Spm. nr. US 65

Tak for det. Når man hører den første sådan indledende runde her i spørgetimen i dag, får man næsten fornemmelsen af, at vi er i valgkamp. Jeg ved ikke, om andre har tænkt det samme, men talelysten er jo stor.

Jeg vil egentlig godt lige indledningsvis her i min runde i spørgetimen endnu en gang sige tillykke til statsministeren – eller til partiformanden. Jeg var jo til reception herinde i Fællessalen i går, som Socialdemokratiet havde indbudt til, i anledning af at partiformanden nu havde 10 år på bagen som partiformand. Som det sig jo hør og bør, når man kommer til en fin reception, havde jeg selvfølgelig en gave med, og jeg havde så taget en, synes jeg, flot figur af en dansk garder med og også en god flaske rødvin. Der skulle også være lidt til aftenstunden for statsministeren efter en travl dag. Og så havde jeg også en særlig gave, nemlig en aktie i Goldman Sachs. I går, da jeg gav gaven, var det selvfølgelig med et godmodigt smil, og lidt politisk drilleri lå der jo i det. Men her i dag skal jeg heller ikke undlade at understrege over for statsministeren, at der også er en vis alvor i det, da en af de ting, som statsministeren har stået i spidsen for i den tid, hun har været statsminister, jo har været at sælge en del af DONG til Goldman Sachs.

Nu kan man sige: Hvorfor nu komme ind på det i dagens spørgetime? Hvorfor nu nævne den her groteske sag, som mange danskere har stillet spørgsmål om? Hvorfor var det så vigtigt for regeringen at sælge lige præcis til Goldman Sachs? Hvorfor nævne det i en spørgetime i dag? Det er, fordi der er kommet en ny bog. Den udkom i går, og jeg ved også, at statsministeren har fået den til receptionen i går af en anden kollega herinde. »Det bedste bud« hedder bogen, og den illustrerer, at finansministeren i forløbet talte usandt, skabte en usand historie om, hvor Goldman Sachs betalte skat. Den her bog fortæller, at Kammeradvokaten i forløbet fortalte regeringen, at Folketinget faktisk havde pligt til at sige nej til tilbuddet fra Goldman Sachs, hvis man vurderede, at der kunne være et bedre tilbud. Folketingets Finansudvalg, som jo så skulle debattere sagen, havde bare ikke mulighed for at forfølge det, fordi Folketinget bl.a. ikke kunne få de oplysninger om, hvilke andre bud der var.

På baggrund af den her bog, på baggrund af de åbenlyse konspirationsteorier, man jo kan sige den bog i virkeligheden lægger for dagen, er mit spørgsmål til statsministeren her i dag derfor, om statsministeren nu en gang for alle vil sætte det på plads, at selvfølgelig skal Folketinget have de oplysninger, der er nødvendige for Folketinget for at kunne vurdere, om det her salg, regeringen foretog til Goldman Sachs, i virkeligheden var, som bogens titel lyder, det bedste bud, eller om der var andre bedre bud. Vil statsministeren personligt sikre, at Folketinget nu får de oplysninger, der er nødvendige for, at Folketinget kan gøre sit arbejde?

Statsministeren.

Nu ved jeg jo ikke, om jeg er blevet inhabil i den her sag, efter at jeg har fået en aktie (Munterhed) , men jeg skal da prøve at svare alligevel. Jeg synes jo, det er meget interessant, sådan som Dansk Folkeparti lægger sig i den her sag. Det kan godt være, at der er andre, der vil spørge om det her senere i spørgetimen, men det er jo partier, som hele tiden har været imod, og som ikke har haft en viden, som Dansk Folkeparti har haft hele vejen igennem. Så jeg synes egentlig, at det er vigtigt at huske på, hvad den her sag handler om.

Den handler om, at DONG Energy tilbage i 2013 havde nogle udfordringer, hvor de manglede kapital. Derfor blev forligskredsen, som Dansk Folkeparti jo er en del af, enige om at igangsætte en proces, som kunne sikre, at DONG kunne få tilført noget ekstra kapital udefra. Det var der fuldstændig åbenhed om. Eftersom Dansk Folkeparti var en del af forligskredsen, var de også involveret, og så vidt jeg har forstået det, der foregik dengang, så blev Dansk Folkeparti helt tilbage i oktober 2013 præsenteret for hovedindholdet i de aftaler, som senere blev indgået med nye investorer. Dansk Folkeparti støttede på den baggrund, at regeringen kunne indgå de endelige aftaler, og det var partiets finansordfører meget tydelig omkring. Alligevel valgte Dansk Folkeparti som bekendt at springe fra aftalen.

Dansk Folkeparti har det jo med ligesom at finde ud af, hvilken vej vinden blæser, og hvis den så blæser en ny vej, skifter man holdning. Det har været meget svært siden da at finde de saglige grunde til, at Dansk Folkeparti og hr. Kristian Thulesen Dahl valgte at springe i målet og valgte at springe fra en politisk aftale, som vedrører en stor og vigtig dansk arbejdsplads. Det er jo alvoren i det her. Det er, at der sådan set var en aftale. Dansk Folkeparti var fuldt bekendt med den, men da det kom til stykket og det blev lidt svært, kunne man ikke regne med Dansk Folkeparti mere. Det er jo kendetegnende for Dansk Folkeparti, at de skifter holdning.

Det, der så også er interessant, er at se på, hvad det er, Dansk Folkeparti ønsker at gøre i stedet. De ønsker jo egentlig, så vidt jeg ved, at man stadig arbejder for at have en børsintroduktion af DONG Energy. Hvad sker der i en børsintroduktion? Jamen der sker jo bare det, at alle og enhver kan købe aktier, og der kan hr. Kristian Thulesen Dahl ikke bestemme, hvilke aktier der skal købes af hvem.

Så der er noget i den her sag, som klinger meget, meget hult, og jeg kan jo kun gentage det, som min finansminister har sagt rigtig mange gange, nemlig at der var åbenhed om den her plan, og at vi naturligvis valgte det bud, der samlet set var det bedste for staten, og det var Dansk Folkeparti enig i, indtil de så desværre ikke var det længere.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Åbenhed er vist det sidste, man kan sige om den her sag. De journalister, der har søgt aktindsigt i sagen, har tilbage fået sådan nogle papirer, som også er afbildet i starten af bogen, hvor stort set alt er overstreget. Altså, på mails kan man se, at der står »kære Morten«, og så står der »venlig hilsen, Peter«. Resten er overstreget. Jeg tror, de fleste ved, at det ikke er særlig åbent, at der ikke er stor åbenhed omkring det her.

Det, der er sagen, er, at nu har vi så en bog, der bl.a. fortæller, at finansministeren fabrikerede, man kan vel nærmest sige en løgn – det er i hvert fald det, bogen postulerer – at finansministeren skabte en situation, hvor han fik ordførere fra regeringspartierne til at rende rundt og sige, at Goldman Sachs havde tilkendegivet, at de ville betale udbytteskat i Danmark, men at Skatteministeriet havde gjort Finansministeriet opmærksom på, at det ikke ville finde sted på den måde. Og derfor måtte man bagefter ud at sige, at det vist var en fejl. Det var en af regeringspartiernes ordførere, der måtte ud at sige det. Det måtte han tage på sin kappe. Men bogen afdækker, at det kom fra finansministeren.

Altså, vi har en bog her, der skildrer, at kammeradvokaten i forløbet fortæller om Folketingets pligt til at afvise tilbuddet, hvis vi vurderede, at der var et bedre tilbud. Men i Folketinget måtte vi ikke få noget som helst at vide om, hvilke andre tilbud der var. Det er derfor, jeg nu spørger statsministeren: Vil statsministeren sørge for, sikre, tilse, personligt sætte igennem, at Folketinget kan få de oplysninger, som vi har brug for for at vurdere, om salget til Goldman Sachs var udtryk for det bedste bud, eller om der var bedre bud?

Jeg fik ikke antydningen af svar på det i første runde. Det får jeg selvfølgelig i anden runde, for statsministeren siger jo, at hun svarer på de spørgsmål, der bliver stillet i spørgetimen, så det glæder jeg mig til.

Statsministeren.

Jeg har forstået, at kammeradvokaten, på baggrund af at der meget, meget sent i processen kom et medlem af bestyrelsen i fire pensionsselskaber med nogle tilkendegivelser om et muligt bud – det var tilkendegivelser, der kom, lang tid efter at fristen var udløbet, og det var ikke nærmere specificeret – i den forbindelse har udarbejdet et notat. Der vil være rig mulighed for at spørge mere ind til den her sag og til notatet, når nu finansministeren kommer i samråd i næste uge, og der synes jeg egentlig det hører hjemme.

I forhold til vores debat hernede har hr. Kristian Thulesen Dahl jo altid været lidt ked af, at han ikke fik spørgsmål og ikke fik mulighed for at forklare sig. Men der har vi en rigtig god lejlighed nu, for skal vi ikke slå fast én gang for alle, at Dansk Folkeparti selv var med til at beslutte, at der skulle tilføres ekstra kapital til DONG Energy, at Dansk Folkeparti i oktober 2013 blev præsenteret for hovedindholdet i de aftaler, som så senere blev indgået med de nye investorer, at Dansk Folkeparti på den baggrund støttede, at regeringen kunne indgå de endelige aftaler, og at Dansk Folkepartis ordfører var meget eksplicit om det?

Kære hr. Kristian Thulesen Dahl, kunne vi nu ikke bare i dag få et svar på, hvad der så skete? Hvad var det, der skete, siden Dansk Folkeparti, der først havde sagt ja, lige pludselig ikke kunne være med i det her alligevel? Der vil jeg godt kvittere for, at andre dele af oppositionen, bl.a. Venstre, hele tiden har anerkendt, at de var en del af det her arbejde, og at de blev orienteret, og hele tiden også har bakket op om det ansvar. Hvad var det præcis, der skete, siden Dansk Folkeparti den ene dag mente ét, nemlig at det var en fin plan, indtil de så mente noget andet? Det ville jo egentlig være ganske rart at få svar på det.

Spørgeren.

Det skete bl.a. det, at vi fik vished om, hvor Goldman Sachs ville betale skat. Det var jo en sag, hvor der i januar 2014 – længe efter oktober 2013, som statsministeren henviser til – var en diskussion om, hvor de egentlig betalte skat, og hvor man pludselig fandt ud af, at de ville benytte sig af det, der hedder Luxembourgfinten, altså det her med, at de kunne få pengene skattefrit ud til selskaber på Cayman Islands og i Delaware, hvor der er skattefrihed for den her slags penge. Og det er lige præcis det, der i januar sidste år var stor debat om, som bogen afdækker, og hvor finansministeren, postulerer bogen, fabrikerer en usandhed.

Jeg synes, statsministeren burde have en interesse i, at det blev afdækket, og have en interesse i at give Folketinget de oplysninger, som kan danne baggrund for, at Folketinget kan vurdere, om bogens oplysninger om, at der blev fabrikeret en usandhed, er rigtige eller forkerte. Derfor bare for sidste gang mit forsøg på at stille det spørgsmål, som jeg nu har brugt hele denne omgang til at forsøge at få statsministeren til at svare på, nemlig:

Vil statsministeren tilse, at Folketinget får de oplysninger, som Folketinget har brug for for at kunne vurdere, om det tilbud, der var fra Goldman Sachs, var det bedste bud eller der i virkeligheden var andre, bedre bud? Hvis Folketinget skal kunne foretage den vurdering, skal Folketinget jo have oplysninger, også om de andre bud. Vil statsministeren sikre, at Folketinget kan få det, hvis Folketinget beder om det?

Tak. Statsministeren.

Hr. Kristian Thulesen Dahl henviser til et notat, som kammeradvokaten har udarbejdet, hvor han har oplysninger fra en bog, som netop er udkommet, og som jeg ikke haft en chance for at stifte bekendtskab med. I øvrigt ved hr. Kristian Thulesen Dahl godt, at finansministeren kommer i samråd i næste uge for at drøfte netop det.

Så det, hr. Kristian Thulesen Dahl egentlig burde gøre i dag, var at svare på nogle de mere generelle spørgsmål om DONG. Det er det, der er den principielle diskussion her. Jeg ved godt, hr. Kristian Thulesen Dahl forsøger at gøre det til alt muligt teknisk, men sandheden er, at hr. Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti mente, at det var en god idé at have den her fremgangsmåde, indtil vindene så blæste lidt anderledes i debatten; så skiftede man holdning. Det er så ikke første gang, Dansk Folkeparti har gjort det. Det er nærmest et mønster.

Det andet, der mangler svar på, er: Når nu det er så farligt at sælge aktier, sætte DONG på aktier, hvorfor er det så, Dansk Folkeparti stadig mener, at DONG skal børsnoteres, hvor der jo kan sælges aktier til alle mulige? Tingene hænger ikke sammen, Dansk Folkeparti og vi har ikke fået nogen som helst oplysninger eller forklaringer eller forsvar for den her sag i dag.

Tak til spørgeren.

Så går vi til den næste i rækken, fru Pia Olsen Dyhr fra SF.