. Det er noget af det, der gør, at rigtig mange danskere betaler den skat, de skal, fordi alt bliver indberettet elektronisk. Det skal vi da også fortsætte med. Vi er bare udfordret, når der er tale om selskaber, som ikke er fysisk hjemmehørende i Danmark, og det skal vi finde en løsning på. Den er jeg sikker på vi finder, men det kræver, at vi kommer til at tænke os lidt om, og det gør vi så fra nu af og frem til efteråret, hvor vi kan havde de politiske drøftelser.

Hr. Rune Lund.

Jeg er godt klar over, at alting ikke bliver løst, bare fordi der bliver trykket på nogle grønne knapper hernede i Folketingssalen. Der skal mere til. Men jeg synes da, at hvis ministeren står og siger, at automatisk indberetning er en god ting, hvorfor så ikke vedtage det? Og så har vi den del af lovgivningen på plads. Der foregår jo nogle diskussioner i EU i øjeblikket – det ved ministeren også godt – i forhold til at ændre de regler, der er på området, på en sådan måde, at overskuddet skal beskattes der, hvor det bliver skabt. Og hvis de principper ligesom lægger til grund for den lovgivning, som kommer, vil vi jo få muligheden for, at det kan blive koblet på den automatiske indberetning. Så det, der i virkeligheden er pointen her, er at sige, at lad os da rykke så langt frem, vi kan, hele tiden og så arbejde for det resterende, altså for at få det på plads, sådan at vi kan få styr på det her område.

Ministeren.

Jeg synes, at automatisk indberetning er en god ting, når man kan håndhæve indberetningspligten, og det kan man, hvad angår selskaber, der er hjemmehørende i Danmark. Men det kan man ikke, når det drejer sig om selskaber, der kun udgør en app eller en hjemmeside og er i Tyskland, på Cayman Islands, i Panama eller et eller andet fjerde sted. Der skal man finde noget andet og mere effektivt for at sikre, at de selskaber også betaler den skat, der retmæssigt hører hjemme i den danske statskasse. Det finder vi nogle løsninger på i efteråret, det er jeg fortrøstningsfuld omkring.

Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Jeg glæder mig til de drøftelser, vi skal have i efteråret, og mit spørgsmål går mere i den her forbindelse på ministerens brug af definitionen af deleøkonomi. Det er jo rigtigt, at vi nu har haft den drøftelse flere gange her i salen med forskellige beslutningsforslag, der retter sig mod forskellige virksomheder, og jeg synes egentlig, det er lidt tankevækkende, at det hele bliver fejet ind under den definition.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad er ministerens og måske også regeringens syn på definitionen af, hvad der er deleøkonomi, og hvad der ikke er deleøkonomi? For man kunne vel også argumentere for, at det her beslutningsforslag, der er målrettet Uber, måske bare var noget andet, og at definitionen af deleøkonomi vel ikke skal bruges som sådan et bredt begreb, hvor alt godt så kan fejes ind under.

Ministeren.

Det er jeg sådan set enig med spørgeren i er en af grundene til, at vi skal tænke os lidt om i stedet for bare at fare til lovgivning og beslutningsforslag og andet, for hvordan får vi det afgrænset: Hvad er deleøkonomi, og hvad er ikke deleøkonomi?

En af de ideer, som jeg har lanceret, og som jeg vil prøve at forfølge til efteråret, hvis der er Folketingets opbakning til det, er, om vi kan lave nogle skattemæssige incitamenter. Og det vil sige, at hvis man laver automatisk indberetning, er der så et bundfradrag eller noget andet. Det kender man fra sommerhusområdet, hvor det har været effektivt til at gøre den sorte sommerhusudlejning hvid. Men det skal man jo også afgrænse, med hensyn til hvilke virksomheder der kan være en del af det, deleøkonomi og andet

Så det er nogle yderst relevante spørgsmål, som vi må tænke over og finde nogle gode svar på, og de svar har jeg ikke på nuværende tidspunkt. Derfor synes jeg heller ikke, det er oplagt at lovgive.

Hr. Jeppe Bruus.

Hvis man så i virkeligheden tager det her beslutningsforslag og nogle af dem, vi har været inde over lidt tidligere i forbindelse med indberetningspligt for udlejningsselskaber, lex Airbnb, er det, sådan som jeg forstår regeringens vurdering, svært, for dybest set kan vi godt vedtage det, men vi kan ikke indføre det for platforme, der ikke er fysisk til stede i Danmark. Hvad vil resultatet dybest set være, altså, hvis vi nu vedtager det her, kan vi så håndhæve det?

Skatteministeren.

Som jeg sagde rimelig klart i min ministertale, kan vi på nuværende tidspunkt ikke håndhæve en indberetningspligt for en række af de selskaber, som ikke er hjemmehørende i Danmark. Vi kan godt vedtage det, men vi vil ikke kunne forpligte dem, vi vil ikke have mulighed for at sanktionere dem, sådan som lovgivningen er i dag. Nogle af de her deleøkonomiselskaber er jo så hjemmehørende i Danmark og betaler skat i Danmark, og jeg tror, at Uber har ikke deres taxaafdeling, men en udviklingsafdeling, så der er forbindelser. Men pointen er også, at man let ville kunne omgå sådan en indberetningspligt, hvis man skulle eller ville ønske det.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og det er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Det her beslutningsforslag er jo endnu et i rækken af forslag, der forholder sig til udviklingen i opblomstringen af virksomheder, der bruger digitale platforme til at skabe et marked for at formidle ydelser mellem mennesker – en udvikling, der i sig selv ikke er problematisk, for det er sådan set et grundvilkår, at verden udvikler sig, og måske også et grundvilkår i den her tid, at udviklingen går enormt stærkt, når det handler om brug af de teknologiske muligheder. Men udviklingen skal jo ikke være en undskyldning for at acceptere arbejdsgivere, der bevidst forsøger at udkonkurrere andre virksomheder, og lønmodtagere med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Og derfor må man sige, at begreber som deleøkonomi osv. ikke skal være en undskyldning for det dybest set helt klassiske, gammelkendte forhold på arbejdsmarkedet, at der er nogle, der forsøger at udkonkurrere andre ved at dumpe løn- og arbejdsvilkår. Det bidrager til at undergrave den danske arbejdsmarkedsmodel, og det skal vi selvfølgelig bekæmpe. Det kræver en aktiv indsats fra lønmodtagerne, og det kræver arbejdsgivere, der har styr på sagerne, og det kræver selvfølgelig også en stor og aktiv indsats fra os på Christiansborg.

Det er bl.a. derfor, at vi fra Socialdemokratiets side arbejder aktivt for at forbedre taxalovgivningen og har presset regeringen til at åbne for en diskussion om taxalovgivningen, og nogle af vores mål er jo bl.a. at styrke den nuværende regulering af taxamarkedet i Danmark. Det er faktisk en hovedprioritet for os, at taxakørsel foregår på ordnede vilkår, at konkurrencen er fair, og at der er styr på både løn- og arbejdsvilkår og selvfølgelig også styr på skattebetalingen. Og derfor er det helt åbenbart, at det også handler om, hvad det er for en skat, der bliver indberettet, både af de virksomheder, der driver virksomhed, men selvfølgelig også af de borgere, der ernærer sig som taxachauffør.

En anden af vores prioriteter i de forhandlinger er jo, at myndighederne bedre skal være i stand til at kontrollere det og håndhæve, at taxakørselen foregår på ordnede vilkår.

De forhandlinger er i gang, og vi i Socialdemokratiet forsøger i vanlig stil at opnå vores resultater ved forhandlingsbordet, for det tror vi sådan set på har den største effekt, så man dermed også får mulighed for at tage højde for nogle af de udfordringer, der er i lovgivningen i dag, som skatteministeren også har været inde på. Og derfor ender vi sådan set også med at stemme nej til det her beslutningsforslag, fordi vi har en ambition om at nå resultaterne ved forhandlingsbordet. Skulle det så vise sig, at de forhandlinger om taxaloven ikke fører noget med sig, er vi klar til at tage det op igen, også her i Folketinget.

Så går vi jo alle sammen og venter på afgørelsen i forhold til de sigtelser, der er rejst mod nogle af de borgere, der har ernæret sig som chauffør gennem Uber – der skal afsiges dom her i midten af juni. Og jeg skal ikke stå her fra talerstolen i parlamentet og forholde mig til, om det ene eller det andet er rigtigt eller forkert, og slet ikke fælde dom, men jeg kan jo konstatere, at man i Sverige har haft parallelle sager kørende, hvor 30 borgere er blevet idømt bøder for piratkørsel, som har ført til, at Uber for en uges tid siden trak deres app og deres tjeneste ud af Sverige. Og derfor kunne man vel godt spørge forslagsstillerne her, om ikke de med det her beslutningsforslag dybest set er med til at foregribe en stillingtagen til, hvad Uber er for en virksomhed, når de nu er så specifikke i forhold til det – om ikke det måske ville være meget klogt at afvente, at den juridiske stillingtagen på det her område var afsluttet. Det kunne jo rent faktisk være sådan, at den gældende lovgivning var god nok, og at man med det her beslutningsforslag sådan set kommer til at tjene et formål, som man er imod, nemlig at legalisere den her tjeneste.

Men jeg skal som sagt ikke forholde mig til, om Uber er det ene eller det andet, eller forholde mig til chaufførerne, for det har vi domstolene til, men jeg skal blot herfra tilkendegive, hvad der er Socialdemokratiets position.

Tak. Så er det en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at hr. Jeppe Bruus jo adresserer det, som i virkeligheden i bund og grund er problemet, når vi i vores beslutningsforslag adresserer Uber, og det er, at der er tale om social dumping, og at man driver taxakørsel i strid med taxilovgivningen. Det turde være klart nok.

Man kunne også spørge: Hvad er hr. Jeppe Bruus' opfattelse, sådan helt uden for referat, kunne man næsten sige, af, hvad Uber er for noget? Det har været svært at få hold på Socialdemokraternes holdning til det her fænomen, Uber. Man har nogle generelle indlæg og vendinger, der hedder, at man er imod social dumping osv. osv.

Man kan jo sige, at den nuværende taxilovgivning vel i virkeligheden er god nok. Det kræver tilladelse at køre taxa, og der er tale om erhvervsmæssig persontransport. Det er meget, meget klart defineret i taxilovgivningen. Men nuvel, der er anlagt en sag. Af uforståelige grunde har man anlagt sag mod Uber – her tænker jeg på Uberchaufførerne – i stedet for bare egentlig at forelægge dem et bødeforelæg, som man ville gøre med alle andre, som kørte piratkørsel.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er, der gør, at man ikke kan tiltræde det her beslutningsforslag, når der er helt åbenlyst er tale om social dumping og unfair konkurrence.

Værsgo til ordføreren.

Der var jo flere spørgsmål. Altså, for det første om vores holdning til piratkørsel: Ja, det er social dumping. Men jeg synes faktisk ikke, det er min rolle som lovgiver at stå og foregribe en domsafsigelse. Det er dér, vi har magtens tredeling, og det er jeg sådan set meget godt tilfreds med, og derfor afventer jeg selvfølgelig den dom. Det vil sådan set også sende et signal om, om lovgivningen er god nok eller ej.

Derfor synes jeg jo netop måske, at det er Enhedslisten, der i virkeligheden foregriber sagens gang her med det her beslutningsforslag. Jeg synes egentlig også, jeg har argumenteret for, hvorfor vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Det er ikke – for vi deler sådan set til fulde fra ende til anden den opfattelse, at det her skal foregå på ordnede vilkår – bare, at det her skal foregå på ordnede vilkår; det handler også om skattebetalinger. Vi tror sådan set på, at man kan gøre det ved at se taxaloven igennem og se, om den i virkeligheden er stærk nok i forhold til de udfordringer, man står med – helt åbenlyst – på taxaområdet, og har sådan set en forventning om, at vi kan skabe resultater ved forhandlingsbordet.

Hr. Henning Hyllested.

Strengt taget har taxilovgivningen jo ikke noget at gøre med, kan man sige, det her beslutningsforslag. Jeg var bare meget glad for, at hr. Jeppe Bruus adresserede det problem, der er, med social dumping inden for taxabranchen og i relation til Uber. Men altså taxilovgivningen har ikke noget at gøre med, hvad skal man sige, indberetningspligten.

Det er den, vi gerne vil have at der bliver taget stilling til: Kan det virkelig være rimeligt, at man har et antal, måske flere tusinde, chauffører kørende rundt, som helt åbenlyst har en indtægt af det, de gør ved at køre rundt for Uber, men hvor pengene ikke bliver indberettet og dermed heller ikke bliver beskattet? Det er jo sådan set uafhængigt af, om Uber er ulovlig eller ej. Hvis Uber er ulovlig, er der ikke noget at rafle om. Så kan man forvente, at de trækker sig ud, ligesom de har gjort i Sverige. Men hvis Uber nu er et lovligt foretagende, som får lov at fortsætte, skal vi vel have en eller en form for indberetning af de indtægter, der genereres udeomkring i bilerne.

Ja tak. Så er det ordføreren.

Jeg forstår egentlig ikke spørgsmålet, og at dette intet skulle have at gøre med taxalovgivningen. Hvorfor er det så, man henviser til taxalovgivningen i bemærkningerne til forslaget? Som jeg kan læse det, har det da netop noget at gøre med taxalovgivningen, for det her handler om taxakørsel. Derfor afventer jeg sådan set også de domme, der kommer, for så får vi også klarhed over, hvordan den nuværende lovgivning står i forhold til de udfordringer, der helt åbenlyst er på markedet.

Tak for det. Så er det den næste ordfører. Der er ikke flere kommentarer. Det er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det her beslutningsforslag handler jo, som det faktisk har været nævnt af de to foregående talere, om, at der skal indføres en indberetningspligt for virksomheder, der formidler taxa- eller fragtkørsel. Der må man klart sige, at det nok er møntet på Uber, da det, så vidt jeg ved, er den eneste tjeneste, der fungerer på den måde, som der tales om her i beslutningsforslaget. Det er en diskussion, som er meget lig den, vi havde omkring indberetningspligten for Airbnb for et godt stykke tid siden.

Grundlæggende kan jeg sige, at vi synes i Dansk Folkeparti, at det er godt med indberetningspligt, da det bl.a. er med til at sikre, at staten får de penge ind, den skal, fordi det får vendt sorte penge til hvide penge. Det gør det også nemmere for borgerne, hvis indberetningen sker automatisk, og så er det med til at skabe mere lige konkurrencevilkår. Så grundlæggende er vi tilhængere af indberetningspligter der, hvor de giver mening. Men jeg vil også sige, at det i lige det her tilfælde faktisk ikke giver mening at lave en indberetningspligt, for vi betragter sådan set Uber som et firma, der kører taxakørsel, men vel at mærke kørsel uden for lovens rammer. Vi mener altså ikke, det giver mening at indføre en indberetningspligt for ulovlig kørsel, for hvis noget er ulovligt, så er det ulovligt, og der synes vi, at man går et skridt ned ad en forkert vej, hvis man vælger at sige, at man nu trods alt blåstempler det ved at sige, at hvis de så bare indberetter noget, er det måske mindre ulovligt. Den vej synes vi ikke vi skal gå.

Omvendt kan man jo så sige: Hvad nu, hvis Uber så begynder at overholde reglerne ved bl.a. at have de rigtige førerbeviser, forsikringer og andre ting? Ja, så er der faktisk allerede regler om, at man skal føre kørebog eller have taxameter, hvilket giver et kontrolspor at gå efter for myndighederne. Men vi synes altså ikke, det giver mening, at man indfører en indberetningspligt for noget, som vi mener er ulovligt. Omvendt kan man jo også sige, at vi også kunne indføre indberetningspligt for sort arbejde. Det tror jeg ikke at vi ville få ret meget ud af. Det tror jeg heller ikke at vi gør i det her tilfælde.

Så er der en anden problemstilling. De her virksomheder virker jo typisk via it-platforme, hvilket gør, som vi også betonede under beslutningsforslaget om Airbnb, at de ikke har fast driftsted i Danmark, og at de hverken er en juridisk eller fysisk person i Danmark. Det betyder så, at indberetningspligten typisk ikke ville gælde for dem. Så på den måde kan man sige, at selv om man egentlig ønskede at gå den her vej, ville det nok heller ikke have den store effekt.

Afslutningsvis vil jeg egentlig bare sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, men sådan set støtter udbredelsen af deleøkonomien og også ser frem til den undersøgelse, som skatteministeren igen i dag har annonceret er sat i gang, og som han også vil indkalde til forhandlinger om. Det ser vi sådan set frem til, men vi ser altså Uber som ulovlig hyrevognskørsel, og derfor synes vi ikke, det giver mening at lave en indberetningspligt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Det er jeg selvfølgelig en lille smule skuffet over, også fordi Dansk Folkeparti og Enhedslisten jo sammen med SF har stået last og brast omkring at få stoppet det der foretagende, som kalder sig Uber, og som gemmer sig under en betegnelse, de i virkeligheden ikke kan leve op til, altså betegnelsen om at være samkørsel eller deleøkonomi.

Sagen er, at den indtægt, som Uberchaufførerne, der kører rundt i dag, rent faktisk har – stor eller lille, den er meget stor for nogles vedkommende – tages andre steder fra. Det er det dilemma, vi står med, for lige nu og her uden for vores døre kører der taxachauffører rundt, som kan konstatere, at de typisk har mistet mellem 2.000 og 4.000 kr. på en weekend. Det er det, de fortæller mig, fordi der er nogle andre, der så at sige stjæler pengene op af lommen på dem – fuldstændig rigtigt – ved at køre ulovligt. Men vi er jo nødt til på en eller anden måde at sørge for, at de penge, som rent faktisk tjenes udeomkring i de der Uberbiler, bliver indberettet.

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan forstå, at Enhedslisten er skuffet over, at vi ikke er helt på samme spor mere, for det er rigtigt, at det har vi sådan set været tidligere i den her debat, men jeg må også sige, at jeg er lidt forundret over, at man vælger at gå den her vej, for vi er jo enige i, at det er ulovlig hyrevognskørsel og derfor bør stoppes. Netop derfor synes vi heller ikke, at det giver mening, at man så begynder at blåstemple det ved at sige, at hvis de har en indberetningspligt, er det noget andet. Er de så kun halvulovlige, eller er det så godt nok alligevel? Det synes vi ikke det er, for det er jo stadig væk voldsomt konkurrenceforvridende over for de almindelige taxachauffører, som rigtignok kører rundt herude, for de er pålagt en masse andre regler med forsikring, de skal have taxameter, de skal have kamera, de skal have førerbevis og overholde mange andre ting, som Uber jo ikke overholder. Så vi synes jo ikke, at der er lige konkurrencevilkår, selv om man får en indberetningspligt, og jeg kan godt forstå, at det selvfølgelig måske giver nogle penge i kassen, men jeg synes bare ikke, at man skal begynde at få indberetningspligt for noget, som vi mener er ulovligt.

Hr. Henning Hyllested.

Uber fortæller vidt og bredt, at de sådan set ligger inde med de oplysninger allerede på nuværende tidspunkt, men undskylder sig ganske vist med, at de har fået at vide af SKAT, at det er SKAT ikke i stand til at håndtere – og det er det, jeg i tidligere spørgsmål har tilladt mig at stille mig tvivlende over for. Det er ligegodt fantastisk, hvis SKAT ikke er i stand til at håndtere den slags oplysninger. Men når det nu viser sig, at Uber rent faktisk er i besiddelse af de oplysninger, der skal til, kan det jo forekomme mærkværdigt, at man ikke, om jeg så må sige, tager imod tilbuddet og sørger for at få de indberetninger ind.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes da, at det ville være fantastisk, hvis Uber ville aflevere data om alle de chauffører, de har til at køre rundt derude ulovligt. Så har man ret nemt adgang til at få stoppet dem, så det ville sådan set være ganske fantastisk, hvis Uber selv ville aflevere de oplysninger.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste er fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Nej, det er hr. Jacob Jensen. Det var bare, fordi fru Merete Riisager stod så parat. Men det er faktisk hr. Jacob Jensen først.

Tak, formand. Det skal ikke skille os ad på nogen måde. Jeg skal lige på vegne af vores ordfører, som ikke kan være til stede, holde en ordførertale, der lyder:

Enhedslisten vil med forslaget her sikre, at indberetninger til SKAT om, hvilke beløb og hvilke borgere der har haft indtægter via virksomhedens it-platform, sker automatisk, så man betaler den skat, man skal.

Som ministeren allerede har nævnt, har SKAT i foråret 2016 påbegyndt et analyseprojekt, der skal give SKAT et bedre kendskab til aktiviteterne inden for deleøkonomien, og når resultaterne af projektet så er klar, vil det blive drøftet med Folketingets partier. Resultaterne kan være med til at belyse eventuelle muligheder og behov for nye tiltag på området og kan bidrage til, at skatter og afgifter afregnes korrekt, samtidig med at branchen fortsat kan vokse.

Lad mig derudover understrege, at vi ikke har sanktionsmuligheder over for virksomheder, der er hjemmehørende i andre lande, og Folketinget bør derfor ikke vedtage indberetningspligt for virksomheder, når der ikke er mulighed for at håndhæve reglerne.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Merete Riisager, værsgo.

Venstrefløjen har tidligere fundet deleøkonomien helt fantastisk, altså som nye innovative måder at bruge ressourcer på, og om det var en bolig eller en bil eller noget helt tredje, var det godt for både miljøet og velstandsskabelsen. Men venstrefløjen har taget en skarp drejning over i det mere konservative hjørne, og problemet er nu snarere, at deleøkonomien udfordrer etablerede brancher og disses fagforeninger, og at det måske fører til mindre skatteindbetaling.

Venstrefløjen har blikket stift rettet mod statens behov og ikke borgerens behov. Det betyder tilsyneladende mindre for den yderste venstrefløj, at den vækst, der kommer med innovation, bedre ressourceudnyttelse og nye forretningsmodeller, ofte også betyder flere penge i kassen for staten, og angsten for snyd og den potentielle risiko for, at staten går glip af en enkelt krone, vejer meget tungt.

I Liberal Alliance kommer vi til at stemme nej til B 117, og vi noterer os ministerens pointe i forhold til et fast driftssted. Og så henstiller vi i øvrigt til, at skattesystemet skal fungere på en måde, der er baseret på enkelhed og tillid og så selvfølgelig bekæmpelse af konkret snyd med skat. Tak.

Tak til fru Merete Riisager. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, værsgo.

Ja, det er en kort bemærkning, for jeg vil sådan set bare oplyse fru Merete Riisager om, at der ikke er noget som helst progressivt ved at støtte social dumping, som jo undergraver de gode og velordnede arbejdsmarkedsforhold, som vi har i det her samfund, og da de er en hjørnesten i vores velfærdssamfund, betyder det også i sidste ende, at det bliver undergravet. Så venstrefløjen er ikke svinget over til at blive konservativ, tværtimod, det er vældig progressivt at bekæmpe social dumping. Det er nok nærmere LA, som er ret konservative i det her spil, som jo ønsker et opgør med velfærdssamfundet, og at det er hver mand for sig.

Værsgo, fru Merete Riisager.

Nej. Men mon ikke også de mennesker, som arbejdede på aviserne, og som førhen konkret stod med bogstaverne og samlede dem og satte dem i orden osv., når avisen skulle trykkes, oplevede det som social dumping, da man indførte edb og der lige pludselig kom folk ind ad døren, der forstod at arbejde med edb, så man hurtigere og mere effektivt kunne sætte morgendagens avis op? Det gjorde de jo nok, og sådan er det med nye forretningsmodeller. Det er derfor, at de er progressive, og det er derfor, at de hele tiden fører til, at vores samfund kan blive rigere og udvikle sig, og det kan man godt bekæmpe. Men det er der altså ikke noget progressivt i.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, det gjorde litograferne og typograferne faktisk ikke i sin tid. Det eneste, de forlangte – og det var grunden til de meget store konflikter på området – var at få hånd i hanke med udviklingen, så de ikke blev kørt over, og det synes jeg jo er meget rimeligt, hvis man netop også vil tage hensyn til det enkelte individ.

Så må jeg sige med hensyn til det her foretagende, den her branche, at taxikørslen nok vil blive ved i rigtig mange år endnu. Det er kun et spørgsmål om, på hvilke vilkår det skal foregå, altså om det skal foregå på ordnede vilkår ud fra de krav, som samfundet stiller til det, eller det bare skal være fuldstændig wild west og et frit marked og ingen som helst kontrol med chauffører, vognmænd eller biler.

Værsgo til ordføreren.

Men hvis taxabranchen skal overleve, skal vi jo sørge for, at den får mulighed for at blive liberaliseret, så den bliver konkurrencedygtig. Og der håber jeg da også, at ordføreren fra Enhedslisten vil være interesseret i at hjælpe de konkrete individer, der står med en udfordring, nemlig at de kan risikere at blive gjort arbejdsløse, hvis ikke deres branche får mulighed for at udvikle sig og følge med udviklingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet, værsgo.

Tak for det. Det, der er så presserende ved det her beslutningsforslag – og det er også derfor, det er interessant at få det op – er jo, at den ulighed, som Enhedslisten bl.a. taler om, og den sociale dumping, der kan forekomme, når der bliver anvendt deleøkonomiske tjenester, pirattjenester, og hvad vi nu end kalder det, sker lige nu. Lige nu og her er der nogen, det går ud over, at der er kommet den her nye spiller på markedet.

Omvendt kigger vi jo også fremad med det lange lys og siger, at det her på mange måder er en god udvikling. Det er det så ikke lige i forhold til, at det måske skaber social dumping, når vi får nye serviceydelser ind, der endnu ikke er modereret til det danske samfund, men på lang sigt skaber det her nogle helt fantastiske muligheder for både Danmark og resten af verden. Det er en måde, hvorpå man kan inddrage borgere, også nogle, der ellers står uden for arbejdsmarkedet, til på deres helt egne præmisser at komme ind og blive en del af en økonomi, der måske kan forbedre taxabranchens vilkår på sigt.

Problemet er bare – og der er jeg meget enig med forslagsstillerne – at det altså ikke er det, man hører, når man sidder ude i en taxa lige nu. Det er ikke, at det her er positivt, men det er, at der er nogle, der føler, at man går ind og arbejder på andre vilkår i den her nye økonomi, der kommer ind, og som vi i Alternativet ser positivt på. Så lige nu og her er det et problem, og derfor er min lyst til at sige ja til det her beslutningsforslag faktisk også ret stor.

Omvendt bliver jeg nødt til at holde mig til det, som jeg egentlig oprigtigt mener at man bør gøre, og det er at følge den proces, der er sat i gang fra skatteministerens side, og som jeg fra starten af har syntes nærmest var formuleret som den helt rigtige. Det, jeg så kan være ængstelig for, er, om det nu også går så stærkt, som det skal, i og med at problemet er der lige nu og her. Så den proces, der er sat i gang, er ikke kun et spørgsmål om, om SKAT kan håndtere det rent datamæssigt, og om vi har de løsninger, der skal til, for at kunne sætte den regulering eller den indberetning i værk med det samme, men det er også et spørgsmål om, om den løsning, vi så vælger at bruge, også er en, der peger fremad, og om den måske kommer til at hjælpe taxabranchen i fremtiden.

Så vores indstilling i Alternativet er, at man kun kan presse på, for at processen fra Skatteministeriets side bliver så hurtig som muligt, og det er jo lidt nemt for mig at sige, i og med at Alternativet ikke har været her så længe. Men det var da måske noget, man skulle have haft oppe på den helt store klinge endnu tidligere. Men det er for letkøbt, i og med at vi i hvert fald ikke selv har rejst debatten før.

Så det bliver sådan et enten-eller, altså: Ja, vi synes, det er en god idé, men vi vil hellere følge den proces, der er lagt op til, og jeg tror, det er den måde, vi får de bedste resultater på.

Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Ja, og lige nøjagtig i forbindelse med de bemærkninger om processen og om, hvorvidt den er iværksat tidligt nok osv., vil jeg da gerne høre, hvad kommentaren så er til, at skatteministeren har bebudet, at der ligger et resultat af den her analyseproces i midten af 2017, altså om godt og vel et år.

Ordføreren.

Hvis man ser på deleøkonomiens størrelse og den omvæltning – vi vælger at kalde det deleøkonomi, vel vidende at den også har nogle slagsider, som er meget mindre positive end det at dele noget – den har medført rundtomkring i verden, hvor den har ændret strukturer på arbejdsmarkedet og erhvervslivet, så synes jeg faktisk ikke, det er en ret lang tidshorisont. Jeg synes, det er meget rimeligt.

Men i forhold til det problem, som taxachaufførerne sidder med, går det alt, alt for langsomt. Så af to onder vælger vi det, som vi synes peger mest fremad. Det går for langsomt, men jeg vil ikke sige, det er skatteministerens skyld. Jeg tror simpelt hen, vi er blevet løbet over ende af en udvikling og måske ikke har været helt klar.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er hr. Johannes Lebech, Radikale Venstre, værsgo.

Det er jo ikke mere end ca. en uges tid siden, at jeg også havde lejlighed til at diskutere taskforce og Uber. Nu er der altså kommet et forslag om, at vi skal rette opmærksomheden mod Uber og specielt den skattemæssige side af den.

I Radikale Venstre er vi åbne over for den nye teknologi. Vi er åbne over for nye digitale forretningsmodeller, som vi finder både hos Uber, hos Airbnb og andre steder. Jeg sagde også allerede i sidste uge, at det er en udvikling, som vi kan se nogle har tilvalgt, og den nyder blandt unge mennesker en vis popularitet.

Vi kan godt synes, at det kan være en udvikling, vi beklager, og vi kan synes, at det er en stor udfordring – og det er en stor udfordring for taxabranchen – men der sker så meget på det her område, at vi bliver nødt til at være med og prøve, jeg kan ikke lide udtrykket at omfavne, men i hvert fald prøve at forholde os til de nye udfordringer, der kommer her, og ikke bare lukke ned og sige, at vi ikke kan acceptere det. Men vi er selvfølgelig enige med forslagsstillerne i, at det skal ske under ordnede forhold – det sagde jeg også i den foregående debat – og der skal ikke være urimelig konkurrence.

Vi er også opmærksomme på de problemer, der er med hensyn til skattebetalingen, og vi kan ikke afvise, at der i en kommende lovgivning, måske i forbindelse med taxalovgivningen, kan indbygges nogle elementer af den her indberetningspligt.

Det er i hvert fald helt sikkert, at rent teknologisk er den slags ikke svært. Når man i forvejen har hele det digitale apparat sat op, er det måske ikke så vanskeligt at gøre rent teknologisk, men det er det måske juridisk, som skatteministeren også har antydet.

Når vi ikke støtter forslaget, er det bl.a. også, fordi vi afventer de domme, der er på området. Vi er også tilfredse med, at SKAT har et stort analyseprojekt i gang, og det vil vi også gerne afvente.

Når man diskuterer hastigheden, og det var den sidste ordfører også inde på, er det jo sådan på det her område, at tingene går meget stærkt. Det er måske nok rigtigt, at det er svært for SKAT at gennemføre en analyse meget hurtigere, end det foregår, men man må gøre opmærksom på, at tingene ændrer sig så stærkt, at der også er grund til at bede SKAT om at skynde sig, fordi det her er sådan, at udviklingen næsten går stærkere, end at man kan nå at følge med.

Umiddelbart vil vi ikke støtte forslaget, men vi er opmærksomme på hele den problematik, der ligger i det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Da jeg her i weekenden skulle med min kæreste til bryllup i Aarhus og vi alligevel kørte i bil, var der jo ingen grund til at have en halvtom bil hele vejen derover, så vi fik nogle unge mennesker med, som betalte et mindre bidrag. Jeg har også tidligere haft min lejlighed udlejet, da jeg selv var på ferie, det var også et bidrag. Det er jo gode eksempler på deleøkonomi, hvor det bliver et bidrag, det bliver ikke din indtægt, det bliver ikke en slags daglejerjob, og det er der netop god grund til, synes jeg, som Enhedslisten også fremfører, i forhold til at vi heller ikke skal misbruge ordet deleøkonomi.

Der er også områder, hvor det bliver et indtjeningsgrundlag for nogle mennesker uden et sikkerhedsnet, uden nogen af de privilegier, som fagbevægelsen har tilkæmpet sig igennem mere end 100 år. Så lige så godt og spændende, det er med en række nye virksomheder, der dukker op inden for deleøkonomi, lige så meget må vi også insistere på, at det altså ikke er nyt og spændende at få et gråt arbejdsmarked, hvor der er nogle, der arbejder uden ordentlige arbejdsforhold, uden nogen af de rettigheder, man har tilkæmpet sig på arbejdsmarkedet. Det er ikke nyt og progressivt, det er faktisk rigtig, rigtig gammeldags. Der var for 100 år siden netop daglejere, som måtte komme på arbejde for at se, om der overhovedet var noget at lave.

SF støtter op om det her, samtidig med vi også anerkender, at ministeren har sat et arbejde i gang. Det kan jo godt lyde lidt som en modsætning, men det mener jeg faktisk ikke det er, specielt i forhold til at nogle af de her virksomheder, som vi har talt med, siger – det har de i hvert fald sagt, når vi har haft samråd og høringer osv. – at det er muligt at lave den her indberetning. Det kan de godt fra deres side, de er ikke interesserede i, at det skal blive et område, hvor den politiske fokus lige pludselige drejer sig om, at det bliver et milliardtab for statskassen. Derfor synes jeg, at vi lige så meget, som vi skal omfavne der, hvor det reelt er deleøkonomiske virksomheder, så skal vi også have systemer i gang, hvor vi sikrer, at man selvfølgelig betaler den skat, der nu skal til. Jeg synes, der er nogle virkelig spændende perspektiver i rigtig mange virksomheder, hvor det er reel deleøkonomi. Og så er der altså også nogle, der prøver at hægte sig op på det her begreb, fordi det er nyt og spændende og vi er mange, der kan se perspektiver i det.

Så SF støtter op om Enhedslistens forslag, både på grund af at det arbejde, der er sat i gang, har ret lange udsigter, og også fordi vi bliver nødt til at udfordre det lidt, at fordi nogle af de her virksomheder har hjemsted et andet sted end Danmark, så skulle det være svært. Vi bliver nødt til at insistere på, at når man alligevel ligger inde med alle de her informationer, og det gør mange af de her apps-baserede virksomheder, og det gør de jo, man kan selv gå ind og se, hvor meget man har tjent, så man er sikker på at holde sig under grænsen, så må vi også få nogle systemer i gang. Så SF støtter.

Tak til Socialistisk Folkepartis ordfører. Den konservative ordfører er ikke til stede? Jo, den konservative ordfører er til stede.

Jeg beklager, formand. Jeg er lige trådt ind ad døren, men skal tilkendegive, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi mener, at man skal betale skat, når man har en erhvervsmæssig indtægt af den art, som der her er sigtet efter med beslutningsforslaget, men egentlig af samme årsager, som Socialdemokraterne angav ved hr. Jeppe Bruus før i hans ordførertale, mener vi også, at vi må afvente forhandlingerne og ikke kan vedtage delelementer ud fra løsrevne beslutningsforslag.

Derfor må jeg sige, at vi egentlig har sympati for sigtet med beslutningsforslaget her, men vi laver en samlet pakke af taxalovgivning, og der vil jeg selvfølgelig også opfordre til, at det kommer til at gå relativt hurtigt, da der er en meget stor frustration, som også må siges at være berettiget, i øjeblikket i branchen.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Man kan sige, at i virkeligheden er det her beslutningsforslag – eller burde være – som at sparke en åben dør ind. Der eksisterer i det her samfund indberetningspligt for enhver, der udbetaler løn eller vederlag eller bonus, eller hvad det hedder alt sammen. Der er jo ikke den bevægelse på vores bankkontoer, der ikke indberettes, osv. Hvorfor Uber og Uberchaufførerne skulle være undtaget fra det, forstår jeg simpelt hen ikke – altså blot fordi man påstår, at man er noget andet end det, man er. Det relaterer sig til hele diskussionen om deleøkonomi, at blot fordi man som Uber påstår, at man er deleøkonomi, og at man er samkørsel, behøver man ikke nødvendigvis være det. Og jeg vil vove den påstand, at det er man bestemt ikke.

Man kan undre sig over, hvorfor der i første omgang overhovedet blev anlagt en sag mod de her Uberchauffører. Da Uber etablerede sig, startede Trafikstyrelsen med at anmelde dem for ulovlig taxitjeneste. Men der gik rigtig, rigtig lang tid, inden sagen blev berammet, og der gik også rigtig, rigtig lang tid, inden Københavns Politi – det er jo indtil videre først og fremmest et problem i København – tog sig sammen til at begynde at stoppe nogle af de her Uberchauffører og indklage dem. Det kan man undre sig over. Det var faktisk først i slutningen af 2015, og det siger jeg lidt i relation til det spørgsmål, som hr. René Gade stillede: Hvorfor er vi ikke kommet i gang noget før?

Ja, det kan man jo også undre sig over, og det er lige nøjagtig det, som de mange taxichauffører og -vognmænd herude på gaden undrer sig over, nemlig hvorfor der skulle gå så lang tid, hvorfor myndighederne var så længe om at komme i gear, når nu Trafikstyrelsen faktisk i samme sekund, som Uber etablerede sig, ikke var i tvivl om, at det var ulovligt, og anmeldte dem. Der kunne man godt have tænkt – og det ville måske være forekommet i andre situationer – at her var der tale om så store indtægter, i hvert fald for Uberchaufførerne, som ikke blev beskattet, at SKAT og politi ville have meget, meget travlt med at komme efter det her problem. Men det skete rent faktisk ikke.

Der skete faktisk det modsatte: Taxichaufførerne og taxivognmændene, som i øjeblikket arbejder sammen i en arbejdsgruppe, som hedder Taxiførere i Danmark, har dokumenteret, at Københavns Politi på et tidspunkt rent faktisk svarede på deres henvendelse om, hvorfor der ikke skete noget, når de anmeldte nogle folk, med at sige, at der jo var givet besked om, at der skulle fares med lempe her. Det kan man undre sig over, for taxilovens § 1 siger klart nok, at det kræver tilladelse at køre taxi og udføre erhvervsmæssig personbefordring. Og taxibekendtgørelsens § 1 giver en klar definition på, hvad erhvervsmæssig personbefordring er for noget, nemlig at det er kørsel, der udføres, uden at man har en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører kørslen, og kørsel, der udføres mod vederlag.

Så er det jo faktisk sådan, at taxibekendtgørelsen også har en meget, meget klar definition af, hvad delebils- og samkørselskoncepter er for noget, nemlig at det ikke er erhvervsmæssig personbefordring, altså at der ikke køres mod vederlag, men der kun køres for et beløb, som svarer til de direkte forbundne omkostninger ved kørslen, altså olie og benzin. Det er direkte nævnt i taxibekendtgørelsen.

Så for os er der ikke nogen tvivl om, at Uber foretager ulovlig taxikørsel. Det, der foregår, er erhvervsmæssig personbefordring, og derfor synes vi også, det er utroligt, at der er gået så lang tid, og at man fortsat skal afvente en analyse af deleøkonomi. Det er altså utroligt, at myndighederne ikke har en interesse i at få det her klappet af så hurtigt som muligt. Nu verserer der en retssag mod nogle Uberchauffører. Den var berammet til slutningen af april, og den næste domsforhandling finder sted den 16. juni. Alt efter hvordan dommen falder ud, kan man forestille sig, at den bliver anket, og så kan det tage endnu 1-2 år. Og så kan vi blive ved med at høre folk sige her fra talerstolen: Jamen der verserer en sag, vi har magtens tredeling, og vi er jo lovgivere.

Imens er der altså nogle taxichauffører og nogle taxivognmænd derude, som hver eneste weekend mister mellem 2.000 kr. og 4.000 kr. til pirattaxier. Det er det, de fortæller mig. Det er ret mange, der fortæller mig det, og de gør det uafhængigt af hinanden. Jeg synes altså, det er utroligt, at vi så har så god tid herinde. Men okay, vi er jo heller ikke truet på pengepungen. Det er der nogle andre der er, og jeg ved ikke, om det er det, der gør, at vi ikke har så travlt herinde.

Så kan man sige, at uanset udfaldet af retssagen mod Uberchaufførerne skal der vel under alle omstændigheder i virkeligheden foretages en indberetning. Alle og enhver ved jo, at der genereres nogle penge ude i de der biler. Det er ikke bare det ene eller det andet. Der genereres faktisk nogle penge, og der skal vel foretages en indberetning af den indtægt, som chaufførerne får ved kørslen. Det er i og for sig det, som det her beslutningsforslag forsøger at adressere.

Vi synes, det er slemt nok, at Uber ikke betaler selskabsskat. Det kan man jo se, for det fremgår af de åbne skattelister, men at der ikke foregår en registrering og en indberetning af indtægterne ude i bilerne, er efter vores mening helt grotesk, især når Uber selv rejser rundt og fortæller, at de har de oplysninger, der skal til, og at de har fået vide af SKAT, at de oplysninger er SKAT ikke i stand til at håndtere. Jeg må indrømme, at det tror jeg simpelt hen ikke på. Det kan ikke passe, at skattevæsenet, som er i stand til at håndtere alle mulige mærkelige indberetninger af indtægter af alle mulige mærkelige slags, ikke skulle være i stand til at håndtere de her indberetninger.

Så jeg tror selvfølgelig, må jeg sige, at det er en historie, som Uber forsøger at binde os alle sammen på ærmet, og derfor synes jeg heller ikke, der er nogen grund til, at SKAT ikke skulle gå ind i den her sag og presse på for at få den afklaret. Det må også være enhver skatteministers forpligtelse at gøre det, og samtidig må det jo være en stor fornøjelse, skulle man synes, for skatteministeren at sørge for, at der rent faktisk indbetales til fælleskassen. Derfor kunne det selvfølgelig også være interessant at vide, hvad status er på den dialog, som ministeren har lovet at igangsætte med virksomhederne – og som er i gang, bl.a. med virksomheder som Uber – om deres skatteindberetninger.

Det kunne også være spændende at høre, om ministeren vil tage initiativ til, at SKAT fremover får mulighed for at føre kontrol med indtjeningen hos personer, der kører med passagerer for Uber, om det er en del af forhandlingerne, om det er en del af dialogen. Det er rigtigt, at Uber er et selskab, der er baseret i udlandet, og dem har vi så nogle vanskeligheder med at komme efter, men jeg skal da lige hilse og sige, at de jo har et kørselskontor – efter vores mening og efter Trafikstyrelsen mening også et ulovligt kørselskontor – på Østerbro. Jeg er ikke helt klar over, hvordan de er registreret, men det var måske noget for SKAT at kigge på. Der er beskæftiget 10-12 mennesker derude, og de er beskæftiget med at være kørselskontor ligesom enhver andet kørselskontor. Så der er måske også noget at komme efter der.

Indgår det i dialogen, og vil man tage initiativ til, at SKAT fremover kan få indblik i indtægter fra de personer, der har haft indkomst fra Uberkørsel?

Når jeg spørger om det, er det også, fordi vi har fået svar på spørgsmål 348 om, hvor mange der har registreret indkomst fra Uber, altså den her frivillige indbetaling, kunne man så næsten sige. Og det er jo helt klart, at SKAT intet som helst overblik har over det her.

Det sætter også et stort spørgsmålstegn ved den idé, som skatteministeren efter min mening har givet udtryk for, nemlig at det måske er en vej frem at satse på en frivillig indbetaling. Nu skal vi selvfølgelig se den konkrete ordning, men jeg må indrømme, at jeg ingen tillid har til, at det nogen sinde skulle komme til at fungere. Det skulle være det første sted, hvor det sådan rigtig skulle fungere. Og her er tale om ganske, ganske mange personer. Der er tale om flere tusind mennesker, der kører Uberbil. At satse på, at de frivilligt skulle opgive deres indtægt, mener jeg simpelt hen er naivt, bortset fra at Uber jo altså opererer med, at man kan få sin løn udbetalt i Tyskland, hvis man synes, det er sjovt, eller i Afghanistan, hvis man synes, det er sjovt. Og det kan blive ganske, ganske svært at komme efter de penge.

Sverige og Norge, hvis lovgivning ikke ligger langt fra den danske, har jo dømt Uberkørslen ulovlig, og det er så også grunden til, at Uber trækker sig ud af Sverige på nuværende tidspunkt.

Jeg kan ikke påstå, at der er en voldsom opbakning til forslaget her i salen i dag, men vi ser alligevel frem til en fornuftig udvalgsbehandling som et led i de diskussioner, der foregår om den ulovlige taxikørsel, der finder sted lige for næsen af os.

Tak til ordføreren. Det var lige på minuttet. Ja, sådan kan det også gå en gang imellem, det er jo dejligt.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.