Der kan jeg jo med ret stor tilfredshed sige, at det er, fordi regeringen har indgået en aftale om at afsætte 28,5 mia.
kr.
til offentlige investeringer i infrastruktur frem til slutningen af 2020'erne.
Det er i virkeligheden ret simpelt.
Og som jeg også har sagt før, vil lavere oliepriser ikke i sig selv ændre på Togfonden DK's størrelse – det må efterhånden stå klart selv for Venstre.
I regeringen vil vi tage stilling til de finanspolitiske udfordringer og muligheder i forbindelse med opdatering af 2020-planen, og her vil også indgå nye skøn for oliepriserne.
Det vil ske til april, hvor næste konvergensprogram offentliggøres.
Men som jeg også har sagt – og det er ikke for at være næsvis – er Togfonden DK altså ikke den største finanspolitiske udfordring, vi står over for.
Jeg noterer mig i øvrigt, at Venstre ikke ønskede at være med i aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen – en aftale, som sikrer, at alle olieselskaber omfattes af det samme regelsæt.
Jeg synes, at Togfonden DK's investeringer i timemodellen og elektrificeringen af hovedbanenettet er nogle rigtig gode initiativer, der er med til at binde landet sammen, men jeg må konstatere, at Venstre heller ikke ville deltage i den aftale, og det er egentlig lidt pudsigt.
Lad mig lige læse et citat op:
Flagskibet i den kollektive trafik bliver den såkaldte timemodel, der vil gøre det muligt at køre med tog mellem de større danske byer på 1 time eller mindre.
Således skrev hr.
Lars Løkke Rasmussen i en kronik i 2008, men hos Venstre kan man jo sagtens skifte standpunkt uden at skifte holdning.