Spm. nr. S 833

23) Til skatteministeren af:

Inger Støjberg (V) (medspørger: Hans Andersen (V) ) :

Vil regeringen være med til at lette skatten for de lavestlønnede, så de får mere ud af at gå på arbejde?

Værsgo.

Tak for det.

Vil regeringen være med til at lette skatten i bunden for de lavestlønnede, så de får mere ud af at gå på arbejde?

Tak for spørgsmålet. Regeringen har allerede prioriteret at sænke skatten for almindelige lønmodtagere og dermed øget gevinsten ved at få et arbejde. Regeringens skattereform fra 2012 havde netop til formål at forøge gevinsten ved at være i job og ved at yde en ekstra arbejdsindsats. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, herunder også Venstre. Vi sørgede for lavere skat på arbejde, og vi målrettede i høj grad skattelettelserne til lav- og mellemindkomstgrupperne.

Størstedelen af skattelettelserne indebar således en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, som kommer alle de mere end 3 millioner, der er i beskæftigelse, til gode. Samtidig forhøjede vi beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere. Det er jeg stolt af.

Beskæftigelsesfradraget blev hævet med op til 16.800 kr. i 2015-niveau, så gevinsten ved at få et arbejde blev øget med op til ca. 4.300 kr. om året. Det har givet en helt almindelig lønmodtager 360 kr. mere om måneden. Regeringen har ikke givet yderligere skattenedsættelser. Vi skal ikke bruge hver en fri krone på skattenedsættelser, for vi skal finde en balance, hvor vi også udvikler vores velfærd.

Det er jo derfor, regeringen ikke mener, at nulvækst er vejen frem, men derimod, at vi skal udvikle vores velfærd. En moderne og velfungerende offentlig sektor er en stor styrke for vores samfund, både for borgernes livskvalitet og ikke mindst for erhvervslivets konkurrenceevne. Vores prioritering af uddannelse, sundhed og børnepasning understøtter jo også netop produktion og beskæftigelse i den private sektor i Danmark.

Så er det spørgeren, værsgo.

Det kan vel nærmest betragtes som et nej, når ministeren siger, som han gør. Hvis man tager regeringens egne tal, er det jo sådan, at selv når skatte- og kontanthjælpsreformerne samlet set er fuldt indfaset, vil det stadig væk være sådan, at der er 250.000 danskere, som kun har en meget svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Synes ministeren, at det er godt nok?

Skatteministeren, værsgo.

Der er to ting: For det første er det vel ganske typisk, at fru Inger Støjberg faktisk ikke lytter til det, som jeg siger som minister, nemlig at vi bestemt ikke udelukker, at vi kan kigge på skatten også i den nedre ende, men at vi blot ikke vil prioritere enhver disponibel krone til det. Det er bare lige for at slå det fast. Der tager fru Inger Støjberg fejl.

Det andet er, at jeg tror, at der sidder rigtig mange mennesker ude foran tv-skærmene lige nu, og der er nogle, som sidder herinde og lytter – det gælder ikke så mange, og det kan jeg egentlig godt forstå – som tænker: Gad vide om der egentlig overhovedet er en virkelighedsfornemmelse inde i det der Folketing, for der er vel andre fordele ved at gå på arbejde end blot det, at man tjener nogle kroner. Jeg ved godt, at jeg har været en hel del flere år på det virkelige arbejdsmarked, end fru Inger Støjberg har, men min oplevelse er sådan set bare, at rigtig mange danskere ikke kan genkende den virkelighed.

Så er det fru Inger Støjberg.

Jeg ved jo så nu rent faktisk ikke, om ministeren har været flere år på arbejdsmarkedet, end jeg har – det kan godt være – men jeg kan i hvert fald sige, at jeg også har været ude på arbejdsmarkedet.

Men når det er sagt, synes jeg jo, det er lidt ærgerligt og måske også lidt underligt, at en socialdemokratisk ledet regering ikke er mere fokuseret på netop at skabe et arbejdsmarked, hvor det bedre kan betale sig at arbejde. Jeg er fuldstændig enig i, at der også er andet i det at gå på arbejde end bare pengene i sig selv og det, at man måske kan få mere ud af det. Men problemet er jo, minister, at selv når både skattereformen og kontanthjælpsreformen er gennemført, er der 250.000 danskere, der kun har et meget ringe økonomisk incitament til at arbejde. Det er da at skabe et skævt system.

Skatteministeren, værsgo.

Men vi taler jo også om i den her sammenhæng, hvad det så er, der skal til. Vi udelukker bestemt ikke, at man kan gå ned ad en vej, hvor man kan skabe yderligere incitamenter. Og den her regering har jo lige præcis som sagt skabt incitamenter til at få folk i arbejde. Men jeg må også bare konstatere, at når jeg kigger på Venstres planer eller rettere overvejelser, som der ligger – det er jo ikke nogen planer, der rigtig kan defineres – må man bare sige, at det jo ikke er, fordi der umiddelbart synes at være galoperende finansiering til at lave store skattelettelser.

Hvis man eksempelvis tager det gamle kontanthjælpsloft, vil de 80 mio. kr., som det kan give i statskassen, sådan set give en kasseassistent på mindstelønnen en samlet skattereduktion på 3 kr. om måneden. Det er jo ikke særlig imponerende.

Så går vi over til medspørgeren, som er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Ministeren vil ikke udelukke skattelettelser, men tilføjer så, at han ikke vil bruge enhver disponibel krone til dette formål. Jeg synes jo, at ministeren bør forholde sig til, at selv med skattereformen vil der stadig væk være 250.000 mennesker i Danmark, som har en svag tilskyndelse til at arbejde.

Så er spørgsmålet: Synes ministeren, det er godt nok? Er ministeren ikke enig i, at der skal være et større økonomisk incitament til sådan set at tage et arbejde? Og er ministeren ikke enig i, at når vi taler om at lette skatten på arbejde, skal man lette skatten for dem, der har de laveste indkomster? Så hvad vil ministeren gøre ved det problem?

Skatteministeren, værsgo.

Jeg synes, at jeg meget klart har tilkendegivet, at jeg synes, det er utrolig sympatisk, at man gerne vil sænke skatten i den lavere ende, i modsætning til hvad den tidligere regering har gjort, nemlig at give nogle skattelettelser til nogle mere velstillede. Så det er sådan set meget sympatisk, og det er også det, som denne regering har bestræbt sig på og også gennemført sammen med Venstre.

Men man må også sige, at jeg tror, at der er forskellige definitioner af, hvad incitamentet er. Jeg ved godt, at Venstre er et parti, som mener, at 2.000 kr. slet ikke er noget særligt. Men jeg må sige, at ude i den virkelige verden, ude på den anden side af Christiansborgs tykke mure, opfattes den slags gevinster faktisk som relativt store beløb. Som sagt vil jeg bestemt ikke udelukke, at man engang kan gøre noget igen også på dette område – det kunne være dejligt – men jeg må også bare sige, at det jo kræver, at man har en finansiering, som er holdbar.

Jeg ved jo, at man bare må sige, at der ikke er nogen holdbar finansiering fra det alternativ, som er, eksempelvis partiet Venstre. Der er ikke nogen plan, andet end at man har skitseret nogle løse tanker om at gøre et eller andet for de allersvageste i det her samfund og skære ned på deres ydelser, og det synes jeg sådan set er relativt usympatisk, især når vi ved, at det sådan set ikke giver noget særligt. 3 kr. om måneden er i hvert fald ikke det, tror jeg, som vil få nogen som helst til at være specielt begejstrede.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg må bare konstatere, at regeringen og skatteministeren så finder, at 6 kr. ekstra i timen er fuldt rimeligt. Det er det, der skal til. Regeringen ønsker ikke at gå længere. Det er det, der skal til, for at flere mennesker kommer i arbejde. Jeg vil bare sige, at der er vi lodret uenige. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde, og vi må konstatere, at regeringen altså ikke har nogen planer om at gøre noget ved det. Der er så den åbenlyse forskel på Venstre og regeringen. Vi ønsker faktisk at gøre det mere attraktivt at arbejde, og vi må bare konstatere, at det ønsker regeringen ikke at gøre noget ved.

Så er det ministeren med et svar.

Igen må man så sige, at det forudsætter, at man rent faktisk har nogle penge at gøre det med. Hvis jeg forstår Venstres planer ret, handler det om at gøre noget ved nogle overførselsindkomster, skære ned på dem, ramme de svageste i samfundet, det skal gå ud over nogle børnefamilier. Man må selvfølgelig have den holdning til det, som man nu har, men det er jo ikke, fordi det giver specielt mange penge i kassen.

Hvis man genindfører det gamle loft, giver det altså det, der svarer til 3 kr. om måneden til en kasseassistent. Hvis man forestiller sig, at man f.eks. ville være i stand til at få 600 mio. kr. ud af det her, vil jeg sige, at det er et større beløb, men det vil stadig væk kun give det, der svarer til en pakke leverpostej af Stryhns lidt bedre kvalitet om måneden, og det er jo ingenting. I forhold til de incitamenter, som hr. Hans Andersen indikerer, er det jo ingenting. Det er forsvindende lidt.

Så er det spørgeren, fru Inger Støjberg, igen. Værsgo.

Når man hører på ministeren, kan vi lige så godt give op og sige, at alting er, som det nu skal være. Skidt med, at der er 333.000 danskere, der kun har en meget ringe tilskyndelse til at arbejde, og skidt med, at der er 46.400 mennesker i Danmark, der har under 1.000 kr. ud af at arbejde om måneden, og skidt med, at der er 17.700, der slet ikke får noget ud af at arbejde, men vil få mere ud af at være på offentlig forsørgelse. Det er da en utrolig mærkelig indstilling, og så faktisk hos en socialdemokrat. Altså, som jeg ser det, gælder det da om at skabe et samfund, hvor der er virketrang og virkelyst, og hvor det altid kan betale sig at arbejde. Men jeg kan høre, at der ser vi åbenbart vidt forskelligt på det.

Så er det ministeren for at afslutte.

Den her regering har præcis skabt muligheder for virketrang i langt større grad end det, som Venstres planer lægger op til, for vi kan jo bare se, at der ikke er nogen sammenhængende økonomisk politik, som understøtter mere end 3 kr. 3 kr. om måneden er jo ingenting for en kasseekspedient. Hvorfor i alverden skulle det dog give et yderligere incitament? Fru Inger Støjberg ryster på hovedet, og det kan jeg sandelig godt forstå, for det regnestykke hænger jo ikke sammen. Så må man, hvis man mener, at der er nogle flere penge, som kan hentes ved at skære ned på ydelserne til de ringest stillede børnefamilier, vise et regnskab. Så må man vise, hvor pengene skal komme fra.

Tak til skatteministeren.

Så er spørgsmålet afsluttet, og hermed er spørgetiden afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)