Spm. nr. S 602

21) Til skatteministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V) (medspørger: Mads Rørvig (V) ) :

Hvordan kan ministeren påstå, at der ikke er en direkte afhængighed mellem olieindtægter fra Nordsøen og finansiering af regeringens Togfonden DK?

Værsgo.

Det lyder: Hvordan kan ministeren påstå, at der ikke er en direkte afhængighed mellem olieindtægter fra Nordsøen og finansiering af regeringens Togfonden DK?

Ministeren.

Der kan jo godt være lidt gentagelser. Det her parkerer jeg som sagt, og det svarede jeg også til at starte med, for der er ikke en direkte sammenhæng mellem olieindtægter fra Nordsøen og Togfonden DK. Togfonden DK er på 28,5 mia. kr., det er politisk aftalt, og så er den sådan set ikke så meget længere.

Det oprindelige skøn for merprovenuet fra harmoniseringen af beskatningen af nordsøolien var på 28,5 mia. kr., og beløbet blev i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet reserveret til bedre togtrafik til glæde for alle danskere, altså det, vi kender som Togfonden DK. Hvis olieindtægterne bliver mindre end oprindelig forudsat, skal det håndteres inden for de mellemfristede finanspolitiske rammer. Det samme gælder, hvis provenuet bliver større end forudsat. Derfor påvirker olieindtægterne ikke Togfonden DK.

Der er faktisk god ræson i at afkoble Togfonden DK fra de løbende udsving i oliepriserne, for hvis man vil gennemføre større infrastrukturprojekter, kræver det langsigtet planlægning og rimelig klare finansielle rammer. Derfor aftalte vi – de partier, der indgik aftalen – at bruge 28,5 mia. kr. til Togfonden DK, uanset hvordan de antagelser, der lå til grund for skønnet, måtte udvikle sig.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det bekræfter jo så, at de meldinger, som jeg læste op, fra den nuværende transportminister – jeg tror, at han på daværende tidspunkt var politisk ordfører – skal man ikke tage så tungt. Socialdemokratiets kampagner og sådan noget skal vi åbenbart ikke gå så meget op i, for der er ikke den sammenhæng, som man ellers har forsøgt at beskrive.

Se, det, der jo også adskiller skatteministeren og mig, er, at skatteministeren mener, at hvis olieprisen går op, så skal man skrue op for investeringerne, men man kunne jo også – jeg ved godt, at det er svært for en socialdemokrat at se, at der ligger nogle penge, uden at skynde sig at kaste sig over dem og bruge dem – bruge dem til at høvle af på gælden og sikre, at der er lidt mere robusthed. Men jeg kan godt forstå, hvorfor der er så stor risiko ved at have Socialdemokraterne til at sidde tæt på pengekassen, for hvis der lige pludselig er mere end forventet, skal de bruges, og hvis der ikke kommer de penge ind, som man forventer, bruger man dem alligevel. Det er jo sådan set meget interessant.

Nu nævner skatteministeren beløbet 400 mio. kr., og at det er det beløb, der skal til. Jeg skal bare lige være helt sikker på, at jeg forstår det. Skatteministeren siger, at hvis man årligt fandt en finansiering på 400 mio. kr., kunne man finansiere Togfonden DK på anden vis. Jeg vil gerne bede ministeren om at bekræfte, at det er sådan, jeg skal forstå ministerens udtalelser om, at det her drejer sig årligt om 400 mio. kr.

Ministeren.

Jeg vil godt starte med lige slå fast, at det jo er direkte vildledende, når hr. Torsten Schack Pedersen udlægger mine ord, som han gjorde. Det er lige præcis sådan, at vi håndterer de finanspolitiske udfordringer på nøjagtig samme måde, som den tidligere regering gjorde: Måtte der komme flere indtægter ind end oprindelig forudsat, skal der netop ikke skrues op for investeringerne, så er det, at vi har en fastlagt økonomisk politik, og tilsvarende skal der, hvis indtægterne periodevis er lavere, heller ikke skrues ned for dem. Det er sådan set det, der er hele pointen med olieindtægterne.

Nu er min taletid desværre opbrugt, men bare for at slå det helt klart fast: Det er lige præcis de samme principper, denne regering bruger, som tidligere regeringer har brugt og forhåbentlig enhver kommende regering vil bruge.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Men man har gjort udsvinget på statsbudgettet større ved at koble pengene fra Nordsøen direkte til en udgift. Det har ministeren nok temmelig vanskeligt ved at afvise, altså at det forholder sig sådan. Nu har man påtaget sig en udgift på en svingende indtægt. Det øger udsvinget – så simpelt er det. Det må ministeren så bare stå ved, og så må finansministeren så ligge og rode med det årligt, og det skal nok blive fornøjeligt, når man skal samle den regning op.

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål om de 400 mio. kr., som jeg kan forstå skatteministeren siger er det, der skal til som alternativ finansiering. Det vil jeg gerne have en bekræftelse på.

Ministeren.

Det tal er jo nævnt adskillige gange, og det er selvfølgelig ikke mindst for at sætte det i relation til Venstres ufinansierede forslag om bl.a. boligjobordningen. Men lad mig dog lige også vende tilbage til spørgsmålet om oliefond og de øgede olieindtægter. For det er jo fuldstændig rigtigt, at der er kommet flere indtægter i kassen, og dermed kan man også tillade sig at bruge noget mere. Men sandheden er jo også den, at partiet Venstre ikke ønskede, at der skulle en større olieindtægt i kassen, sådan som jeg i hvert fald husker det fra dengang, men det kan hr. Torsten Schack Pedersen jo af- eller bekræfte.

Så går vi videre med en medspørger, og det er hr. Mads Rørvig.

Jeg tror, det er lidt vigtigt herinde i Folketinget, at vi har nogle sunde principper for, hvordan vi driver økonomien. Da vi var i regering, anlagde vi nogle gode principper for det, og man kunne også se i regeringsgrundlaget, at regeringen overtog de principper i allerbredeste forstand. Men jeg synes, det er lidt trist, at man nu kører tilbage i valgkampsrillesporet og bruger en masse penge, som man ikke har. Man har lovet 28,5 mia. kr. væk, og nu kan vi se, at finansieringen smuldrer.

Er det rettidig omhu, hr. minister, bare at love 28,5 mia. kr. væk – når man kan se, at olieindtægterne ikke kommer ind – uden at foretage sig noget og se på, om det kunne være, man skulle skrue lidt ned, indtil man havde mere sikkerhed for indtægten?

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi fortsatte med den samme måde at beregne på, som den tidligere regering brugte, og det er jo sådan set også det, som er hele pointen. Det har måske været lidt svært, synes jeg, for spørgerne at forstå det i dag. Nu har der været temmelig mange spørgsmål på det her område, og man må sige, at vi har svaret det samme igen og igen, altså at den måde, man beregner på, sådan set også er den måde, som tidligere regeringer har beregnet på, både når det handler om, hvad olieindtægterne ville være, men også hvordan man håndterer de udsving, der måtte være i olieindtægterne – som altid fluktuerer, som altid går op og ned. Det er meget sundt, at man holder fast i det princip.

Hr. Mads Rørvig.

Der er også noget, der hedder rettidig omhu, hr. minister, og hvis man kan se, at olieprisen er faldet ikke bare lidt, men rigtig meget, og at den ser ud til at blive dernede, bør man så ikke tage bestik af det og ikke bare fortsætte med bind for øjnene lige ud over afgrunden? Og det er jo ikke kun mig, der siger det. Det kan vi jo se, når vi tanker benzin, eller vi kan lytte til vismændene. Der er sket noget.

Jeg synes, det ville klæde regeringen at tage den her togfond op til revision, lige regne det igennem en gang til med det nuværende olieprisniveau og sige: Det kunne godt være, vi skulle se sandheden i øjnene og så sige, at der ikke er de penge, vi regnede med.

Ministeren.

Men pointen er jo, at vi under alle omstændigheder har aftalt med hinanden, altså aftalepartierne imellem, hvordan vi håndterer det løbende. Det er jo ikke anderledes, end hvad en hvilken som helst anden regering ville være forpligtet til at gøre, så længe et sådant flertal måtte eksistere. Og det er jo heller ikke anderledes, som jeg også har fremført tidligere, end at vi jo ikke skal lade vores finanspolitik diktere af markedsudsvingninger af kortere eller længere varighed, hverken når det går til den ene side, eller når det går til den anden side.

Så vender vi tilbage til hovedspørgeren til spørgsmål nr. 21, som får det sidste spørgsmål. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Men det interessante ved skatteministerens klare svar om, at det drejer sig om 400 mio. kr. årligt, og så er regningen betalt, er, at når der nu alligevel ikke er den her direkte kobling, er det jo bare mærkeligt, at forudsætningen for at kunne være med i Togfonden DK var, at man fandt pengene. Og de kunne kun findes i Nordsøen. Det var ikke et spørgsmål om, at vi skulle finde 400 mio. kr. årligt. Det var ikke relevant for regeringen. Man ville kun have pengene ved øget beskatning i Nordsøen. Så er det jo ligesom svært at sige nu, at man bare kunne have fundet 400 mio. kr. et andet sted, for det var regeringen slet ikke optaget af.

Men det er selvfølgelig rart at vide, at det er 400 mio. kr., det drejer sig om. Jeg tror måske, det står i skærende kontrast til et notat, som tidligere skatteminister Holger K. Nielsen lavede, da det samme budskab blev fremført af en af mine kollegaer fra Venstre, men det kan vi jo underholde hinanden med ved en anden god lejlighed.

Ministeren.

Jeg må bare konkludere, at det altså er sådan, at det har været ganske fint – har Venstres syntes igennem tiden – at lave en stor plan for Danmark, at få landet til at hænge sammen via denne timemodel, som bl.a. hr. Lars Løkke Rasmussen gjorde sig til fortaler for i 2008, mens han var finansminister. Men da det så kom til stykket og man havde muligheden, også for at sikre sig nogle ekstra indtægter, så ville man ikke rigtig det, fordi man åbenbart syntes, at de penge egentlig lå bedre i olieselskabernes lommer. Og da det så kom til udmøntningen, ville man heller ikke rigtig være med til det, usagt af hvilke årsager.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi har de her diskussioner, som i bund og grund handler om, at der er et parti, et stort oppositionsparti, som står uden for en aftale om infrastruktur. Det er usædvanligt, al den stund vi plejer at indgå den slags aftaler bredt, så vi sikrer, at der i alle tilfælde er enighed om, hvordan vi udmønter store, vigtige nationale aftaler som den her.

Det var spørgsmål nr. 21. Jeg siger tak til skatteministeren og tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Hermed er spørgetiden afsluttet.